De indbundne hænder skubbede forsigtigt tæppebylden han havde pakket det lille dyr ind i tættere på ilden, og pakkede det en smule op, så det flerfarvede væsen kom mere til syne. Så - så burde de underlige øgler han havde fundet, live lidt mere op, og Seth satte sig mere tilbage på hælene, og skubbede sig fra knæene over i et hug.
Øjnene smalledes samtidigt. "Tak for at jeg må låne dit bålsted" der var skam mange ting han kunne ordne af mere magiske veje, men den her gang havde det tåbelige skravl han var snublet over, blot været underkølet af den pludselige temperaturændring fra dag til aften. Dumme væsner. Ild var ikke ligefrem hans... element, men det var uden tvivl det mest effektive.
Dyret ville nok selv bevæge sig ud af tæppet, når det kom mere til hægterne. Imens.. og han trak hænderne ind under kappen igen, så de selv kunne varmes lidt. Dårligt blodomløb. "Jeg skal nok bevæge mig videre, når de gør" og han gestikulerede halvhjertet imod det 'sovende' krybdyr, en kende forsikrende, og slap endelig det (nogle gange kaldt stikkende) blik han formåede at vise frem, for i stedet at kigge ind i de dansende flammer. Han ville ikke være for forstyrrende.