Reier havde et noget blakket ry i byvagtens hovedkvarter i Dianthos. Alle vidste, at det primære problem hed Hecate til fornavn, men det betød ikke, at det var mindre svært at få en byvagt i tale, når man også delte hendes efternavn. For første gang i sit liv oplevede Adenas ikke Hecate Reier-relaterede problemer i hovedstaden, og det gik op for hende, hvilke fordele der var i pludselig at have fået sig et andet efternavn.
    Hun var faktisk blevet sat i det mere behagelige venteværelse og havde fået en kop te helt uden at skulle bede om den. en luksus hun aldrig var blevet givet de få gange, hun ellers var kommet her, om det så havde været for at anmelde uro eller blot for at videregive noget information til nogen, hendes moder kendte i staben. De havde endda ladet hende selv vælge, hvilken byvagt, hun ønskede at tale med, og hun havde valgt Issac Thorne, som hun ellers aldrig havde haft i tale før, selvom han var hendes moders favoritløjtnant. Men før havde hun også hedder Reier. Nu hed hun Arys, og det navn havde en del mere vægt.
    Desværre lå hun under for den ulejlighed, at Thorne var ude af huset, og hun måtte vente til at han kom tilbage, hvilket heldigvis ikke burde vare alt for længe. Imens rodede hun med den mappe af tegninger, som havde givet anledning til hendes besøg. Koppen med te stod på et lille bord ved siden af hende, mens mappen hvilede på hendes afdæmpede, støvede blå vinterkjole. De rødbrune lokker var gemt i både håropsætning og bag en pelskyse, hun havde beholdt på indenfor, fordi ørerne stadig var halvfrosne af gåturen herhen. Fordi hun ville holde lav profil, havde hun ikke taget en vogn. Sådan noget ville andre adelige lægge mærke til.
    Her i vintermånederne rendte man som adelig rundt fra den ene sammenkomst til den anden, mens man først ventede på og sidenhen tænkte tilbage på Midvinterballet. Folk havde ikke bedre at tage sig til, mens det var for koldt til at gå lange ture og halvdelen af havet alligevel var frosset til. De fleste handelsruter stod stille og vinen blev hevet op fra kældrene, medmindre man var dekadent nok til at flytte sin stab sydpå til varmen ligesom en anden trækfugl. 
    Adena var blevet sat til at pleje og vokse venskaber i den del af adlen, hun nu var en del af, og derfor brugte hun vinteren i Dianthos' selskabsliv. Hun var dog ret sikker på, at fyrstinden også havde bagtanker med ikke at rive den unge pige for hurtigt ud af sine vante rammer, og det var hun taknemmelig for. Hvad hun var mindre taknemmelig for var de ting, der var begyndt at snige sig ind i hendes tegninger. Som dårlige varsler, hun ikke havde set siden Athelstan stadig var en del af hendes ufrivillige fest-kreds. Én eller anden, som kom til de samme sammenkomster og gilder som hende, var ude på noget. Noget lusket. Det var med at få det stoppet, før det blev rigtig slemt, og hun stolede endnu ikke nok på de højere lag af adlen til at fortælle dem noget. De ville nok tro hende enten sindssyg, eller også fik hun snakket med skurken og derved sat sig selv i fare. Nej, det her måtte mere være en sag for en dygtig byvagt, og Adena satte sin lid til, at hendes moder ikke tog fejl af denne Issac Thorne.

Issac var løjtnant i det øvrige by distrikt, og det var slet ikke her man fandt meget af Dianthos kriminalitet. Stedet var hjemsted for de rige og de adelige, og selvom det burde være et sted hvor tyve og andre kriminelle, ville kunne få et godt bytte med hjem, hvis de røvede et af de mange hjem, så var det sjældent at det skete. Både fordi at folk holdt øje med hinanden og deres naboer, men også fordi at Issac syntes at have et godt overblik og et godt tag på byen. Det var ikke her man fandt de hårdkogte kriminelle.
Issac søgte selvfølgelig ofte mere spænding end man kunne finde i det øverste distrikt, hvilket ofte gjorde at han bevægede sig meget rundt. Han kunne ikke altid holde sig til sit eget område, men det var ikke unormalt at man kunne finde ham andre steder i byen, blot for at holde øje. 

