Rosalind skubbede døren op og trådte udenfor, hun havde netop tilbragt de sidste par timer, med en velhavende herre der havde sat hende lidt på prøve. Nu stod den mørkhåret bredskuldret mand i døren, med let åben skjorte og et sultent blik, hun takkede ham for hans selskab putte den lille læderpung, ned i hendes lille skuldertaske betalingen for dagens arbejde. Men i stedet for at søge imod sit eget hjem, vandre hun imod markedet for bare at kigge lidt, det var ikke så ofte hun kom i denne del af byen langt fra. Klar over at hendes påklædning ikke var så fin som andres, kjolen endda en smule nedringet ved barmen. Hun var dog en anelse på vagt som hun vandre ned ad den befolkede gade, klar over at en som hende ofte ville blive stoppet hvis en byvagt så hende. 

Rosalind smilede en smule for sig selv, som hun stoppede ved en bod og betragtede de fine kjoler, det minde hende om barndommen, dengang hun havde levet i denne bydel. Fået alt hvad en lille pige kunne have ønsket sig, men desværre aldrig forældrenes kærlighed, de troede at fine genstande var nok, at barnepigers selskab var bedre end deres, for travlt med egne gøremål. Kort blev de grønne øjne en smule blanke, som hun kom i tanke om den nat, hendes far fandt hende på sengen med køkkendrengen, hvordan han havde slået ham før de begge blev smidt på gaden. Hun havde ikke set sin familie siden, de ville ikke kendes ved hende, slet ikke hvis de nu vidste hun var lystpige! Men det var en måde for hende, at få nærvær på, en kort følelse af at være elsket selvom de mænd, aldrig elskede hende på den måde. Et svagt suk slap fri, før hun vandre videre nu lidt i egne tanker, og så ikke rigtig hvor hun gik, eller om hun var ved at støde ind i en? 

I et ganske adstadigt tempo, var Hecate Reier på indkøbstur. Hun havde planer om at lægge en tur forbi skrædderen, for det var snart tid til Midsommerballet, og hendes unge grandniece Shireen Reier, der boede hos hende, måtte nu engang være anstændigt klædt til festlighederne.

Hun selv var på trods af de lune vejr iført en højhalset kjole, der sikrede, at ikke så meget som en ankel så dagens lys. Håret var omhyggeligt sat op i en knold, der bidrog til hendes strikse, uvenlige udseende. Hun forsøgte, som hun gik, ikke at gøre det alt for tydeligt, at hun haltede en smule på benet, og gjorde sit bedste for at stabilisere den lille kurv, hun bar under armen.

Hendes blik faldt på en mand, der vandrede ned ad gaden, der havde lige lovlig lange øjne efter en ung kvinde, og hendes ansigtsudtryk blev strengere. Hun nåede dog ikke at gøre mere ved situationen, før en ung kvinde, der tydeligvis gik i sine egne tanker, var ved at støde lige ind i hende!
"Se Dem dog for!" Skræppede hun, inden blikket faldt på kjolen og nedringetheden, og hun blev ganske bleg i ansigtet. "HVAD ER DET DOG, DE HAR PÅ! DETTE ER ET FINT BYKVARTER!" Råbte hun, tydeligvis både foraget og forfærdet.

Rosalind prøvede ikke at tage sig af andres blikke, det var så tydeligt at hun ej passede ind i denne bydel, det brune hår sad en smule sjusket i en hestehale, da hun havde glemt at rette på det efter besøget hos den velhavende herre. Synet af de mange ting bragte så mange minder, gode som dårlige men en ting var sikkert, hun savnede ikke sit gamle liv nu var hun mere fri, skulle heller ej tvinges til ægteskab. Folk havde så travlt med at nedgøre bordeller og den slags, men mange af dem var der af egen fri vilje, hun en af dem selvom hun dog ofte selv valgte hvem hun ønskede at betjene.
 
