Det sidste sted, Zirra have lyst til at befinde sig lige nu, var endnu et sted, hvor hun havde set Treston Reynlest være tæt på at dø. Efterhånden havde ret mange steder i Dianthos bare netop dén stank over sig. Det var faktisk utroligt, hvor mange problemer én enkelt bror kunne skabe i en så stor by.
    Zirra satte sit tomme krus fra sig, og bartenderen hældte op igen uden at spørge først. Da hun løftede blikket til hans, smilede han og blinkede til hende. 
    "På huset. Du ligner én, der har brug for det," sagde han.
    "Er det så tydeligt?" spurgte hun lidt halvmuggent, og han behøvede ikke svare.
    Ringen var blevet en del pænere siden Flagel havde mistet grebet om stedet. Mest fordi der ikke havde været andre muligheder, efter Lyset havde stormet stedet og den i forvejen faldefærdige trappe op til hans personlige gemakker tilfældigvis var brast sammen i tumulten. Zirra havde ikke selv set det, men hun havde læst den efterfølgende rapport og fået et par personlige fortællinger fra en gruppe meget stolte soldater, der ikke vidste, at deres selskab havde været de tre spioner, der havde lavet hele forarbejdet.
    "Du siger bare til, hvis der er andet, du har brug for," sagde bartenderen og afbrød hendes tankerække.
    Han mente helt sikkert enten mere alkohol, en god plads til aftenens nævekamp eller en varm omfavnelse at bruge natten i, men det var ikke ligefrem derfor, Zirra var kommet i aften. Hun var kommet for at gøre det, hun gjorde bedst: Distrahere sig selv fra sine følelser ved at arbejde. Ikke at hun som sådan havde noget officielt arbejde at lave, siden hun var på orlov fra Lysets tjeneste, men personligt arbejde talte også. Lige nu var det personlige arbejde at holde liv i Treston, hvilken betød at sørge for, han ikke fik slået sig selv ihjel det øjeblik, han trådte ind i Dianthos igen.
    "Der er en ting," sagde Zirra tli bartenderen. "Jeg vil gerne veksle et ord med den nye bestyrer."

Bartenderne lod en klud køre hen over disken og tørrede denne af, inden han kiggede over på Zirra med et nysgerrigt blik. Der var selvfølgelig af og til nogle som spurgte efter Charles, men ofte sendte han dem væk. Bartenderen kendte ikke denne kvinde, vidste ikke om hun var en vigtig person. Det måtte han selv afgøre. "Hmm.. Det er jo ikke bare sådan at komme til at tale med chefen, slet ikke på den dag hvor kampe skal afgøres" Kom det fra ham i en bestemt tone, "Men jeg skal se, hvad jeg kan gøre" Efter disse ord rettede han sig op, og sendte et nik over mod en ung fyr som var ved at gøre klar til aftenens begivenheder, en stikirend dreng. 

Den unge fyr, gik op ad en ny opført trappe, op til de nye kontorer som var blevet oprettet efter det der var sket sidste gang. Med et fast bank, bankede han på døren ind til et lille kontor. "Mmh?" Lød det inden fra, hvor Charles sad og ordnede lidt papir arbejder, ikke noget som han fandt nogen stor interesse i, men det skulle virkelig gøres. 
Charles flyttede blikket fra det sidste papir, over mod den unge fyr, som endelig var kommet ind. "Undskyld, jeg forstyrre. Men der sidder en kvinde nede ved baren, som gerne vil tale tale med Dem" Han færdiggjorde og leverede beskeden, inden han lukkede døren bag sig, som han forlod lokalet.
Charles vidste at han ingen aftaler havde, så han måtte selv afgøre om dette var noget han følte var noget han skulle bruge tid til eller om han skulle lade det passere, og lade kvinden gå sin egen gang. Hans nysgerrighed var dog vækket, eftersom at han ikke vidste hvem der kom uanmeldt. Ofte så så han gerne at folk lavede en aftale, og kom til tiden. 

Charles tænkte sig om og undskrev nogle flere papipere, inden han rejste sig fra stolen og forlod boret. Han forsatte sin gang hen til døren og åbnede denne. Fra repoet kunne han kigge ud over hele etagen nede under, se hvordan folk var begyndt at ankomme, gjorde deres indsatser til aftenens kampe og så kunne han se kvinden ved baren. Han var sikker på at han havde set hende før, da Flagell var chef og bestyrer her, han havde haft en del møder. Men hvad var det hun hed? Havde Cosimus nævnt det? 
Han gik ned ad trapperne, rettede sig op og gik imod hende. "Undskyld, at Jeg har ladet Dem vente" Kom det bestemt fra hem,  som han rakte hånden ud mod hende, "Jeg er Charles. Hvad kan jeg gøre for Dem?" Hun havde skabt en nysgerrighed hos ham, så den skulle nu udfoldes. 

