Han mærkede smerten i siden lige over hoften, hvor han havde fået et stort sår. Kræfterne rendte efterhånden ud, og han satte sig ned, op af et træ, for at få et hvil, og forhåbentlig kunne gå videre, når smerterne måske var dulmet lidt. Selvom han godt vidste at det gjorde de ikke før de var blevet behandlet.
Når modsætninger mødes
Tosobia 01.02.2023 11:32
Kieran var blevet meget såret, efter mødet med en flok trolde. Han havde planer om at gå igennem Troldeskoven, som han ofte gjorde, men denne gang havde han været uheldig og blive opdaget. Han haltede ned af stien, og priste sig lykkelig over, at troldene var blevet distraheret så han kunne stikke af. Hvor var det altså pinligt at være blevet angrebet af trolde. Han mærkede smerten i siden lige over hoften, hvor han havde fået et stort sår. Kræfterne rendte efterhånden ud, og han satte sig ned, op af et træ, for at få et hvil, og forhåbentlig kunne gå videre, når smerterne måske var dulmet lidt. Selvom han godt vidste at det gjorde de ikke før de var blevet behandlet.
Mee 02.02.2023 16:59
Det var ofte man fandt Hailey i sine egne tanker, mens hun gik rundt i skoven og ledte efter urter. Først fandt hun det som hun faktisk var ude efter, men derefter gik hun længere ind i skovens mørke, bare for at se hvad Troldeskoven havde at byde på. Det var ikke engang fordi, hun vidste at hun opholdte sig i Troldeskoven. Pludselig havde hun bare forvildet sig derhen i sin jagt på healerurter. Nu havde hun tasken fyldt og var ved at vende snude hjemad, da hendes øje spillede hende et pus.Var det en såret skikkelse hun kunne se forude? Man skulle tro det var en evne for Hailey at spotte folk i nød. Måske var der hendes forbedrede syn og hørelse, der hjalp hende på vej. I stedet for at vende om valgte Hailey at gøre det komplet modsatte. Hun gik tættere og tættere på det tilskadekommende væsen. Det var først da hun kom tættere på, at hun opdagede det var en mørkelver ud fra den mærke hud og de spidse ører. Hun vidste godt, at de ofte ikke bragte noget godt med sig. Alligevel gik hun tættere på, da hun ikke kunne efterlade nogen som helst i nød. “Er De okay?” Spurgte hun forsigtigt og afslørede sig selv til den tilskadekommende.
Tosobia 02.02.2023 22:26
Kieran havde virkelig ikke regnet med der ville komme nogle forbi, når han var i Troldeskoven, på nær eventuelle trolde. Han hørte hendes stemme, og satte sig hurtigt op, så hurtigt han ømmede sig og tog sig til siden "av..." Han så på hende, og undrede sig over hvad hun lavede i denne del af skoven. "Hvem er De?" Han kunne ikke lade være at vrisse, på trods af hun havde spurgt venligt, var det bare ikke hans natur at være venlig. Han mærkede vreden indvendig, over at have valgt at sætte sig, for at komme sig. Han sad udelukkende for at finde kræfter til at kunne teleportere sig hjem, dette fortrød han så nu, da der pludselig kom selskab. Mee 02.02.2023 23:10
Mørkeelveren vrissede af hende som var han en kat. Deres naturlige instinkt var også at snappe af hvem end der kom i nærheden af dem, hvis de var i en udsat situation. En egenskab den beskadigede man også havde eller måske var han blot sådan til dagligt. Så langt var Hailey ikke kommet i sin analyse af ham, men i realiteten ragede det ikke hende. Hendes job som healer var at sørge for han kom på rette fod igen. Det var ikke ligefrem første gang, at hun var stødt ind i en lettere fjendtlig patient.“Hailey Demon. Jeg er healer, så jeg er sikker på, at jeg vil kunne hjælpe Dem med Deres skader,” forklarede hun så blidt som hun kunne og trådte langsomt tættere. De stod nu få meter fra hinanden, men mørkelveren kunne ikke gribe ud efter hende, selv hvis han ville. Hvis Hailey skulle hjælpe ham ville det kræve, at de begge stolede på hinanden. Hailey skulle forsikres i, at han ikke ville udnytte hendes evner og tage hendes genstande, og han skulle vide sig sikker i, at hun ikke ville udnytte ham i denne svage situation. Normalt vis var dette lige til, men noget sagde hende, at det var anderledes med ham her.