"Der sidder en og venter på dig, inde i venterummet" Lød det fra en kollega, som Isaac endelig fandt vej hjem til hovedkvarteret efter at have gået sin runde. Når det endelig viste sig at byens gader var stille, og der ikke var meget at komme efter, så kunne man indfinde sig på hovedkvarteret, hvor der skulle skrives rapport eller blot tage et hvil.
Issac kiggede nysgerrigt over på kollegaen, små undrende. Han mente ikke at han havde nogen aftale med nogen eller fået at vide at der skulle komme nogen til ham denne dag.
Ved første øjekast genkendte han ikke kvinden, som sad i venterummet. Han kunne se at hun var blevet taget godt imod, havde fået lidt te og blot sad pænt og ventede. Hun virkede ikke til at være mere urolige, end mange andre som kiggede ind forbi. "Adene Arys" Sagde han til sig selv, som han kiggede på papiret, hvor hun havde skrevet sig ind og afgivet sit navn. Arys var ikke en familie fra Dianthos, men han var sikker på at han faktisk kendte kvinden, ellert hvert fald hendes tidligere familie. 

"Undskyld, at De måtte vente på mig, Fru. Arys" Startede han ud, som han trådte ud i venteværelset og søgte hendes blik, "Håber ikke De har siddet og ventet for længe" Selvom han muligvis ikke havde den store lyst til at tale med borger denne dag, så måtte han hellere vælge at være positiv over for hende. "Lad os gå ind på kontoret, her ved siden af" Så kunne han høre hvad hun havde at sige og sætte sig ind i sagen eller hvad hun havde at fortælle. 

    "Hr. Thorne," svarede Adena høfligt idet hun rejste sig og nejede for løjtnanten. "Det har slet ikke været til ulejlighed. Jeres arbejde her er vigtigt, og jeg lavede trods alt ikke en aftale i forvejen."
    Hun samlede sine papirer sammen og fulgte med ham ind på kontoret. Om det var hans eget kontor eller et fælles for hvemend, der lige  havde brug for det, var ikke til at sige for hende. Thorne virkede som en mand, der gik op i sit ydre ud fra de udsmykninger, han både havde på våben, fingre og skjortekrave, og det var ikke ligefrem afspejlet i kontoret. Men de var trods alt også kun i centrale del af byen og ikke det øvre distrikt, og det var alt andet lige sværere at holde på værdifulde egendele her end deroppe. Især på et kontor, som civile havde nem adgang til at få et blik ind i. Thornes byvagtsemblem var sikkert også det eneste, der afholdt folk fra at rulle ham på gaden, når han bevægede sig uden for de adeliges kvarter. Adena havde tidligt lært, at man ikke skulle skille sig meget ud i hovedstadens gader før man tiltrak opmærksomhed fra luskede typer.
    "Jeg har en lidt atypisk forespørgsel, hr. Thorne," begyndte Adena, da de begge havde sat sig til rette. Hun åbnede mappen med tegninger, men hev ikke noget ud endnu. Det var altid bedst at forklare sig først. "Jeg mistænker at en af de adelige, som jeg ofte omgås med i disse selskabstider, er ude på noget uldent. Jeg ved ikke hvem det er, og derfor kan jeg ikke gå til vores almene vagter eller andre i den adelige kreds i frygt for, at de er indblandet. Derfor sætter jeg min lid til, at De kan hjælpe mig. Min moder Lucienna Reier har altid talt godt om Deres evner."
    Nu tog Adena en tegning frem fra mappen, hvor der midt i et studie af skygger ved et opsat bord med blomster og testel var tegnetet udsnit af et skrivebord, der slet ikke passede ind i resten. På skrivebordet lå en tegning af et par handelsruter og det der lignede regnskab - dog var det udtværet, så de præcise tal og bogstaver ikke kunne tydes. Den næste tegning, hun bragte frem, var et landskabsmaleri, der var blevet forstyrret af en pose krystaller og en konvolut, der nærmest var indbegrebet af hvordan adelen gav bestikkelse til folk.
    "Jeg har en uheldig evne til at se ind i folks omgivelser, mens jeg tegner," forklarede hun. "Jeg ved ikke hvem jeg får glimt fra, men det er ofte de samme, og det er nogen, jeg har været i nærheden af for nyligt. Det har stået på et stykke tid, og de sidste her har gjort mig bekymret."
    Den nyeste tegning, hun hev frem, indeholdt en lap papir med navnet på en kro, et tidspunkt og en lille flaske med gift.
    "Hr. Thorne, jeg er bekymret for, at nogen snart kommer til skade."