    Zirra løftede et overrasket øjenbryn, da bartenderen faktisk imødkom hendes forespørgsel. Hun havde ikke forventet, at det ville virke i første forsøg, og hun havde ikke engang stadset sig ud her til aften. Det måtte betyde, at hun ikke havde mistet al sin charme i det kaos, der havde været hende liv de seneste måneder. Hun så stadig godt ud selv uden tre timers ansigtssminke og et alt for stramt korset.
     Der gik noget tid, men Zirra blev hængende. Sippede til sin øl, for hvis det her faktisk virkede, skulle hun ikke være snaldret. Det højloftede rum summede af aktivitet, da hun fangede aktivitet ud af øjenkrogen oppe ved den nyrenoverede trappe. Manden deroppe mødte hendes blik, og hun fulgte hans skikkelse ned mod hende. Zirra rynkede brynene, mens han var ude af syne i folkemængden. Han var ikke én, hun kunne huske navnet på, men hun havde set hans ansigt før. En af de 'nye' i Undergrunden, og en af dem, der var klog nok til ikke at rode med så store problemer, at det tiltrak Lysets opmærksomhed. Det var enten et godt tegn på den samtale, hun havde tænkt sig at have, eller betød at han var så absurd dygtig, at han dækkede alle sine spor for godt.
    Hun lagde ansigtet i neutrale folder igen, da manden kom til syne. Han var rimelig flot klædt, og måske burde Zirra selv have taget andet end en løs trøje og et par bukser på, men nu var hun her, og måtte håndtere situationen med det, hun havde.
    "Godaften Charles," svarede hun og tog imod hans hånd i et fast håndtryk. "Jeg hedder Zirra, og jeg har et navn på en slagsbror, jeg gerne vil have sørget for ikke kommer til at kæmpe i Ringen igen. Det hedder stadig Ringen, ikke, eller har De fundet på et bedre navn til stedet?"

Det første indtryk af hende væltede ham ikke bagover, men han var altid åben overfor andre mennesker. Han var altid interesseret i andre mennesker og deres historier. Det var også denne nysgerrighed, som havde drevet ham herned i første omgang. Han genkendte hende ikke, men hun kunne godt ligne en person, som kendte til stedet. Hendes tøj udstrålede ikke nogen større klasse, og derfor passede hun måske ind i segmentet - men lignede samtidig ikke en fighter.
Han gav hende et fast håndtryk som han modtog hendes hånd. Den var alligevel blød, og håndtrykket var fast. Han var ikke sikker på at han havde forventet dette. Zirra .. Navnet gav ham intet. Det var ikke et navn som han genkendte.

Charles rynkede sin pande og lod de små rynker vise sig, det var ikke en forespørgsel som han havde fået før. Charles tog sig sjældent af de kæmpende, det havde han ansat folk til. Selvfølgelig var han en person som kunne gøre det, for han havde været oplært under Flagell og lært af de bedste. Charles var en menneskekender. Men han vidste også at hans rekuterings ansatte ville sende hende væk, de ville nok ikke engang høre på hende. Det var deres job at rekruttere folk, ikke smide dem væk!
"Hmm.." Kom det svagt fra ham som han sætte sig ned ved siden af hende, "Det er ikke en forespørgsel som jeg hører ret tit. Du vil gerne have at jeg fjerner en kæmper?" Spurgte han hende ærligt, "Vi blander os ikke i hvorfor folk ønsker at kæmpe her. Alle som kæmper gør det frivilligt, vi tvinger ingen. Der er blevet lavet meget om siden den tidligere chef, havde styringen her. Så du kan godt se, det er jo problematisk hvis jeg skal ind og fjerne en person, som kæmper frivilligt" Hans ord var ærlige. Han fortalte ikke mere end nødvendigt, og hvad enhver mand kunne se udefra. Men der skulle gode overtaleses evner, for at få ham til at lukke en person ude. 

    Charles droppede hurtigt de formelle former, og det var en lettelse for Zirra. Det var nemmere at være på bølgelængde med folk i denne her del af det sociale hieraki, når man kunne være dus. Hun tog plads igen ved siden af ham og tog igen fat om sit ølkrus, mens bartenderen satte drikkevare foran sin chef.
    "Det er ikke en aktiv kæmper, I har i Ringen lige nu," sagde Zirra. Hun vidste den ville blive svær at sælge, og hun burde måske have forberedt sig. På den anden side så var improvisation en af hendes største styrker. "Han har været udenbys et stykke tid, men kommer snart tilbage. Han kæmper fortrinsvist godt, men kæmper som oftest for at tabe. Du ved én af de der triste typer, der vil bankes for at glemme ting. Sidst han var her, var han næsten klar til bare at lade sig dø, og det har lidt været et gennemgående tema siden." Zirra himllede med øjnene. Det her var ikke noget, hun fortalte for at få medlidenhed. Det manglede hverken hun eller Treston i deres liv. Hun fortalte det udelukkende som forklaring - det var også tydeligt i hendes tonefald. "Med Flagells opsætning havde det også nær kostet ham sjælen. Jeg er glad for at se, det ikke er din stil."
    Hun kastede et blik over skulderen til både tilskuere og dem, der meget tydeligt var kommet for at få én på skrinet. Der var mange nye ansigter, for de fleste af Flagells kæmpere havde været besætterdæmoner, der hoppede fra krop til krop, når den blev for mørbanket. Lyset havde gjort en ekstra stor indsats for at hapse dem, så de ikke kunne fortsætte. Hvorvidt nogle af dem stadig var her, kunne Zirra ikke vide sig sikker på, men stemningen virkede bedre, end da hun havde været her med Flagell. Folk var lidt mere spændte på kampene og mindre blodtørstige. Det var sjældent, Zirra fik set frugten af sit arbejde, og lige nu ramte det hende et sted i arbejdshjertet, der ikke havde været rørt længe. Dét her var grunden til, at hun havde brugt hele sit liv i skjul hos Lyset.
    "Men jeg forventer skam heller ikke, at du gør det ud af dit hjertes godhed," tilføjede hun efter en slurk øl. "Jeg ved, hvor nogle af de bedste af Flagells kæmpere rendte hen efter hans fald. Nogle af dem, der var bange for at Lyset var her for dem og ikke for Flagell."
    Nogle af dem, der havde fundet Ringen, fordi de var for eftersøgte til at være andre steder, og ikke havde en luksus at kunne finde sig en ny krop og et nyt ansigt. Nogle af de bedste, fordi de intet havde at miste, og intet havde at opbygge andre steder end i undergrunden. De første til at løbe, når ilden kom for tæt på, men dem, man kunne tjene allerflest krystaller på.