Tosobia 03.02.2023 14:54
Pigen bevægede sig tættere på, og Kieran trak sig igen længere væk. "Ik tættere" Han stønnede af smerte, og havde det ikke synderlig godt. Han kunne godt tage i mod hjælpen, røve hende og stikke af, men noget i ham havde ikke lyst til at være ond mod hende. Han havde kæmpet hele livet mod instinktet til at være ond, og lysten til at være god. Og i denne situation stod det igen klart for ham, at han ikke var sikker på om han var så ond, som han altid havde troet."Jeg stoler ikke på dig... Du må ikke snyde mig" Han irriterede sig over hans søle stemme, som stemmede fra smerterne, da han forsigtigt, rykkede sig lidt nærmere, i forhåbning om at hun forstod, han gerne ville have hjælp, for det kunne han ikke selv finde ud af at be om.
Mee 06.02.2023 23:11
I det samme ordene forlod mørkelverens læber, stoppede Hailey op lige hvor hun stod. Normalt var hun ikke så forsigtig med sine potientielle patienter, men hun havde ikke lyst til at antænde noget i ham, sådan situationen blev farlig for dem begge. Hailey var ikke typen, der dømte folk på forhånd ud fra deres race eller udseende, men samtidig var hun ikke dum, når det handlede om at være påpasselig i situationer. Intet væsen ville bevæge sig ind i Troldeskoven uden et formål. Ja, Hailey var her måske, men det var grundet hendes urtesamling, at hun var nået for langt ind. Det lignede ikke ligefrem, at manden her selv var healer. I hvert fald ville han have pakket såret bedre ind i stedet for at lade det bløde.“Hvis jeg skal hjælpe dig bliver du nødt til at lade mig komme tættere på. Ellers kan jeg ikke se, hvad jeg har af gøre med,” forklarede hun forsigtigt og lagde godt mærke til, at han lænede sig en smule tættere på hende selv. Dog tog hun ikke et skridt nærmere før hun havde et mere definitivt svar på, om hun var velkommen eller ej. “Men af hvad jeg kan se her fra, vil det ikke se godt ud for dig, hvis du ikke snart får kigget på det,” tilføjedede hun.
Tosobia 06.02.2023 23:57
Som Kieran overvejede det, og trak tiden ud, blev smerten blot mere uudholdelig, og slem. Med et lille nik, kom han lidt nærmere hende, mens han tog bæltet med sine våben af og kastede det et lille stykke, så det var ude af hans rækkevide, for at give tegn på at hun kunne stole på ham. Hans ansigt mildnede, da han jo måtte indse han havde brug for hjælpen. Hans vrede i ham over at skulle be om hjælp, mindskede sig lidt, eftersom hun ikke virkede til at være storsnudede, og han trak stille op i trøjen, for at såret kunne komme til syne. Det var en slem skræmme, værre end han havde troet, men så igen forklarede det jo hans smerter, for normalt var han ikke pivet. "Vil du... hjælpe mig?" Han stønnede af smerte, og var rimelig nervøs for om det skulle syes. Nok var han en hård fyr, men nåle! Det havde altid været hans største frygt!
Mee 07.02.2023 15:33
At han totalt strippede sig selv for alverdens våben, kom bag på Hailey, men måske vidnede det om, hvor desperat en situation han var i. Før hun kom kunne han have siddet der i lang tid ude af stand til at tage sig af sig selv. Af samme årsag valgte hun at gå til værks hurtigt, da der ikke var nogen tid at spilde. Rene sår var let at gå til, men når der først kom infektioner i skidtet blev alt pludselig mere kompliceret. Der var ingen grund til at løbe risikoen.“Hvor længe har du ladet det se sådan ud?” Spurgte hun bekymret mens hun med hastige skridt lukkede den sidste afstand mellem dem, hvorefter hun satte sig på hug for at se, hvad hun havde at arbejde med. Nu forstod hun pludselig, hvorfor han ikke selv kunne fikse såret. Det var dybt og måtte bestemt være virkelig smertefuldt. Hvis ikke hun havde sine healerevner ville det skulle syes op, og selv da lignede det, at healingen kunne gå helt skævt. Forsigtigt lod hun hånden røre huden ved siden af for at få et bedre syn, men dette gjorde, at der kom et sæt i ham. Måske fordi det gjorde ondt eller også var det fordi, at hun rørte ham.
