Sadie var kommet til Dianthos igen, dog var hun ikke taget ind i byen, men havde slået lejer i skoven udenfor byen, et godt stykke uden for byen sammen med sine to mænd som hun brugte til det hårdere arbejde.

Sadie havde sendt et brev ind til Amy, et hvor hun havde skrevet at hun gerne ville mødes med Amy og snakke om alt det der var sket.
Selvom Sadie ikke var typen der havde følelser og som regel bare så folk som legetøj, så var det anderledes med Amy, for Amy var den ene person i verden som Sadie faktisk oprigtigt holde af og ville ha det godt med.
Hun ville gerne ha Amy ind i sit liv igen og derfor havde hun sendt brevet.

Sadie havde skrevet i brevet at hvis Amy ville så kunne de mødes i skoven omkring middag, Sadie vidste at det ville tag lidt tid at komme der ud.
Sadie havde sendt sine mænd af sted med brevet, hvad Sadie ikke vidste var at hendes mænd havde ændret tidspunktet på mødet, så der i stedet stod at de skulle mødes et andet sted og ved mørkets frembrud inden de havde sendt det.

Da dagen kom hvor Sadie skulle mødes med Amy forlod hun lejeren og gik til det sted hun troede de skulle mødes.
Hendes mænd gik dog over til det sted hvor Amy havde fået af vide de skulle mødes og så lå mændene ellers på lur og ventede på at Amy ville dukke op, de havde nemlig deres helt egne planer med Amy som Sadie ikke vidste noget som helst om.

Mændene var nemlig trætte af at høre om Amy hele tiden og havde besluttet sig for at de ville af med hende så Sadie ikke sad fast i hende længere, men Sadie vidste intet om det hendes mænd havde gang i.

Efter at have læst brevet, måtte hun rynke brynene en smule. Gad vide, om det var en god idé at følge brevet. Men på den anden side, kunne det vel ikke skades at mødes med Sadie. Selvom Amy var tøvende overfor det, så var hun klar til hvis der skulle ske noget uforberedt, eller nogle andre ting som ville overraske hende dårligt. Alle minderne skyllede pludselig ind over hende, fordi hun kunne godt lide Sadie. Amy havde ikke noget imod hende, for de havde begge to haft det rigtig godt sammen. Kursen var sat imod skoven, som Amy rettede lidt på ben hylsteret hvor knivene var i. Dem havde hun altid på sig, og hvem ved måske hun ville få brug for dem. Det var aldrig til, at vide hvad der ville ske ude i skoven, og det var heller ikke til at vide hvad der ville ske i Sadies selskab. Sidst hun mødte sin gamle veninde, var hun tæt på at miste livet og det var R.J også.

Amy nåede hen til stedet, men kiggede undrende rundt. Var det ikke godt nok her de skulle mødes? hun løftede et øjenbryn, som hun tog et kig ned i brevet. Men som hun hørte nogle skridt og fnis i nærheden, skulle hun til at vende rundt, før hun hurtigt mærkede et hårdt slag i hovedet. Hun faldt hurtigt ned på knæ, og lod blikket hvile sig på jorden. Hvad var der lige sket, hun skulle til at løfte en hånd op til sit hoved, for at tjekke efter om det blødte. En hånd greb fat rundt om hendes hår, og tvang hendes hoved op. Hun blev overrasket da hun kunne se mændene. Hun vidste hurtigt, at hun var i undertal, og det var ikke ligefrem heldigt. Irriteret og undrende bed hun tænderne sammen. Hun fik fat i en af hendes knive, som hun stak den ind i benet på manden som holdte hende"Jeg vidste nok, at i ikke kunne lade mig være..." lød det vrissende og koldt fra hende. Men før Amy nåede at sige mere, og gøre mere, pressede manden som havde grebet på hendes hår, op ad det nærmeste træ. Det var et hårdt pres, som hun godt kunne mærke. Hun blev mere og mere irriteret og lod blikket hvile sig kort på de andre mænd.

