Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Seth Zoverins SibezraKaldet: Seth, Skovens healer,
Køn: Mand
Alder: 442
Fødselsdag: 23.8 år 1582
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Nalish’ra | Avanya
Erhverv: Omvandrende Healer
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Aseksuel
Nuværende levested: Amazonitskovene - Amazonitskovene primært.
Race: Mørkelver
Udseende
Højde: 183 cmVægt: 81 kg

Seth ligner din typiske mørkelver, med skarpe kindben, smal næse, lange ører og hvide tattoveringer der sirligt dækker hans senede krop. Håert er hvidt og hænger i en kaskade af sølvglimt bagved ham - ofte sat op i en hestehale, fletning eller knold, og han bærer sig selv med en tidligere krigers ranke holdning og farlige elegance.
Hans øjne har en gennemtrængende grøn farve, og spreder sig ud i en gul sklera med enkelte sorte linjer ind imellem. I mørket lyser de op, og kan forekomme intense med det typiske irritable udtryk der præger hans slanke ansigt.
Det der dog er karakteristisk for Seth, er den mængde planter der vokser på hans krop. Højre skuldre og et godt stykke af højre arm er dækket godt ind af den mærkværdige vækst, og den strækker sig også i en linje omkring halsen. I ansigtet er venstre side også relativt godt dækket ind, selvom den del virker til skifte imellem at vokse og mindskes konstant.
Adskillige små tasker hænger omkring det yderliggende bælte, og bundter af forskellige tørrede urter og remidier hænger i snore omkring, under den sorte kappe.
Af 'våben' har Seth en enkel kniv, der i sit krumme udseende og med sine røde runer kan se en anelse dramatisk ud. Den bliver dog primært brugt til hans arbejder med miksture og planter, selvom dens udseende taler for en anden historie.
Magi
Magisk evne (1): HealingSeth's healingmagi er ret utrolig.
Lige siden hans 'velsignelse' (forbandelse) har hans helbredende evner været så godt som perfekte, og der har været tilfælde hvor at mørkelveren har fået så godt som døde væsner, hevet tilbage til livet, bare der stadigvæk er noget liv tilbage i dem at starte ud fra.
Alt fra overfladiske sår til dybe, fatale skader - hvis han har nok chakra til rådighed, burde det være muligt.
Desto større skaden er, desto mere energi kræver det.
Som en sidenote, har mørkelveren også stor succes med at heale mentale 'skader', og kan skabe ro i et oprørt sind, eller længe ventet hvile til en søvnløs person.
Dog som en hage, har Seth aldrig haft succes med at heale sig selv - ikke engang små skrammer eller værre brud.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Magisk evne (2): Naturens slør
Seth kan ved at aktivere den her evne, falde i et med naturen.
Det er ikke sådan at han bliver decideret usynlig, og det kræver en nogenlunde tæt bevoksning af enten buske, træer, højt græs eller andet vild natur for at virke - men om de kritirier bliver opfyldt, kan Seth 'gå i et med tapetet'.
Hans krop vil forsvinde i kamufleringen, og hans lugt vil dertil også forsvinde. Lader han være med at sige noget, er han så godt som umulig at spotte, medmindre man er særlig trænet i sporing.
Det tager dog op til 1 minut førhen at kamufleringen er perfekt, og findes han indenfor den tidsramme, er det til ingen nytte. Seth kan nemlig ikke bevæge sig uset i sin kamuflering, og er tvunget til stilstand, hvis han altså skal forblive skjult, og hvis magien skal virke.
Er han først skjult, kan han dog stå der i op til 3 timer, så længe han ikke begynder at bevæge sig.
Efter 3 timer, har han ikke mere chakra at tage på.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Personlighed
Styrker:Kalkuleret og velformuleret:
Seth er en velformuleret elver, der altid har nydt godt af sin glatte tunge og skarpe sind. Han er kalkuleret, og ser ofte en problemstilling fra flere vinkler end hvad der umiddelbart virker som den letteste løsning. Det har hjulpet ham i en lidt presset tilværelse, og han kan - selvom han ikke nødvendigvis gider, sagtens danne bånd med andre væsner... Seth er nemlig også -
Persistent og forstående.
