Kære Isaiah, 

Neron, din væbner, hjalp mig med at få brevet frem til den rette. 

Hvordan han formåede at finde mine andre breve, der desværre ikke er ankommet er mig en gåde, men jeg beklager mig bestemt ikke. 



Jeg må indrømme, jeg ikke helt har kunne lade vores samtale lægge siden jeg så dem sidst. 

Det var opløftende at finde en, der man kunne dele sine tanker med, uden at føle sig dømt på grund af dem. 



Jeg vil derfor også stille dem et andet spørgsmål. For de sagde sidst, at det kunne være, man ikke levede et liv der var sit eget. 

Hvis jeg ikke skulle være præstinde, hvad synes de så, jeg skulle være?



Håber brevet finder dem vel.



Med de venligste hilsner

Rhoslyn Den Blide

Kære Rhoslyn,



Neron har bestemt nogle kvaliteteter, som man kan alligevel kan sætte pris på. 



Jeg er bestemt glad for at Deres breve, er dukket op. 



Jeg er glad for at De ikke føler Dem dømt af mig, hvilket bestemt heller ikke har været hensigten.



Vores samtale var interessant, og jeg er glad for at vi kan forsætte den, nu hvor Deres breve er nået mig.



Min hensigt var bestemt ikke at sætte spørgsmål ved Deres liv og det du har viet Dem til. Hvis det er hvad De føler er rigtigt, så skal De blot følge det. 



Hvis folk har brug for noget af tro på, hvis troen på dem selv er forsvundet, så skal jeg ikke være personen der tager dem fra det. 



Jeg håber at vi kan forsætte vores lille udveksling,  



Isaiah

Kære Isaiah, 



Det var nu ikke fordi jeg tog deres ord som en fornærmelse. Men jeg må indrømme, at de vækkede tanker hos mig, som jeg ikke havde regnet med. 

Måske du alligevel kunne forklare mig, hvorfor du mener, at folk bliver tvunget til at leve et liv som ikke er deres egen. Måske finder jeg en hvis sandhed i disse ord, at måske folk fralægger sig et ansvar, når de overgiver sig til deres guder. 

Måske jeg endda selv, har fralagt mig et ansvar om at leve mit eget liv? 

Min tid hos Thantos ordnen, har i hvert fald lært mig umådelig meget.



Undskylder for mine flyvkse tanker, men du har vidst sig at være den eneste, som vil tage denne snak med mig. De andre i Isari templet, vælger blot at smile og sige at vores gudinde nok skal guide mig i den rigtige retning. 



De bedste hilsner

Rhoslyn

Kære Rhoslyn,



Jeg er glad for at De bliver ved med at skrive til mig, og jeg vil hellere end gerne tale med Dem om dette emne, når de i Templet ikke ønsker at tage den med Dem, og det er måske der vi skal starte først.



At sige jeres gudinde nok skal vise jer vejen, er en stor pointe i mine ord. Hvorfor skal vi bruge andre til at guide os frem i livet? Burde vi som et tænkende individ ikke selv kunne vurdere, hvilken retning vi selv ønsker at guide vores liv i, og ikke lade det blive bestemt af en gudinde. 



Vi har alle sammen forskellige meninger og holdninger om hvordan vores liv skal leves og hvad vi vil opnå med det, og der er selvfølgelig intet i vejen med at lade sig blive påvirket af ens tro på guderne, men direkte at blive guidet af dem og lade dem bestemme den vej man skal gå ned ad? 



Jeg tænker ikke at du har fralagt dig noget ansvar over dit eget liv, for det at du blot tænker over tingene og måske stiller flere spørgsmål, end de gør i templet, viser meget mere om dig end om dem. Du er et intelligent og nysgerrigt menneske, og det er ofte det der leder os ned ad veje i livet, som vi ønsker at undersøge, for at se om det skulle være vejen for en selv og ellers vil man altid kunne vende tilbage. 



Isaiah.