Charles var ikke sikker på at Zirra var en kvinde som gik op i formelle former og titler, og derfor mødte han hende i øjenhøjde. Det kunne sagtens være at han tænkte forkert, det hele var antagelser. Lige nu kunne han kun bruge det som han så, og i og med at hun ikke lignede en fra adlen, antog han at hun ikke gik op i formelle former og droppede dem. Han var ikke større, end at han kunne tage imod en irettesættelse fra den unge kvinde foran ham.
Han lyttede interesseret til Zirra, som han fortalte om den unge mand som hun gerne ville have ud fra "Ringen". Han vidste endnu ikke navnet på fyren, og var derfor ikke sikker på om han kendte ham eller ej, om han over hovedet havde mødt ham. Hvis han havde kæmpet før, som hun gav udtryk for, så havde han set ham før. "Jo, jeg kender typen. Jeg hører dig selvfølgelig, Zirra. Jeg er selvfølgelig ked af at det er gået sådan med ham, som du beskriver det, men folk kommer her frivilligt" Selvfølgelig var tingene blevet anderledes og bedre, hvis han selv skulle sige det efter at han selv havde taget over fra Flagell, "Der var flere ting som Flagell og jeg var uenige om, og nu hvor han er væk, så har jeg selvfølgelig sørget for en ændring i hvordan vi kæmper" 
Besætter dæmoner og dæmoner i det hele taget, følte han ikke hørte hjemme her i "Ringen". Det var aldrig en fair kamp, hvis man satte dæmon mod menneske og derfor vidste man næsten på forhånd hvem vinderne ville være, men det ville selvfølgelig også sætte genvinst procenten længere ned. 
Lyset havde selvfølgelig også gjort deres for at opsnappe så mange dæmoner som muligt og gjort det nemmere for Charles at få en bedre kontrol over stedet. Kontrol var en ting som han elskede, og meget gerne ville have.
"Du gør ellers et godt forsøg" Kom det roligt fra ham med et lille varmt og charmerende smil. Charles gav distkret en hentydning til bartenderen, som efterfølgende kom med glas og fyldte det med rom. Han tog glasset og smagte på indholdet. "Det lyder selvfølgelig interessant. Så du vil give mig de informationer, for at jeg lader denne fyr slippe ud af kartoteket?" Spurgte han nysgerrigt og sendte endnu et smil. Det var selvfølgelig oplysninger som han gerne ville have, men hvad var der i det her for hende? "Zirra.. Lad mig spørge dig om en ting; hvorfor vil du gerne have ham ud af dette her? Hvad er der i det for dig?" 

    Charles var en umanerlig charmerende mand. Og ikke på Flagells måde - den mand havde blot troet, han var det, og havde handlet som om alle også syntes det. Nej Charles var den ægte vare, og var udmærket klar over det. Zirra kunne se det ikke bare var teknikker til at få hende til at føle sig komfortabel i samtalen. Det var faktisk indgroet charme, som han havde et eller andet sted fra. Så forstod hun bedre, hvorfor så mange af kæmperne var kommet tilbage til Ringen. Især hvis Charles havde et ry i undergrunden. Charmerende typer var ikke det, man så mest hernede. 
    "Folk kommer her frivilligt ja, men frivillighed betyder ikke nødvendigvis de bedste grunde," svarede Zirra. "Jeg ved, du blot kører en forretning her, hvilket også er derfor jeg ikke beder dig gøre det gratis. Han var en god indtægtskilde for Flagell."
    Og du lyder til at have kendt Flagell.
    Det var noget i den måde, Charles snakkede om Flagell på. Zirra lagde hovedet en lille smule på skrå. Godt nok havde ting ændret sig - og det var ikke kun noget Charles sagde - men hvor meget havde han til overs for den gamle leder? Hvis han havde været her før, havde han helt sikkert set Treston kæmpe, og Charles måtte have været her før. Man kom ikke bare ind fra højre og overtog en faldefærdig boksering på så kort tid, hvis man ikke allerede var en del af stedet. Zirra kunne bare ikke lige huske at have set Charles i Ringen, mens hun arbejdede på Flagell. Men hun havde også været mest fokuseret på at få Flagell til at stirre ned i sin kavalergang.
    Zirra sukkede. Hun kunne ikke danse om den varme grød mere, og det ville ikke nytte at komme med en løgn. Når man først huskede Trestons ansigt, ville man lægge mærke til alle lighederne mellem dem.
    "Kæmperens navn er Treston. Han havde tilnavnet Guldlok," sagde hun så. "Og han er min bror."