- omend ikke helt frivillig. Igennem sin forbandelse af mørkelveren tvunget til at leve med empati tæt til hjertet, og har også viljen til at se forbi hans let antændte irritation, vrede og medfødte kynisme, for at nå til en form for forståelse eller fælles bundlinje. Trods han ofte virker uinteresseret når man først møder ham, vil man hurtigt finde ud af, at Seth ikke er helt så umodtaglig overfor andres følelser eller tanker, som han gerne vil fremstå.
Svagheder:
Forsigtig og bitter.
En stærk kontrast til hvordan han engang var; Seth er et utrolig forsigtigt individ nu om dage. Det går nok hånd i hånd med hans kalkulerende sindelag, og mørkelveren tager sjældent chancer og bryder sig ikke om nye, fremmede situationer. Han er bitter omkring sin forsigtighed, og nyder ikke den stille tilværelse som han føler sig fanget i. Hans usikkerhed og bitterhed tager ofte form som -
Selv-vigtige og nedværdigende
- ord og handlinger. Han kan ikke fysisk skade folk mere (medmindre han vil have det til at gå udover ham selv), så det primære afløb for bitterheden er verbal. Han kan være - når han føler sig sikker nok i sin situation - ufattelig nedværdigende, og lader ofte sine egne problemer og frustrationer gå ud over væsner der ikke kan eller vil forsvare sig selv, verbalt. Afmagt præger hans selvforståelse, hvilket også betyder at Seth er en -
Egoistisk
- mand dybt inde. Havde han muligheden for at opføre sig som han plejede at gøre, ville han uden tvivl gøre det. Men for at holde sig selv ovenvande, går han med til at opføre sig 'godt', men giver ikke mere end han absolut skal. Han er egocentreret omkring sin egen sorg, og selvom den er selvforskyldt, nægter han at tage ansvar. Det er meget nemmere at beskylde alle andre for hvordan livet udviklede sig - hvilket han føler sig meget berettiget til.
Generel beskrivelse af personlighed:
Alt det ovenstående, beskriver nuancerne i Seth's personlighed ganske godt. En lettere vrissen og bitter mand, men med et hjerte der er tvunget ind på det rette sted. Langt størstedelen af tiden i hvert fald.
Baggrundshistorie
En god del af sit liv, har Seth været omkring Nalish'ra tilbedere, ganske lig ham selv. Relativt tidligt blev han samlet op af et mindre tempel - et der nok ikke eksistere mere - og fandt på den måde stille og roligt vej til det Nalish'ra tempel, som Solari og hendes nærmeste også var en del af. Seth deltog i diverse forskellige missioner for Gudinden - ligesom alle andre - og fulgte med til at bygge det nye tempel i Kzara-bjergene, da det gamle brændte ned i 1926.Imellem at hjælpe til med genopbyggelsen af det nye tempel, var missionerne dog ikke sat på holdt - og det var derfor i året 1979 at livet for alvor forandrede sig for Seth. Den skæbnesvangre dag var han med i et angreb på en mindre kentaur landsby, anført af Solari, men det var dømt til at gå galt, da de (for sent) opdagede at den var beskyttet af en gammel jord-elemental. Et væsen hvis vrede vendte sig imod hævn, og en forbandelse blev nedkastet over Solari. I et sidste forsøg på at undgå den og redde sit eget skind, der hev hun Seth ind foran hende i stedet, og ramt af forbandelsen, begyndte forandringer snart at overtage hans mørkelviske krop.

Det skulle nemlig vise sig, at naturen tog sin hævn på hans eget legeme. Ikke længe efter erfarede Seth, hvordan at planter - levende vækster af planter begyndte at slå rod i ham, og noget så simpelt som små snitsår, skulle snart vise sig at have en ligeså dødbringene effekt på elveren, som et stik imod hjertet ville have været. En hævnrig natur der inficerede hans smukke krop, og tvang ham ud af sit arbejde som kriger, og ind i et liv i modløshed og skam. Og et liv som gartner for templet, ironisk nok. Igennem årene kunne han dog ikke gå på listetæer i livet; det var dømt til at nogle skader blev ham pådraget, lige meget hvor meget han søgte at vikle bandager omkring armene, eller bærer handsker omkring hænderne. Og desto mere skov mørkelveren måtte tage på sig, desto svagere og mere drænet blev han.