Isaiah



Beklager at der gik så længe fra mit sidste, til dette brev. Foråret er ved at komme, og jeg har i år valgt at hjælpe til med at ordne haverne i tempelhaverne. Har du nogen sinde været der? Hvis ikke, håber jeg end dag du gør, og jeg ville anbefale at komme i foråret eller sensommeren. Endelig husk og skriv, hvis du skulle være så heldig at komme forbi, jeg ville elske at vise dig rundt. 



Jeg fandt din måde at beskrive, at lade sig følge blindt, meget interessant. Måske er det fejlen ved den ældre generation, at de føler alle svarene må lægge i at lade det overlades til gudernes vilje. Jeg tror selvfølgelig på, at med Isari ved med siden skal alt nok ordne sig. Men jeg ville ikke ønske, nogen sinde at give nogen svaret, at det nok skal gå fordi guderne vil det. Vi er vel også herre over for vores eget liv, men pludselig følelse det forkert. 



Må jeg stille dig et spørgsmål i mit næste brev? Jeg ved ikke hvem jeg ville kunne skrive eller snakke med om dette. Men jeg ved hellere ikke om vi er tætte nok til at kunne dele, tanker der gå dybere end mennesket forhold til gud.



Rhoslyn

Kære Rhoslyn,



De skal ikke beklage. Vi har begge meget at se til, og derfor må forventningerne være at breve kommer når breve kommer. Jeg er selvfølgelig glad for at De tager Dem den tid, alligevel.

Tempelhaverne er desværre ikke et sted jeg har besøgt. Dianthos er ikke en by som ofte ligger på min vej i livet, men jeg vil selvfølgelig lade Dem vide hvis jeg en dag ligger vejen forbi. De skal være velkommen til at vise mig rundt.



Jeg tror De har helt ret. Man kan håbe at den nye generation, Deres generation, vil se på guderne på en anden måde. Som De selv siger, som en slags guide og dermed lade end egne ord og ønsker vægte højere. Det er klar at de ældre generation har lagt en hel andet tro og håb i guderne. Jeg ved at De er en fornuftigt person.



De skal være velkommen til at stille alle de spørgsmål, som ligger Dem på hjerte. Jeg skal gøre mit bedste for at komme med et svar fra min side.



Jeg vil se frem til næste brev fra Dem, Rhoslyn, den blide.



Isaiah

Kære Isaiah,



Jeg kan se du fastholder at tiltale mig så høftligt, mon ikke vi er over det stadie nu? Vi kender måske ikke hinanden så godt, som man ville gøre, så vi hinanden hver dag og kunne snakke om løst og fast. Men jeg vil nu alligevel mene, at man lærer hinanden at kende gennem skrift. 



Jeg har givet mig selv til Isari. I den forstand, har jeg frasigt mig familie af min egen, fordi alle Isaris børn er mine brødre og søster. Men i den nærmeste tid, er min tro blevet rusket i, og pludselig er jeg ikke sikker på om jeg kan opretholde disse ord. Hvad hvis man har indgået i noget, urent, noget man ikke burde? Kan man så opretholde den standart, det eksembel for andre?



Rhoslyn

Kære Rhoslyn,



Jeg føler bestemt også at vi kommer tættere på hinanden, og lærer mere omkring hinanden, igennem disse breve. Så derfor har du ret i at vi sagtens kan ligge den høflige tiltale fra os, og blive dus.



Som du bliver ældre, så vil du lærer dig selv bedre at kende og ikke mindst flere sider af dig selv, og du bliver måske mere klar over hvad du ønsker af dig selv og livet. Hvem er den der skal bestemme, om den handling du har foretaget dig er uren? De ældre generation af præster? Hvis din handling har været så slem, så burde det være op til Isari at bestemme. 

Jeg føler bestemt ikke at du har nogen grund til at tvivle på dig selv eller din tro. 



Må jeg spørge hvad du har foretaget dig, som skulle sætte tvivl i din tro? 