De nærmede sig hende, og hun prøvede at få manden til at slippe hendes hår, men det hjalp ikke. En af de andre mænd grinede som han gav hende et hårdt slag i maven. Hun kastede blod op, som ansigtet automatisk blev vendt ned imod jorden. Hun kunne mærke, hvordan vreden boblede inden i hende. Men før hun nåede at reagere og komme sig efter slaget i hovedet og maven, havde en anden mand fanget hendes hænder, og bundet dem op over hendes hoved"Hey.. Slip mig!!" råbte hun, men før hun ville råbe mere, havde manden som havde grebet på hendes hånd, lagt en hånd hen over hendes mund.

Hun gav ham et koldt og nærmest dræbende blik. De ville bestemt ikke slippe afsted med det her. Hvad ville de også? hun undrede sig meget. Mændene grinede og så ud til at more sig, som en begyndte at skære hendes trøje i stykke. Fjernede resterne fra hendes overkrop. Amy vred sig, og prøvede at komme fri, som en af mændene nærmede sig hendes ansigt"Du har altid været ret tiltrækkende... Din kæreste er her ikke, så lad os hygge os lidt med dig og den fine krop du har" lød det nærmest klamt og dybt fra manden. Alle betragtede hende og hendes krop som sultne dyr. Amy kunne slet ikke lide det, som hun endnu engang prøvede at slippe fri. Lige nu tænkte hun ikke over, at hendes overkrop var blottet, hun ville fri. Hun kunne godt fornemme hvad de havde af tanker, og hun kunne ikke lide det. Der gik ikke lang tid, før hun mærkede et slag imod maven igen, og hun bukkede endnu engang forover som hun hostede lidt blod op. 

En mand begyndte at trække hendes bukser ned, selvom Amy strittede imod, men hun vidste godt hun ikke kunne gøre meget. Hnedes hænder var bundne, og hendes hår var låst fast i et hårdt greb af en anden mand. Det var typisk, hun ville gerne tigge dem om at lade være, men hun var bare ikke typen som gjorde det. Det irriterede hende, som hun ihærdigt prøvede at stritte mere imod"Slip mig, i klamme kryb!!!" råbte huns om hun prøvede at sparke ud efter dem. Heldigvis ramte hun en af mændene i ansigtet. Han blev vred, som han gav hende en lussing, og rev bukserne helt af. Hun var helt nøgen, som hun inden i bare bad til at R.J ville komme og redde hende, men han vidste ikke engang at hun var herude. Kun at der var noget med en vigtig mission, andet vidste hun ikke. R.J vidste sikkert heller ikke alt det her skete lige nu. Hvor var Sadie også, havde Amy taget fejl af brevet. Manden foran sig, begyndte at trække bukserne ned, og Amy stirrede ned imod mandens lem. Hun prøvede endnu engang at stritte med benene og prøvede at sparke ham væk"Du holder dig væk!!" lød det hårdt og bestemt fra hende, trods smerterne hun havde lige nu. Manden grinede som han hårdt greb fat rundt om hendes hals.

Hun kunne ikke få vejret, som hun stirrede ind i mandens øjne, og før hun kunne nå at tigge for at han skulle lade være, og at mændene skulle stoppe. Pressede manden sit lem hårdt op i hende, og hun skreg så meget hun kunne, men det var svært. Grebet om hendes hals var så stramt, at det var svært for hende at få vejret. Hun kunne mærke tårerne begyndte at presse sig på. 

Sadie var gået ud til det sted hun havde skrevet til Amy de skulle mødes, og hun undrede sig meget over at Amy ikke dukkede op. Efter noget tid hvor Sadie havde ventet konstaterede hun at Amy ikke ville dukke op og traskede derfor tilbage til lejeren, hun undrede sig godt nok over hvor de andre var, men tænkte at de nok bare var ude og gå en tur eller lignende så hun satte sig i stedet ind i sit telt for at skrive et nyt brev til Amy om at hun nok skulle lade hende være i fred da hun godt kunne forstå at Amy ikke ville mødes.
Sadie blev dog afbrudt i sine tanker af et skrig fra skoven som fik hende til at se undrende op, hun rejste sig og gik ud af teltet og så sig omkring, men der var intet at se. 
Hun skulle til at gå ind igen da hun hørte endnu et skrig, og hun var ikke i tvivl om at det var hendes mænd der havde gang i noget, hun sukkede og skynde sig mod skrigende.