Det var tydeligt at mærke at denne kvinde havde noget oprigtigt på hjerte, så derfor var det heller ikke hans bestemt jeg, som hun fik at se. Han var venlig og imødekommende overfor hende, det var vigtigt for ham at se personen som han står overfor an, inden han lader en tone bestemme hans ord. Overfor hende var det varme ord, med en lille snas af charme i. 
Han så sig selv som en hel modsat person af Flagell, eftersom at han ofte havde været ubehagelig og slesk overfor alle, som han stod overfor, sådan en person var Charles ikke. Det håbede han i hvert fald ikke. Han kunne være bestemt, han var en krævende af person, både af andre og sig selv, men der var ligeså mange varme sider af ham.
"Nej, det er klart" Han drak af det lille glas med den mørke væske, "Men det er svært for mig at bestemme over folk. Hvis de ønsker at kæmpe, så tjekker vi selvfølgelig om de er i stand til det, men det er svært at tjekke op på deres sindstilstand" Under Flagell var folk døde i kamp, både fordi at de ikke var i stand til at kæmpe, men også fordi at dæmonerne, som Zirra nævnte havde været for hårde. Men det var svært at tjekke, hvordan folks sindstilstande var og hvad deres grund for at deltage var. 
"Jeg er selvfølgelig ikke unfair, på nogen måder" Han kiggede over på hende med et roligt smil, under overskægget. Han så sig ikke selv som en urimelig mand, men der var en pris for at få tjenester fra ham, "Og hvis du kan skaffe mig adgang til de gamle kæmpere, så ville det jo kunne hjælpe steder her op i et nyt niveau" Det var selvfølgelig noget som han var meget interesseret i.
Selvfølgelig kendte han Flagell, det gjorde de fleste her og Charles havde været et ansigt og en del af det her i flere år snart, hvilket var grunden til at han kunne overtage - med en masse ændringer. 
Treston, Guldlok. Selvfølgelig kendte han ham, det gjorde de fleste her, men han havde aldrig været en fast kæmper, hvilket i Flagells øjne havde været en ærgerlig ting, for han var guld værd. Hendes bror. Det var derfor at hun var så oprigtigt og følelsesladet. 
"Jeg kender godt Treston, uden tvivl. Han er simpelthen din bror?" Han forstod hvorfor det nu var så vigtigt at få ham ud af dette, "Som sagt, jeg er ikke urimelig og hvis du gerne vil have ham ud, så skal vi jo selvfølgelig finde noget jeg kan få, Zirra"

    "Tak for din forståelse, Charles," sagde Zirra. "Det er heller ikke fordi jeg ønsker et livstidsforbud for ham, men jeg har brug for, at han ikke som det første får slået sig selv halvt ihjel, når han vender tilbage til byen. Selvom du kører en noget anderledes stil end Flagel, så husker du nok, hvor aggressiv Treston til tider har været i sin tilgang. Næsten som om han gerne ville slås helt i stykker."
    Det lykkedes ham også næsten. Især med sin redningsaktion af en straffefange, men det var heldigvis ikke relevant for den her samtale.
    Det føltes enormt privat at have givet den smule information, at hun var Trestons søster, men det var også den eneste vej frem lige nu. Hun kunne ikke gå for at være hans kæreste, og der var ikke mange andre gode forklaringer på, hvorfor en ung kvinde ønskede at udelukke en af de vellidte slagsbrødre. Da hun havde været her med Flagell havde alt været et dække. Selv hendes hår havde været dækket af farve for at man kunne genkende hende endnu mindre. Hun kom jo selv regelmæssigt i nogle af de samme cirkler, som folk herfra var i, så det var vigtigt, at hendes dække var intakt. Når Charles tydeligvis havde haft en del med Flagell at gøre, men ikke genkendte hende overhovedet, virkede al den foreberedelse til at have været besværet værd.
    "Vi kan starte med Stålnæven," sagde Zirra. "Hun har søgt tilflugt hos Proteaus her i Dianthos og jobber som deres ekstra muskel, når de har brug for det. Hvis du sender en ud efter hende, har du hende tilbage i folden inden midnat. Så kan du se, at jeg er seriøs, og at mine informationer er solide. De andre jeg har en lokation på, er dog løbet noget længere væk."