Kort som turen gik videre, overvejede hun om det ville være smart, at købe sig et lidt bedre måltid? Denne tanke nåde dog aldrig til ende, idet hun var lige ved at støde ind i en ældre kvinde. Men nåde med nød at næppe at bremse op, de grønne øjne søgte imod kvinden, sætningerne der lød gav en ganske god ide om, at hun var stødt på den helt forkerte. Rosalind rankede sig en smule, hænderne folde sig foran hende imens hun hævede det ene bryn en smule " Jeg beklager, det var ikke min mening at støde på dem" lagde tryg på ordet Dem, med sådan typer havde hun ikke noget imod at være en smule flabet, måske fordi hun før havde været omkring sådan typer? " Jeg kan gå hvor det passer mig, det er ikke imod reglerne!" hun mærkede en indre vrede over, igen at skulle blive set ned på som var hun noget ækelt " min påklædning er heller ej deres problem, jeg kan vel ikke gøre for at jeg er ung og kønnere?" gik hun over grænsen med sine ord JA, men hun følte heller ikke for bare at lade den fremmede hakke ned. Det virkede til andre begyndte at blive interesseret i deres samtale, måske fordi kvinden nærmest havde råbt, dog var Rosa klar over det var hende blikkende hvilede på. Kort skævede hun rundt på de folk der var stoppet op, for at stirre " har i ikke travlt?" lød det lidt vredt med let hævet stemme.   

Som Hecate var stoppet op og rigtig havde muligheden for at se kvinden an - ikke kun hendes kavalergang - var der adskillige andre ting, der misbilligede den ældre dame, heriblandt håret, der slet ikke var så pænt sat, som man burde forvente sig!

Og knap havde undskyldningen forladt hendes læber, før den unge dame tilmed begyndte at blive flabet - påpegende Hecates alder! Den ældre kvinde begyndte at blive ganske rød i kinderne og læberne rimpede sig sammen i et vredt udtryk. "Nej, nu har jeg aldrig! Har De ikke lært at tale ordentligt til folk, der er ældre end Dem selv?" Udbrød hun harmedirrende. 

Hun sendte et lige så arrigt blik efter dem, som var stoppet for at stirre - i dette øjeblik lod det til at være det eneste, de to kvinder var enige om: at tilskuerne skulle passe sig selv!

"Jeg kan ikke blot ignorere, at en ung kvinde går så skandaløst klædt på åben gade!" Skræppede hun videre, som hendes opmærksomhed vendte tilbage til hendes "offer". Jovist, der var kvinder, der gik endnu mere upassende klædt i andre dele af Dianthos, men dette her skulle forestille sig at være den pæne del af byen, og Hecate ville ikke finde sig i det!

Rosalind opfangede at dette nok kunne gå hen, og blive en spændende diskussion? Hun kunne mærke den andens dømmende blik, vandre over sig men netop dette gik hende ej på, der var så mange der dømte hende at det næsten var en vanesag. Hun blev stående, selvom det måske havde været for det bedste bare at gå videre, men så igen hvad var det sjove i det? Det virkede til ordene ramte, kvindes ansigt skiftede langsomt over i at blive mere som en tomat, ansigtet næsten mere rynket hvilket blot morrede den unge. " jo normalt, men når De heller ej snakker pænt, ser jeg ingen grund til det?" svarede  hun næsten mere flabet hvis overhovedet muligt. 

Et svagt smil startede i den ene mundvig, imens hun kort sendte de andre blikke, det virkede til den ældre dames blik fik folk til at fortsætte afsted. Der var ingen grund til at risikere at by vagterne fik øje på Rosa. Men eftersom folk begyndte at gå igen, vendte hun de grønne øjne tilbage imod kvinden, lyttede til de skræppende ord med et lidt bredere smil på læben " og hvad vil de gøre ved det?" var det en udfordring hun tillod sig at stille? Måske hun burde holde bare en smule igen, men denne kvinde mindede hende også lidt om hendes mormor. " jeg udgøre ingen farer, kan ikke se hvad mit tøj angår dig? måske de selv ville se lidt kønnere ud, hvis mere hud var blottet?" Rosalind slap et svagt grin, før hun med en fingre skubbede en løsreven hårtot om bag sit ører igen, lod ganske roligt blikket vandre over kvinden, næsten afventede på om hun fik gjort hende mere sur?  

"Ikke snakker pænt!? Nej nu må jeg lige!" Hecate var tydeligvis rigtig ved at hidse sig op - var der noget, hun brød sig endnu mindre om end unge mennesker, der horede og drak, ja så var det unge mennesker, der gjorde det, og samtidig var flabede! Hecate anså sig selv som en anstædig, ældre dame, og hendes slags skulle der skam tales pænt til - uanset hvad hun selv havde sagt!