Tosobia 07.02.2023 20:31
Han var taknemmelig for hendes hjælp, og var udmærket klar over ikke alle ville hjælpe en mørkelver. Han stolede af en eller anden grund på hende, og lod hende rører ved sig. Det gav dog et sæt i ham, ved hendes hånd, både nervøsitet, smerte og simpelthen også bare fordi hun rørte ved ham. Han lod normalt aldrig nogen komme så nær ham."Æhm... Et par timer tror jeg. Jeg ville bare hvile lidt, og så transportere mig væk. Men kræfterne kom ikke rigtig til mig" Et suk forlod hans læber, og han håbede inderligt hun ville kunne hjælpe ham.
Mee 11.02.2023 23:25
At han havde siddet og blødt ud i flere timer fik Hailey til at spidse ører. Hvordan han stadig var ved bevidsthed var en gåde, men Hailey vidste dermed også, at hun måtte handle hurtigt i denne situation. “Det her kommer nok til at gøre lidt ondt, men det bliver for dit eget bedste,” advarede hun og lod sine hænder hvile tæt på såret uden at røre det helt. Det var rent held, at de havde stødt ind i hinanden, hvis ikke han fik professionel hjælp, ville han ende med at bløde ud eller få en blodforgiftning.Koncentreret holdte Hailey hænderne frem for sig, hvorefter magien langsomt begyndte. Det var en smertefuld proces at få huden til at sy sig selv sammen, men det var også nødvendigt og langt mindre smertefuld end hvis man gik til en normal healer uden evner. “Det her kommer nok til at tage lidt tid. Såret er dybere end jeg først troede,” informerede hun mens hun lod energien sive igennem sine håndflader. Forhåbentligt ville de ikke løbe ind i alt for mange komplikationer.
Tosobia 12.02.2023 15:52
At hun gad at hjælpe ham, var han virkelig taknemmelig for, og han ville ikke gøre hende noget, selv efter hun var færdig, når hun var sød mod ham og hjalp. Han smilede lidt for sig selv, og troede ikke på det ville gøre ondt, han mente selv hans smertetærskel var stor, og derfor regnede han ikke med så voldsom en smerte, som han endte i. Han holdte sig for munden for ikke at skrige, da hun begyndte at heale såret. Føj hvor gjorde det ondt, det var virkelig en styg smerte, trods det ikke var nåle, som selvfølgelig havde været værre. Han håbede ikke hun ville tænke dårligt om ham, selvom han syntes det gjorde så forfærdelig ondt. Mee 22.02.2023 20:19
Hailey kunne se hvordan mørkelveren ihærdigt prøvede på at holde smerterne inde. I hendes mange år som healer havde hun været igennem lidt af hvert. Især børn var de mest højlydte og flere gange har hun haft et skrigende barn i øret mens forælderen har prøvet på at holde det nede. Modsat mange andre følte hun blot medlidenhed for dem frem for irritation. Hun havde selv prøvet at komme til skade mange gange og smerten ved healing var ulidelig, men nødvendig.“Næste færdig,” annoncerede hun og forsatte sin intense healing. Inden længe var det nået vejs ende og nu kunne hun selv mærke, hvor mange kræfter hun havde brugt på værket. “Jeg vil anbefale ikke at lave noget hårdt fysisk arbejde i et par dage. Huden omkring det healede sår er stadig nyt og sensitivt. Hold det så rent som du kan sådan der ikke kommer komplikationer,” forklarede hun og kiggede nu op i de røde øjne. Selv med den intense farve virkede de ikke nær så skræmmende som de burde. Måske var det fordi, han havde ladet sig selv være sårbar med hende. Hailey var generelt ikke bange for sine patienter.