Han nikkede med et varmt og charmernde smil over hendes tak, selvfølgelig ville han imøde komme hendes forespørgelsel, alt efter havde hun havde at tilbyde ham, men indtil videre var det jo lovende. Men lige nu ventede han jo på informationer, ellers ville hans ord blot være tomme trusler, og lige så snart "Guldlok" trådte indenfor døren, ville han være inde i varmen. 
"Jeg kan tydeligt huske ham som kæmper. Han var aldrig den stærkeste vi havde haft, men han gav altid hvad han havde, uanset hvem han stod overfor. Han kan man have respekt for" Det gjorde intet at fortælle at han havde respekt for "Guldlok" overfor Zirra, hun var hans søster og han måtte have en stor plads i hans hjerte, eftersom at hun kom herned for at få ham ud af "Ringen", "Det er selvfølgelig ægerligt at skulle miste sådan en kaliber, men hvis det betyder så meget.. Og dine informationer er sande, så skal jeg selvfølgelig nok gøre en undtagelse" 
Det gav ham selvfølgelig vigtig viden om den familie, både at hun var hans søster og omvendt. Hvis nogle af dem forsøgte at narre ham på nogen måder, så vidste han hvem han kunne stikke lidt til, for at få det som han gerne ville have. 
Det hele startede allerede her ved baren, hvor de sad sammen og leverede ønsker til hinanden. Han måtte sørge for at de informationer som hun ville komme med var sande, inden han gav hende det hun ville have.
"Stålnæven.. Hmm. Selvfølgelig." Han kunne godt huske stålnæven, uden tvivl. Endnu en stærk og god kæmper. 
Han sad og tænkte og brummede småt, som han tænkte over hendes ord og information. Han løftede en finger og sendte en ung fyr afsted efter Stålnæven, hvis hun havde ret, så var det en god start for dem. 
"Mens vi venter på Stålnæven hvad foreslår du så at vi fordriver tiden med? Er du til kampene eller skal vi gå op og nyde lidt mere alkohol?" Han sendte hende et roligt og charmerende smil. Der var mange ting, som de kunne vælge at fordrive tiden med

    Det var sandt at Treston sjældent var den stærkeste kæmper, og Zirra mistænkte at det faktisk var en del af grunden til, at han valgte sine kampe i Ringen. Fordi han vidste, han ville få tæv, men stadig kunne levere et show af det og engang imellem være heldig og vinde lidt ekstra krystaller på en sejr. Hun rystede på hovedet. Hvordan var hun blevet velsignet med en så tåbelig bror? Lidt mere selvtilfreds blev hun dog, da Charles sendte en ud efter Stålnæven. Det betød, han tog hende seriøst for nu. Og Zirra vidste, at Stålnæven var klar på at komme tilbage. De andre afstikkere fra Ringen vidste hun, hvor var, fordi de havde lavet rapporter over det i efterspillet af Ringens nedlukning. Stålnæven var lidt en anden sag. Zirra var stødt på hende, da hun kom tilbage til Dianthos og holdt sig til undergrunden for ikke at blive fundet af nogen. Hun var endt hos Proteaus flere gange, for de folk kunne finde ud af at hygge sig. Stålnæven var allerede godt pløret, da Zirra var ankommet, og hun havde brokket sig gevaldigt over, at hun nu kun kunne se frem til en kamp hver anden eller tredje ud, og at det var mod vagter, der ikke rigtig gjorde modstand. Hun savnede Ringen, og det var dér tanken om at lave en handel var slået ned i Zirra.
    Ved Charles' spørgsmål gled Zirras blik henover folkemængden og op mod trappen til de private gemakker for lederen af Ringen. Blikket sad fast deroppe et langt øjeblik, før Zirra vristede det fri og så på Charles igen. Hendes ansigtsudtryk havde ikke ændret sig.
    "Lad os se et par kampe," svarede hun. Sidst, hun havde været oppe i det rum, havde hun bollet Flagell. "Jeg hører, det er nogle nye folk, der er hevet ind i aften."

"Guldlok" havde været en speciel kæmper, for i og med at han hverken var den stærkeste eller bedste kæmper, så var han blevet ved med at komme til Flagell, for at blive skrevet op til kampe. En gang i mellem vandt han, men det var sjældent. Der var en stor underholdnings værdi i ham hvilket havde betydet meget for tilskuerne, men en god økonomi var der bestemt ikke i ham, så det var måske ikke noget større tab for "Ringen", men det behøvede han jo ikke at sige højt.
Hvis Zirra havde kontakter og informationer om flere af de gamle kæmpere, så ville han selvfølgelig gerne havde dem. Det var gode kæmpere, kæmpere som hans tilskuer kendte og vidste ville smide penge på. Der var mange penge at hente på de kæmpere. 
Det havde været svært at skabe samme interesse og hyper om "Ringen" efter den var blevet lukket ned, og Flagell var blevet sat i brummen. Charles anede ikke hvad der var sket med ham efterfølgende. Efter nedlukningen havde flere af kæmperne søgt væk derfra i frygt om selv at blive buret inde, men eftersom at det blot var slagsmål som de ville blive sigtet for, så var det måske ikke store domme de ville stå overfor. Men hvem turde taget chancen? 
Det havde krævet meget af Charles at bygge alt dette op igen, og få den mængde kæmpere for at gøre det spændende, men de manglede flere mænd.
"Lad os gøre det" De kunne lige se det meste af kampene herfra, når de begyndte. Man så selvfølgelig mere oppe foran, men han tvivlede på at det var noget hun ønskede, "Du er godt informeret, hva?" Kom det nysgerrigt fra ham, som han søgte hendes blik med et smil og tømte hans glas, "Vi forsøger altid at få flere og nye mænd.. Eller kvinder ind i "Ringen" Men jo vi har et par nye folk inde i dag"