Den unge kvindes næste ord fik Hecate til at gispe forfærdet - og der måtte tydeligvis gå et lille øjeblik, før hun selv havde fattet sig nok til overhovedet at få ord frembragt: "MIG? VISE HUD? Jeg er en anstændig kvinde!!" Nærmest skreg hun. Hvilken skandaløs opførsel! Hun havde da aldrig hørt mage..

Hun trak sig en smule tilbage, trak vejret dybt ind og betragtede den unge kvinde med smalle øjne. "Jeg vil FORLANGE, at De klæder dem passende, hvis De viser Dem i dette nabolag igen!" Sagde hun, som om hun havde noget som helst at skulle have sagt i forhold til, hvordan folk klædte sig på gaden. 

Rosalind hævede et ene bryn en smule, som kvinden var ved at hidse sig mere op, det var næsten komisk ? Måske det minde den unge kvinde om sit tidligere liv, dengang hun boede i denne del af byen " De må ikke tage det så tungt, kald mig hvad de vil skøge? horeunge ? jeg har hørt det hele før kære" hun sendte derefter et skævt smil, imens hun lod armene glide over kors foran sig. 

Hun kunne ikke undgå at fnise en smule, som den ældre kvinde trak sig lidt tilbage, som var Rosa beskidt " jeg kan gælde dem med, at jeg før i tiden boede i denne del, men ærligt i rige og adelige har så travlt, med at få mere rigdom, at i glemmer at nyde livet" hun kunne ej dy sig for at snakke videre. Det mindede hende lidt om nogle af de snakke, hun havde haft med sin mormor, der dengang heller ej havde ment at Rosalind var en anstændig kvinde. Hun trådte et skridt imod hende, for at mindske afstanden igen " men de kan ikke gøre noget ved det? ærligt jeg kommer ofte i denne del, fordi folk mangler selskab og jeg frygter ikke dem" var hun provokerende JA, men morede hun sig? Ja. Det var næsten sjovt at se hvornår kvinden ville trampe surt væk ? eller finde en byvagt selvom Rosa ej havde gjort noget galt. 

Hvor havde den unge dame lært den forfærdelige attitude fra? Det var ganske uacceptabelt! Hecate var ganske rød i kinderne af ophidselse og vrede, som hun skræppede videre: "De burde tage det mere alvorligt at blive kaldt den slags ting!" skøge! horeunge! Dybt forfærdelige ord, som Hecate ikke selv på nogen måde kunne få bragt over sine læber..

"NEJ NU HAR JEG ALDRIG!" Skingrede hun, da kvinden trådte lidt tættere på igen og afslørede, til Hecates dybe forfærdelse, at hun havde boet her i byen! Ja, det lød jo nærmest som om, hun frivilligt havde valgt et liv som .. ja-man-ved-hvad.

"Hvor er Deres familie? Det er jo dybt skandaløst!" Gispede hun. Hvis Hecate kendte dem, eller kunne få fat i dem, var der måske en chance for at bringe pigebarnet på ret køl .. dette var jo uhørligt!

Rosalind kunne ikke helt lade være med at ryste på hovedet, skulle hun tage sig af øgenavne? det var aldrig noget hun tog negativt. Dette liv var hendes eget valg næsten, det var familien der havde smidt hende ud, fordi hun blev fundet sammen med en køkkendreng " burde jeg ? men hvad hvis jeg ikke føler det er negativt?" hun trak i et let smil. 
Hun var ej færdig med at lege med denne kvinde endnu, som hun trådte et skridt nærmer, og en hånd lagde sig imod kvindes skulder. De grønne øjne betragtede hende, men der var ikke spor af skam i den unge kvindes blik, hun lo en smule "Rosalind Alomora så Alomora må være svaret, men de behøver ikke snakke med dem, ærligt var det dem der smed mig ud" pointerede hun. 

Savnede hun sin familie? nej enlig ikke, de havde haft så travlt med at få deres datter dannet, og senere hen prøvede at finde en mand til hende, troede de kunne købe sig til deres datters kærlighed. Men nej det havde ikke været hvad hun selv ønskede, hun havde det bedre her, styrede sine egne arbejdstider, fik nærværd og havde endda egen bolig, hun gav kvindes skulder et let klem før hun trak hånden til sig, rankede sig en smule med et skævt smil spilledende på læben " er der flere problemer de har med mig?" spurgte hun drilsk, hævede brynet en smule. 