I sidste ende var det nok til at han forlod Nalish'ra templet - de hverken kunne eller ville ikke have ham mere, og kursen blev sat imod Amazonitskovene. Han havde hørt der var en utrolig helbreder, i urskovens mørke.

Overraskende nok, så nåede Seth frem i live. Ved at rejse om natten og søge ly i dagene, formåede han med meget besvær og smerte endelig at nå foden at skoven, hvis uvelkommene og dystre energi gjorde det mildest talt... ubehageligt for mørkelveren at træde derind. Men uden andre muligheder, og med et helt land af mennesker bagved sig som næppe ønskede hans tilstedeværelse, jah der endte Seth med at træde derind, i sin søgen efter den helbreder der måske kunne hjælpe ham.
Han søgte længe, og gik dybere og dybere ind i skoven. Ganske langsomt drænede forbandelsen mørkelverens krop for livsenergi, og da dagen endelig kom, hvor at det var for smertefuldt og udmattende at rejse sig fra jorden og bevæge sig videre, var det at Seth med en forbandelse på læberne, lagde sig for at dø. Det var så også her at skæbnen skulle spille ham det puds, at et væsen skulle krydse hans døende vej, også såret og ude af stand til at gå hverken langt eller længe. Seth havde på dette tidspunkt opdaget at hans magi havde ændret sig i en komplet modsat retning end det han havde haft før - healing - men sjældent var det blevet brugt, da han hverken havde ønsket eller gidet at gøre nytte af forbandelsens magiske afkast.

Men da han følte den varme krop lægge sig ned ved siden af sin egen, og hørte den besværede, rallende udånding af det andet væsen hvis liv også langsomt svandt ind... jah der låste Seth øjne med det svage dyr. "Hmm... også dig, heh.." den hæse stemme var rallende, og en besværet piven kom tilbage - noget der skar i mandens spidse ører. "Jeg ved det, det er noget lort. Skal jeg være ærlig, havde jeg heller aldrig set det ende sådan her" mumlede han med lukkede øjne, og følte noget blødt lægge sig ind til hans hånd, som han med et hvæs trak til sig. "Hold dig væk dit bæst, lad mig falde hen i fred".
Men det var ikke noget han fik lov til. I sidste ende var dét hvad der fik ham til at helbrede væsnet, og med helbredelsen af det andet liv... kunne Seth med forundring og frygt mærke hvordan nogle af planterne visnede væk, og efterlod de åbne sår tilbage. Der var simpelthen en hage... og han brød sig ikke om den.
Det var dog, hvad der skulle blive hans redning. Lige siden har Seth modvilligt taget sig af krystallandets dyre og planteliv, og bruger sin healende kræfter på at holde sig selv i live, stadigvæk med forbandelsen hængende over hovedet.
Familie: Ikke nogen nævneværdig. Seth har som alle andre en mor, en far og nogle søskende, men har for længst skåret kontakten til dem alle.
Andet
ForbandelsenSeth's forbandelse er kastet af en ældgammel jordelemental.
Efter at have vækket dens vrede igennem voldsom skovafbrænding, massemord af forskellige skovvæsner og hån imod hele dens landområde, kastede den sin hævn over hans krop og magi.
Hver en skade Seth påtager sig (som bryder huden), vil være i risiko for at blive 'inficeret' med naturen. Det vil sige at små snitsår såvel som større brud på huden, kan risikere at planter 'slår rod' i ham og hans krop. De vil dermed leve af hans egen livsenergi, og bliver en del af ham på samme måde som negle og hår er.
At plukke et blad eller rive en slyngplante af ham, vil således gøre fysisk ondt.
I sidste ende vil skoven tage tilbage hvad den kræver, og hans krop vil sygne hen og dø; blive en del af naturen.
Noget så forfærdelig subjektivt som 'gode gerninger' synes dog at mindske den her inficering, og Seth kan dermed holde sig selv i live ved at helbrede dem der har brug for det, hjælpe små væsner i nød, restabillisere naturområder og holde sig på dydens smalle sti.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