Mændende grinede af den måde Amy gjorde modstand på. Manden som havde fat i hende og som lige nu var i gang med at bevæge sit lem i hende grinede "kom og vær med drenge.... vi kan sagtens deles" sagde han dybt, den ene af mændende tøvede slet ikke med at gå der over, den tredje der i mod var lidt mere tøvende "er...er i sikker på det her er en god ide... hvad nu hvis Sadie finder ud af det?" sagde han forsigtigt og så nervøst rundt.
De to andre mænd så på ham og manden som havde fat i Amy træk sig ud af hende, han kastede hende ned i skovbunden så hun lå på maven og placerede en fod på ryggen af hende så hun ikke stak af, hendes hænder var trods alt bunden så dem kunne hun ikke bruge.
Den anden mand gik over til den tredje og gav ham en lussing "Chris....er du ikke træt af at tage ordre fra en tøs måske?... hvor tit skal vi fortælle dig at det er tøsser som hende..." han pegede på Amy "der tror de kan styre os" vræssede han.
Den tredje mand så på Amy "jo... men Patrik i ved også hvad hun betyder for Sadie.... er det ikke bare at prikke til bjørnen?" sagde han stille.
Den første mand flyttede foden fra Amys ryg og tog fat i hendes arm med den ene hånd og i hendes hår med den anden og løftede hende op til sig, han tog hende med hen til Chris så Amy var lige foran ham, selvom han dog tøvede.
Patrik gik over bag Chris og tog fat i hans hånd "hvad har du og være bange for?" sagde Patrik og brugte Chris hånd til at give Amy en lussing, mens hun stadig blev holdt fast.
Patrik tog Chris hånd op på Amys bryst "Er du en mand eller en kujon?" sagde Patrik til Chris, og man kunne godt se at selvom Chris var i mod det så ramte de ord alligevel, han tog hænderne til sig og træk sine bukser ned inden han gik helt hen til Amy og løftede hendes ben op over sine egne hofter, mens den første mand holde hendes arme.

Chris trængte lidt tøvende op i hende og var derfor ikke ligeså hård ved hende som den første mand var, men han gjorde det og begyndte at bevæge sig hvilket fik de andre til at grine.
Den første mand som de andre kalde for Thomas bad Chris om at gå på knæ, så Chris sad på knæ, Thomas lå sig under Amy så han kunne ramme hendes hul bag i, mens Chris fortsatte i hendes underliv. 
Patrik placerede sig mellem Amy og Chris "tror i hun kan klare os alle tre på en gang" grinede Patrik og tvang sit lem ind i hendes underliv selvom Chris stadig var der, så hun nu havde en bag til og to i sit underliv som alle tre bevægede sig.
Thomas holde hende stadig fast i hendes hår og tvang hendes hoved bagud så han kunne bide hende i halsen hårdt, Patrik brugte sine hænder til at klappe lidt til hende engang imellem, Chris gjorde det kun fordi de andre to tvang ham til det.

Bare følelsen af mandens lem oppe i sig, var noget hun hadede. Hun afskyede det utrolig meget, og det var frygteligt i hendes øjne. At manden ville have at ham og de andre mænd skulle dele, var hun slet ikke glad for. Hvorfor lige hende, kunne det ikke bare have været en anden. Amy var helt enig med mandens ord om, at hvad ville Sadie gøre, hvis hun så det og fandt ud af det. Det kunne godt være, at hende og Amy havde et ambivalent forhold, men på en måde var Amy også sikker på, at Sadie ville komme og hjælpe hende. Men lige nu i den her situation virkede det ikke til, at Sadie ville komme og hjælpe hende. Hun følte sig meget fortabt, og fanget blandt de her mænd. Som hun ramte skovbunden spyttede hun lidt jord ud, for det smagte bestemt ikke godt. Det var frygteligt, og hun ville ønske at hun kunne gøre et eller andet. Hun skar tænder over foden i hendes ryg, og prøvede at slippe fri fra det. 