    "Når man omgås folk i Undergrunden, får man hurtigt en del at vide, hvis man holder ørene åbne og ikke drikker hele hukommelsen væk," svarede Zirra med skævt smil. "Jeg har boet i Dianthos hele mit liv."
    Det var ikke for meget info at give, men heller ikke så lidt, at han følte, hun holdt noget skjult for ham. Det ville være gavnligt for hende at ligne en borger i undergrunden, som bare havde gode kontakter, men ikke selv var typen, der lavede forretning eller arbejdede under en bestemt fraktion. Det var nogen af de folk, man gerne ville holde tæt inde på livet, for de kunne ofte give de nyeste historier, eller vidste ting, som andre ikke ville se som vigtige, fordi de kun havde halvdelen af informationen. Kunne hun ligne dén type for Charles, kunne hun også få en grund til lige at komme forbi i ny og næ og sikre sig, at han ikke faldt i gamle Flagell-vaner. Det kunne være rigtig godt, hvishun kom forbi, fordi han ønskede information. Alt var meget lettere, når det var den anden parts idé, og man ikke skulle retfærdiggøre sin tilstedeværelse på luskede steder.
    "Men at finde ud af, at der er nye i Ringen i aften, var bare at spørge din bartender. Han kan godt lide at snakke," tilføjede hun og tog en slurk af sit krus.
    En af kampene blev kaldt i gang, og de to kæmperes scenenavne blev præsenteret af en høj gut med enorm lungekapacitet. Det første var altid en opvarmningskamp, så publikum fik råbt sig varme, og Zirra kunne se på deres bevægelser, at de havde øvet forinden for at få det til at se ekstra spændende ud. Derfor mistede hun også lidt hurtigere interessen og lod i stedet blikket glide henover forsamlingen. Hun ledte ikke efter noget bestemt, men med hendes træning var hun altid lige en ekstra grad af opmærksom, og det kom helt naturligt til hende at tage bestik af de forsamlede.

Hendes ord stemte fuldkommen i det billede som Charles havde skabt af hende og det var selvfølgelig sandt. Hernede skulle man holde øjne og ører åbne, for hele tiden at vide hvad der skete og hvad der rørte på sig. Ting hernede blev ikke belyst på samme måde som andre steder i Dianthos, her gik ting fra mund til mund og man skulle kende de rigtige for at finde den helt rigtige information. Det var det samme med informationer om "Ringen", der blev ikke skiltet med kampene, Charles havde folk som sendte informationer ud, men ofte så var kampe på de samme uge dage og derfor var flere bevidste om hvornår der skete noget. "Det er klart. Det er altid de bedste træk at have hernede" Svarede han smilende. Hvis hun var sådan en person, så kunne hun måske blive vigtig for ham. Allerede nu havde hun bevist at hun havde informationer, hvis de var sande. Han ventede stadigvæk på at Stålnæven ville vise sig. 
Charles grinede over hendes ord, det var skam heller ingen hemmelighed at der var nye der skulle kæmpe. Det stod på det lille papir som man fik ved indgangen, hvor på kampene var skrevet og hvem man kunne spille på. "Han snakker for meget" Han smilede drillende til hende, inden han fik serveret endnu en rom, "Spøg til side, det er selvfølgelig ingen hemmelighed at vi hele tiden prøver at få nye unge mennesker ind. Flest mænd, det er utrolig få kvinder som deltager" Kunne man forstå hvorfor? Mænd var måske bare dummere. Selvfølgelig var der ikke mange kvinder. "Kender du Ingvild Jernnæve? Hun er en af vores bedste kvindelige kæmpere. Men der er ikke mange" Ingvild kunne kæmpe og hun kunne skrabe penge til sig, uden tvivl. 
Den første kamp var der ingen interesse i for Charles, det var ikke her pengene lå og ventede. Han søgte hendes blik, som hun kiggede ud over publikum, som om hun ledte efter noget, men måske spillede det ham bare et puds.  

    "Jeg har hørt hendes navn før, men faktisk ikke selv set hende kæmpe," svarede Zirra og lod blikket gå tilbage til Charles. "Jeg har ikke været her om tirsdagen endnu."
    Hun blinkede til ham og indikerede at hun havde helt styr på, hvornår de foskellige skulle på. Mest var det fordi hun havde kedet sig bravt, siden hun var vendt tilbage til byen, og at samle informationer op havde holdt hende fra at gøre dumme ting. Det var god tidsfordriv, når man endelig skulle holde lav profil.
    "Men hvis det er kvinder, du mangler, kan jeg nok godt overtale et par stykker," tilføjede hun og rettede sig op i sædet, da vinderen af den første kamp blev annonceret. Zirra var ikke overbevist om, at blodet i hans ansigt var ægte. Han så alt for frisk ud til at have fået rigtige tæsk. "De ville ikke røre Flagell med en ildtang efter hans aftale med dæmonerne, men hvis du viser, at du holder dig til mere ligevægtige omstændigheder og ikke har bagtanker med at hapse deres kroppe som hylstre, tror jeg de er villige til et møde."
    Det var ikke helt sandheden. Zirra kendte nogle enkelte, men enten følte de sig for fine til at kæmpe i Ringen, eller også havde de lagt det fra sig, fordi Flagell tog for meget af deres profit og tog lidt for let på deres liv. Samtidig havde hun selv bagtanker med det. Det her gav hende endnu mere grund til at grave i Charles' intentioner med videreførslen af Ringen. Hvis han så hende som en uvildig part, kunne han bede hende om at give informationer videre til de kæmpere, hun kendte. Havde han planer om at snyde dem, og stolede han på at han kunne købe Zirras tavshed, ville hun lure, hvis han i virkeligheden kørte Flagells stil bag facaden.