Isaiah

Kære Isaiah, 



Det er svært for mig at skrive dette brev, jeg har flere gange måtte krølle det sammen smide det væk, og starte på ny. Jeg ved slet ikke hvordan jeg får mig til at skrive disse ord, og hvordan at det påvirker mig. 

Hele mit liv, har jeg levet i cølibat. Det gjorde jeg, da en præst mente at det var min eneste udvej. Ser du, da templet jeg boede i sammen med en masse andre børn som havde mistet deres forældre. Pådrog jeg mig voldsomme skader. Der i blandt hele venstre side som blev ædt og smeltet af ilden. Det lyder værre end det er, jeg bære disse ar med stolthed. Men, jeg forstod også at ingen ville se mig som en hustru, en som der ville kunne føde børn. Så jeg villige i, at blive lærling og vi hele min krop og liv til Isari. En ting jeg gjorde med glæde.



Men, jeg har nu mødt en mand. En mand der burde leve som mig, men som er tiltrukket af mig og jeg af ham. Og det sætter mig i en situation jeg aldrig har været i før, forstår eller har nogen at snakke om. 



Du behøver ikke at svare på mit brev, da vil jeg forstå jeg måske har overskredet en grænse.



Alt vel

Rhoslyn

Kære Rhoslyn,



Jeg forstår uden tvivl din fortvivlelse der hvor du står lige nu. Jeg er ikke en person, som sætter spørgsmålstegn ved hvordan du lever dit liv eller hvor du vil finde bebrejdelse, for de valg du tager. 

Jeg forstår godt hvorfor denne tvivl som du har fået i din krop, forvirrer dig og sætter følelse og spørgsmålstegn ved de valg du tager nu og igennem dit liv har taget.



Du er hele dit liv blevet taget godt af folk, som har troen tæt på deres sjæl og fået at vide at det er vejen frem, og det er det for nogen og andre lærer dem selv at kende og så må de træffe et valg om de kan følge den vej, som altid har lagt for deres fødder, eller om de skal tage en anden rute. 



Du skal ikke lade dig kue af sådanne ord, for du kan opnå hvad end dit hjerte begær, også at være hustru for en mand.



Jeg skal være ærlig når jeg skriver at jeg aldrig har forstået tankegangen, om at man, på trods af at have viet sig til en gud, ikke kan give sig selv til en person hvis det er det man ønsker. 



Rhoslyn, du er kommet til et sted i dit liv hvor mange ting vil ændre sig og du vil tage valg som vil være svære, men du vil finde det rette svar i dig selv, og ikke hos en gud.



Alt vel

Isaiah

Kære Isaiah,

Måske har du ret, måske er det på tide jeg ser verden med andre øjne. Men det er svært, når jeg ikke helt er sikker på hvordan, verden nu skal se ud. 

Det der forvirre mig mest, er at jeg ikke tror han har de samme følelser i det som mig. Det var en kæmpe ting, en ting jeg aldrig har givet til nogen før. Og nu, nu troede jeg det måtte betyde at vi skulle vie vores liv til hinanden. 



Men i min naivitet, tog jeg desværre fejl, hvilket blot får mig til at føle at jeg har begået en større synd, end mange andre ville mine. 



Rhoslyn

Kære Rhoslyn,



Jeg forstår udemærket din tvivl, især når du har lagt andre følelser i jeres akt, end han har. Det er selvfølgelig ikke noget som du er skyld i, men kun denne mand.  

Det er en stor ting at give væk, det kan jeg kun give dig ret i og muligvis har det ikke været lige så stor en ting for ham at give væk. 



Det vil uden tvivl være sværere at finde det rigtige billede at den verden som du er en del af, nu eftersom at du er blevet ført bag lyset, men lad det ikke knække dig, Rhoslyn. I de ældres øjne, vil det uden tvivl være en af de største synder du har begået, men fortvivl ej du skal nok finde det rigtige.