"Det er sandeligt negativt! En ung kvinde bør fokusere mere på sit gode ry-" Skræppede hun arrigt videre, afbrudt af hånden på sin skulder. Vredt trådte hun et skridt tilbage, børstende hånden af sig, som var det noget ulækkert. Hecate havde også sit eget gode ry at tænke på, og folk skulle næppe få nogen idé om, at hun havde en nærmere relation til kvindemennesket..

Hvis det da ikke var tydeliggjort nok af, at hun stod og råbte af hende på åben gade.

"Alomora." Hun kneb øjnene en anelse sammen - som en, der var ganske velbevandret i de forskellige rige familier i Dianthos og deres historie, sagde det hende noget. Hun lagde armene over kors, som for at beskytte sig selv for alle de forfærdelige uanstændigheder..

"Jeg ser. Hvis De finder dem en ordentlig mand er jeg dog sikker på, at De kan vinde familiens gunst tilbage.." Naturligvis skulle det dog være en mand, der ikke havde noget imod hendes blakkede fortid og ry.. hendes mulighed for at få et godt ægtemål var nok for længst passeret..

Rosa måtte fnyse lidt til de ord der kom " jeg har et godt ry, det er dog ikke noget de ønsker at vide mere om fornemmer jeg" der gled et slesk smil over den unge kvindes læbe. Et ry blandt mænd var nok ikke noget, denne kvinde ønskede at vide mere om, selvom det dog ville være underholdende, i hvert fald for hende selv. 
Hun kunne ikke lade være med at hæve et bryn, som kvinden næsten fik det til at se ud som om Rosa var beskidt, det var en smule komisk at der ikke skulle mere til. 

Rosalind nikkede som hun gentog navnet, hun havde sikkert hørt om staldmesteren Martin, dog ikke det bedste ry den fede mand havde sig. Hendes forældre var langt bedre stillet, selvom de prøvede at dækker over den manglende datter, de ville nok aldrig have hende tilbage om hun så selv ønskede det. 

Hun lod armene glide over kors, lige under barmen så den let blev løftet, imens et nyt smil gled over læben " hvad skal jeg med en mand? når jeg kan have flere? og ikke er tvunget til at få børn, eller leje husmor" hun var ikke egnet til det liv, det lå så fjernt fra hende, det var en af grundende til hun havde pisset sin far af. " kvinder burde være frie til hvad de ønsker at gøre" tilføj hun og trak en smule på skulderen. Hun trådte et skridt frem imod den ældre kvinde, og lod blikket vandre over hende dog sagde hun ikke mere men afventede en reaktion. 

"Ja, utvivlsomt blandt byens uanstændige huse!" Sagde Hecate vredt, det lille sleske smil ikke gående hendes blik forbi. Det var næppe, hvad man ville kalde et ry - og måden hun fremstod på.. ja man skulle næsten tro, at hun var glad ved tanken om alle de beskidte mandfolk, der syntes godt om hende..

"NEJ NU HAR JEG ALDRIG!" Pausen fra Rosalinds ord til Hecates eksplosion var ganske lille, og den ældre dame måtte gribe sig for brystet af ren og skær foragelse. Tænk at man ligefrem ville have flere mænd - det var lige før, at Hecate troede, hun nød alle de skrækkelige ting, der foregik på byens lysthuse.. Nej, hun ville ikke tænke på det.

"Jeg ser nu, at de er langt ude for rækkevidde." Gispede hun og rystede på hovedet. Måske havde det været det eneste rigtige valg fra familiens side at slå hånden af hende.. Hun vaklede en smule tilbage for at skabe afstand mellem sig selv og skøgen, men tøvede alligevel kortvarigt: "Måske .. jeg kan tage Dem til Isaris tempel? Måske der stadig er håb for Dem der.."

Rosa kunne ej holde et grin inde, ved ordene der lød " åh men der er også rigmænd og adelige iblandt, i er ikke så hellige som du gør jer til" hun kunne ikke lade være med at sige det, men måske hun skulle passe på før kvinden ville få sig et hjertestop? Hun lød i hvert fald næsten som om hun nærmede sig et? Det var vær svært at holde masken som kvinden overreagerede, det var ellers et meget komisk syn og virkede til at skaffe folks opmærksomhed igen. 