Han grinede roligt over hendes kommentar, for selvfølgelig vidste hun hvornår det var typiske at de forskellige kæmpere var i "Ringen". "Det skulle du næsten overveje at gøre. Jeg kan sagtens finde dig en god plads" Foreslog han roligt, og kiggede over på hende, "Der er noget bestemt over kvindelige kæmpere. Normalt lader vi dem kæmpe kvinde mod kvinde, men Ingvild vil det oftest gerne anderledes og kæmper mod mændene" Det var næsten imponerende at se, hvor dygtig hun var og hvor meget tæsk de mænd som stillede op imod hende ofte fik. 
Deres fokus gled over på "Ringen" som den første opvisning kamp, blev fløjet af. Der var ingen interesse i dette, men publikum skulle lige i gang. Nu var det tid til den første rigtige kamp, det var nu at Charles skulle se om det var ham eller publikum, som tjente penge. Charles vidste udemærket hvem der var favorit, og hvem der forhåbentligt vandt. Det var sjældent at der var aftalt spil. Ellers så røg man ud, eller det der var værre.
"Ja?" Spurgte han interessant og fangede hendes blik igen, "Foruden stålnæven?" Der måtte selvfølgelig være flere kvinder derude, som var villige til at slås sådan et sted her, imod penge. 
"Jeg kunne sagtens forstille mig at ingen af dem ville arbjede tæt med Flagell. Ikke kun på grund af dæmonerne" Kommenterede han ærligt. Flagell havde haft nogle atypiske adfærds problemer overfor kvinder. "Men det er selvfølgelig min største pointe med det her, at folk skal være ligemænd og helt mennesker eller andre racer, som ikke kan bruge magi eller evner til egne fordel" Det var rene kampe. Han hadede andet. 
Zirra kunne uden tvivl blive en god ting for Charles. Det virkede til at hun vidste hvem man skulle gå til, hvem der kendte hvem. Selvfølgelig havde han egne informanter, men det var ikke altid at de opfangede alt, hvilket var utroligt nok.
Der lød en klokke og de to næste duelanters navne blev råbt op og Charles flyttede sit blik over mod "Ringen", "Nu skal du se kamp, Zirra" Kom det roligt fra ham, som han tømte sit glas igen.

    Kampan var langt mere spændende end den foregående. Publikum hujede endnu højere, da vinderens arm blev holdt i vejret, og det så ud til at være dét og adrenalin, der holdt ham oppe.
    "Han Knæflækker tabte, fordi han ikke så slaget komme nedefra," kommentererde Zirra og stillede sit tomme krus fra sig. "Lidt ironisk, når han er kendt for selv at gå efter benene, synes du ikke?"
    Zirra havde observeret kampen uden den helt store ansigtsmimik. Det hele havde mindet hende lidt for meget om hendes egen sidste slåskamp, der havde været mod Treston, og som hun næsten havde vundet. Med en kniv i hånden. Hun havde set så meget vold i sit liv, at endnu mere efterhånden føltes som støj. Hun nød det ikke, heller ikke selvom alle parterne var gået villigt ind til det, og de fleste havde det ganske sjovt. Det var svært for hende at opildne sig selv i samme humør som publikum, når hun vidste præcis hvor hårdt Mørket slog, hvis man mødte dem på det forkerte sted. Zirra kæmpede for at overleve, ikke for at blive høj på adrenalin. Den slags kunne man løbe på hustage for at opnå.
    Hun åbnede munden for at følge op på hans løfte om at køre rene kampe, men nåede ikke til ordene, før hun blev hevet ind i et kram fra et sæt meget stærke arme.
    "Zirra!" lød Stålnævens hæse stemme, som vidnede om at hun vist bare havde drukket sig fuld siden Zirra sidst havde set hende. "Jeg troede bare, din mund var fuld af lort, pigebarn! Og så sidder du lige her!"
    "Jearh," peb Zirra mast mellem de stærke arme.
    Stålnæven slap og rakte sin hånd ud mod Charles. Hun var en høj kvinde med overarme på størrelse med andre folks lår og helt kronraget isse, så man rigtigt kunne se nogle af de ar, hun havde fået igennem tiden. Det man primært lagde mærke til lige nu, var dog stanken af dårlig pis-rom.
    "Stålnæven!" introducerede hun sig selv. "Nøj hvor glæder jeg mig til at gøre det her igen. Zirra har sagt, at stedet her er meget bedre end før, og det sagde ham gutten, der hentede mig også." En gut, der stod helt forvildet ved dørindgangen og skiftevis hev efter vejret og så sig rundt efter den kvinde, han havde til opgave at finde til Charles. "Er du en af dem, man skriver sig op hos?"