"Hvor er i latterlige at høre på..." vrissede hun nærmest, som hun prøvede, at komme fri. Men det virkede bare ikke, uanset hvor meget hun prøvede på at komme fri. Kort kiggede hun rundt, bare for at se om hun kunne få øje på nogen. Der var ingen udover hende og mændene. Hun kunne ikke engang bruge sine knive, eller gøre noget. Hun følte sig meget fanget, og holdt nede. Hvor irriterende, og hun var virkelig irriteret omkring det. Lussingen fik Amy til at automatisk kigge væk, og hun kunne mærke vreden stige inden i hende. Alt det som hun bare ville gøre imod dem, også selvom hun havde lidt smerte og mærker hist og pist, så ville hun bare gerne give dem hvad de fortjente. Som Amy kunne se at manden ved navn Chris nærmede sig hende, strittede hun lidt mere imod, og hun prøvede ihærdigt at sparke ud efter ham"Rør mig ikke.. Dit ulækre kryb!" råbte hun hvorefter hun spyttede ham i ansigtet. Pludselig kunne hun godt mærke, at hun blev løftet lidt op, og hun kunne ikke gøre noget. Hvor hun bare hadede hele situationen, og da manden Chris trængte op i hende, bed hun irriteret tænderne sammen. Hun ville slet ikke give dem nydelse, af nogen form. De skulle ikke høre hende stønne, og de skulle ikke få hende til at have det godt. Det eneste der kørte rundt i hendes hoved, var RJ. Hvorfor skete det her for hende, og hvor var Sadie henne.

Hun spærrede øjnene op, da hun kunne mærke at en anden mand trængte ind i hende. Med begge mænd i de to huller måtte hun bide hårdt sammen. Det var frygteligt, og hun kunne mærke hvordan tårerne var tæt på, at presse på. Det hårde bid i halsen, gjorde ondt. Hun kunne slet ikke klare det, og hun ville skrige af sine lungers kraft. Men hun følte nærmest det var umuligt, for hvem skulle høre hende. Der var ingen i nærheden, det var kun hende og de frygtelige og ulækre mænd. Lige nu følte hun sig mest som en kludedukke, som bare var til ære og nydelse for dem. Hun kunne mærke hvordan tårerne pressede på, og hun ville bare ikke vise noget tegn på det, for hun hadede at vise følelser. Hun ville ikke vise dem, hvad de gjorde ved hende. De ville sikkert nyde at se hende græde, og skrige i smerte. Hun bed tænderne hårdt sammen, som hun bare ville ønske hun kunne slippe fri, og bare ønske det her ikke skete. Mundvigene spredte sig, og hun fik ingen ord frem. Det hele var frygteligt, og hun overvejede om hun skulle råbe efter Sadie... Men ville det virke. Måske hun skulle prøve, men jo mere hun kunne de to lem i hendes underliv, og det ene lem i det andet hul kunne hun ikke holde det ud"Stop i ulækre kryb!!!" råbte hun højt, som hun prøvede at stritte imod. 

Mændende morede sig over hvordan Amy reagerede, selvom hun prøvede at skjule det, Thomas og Patrick nød det tydeligt mere end Chris gjorde.
Thomas tog et hårdt greb om Amys hår og tvang hendes hoved ned mod sig "din kæreste kan ikke rede dig denne gang.... skrig du bare alt du vil, ingen reder dig denne gang lille skat" sagde han lavt i hendes øre og bed hende i halsen igen.
De andre grinede, Chris tydeligt tvunget til det.

Alle tre gik i stå som en kugle af ild ramte ind i et træ ved siden af dem "SLIP HENDE NU!" skreg Sadie som hun kom løbende mod dem.
Og som det blev sagt, sådan blev det også gjort. Alle tre mænd slap Amy og fjernede sig fra hende, og lod Amy ligge på jorden.
Sadie med lynende øjne satte farten ned, og gik med hurtige skridt direkte hen til de tre mænd "jeg burde ha vidst det" sagde hun sammenbidt, de tre mænd begyndte at bed om nåede og bede for deres liv, men Sadie var iskold, hun satte ild til Thomas og Patrick, Chris satte sig på knæ og græd, Sadie så på ham "du bliver lige der!" beordrede hun, Chris nikkede og blev sidende.

Sadie så på Thomas og Patrick som begge var døde af ilden, hun skynde sig over til Amy og satte sig på hug ved siden af hende "Amy....kan du høre mig?" sagde hun stille og forsigtigt, vreden i hendes blik var der endnu, men hun var mere bekymret, en følelse man aldrig så i hendes blik, men for Amy var den der uden tvivl.
Sadie lå forsigtigt en hånd på Amys skulder for at se om hun stadig var i live.