De bedste ønsker

Isaiah

Kære Isaiah, 

Jeg forstår din hensigt ved at skrive, at det ikke er min skyld. Men at det ligger hos den anden, men jeg må også tage ansvaret i alt dette. Jeg føler næsten, at jeg har pålagt ham følelser han ikke fortjente. Måske er det, hvad der gør mig mest i tvivl. Og tvivl er noget der i denne forstand gøre mig bange den her gang. 



Du er en umådelig venlig mand Isaiah, jeg bliver nødt til at fortælle dig, hvor meget jeg har nydt vores brevudveklsing. Men føler næsten, jeg har misbrugt dig. Jeg spørger aldrig ind til hvordan det går dig, hvordan har den sidste tid behandlet dig?



De bedste ønsker

Rhoslyn

Kære Rhoslyn,

Jeg forstår din tanke. Selvfølgelig har du haft en rolle i dette her, men hvordan skulle du have lagt følelser han ikke fortjente? Har du lagt op til noget eller opført dig anderledes. Ud fra mit først møde med dig, virkede du naturlig venlig og interesseret, evner som mange mænd vil se som en invitation. Men som du selv siger, så har du haft en rolle og et ord i dette, og at have trådt væk fra situationen vil altid være en mulighed. 

Jeg nyder bestemt også vores breve, men den følelse er der ingen grund til at ligge inde med. Vi svarer begge når vi har tiden til det, så der skal ikke ligge noget forpligtende i dette.

Men den sidste tid har bestemt været fin. Jeg har rejst lidt rundt i landet og oplevet lidt mere af, hvad vores verden har at byde på. 



Jeg må se om vejene kan føre mig til Dianthos en dag.



De bedste ønsker





Isaiah

Kære Isaiah,

Jeg høre dine ord, og jeg tror jeg forstår hvad du mener. Defor må jeg også dvæle lidt længere ved dine ord, og finde ud af hvad jeg kan gøre for at situationen bliver vendt til det bedre.

Hvis den kan det. 



Hvis vejene nogen sinde føre dig til Dianthos, må du endelig skrive til mig, jeg ville være meget beæret over at møde dig igen og føre dig rundt i byen. Den har meget mere at byde på, end man måske går og tror. 



De bedste hilsner 

Rhoslyn

Kære Rhoslyn,

Jeg er selvfølgelig ikke ude på at ændre dit syn på den verden du er i, så hvis din tro på Isari, er så stor at det skal være en del af dig, så skal jeg ikke være personen som ændre på det. Selvfølgelig kan situationen blive vendt. Du har givet dig selv væk, så du skal følge dig hjerte i dine næste skridt på din vej.

 

Du skal altid huske på at du skal følge dit eget hjerte, og ikke andres ord om hvad der kan og vil være det rigtige. 



Jeg vil selvfølgelig gøre mig bedste for at lade mine veje føre mig til Dianthos. Det er ikke de nemmeste veje på nuværende tidspunkt, men at lade dig føre mig rundt i Dianthos, vil jeg bestemt nyde til fulde. 



Inden du ved af det, skal jeg nok stå ved templet.



Alt vel

Isaiah.

Kære Isaiah,

Jeg ved ikke om jeg vil befinde mig i templerne når du ankommer. Men jeg vil se frem til at forhåbentlig se dig. 



Jeg ved ikke hvornår jeg kan svare på breve igen. Eller om de kan nå frem til mig. 



Jeg ønsker dig i hvert fald alt godt i fremtiden. 



Rhoslyn

Kære Rhoslyn,



Jeg håber alt er vel, hos dig. Ud fra dit sidste brev virker du trykket. Er du på vej tilbage, siden du er usikker på hvor du vil befinde dig eller om mit brev vil finde dig?



I mens jeg skriver dette brev, er jeg på vej til Dianthos. Jeg håber at kunne finde dig, i templerne. Jeg ser frem til at blive vist rundt af dig.



Inden længe.



Isaiah.