Dette var bestemt en bedre kamp end den foregående, hvilket også var meningen. Charles ville være utrolig skuffet, hvis det ikke havde været sådan. Godt nok gik folk ind til dette frivilligt, men Charles havde sine forventninger og hadede at folk ikke gav sig fuldt ud; for hans og publikumsskyld. "Det var bestemt en fantastisk kamp" Han kiggede over mod hegnet, og så hvordan Knæflækkeren blev trukket ud af "Ringen". Selvom Charles havde forudset hans tab, så havde han måske forventet mere af ham. Han var uden tvivl blevet sat sammen med en større og sværere modstander, men nu kendte de da hans niveau, og dem man skulle parre ham med. "Ja, det burde han have set komme" Svarede han med et smil og tog en tår af rommen, "Meget ironisk" Hans smil spillede på læberne, "Men så har han lært det til næste gang" Klukkede han roligt. 
Charles var blevet vant til at kigge på disse kampe, han havde lært meget af dem og lært mere af hvordan man skulle og hvordan man ikke skulle føre dette foretagende, efter at havde set Flagell kører det. Han ønskede ikke at ende på samme måde, men blot at give folk et sted hvor de kunne komme ud med aggressionerne og publikum et sted hvor de kunne slå hjernen fra. 

Deres samtale blev afbrudt af en person som trak Zirra ind i et tungt og hårdt kram, Stålnævnen. Han kunne uden tvivl kende hende. Med den krop og den statur som hun havde, så var hun ikke en person som man sådan glemte. Hun havde en rå styrke, som kunne skræmme de fleste og så lignede hun en som havde arbejdet med de hårde drenge på hanven, man spøgte ikke med hende.
Charles fulgte begge kvinder, som de stod der og fulgte op på hinanden. "Charles" Kom det fra ham, som han rakte sin hånd ud og blev mødt af en næve og et fastere håndtryk end han kunne huske at have oplevet, "Det glæder mig at høre. Jeg synes bestemt at vi har fået noget bedre op at kører, og vi kan uden tvivl bruge en som dig. Vi har ikke så mange kvinder inde for tiden, så det vil kun glæde mig at have dig med ombord, Stålnæve" Han lod blikket respektfuldt glide ned ad hende, "Ikke som sådan. Det kan jeg sagtens klare. Det er mig der har overtaget for Flagell, så det er mig der styrer showet fremover" Svarede han med et kækt smil. 

    "Den famøse Charles!" udbrød Stålnæven. "Jeg har godt hørt det navn blive spredt for nyligt, men jeg vidste ikke, det var dig, der havde taget faklen op. Dét fylder mig med begejstring, du! Hvor skriver jeg mig op? Jeg skal være med i morgen aften, det kan du lige bande på. Og nu, nu skal jeg være fuld!"
    Stålnæven snakkede lidt mere, takkede Zirra omtrent fyrre gange ekstra og komplimenterede hendes valg af venner (refererende til Charles) og lod sig så forsvinde ind i mængden for at se på kampe og drikke bajer. Og måske starte et slagsmål eller to bagefter, hvis Zirra ikke var helt galt på den.
    "Jeg tror nu ikke, hun har videre brug for at blive mere fuld," klukkede Zirra og vendte sig så med et smil og en fremstrakt hånd mod Charles. "Som du ser er mine informationer solide. Så har vi en aftale?"
    Det var utroligt heldigt for Zirra, at Stålnæven havde været i Dianthos, og hun var stødt på hende. Ellers havde dette aldrig virket, og hun skulle måske selv have taget turen til Fristavn eller Lazura og hvor de ellers var stukket af til selv, for at bevise sig over for Charles. Lige nu kunne hun ikke tage sådan en tur uden at komme i for stor risiko for at andre fandt ud af, at hun var i området igen. 

Han kiggede over på ham med et smil på ansigtet, som hun roste ham og det han havde gjort. Godt nok vidste han godt at hans arbejde havde været vigtigt og at han navn var blevet spredt, hvilket han selvfølgelig godt kunne lide. "Famøse lige frem" Det var ikke noget spørgsmål, men blot retorisk, "Jeg kan kun være glad for dine ord, Stålnæve! Det glæder mig at du har hørt godt om mig. Bare rolig, jeg skal nok sørge for at du er på programmet i morgen. Jeg sørger for nogle gode modstandere" Så skulle hun ikke gøre mere. Nu kunne hun gå ud og drikke sig fuld, så længe hun bare var helt klar til i morgen når hun skulle kæmpe, for ellers var hans førstehåndsindtryk af hende allerede ødelagt. Han hadede når folk var påvirket, når de skulle kæmpe. De røg ud.
"Der er jeg nok meget enig" Grinede han som han fulgte hende gå ind i blandt publikum, for at tage del i festen ude på gulvet.  
Hun havde leveret det hun skulle og det gav ham selvfølgelig en større tro på at det som hun havde at give ham var reel, og ikke noget hun kom sagde, for at få Charles til at gå med.
"Du har leveret det du skulle og dine informationer var sande. Vi har en aftale om Treston" Han skød sin hånd ud for at give hånd med hende. Så måtte han jo tage det med Treston, hvis han en dag dukkede op, "Hvad med resten af navnene, hvad er du villig for at give mig dem?" Han kiggede over på hende med en ro i ansigtet. Han ville jo gerne have resten af de tidligere medlemmer ind, men det var informationer som hun lige lå med. Han regnede ikke med at han blot fik dem.