Hun trak i et skævt smil og de grønne øjne, så jo nærmest syndige ud " er jeg det, eller er det i sandhed dem der er ude for rækkevide og ikke vil vide hvad der sker rundt omkring? " som den ældre dame skabte afstand, ja så trådte hun selv frem igen og var ikke klar til at give helt op, det var alligevel underholdende. Nævnelsen af templet fik hendes bryns til at rykke tættere sammen , hvad skulle de gøre der ? låse hende inde eller hvad? fordi hun kunne ikke stoppes det var blevet en del af hendes liv, og hun nød samværet og den korte følelse af at være elsket. 

Rosalind lod sin ene hånd finde vej til den andens skulder, imens hun så mere intenst på hende " hvad skulle templet gøre ved mig? tro ikke du kan frelse mig, jeg er jo som du selv hentyder ude for rækkevide ikke sandt ? hvorfor tror du, du har ret til at nedgøre mig bare fordi jeg ikke følger normen? " hun var måske en anelse irriteret.  

Hecates mund var en tynd lille streg. Åh jo, hun vidste hvad rigmændene havde gang i - det var netop en af grundene til, at hun ikke var blevet gift. Mænd var nu en gang mænd. Skrækkelige og med tankerne fyldt af alle mulige vederstyggeligheder.. Men adelskvinderne, ja dem havde hun nu engang troet bedre om. Alamora-frøkenen var utvivlsomt et råddent æble i kurven..

"Jeg vil ikke finde mig i Deres flabede måde at tale på! Jeg er en ældre dame - De burde vise noget respekt!" Snappede hun i stedet for at svare på kvindens spørgsmål. Tænk at sådan en skøge skulle stå på åben gade og sige Hecate imod! Hvad var ungdommen dog ikke blevet til!

"De er et tydeligt tegn på, hvad der er problemet med denne by. Isaris tempel kan rense Dem! Give dem noget bedre at tænke på, end at rende efter mandfolk!" Skræppede hun. Det var sket før at adelsfolk havde sendt deres unge døtre til at blive nonner, hvis de havde været lidt for vilde som unge. Men ak, Alamora-familien havde valgt i stedet at slå hånden af hende, og nu var der endnu mere uanstændighed i byen..

Rosa var måske ved at miste lidt af et sjove nu, hun kunne vel heller ikke stå her hele dagen og mon ikke hvis de blev ved, at byvagter ville stoppe dem for gade spektakel, som ingen af dem var interesseret i. Hun prøvede selv at holde sig på den gode side med vagterne, kendte da også et par stykker med og uden uniform, men fortalte hun det ville denne kvinde næsten få et hjertestop... 

Hun rystede en smule på hovedet, og trak på skulderen " det heller ikke ligefrem fordi, de taler pænt til mig? jeg kan godt vise dig respekt men du fortjener det ikke" svarede hun dog mindre flabet, men sikkert ikke ord der ville falde i god jord. Alt den snak om tempel og rensning var trættende, skulle Rosa virkelig ønske at blive nonne? hvordan ville det få hendes behov dækket ? og de ville ikke lukke en som hende ind ville de? Man havde vel også hørt om kirkefolk, der var lidt for nærgående så selv der, ville hun ikke være sikker. 

Rosa trak i et skævt smil " nå men det var da hyggeligt at sludre med dem.... Men jeg må vist også se at komme videre, den næste kunde venter" åh de ord var frydende at sige højt, før hun blinkede til hende og vendte rundt på hælen, for at gå imod det nederste kvarter, hvor hun vidste den næste kunde ville vente hendes ankomst, skævede sig kort over skulderen for at se en reaktion... 

"DE KAN IKKE BARE GÅ PÅ DEN MÅDE! BARE VENT! DERES FAMILIE VIL HØRE OM DETTE HER!" Skringede Hecate efter den unge "adelsfrøken", som gik i retning af det nedre distrikt. I det mindste så det ikke ud til, at hun var ude på at gøre mere "forretning" her i de pænere, anstændigere dele af byen, men Hecate var stadig ikke tilfreds. Nej, hun var dybt forfærdet.

Fnysende samlede hun sine skørter og gik af sted i den modsatte retning i adstadigt tempo. Hun var stadig ikke sikker på, om hun ville aflægge pigens forældre et besøg, men hun kunne godt finde på det! Noget måtte gøres!

Med et vredt blik på de nærmeste, der stod og stirrede, hastede hun videre til sine daglige ærinder.