Der var noget der sagde ham at han kendte denne unge kvinde, men han var usikker på om det blot af var navn eller om han havde mødt hende før, Arys og Reier familien var trodsalt store familie, og det var de færreste som ikke kendte dem af navn. De havde gjort et godt indtryk på landet, af den ene eller anden grund. 
Det var altid noget at Adene ikke var som en anden Reier, for så var han ikke sikker på at han havde fået samme svar, som han havde undskyldt over at have ladet hende vente. Dette var måske blot ord, for at gøre hende mere tilpas og udadtil vise at hun nu havde hans opmærksomhed. Han havde ikke haft nogen idé om at hun ville være her, eller ej havde lavet en aftale, som hun selv påpegede, "Det er godt at se at De alligevel er blevet taget godt imod" Han kiggede over på den tomme tekop. 
Han fulgte hende med øjnene, som hun samlede alle de papirer hun havde med. Han havde ingen idé om hvad dette omhandlede eller ville kræve af ham, men det så allerede omstændigt ud som han så alle de papirer. 
Det var trods alt bedre at søge ind mod et kontor, hvor de kunne side og tale uden at andre ville blande sig. Han ville aldrig tage denne snak med nogen ude i et venteværelse. Han vidste ikke hvad det ville indeholde og det var ikke sikkert at det ved kom nogen andre - det gjorde det sjældent.
Kontoret var ikke noget specielt, det var ikke indrettet med noget specielt, for det var ikke sådan et sted de brugte meget tid, og når de var her, så handlede det om den borger som var kommet til dem. Issac rakte en hånd ud mod den ene stol, hvor hun kunne tage plads og satte sig selv overfor.  
Lige nu havde hun hans fokus og hans opmærksomhed, for han blev nød til at vise en interesse i hvad hun havde at fortælle og hvilken sag hun havde til ham. 

Han lyttede til hvad hun sagde, og måtte indrømme, som hun selv havde antaget, at dette var en atypisk forespørgsel og at der ikke var meget at komme efter. Hun havde blot antagelser. Der var ikke meget konkret i det hun havde med til ham. "Det er sandt at jeg kender Deres moder" Svarede han smilende, "Samt det meste af Deres familie" Forsatte han roligt, "Men som De selv siger, så er der jo ikke meget at komme efter når der endnu ikke er sket en forbrydelse eller at der er mere at gå efter"
Han fjernede nu fokus fra hende og ned på de papirer, som viste sig at være tegninger. Han kendte ikke meget til kunst. Slet ikke. 
Han forstod måske godt hvad hun sagde, som hun fortalte, mens hun viste ham tegningerne. Det var tydeligt at der var et eller andet, som var uklart og som ikke passede ind det billede, som man normalt ville tegne. Nogle af tingene var malplaceret og passede ikke ind. 
Han kunne godt se, hvad det skulle forstille, hvad hun mente med det hun sagde. 
"Jeg kan godt se hvad du mener, med billederne" Men kunne det ikke bare være noget hun selv havde malet? For opmærksomheden eller noget lignende? Han ville ikke spilde sin tid. Han havde intet at gå efter.
Den sidste tegning hun gav ham, gav mere end de andre gjorde. Nu var det noget konkret at arbejde med. Men var der noget at komme efter?
"Kroen "Den Sorte Fyrkat" ligger i udkanten af byen, tæt på bymuren. Jeg vil gerne gå med til at vi holder øje med den, på det tidspunkt som De har tegnet" Han kunne mærke at det ville give hende en ro, hvis han gav hende ret og gav hende en følelse af at han ville kigge på det, selvom det virkede som en svag sag. 

