Krystallandet
Lux 08.05.2023 16:15
Morgensolen skinnede ind igennem de glasdekorerede vinduer, gylden og rolig i sin blide vækning af dagen. Udenfor kunne man ane lidt a bylivet der langsomt startede op, og luften var tør - langt tørrer end den havde været for blot få minutter siden. Alt andet end larmen udenfor var noget Dorian hurtigt registrerede, da han med et dæmpet gisp følte jorden vende tilbage under fødderne på ham. Lyset vendte tilbage, tvang ham til at misse lidt med øjnene øjeblikkets pludselighed, og Dorians hånd strammede i overraskelsen stadigvæk om den Ethians spinkle håndled i sekunderne efter.
Sarghos - de var tilbage i Sarghos. Og forbløffet gled de sorte øjne ud imod et af vinduerne, hvor at der rigtignok var sandbanker og kilørte sandhuse, fremfor vægge af sten og træ.
Bump. Hånden i hans greb var blevet slap, og mennesket kollapsede på gulvet. Ethian havde altid været en lidt bleg skikkelse, men forekom i det gyldne lys næsten ligbleg, sårene stadigvæk som friske streger af nattens mishandling over hans krop. Ah selvfølgelig. Det var en lang distance at krydse, og selvfølgelig havde det slået ham fuldkommen ud. Var det koldsved han så? Foden puffede lidt til skulderen, men ingen reaktion var at spore i de sorte, tomme øjne.
Med en lidt irriteret rynke vristede han sine fingrer fri fra Ethians håndled, nogle hurtige skridt hen for at åbne et af vinduerne og få noget frisk luft ind i bygningen. Han så ikke for godt ud, og på vej hen imod køkkenrummet samlede han nogle våde klude, og en skål med vand.
Dernæst, få ham op, ned i en seng og lagt nogle omslag om hans krop var ikke en tjans han decideret brød sig om - og det nagede ham at resten af Mørkets agenter ikke var fulgt med.
Men da det endelig var overstået, og han med et lidt mere udmattet suk trak det tynde tæppe over ham, ville det føles godt at vende blikket imod noget te. Og muligvis også sin egen seng, det havde vidst været en lang nat for dem begge.