Tosobia 25.02.2023 16:14
Den stærke smerte fortog sig efterhånden, som hun var færdig, men han mærkede godt han blev træt, efter behandlingen. Han var dog lidt bekymret for hende, mon ikke hun blev udmattet? Han tog forsigtig hans hånd op til hendes kind, med et taknemmeligt smil. "Tak skønjomfrue. Tak for at være så venlig i mod mig." Han smilede og nussede blidt hendes kind, hvorefter han tog hånden til sig igen. "Har du langt hjem?" Han havde lyst til at lærer hende bedre at kende. Mee 27.02.2023 23:42
At patienter kom med kærlige gestus i taknemmelighed var ikke uvant for Hailey, men det overraskeDe hende gang på gang, når den professionelle barriere blev brudt mellem de to individer. Samtidig trak hun sig ikke fra det, da hun vidste, at folk kun handlede sådan i en god mening, derfor ønskede hun ikke at være den, som lod gå først. “Jeg vil aldrig lade et skadet individ gå min næse forbi. Vi må alle hjælpe, hvor vi kan,” svarede hun med et venligt smil. “Jeg er på vej hen til Den Røde Flod, hvor jeg vil slå lejr ikke langt væk derfra. Jeg var min oppakning i min taske,” forklarede hun og gjorde det tydeligt, at hun var omrejsende og ikke decideret havde et hjem. “Men hvordan har du det? Kan du komme og og stå?” Spurgte hun og rejste sig selv op, hvorefter hun lod en hjælpende hånd række ud efter mørkelveren.
Tosobia 01.03.2023 20:01
"Jamen vi kan da følges hvis du har lyst? Jeg bor i dunkelskoven, så det jo på vejen, hjem til mig." Han smilede og så på hende som hun rejste sig, og forsøgte selv at komme op. Han formåede det, dog lidt vaklende på benene "Jaer, jeg tror jeg har det fint" Han var lidt usikker på benene, men ville ikke virke svag. "Du er omrejsende?" Han så nysgerrigt på hende. Han var ikke selv disideret omrejsende, men det var ikke ofte han var hjemme, han havde ikke noget at komme hjem til, så det virkede ofte sært at være der Mee 04.03.2023 11:47
Hvad Hailey var glad for ved at rejse Krystallandet rundt, var at hun fik mange nye bekendtskaber sågar venskaber. Dog var det selvfølglig svært at vedligeholde dem, da hun altid var på farten og ikke havde en adresse, man kunne sende hende breve til. Flere gange havde hun dog stødt ind i de samme personer, og når man så dem, var alt ligesom man havde sluppet det. “Ja jeg ville sætte pris på at have selvskab,” svarede hun med en rolig stemme. Samtidig lod hun sit healerblik falde på mørkelveren, hun endnu ikke havde fået navnet på. “Undskyld, men jeg fik aldrig fat i, hvad du gerne vil kaldes?”Langsomt samme hun i gang uden at sætte tempoet så højt, at hun ville miste sit selvskab på vejen. Det var vigtigt han ikke overanstrengende sig selv. Hailey måtte også indrømme, at hun var ret så afkræftet efter sit healerforsøg. Dog tog det kun få timer at få energien tilbage igen. “Ja, det var jeg været i flere år nu,” svarede hun med et smil. “Mit mål er at se hele Krystallandet inden jeg slå mig ned, men det er også en stor opgave til fods,” uddybede hun og rystede en smule på hovedet. “Og du har altid boet i dunkelskoven eller?” Spurgte hun.
Tosobia 11.03.2023 17:39
Egentlig kunne Kieran godt have transporteret dem, men med hans afkræftede krop, var han ikke sikker på, han kunne klare en passagere. Så stille fulgte han med, og var glad for det langsomme tempo. "Kieran, er mit navn." Han smilede og studerede hende lidt som de gik. "Hailey ikke?" Han syntes det var det navn hun havde sagt, men i smerte kan man ikke altid forstå ordnee, syntes han ikke. Dog fandt han Hailey meget passende, et smukt navn til en smuk personlighed, af hvad han kendte af hende indtil videre. Han nikkede "Det må ikke altid være nemt at rejse erundt, men ret fedt du vil udforske hele landet. Ærgeligt du ikke kan transportere rundt, men hvad med en hest?" Han så på hende mens de gik ned af stierne "Tja hele mit liv ja" Han havde altid boet i Dunkelskoven, det gjorde ham som sådan ikke noget, men det kunne til tider blive kedeligt.Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1