    "Tak, hr. Thorne," sagde Adena af refleks, da han gik med til at holde øje med kroen.
    Så lagde hun mærke til hans tone og hans blik på tegningerne. Det var en tone, hun havde hørt rigtig meget i sin barndom, men havde glemt lidt igen de seneste år, hvor folk faktisk var begyndt at tage hendes evne seriøst. Mest Evlyns slæng, godt nok, men det var stadig noget andet end de skeptiske blikke, hun var vokset op med.
    "De tror ikke på mig, gør De?" spurgte hun lidt tørt.    
    Og hvad var det, han havde sagt, før det? At det var svært at gøre noget, før der var begået en forbrydelse?
    "Jeg håber i øvrigt ikke, at I kun tager jer af folks sikkerhed, når en forbrydelse først er begået," fortsatte hun, mens hun skubbede mappen over til Thorne. "Jeg håber, De vil tage varslerne seriøst, så ingen behøver komme til skade. De kan beholde min mappe, så De har mulighed for at gennemgå materialet igen."
    Adena havde taget sin bedste streng-Arys-stemme på, lige som fyrstinden havde lært hende i nogle få lektioner i løbet af tiden efter brylluppet. Hun havde set, at Adena ikke havde den store ledererfaring, og derfor var der blevet sat ind for at gøre hende mere klar til at overtage pladsen. Heldigvis var der mange år til endnu, men det betød ikke, at man kunne vente med træningen. Lige nu var hun taknemmelig for, at hun havde haft lektioner allerede. Så kunne det være, at løjtnanten ville tage hende mere seriøst. Der var aldrig nogen, der betvivlede fyrstinden af Arys, og Adena ønskede virkelig at det samme ville gælde for hende, men det var svært med uforudsigelig magi som hendes.

Der var ikke meget at gå efter, nu havde de et tidspunkt og en kro, og det måtte han kigge ind i. Men han vidste ikke hvordan han skulle tolke alt det her, om det var hende som havde malet det, af egen lyst eller om hun virkelig havde den slags evner. Han kunne sagtens se at der var noget som ikke stemt, og som var unormalt med de ting som var blevet placeret i billederne, men han vidste ikke hvordan han skulle tolke det. Det var første gang han sad over en person, som fortalte at hun havde disse evner, og han vidste ikke hvor troværdig hun var. Han kendte familien, han kendte hendes moder, og rengede bestemt ikke med at Adena fyldte ham med løgn, men han havde alligevel sine tvivl.
"Jeg tror Dem, frøken" Svarede han roligt, "Men De sagde det selv, at der ikke var meget at gå efter. Vi ved endnu ikke hvem der vil begå en forbrydelse, eller hvem det vil gå udover" Startede han roligt og kiggede over på hende, "Vi har ingen indikationer i vores rapporter eller fra andre borgere, som har gjort det indtryk at der skulle ske noget" Den eneste tegning som havde givet dem noget, var den sidste som hun havde vist. Der var noget konkret at gå efter. 
De andre tegninger havde vist dem, at der var nogle ting, som kunne indikere, hvad det her handlede om. Men det var gisninger. 
"Selvfølgelig, tager vi folk sikkerhed alvorlig og vi bestræber os altid på at holde et godt øje, med hele byen. Det håber jeg De forstår, Frøken Arys." Det var tydeligt at mærke at hun lagde en anden tone i hendes ord, det var også helt i orden. Det kunne han ikke klandre hende for, og det viste ham måske at hun havde noget i det her, at det ikke blot var noget hun havde fundet på, men Issac havde også indikeret at han ville holde øje med kroen, så selvfølgelig ville han det. "Men De må forstå, lige nu har vi ikke andet end en dato, sted og et tidspunkt og så må vi tage det derfra" Han måtte forklare det fra hans side af, "Jeg kan ikke selv sætte mig på kroen. Det ville være for oplagt, og måske ødelægge det møde som skal ske" Han måtte få en anden person ind i kroen. Det var mange byvagter, som ikke var kendte i området og som kunne tage plads derinde.
"Men tro mig, jeg skal nok tage det seriøst og tage et kig på det" Også selvom at han ikke vidste hvad han gik efter, og at han måske stadigvæk havde en tvivl om dette. 

    "Fru Arys," rettede Adena høfligt anden gang, det skete.
    Selvom hun end ikke selv havde vænnet sig til den tiltale endnu, var det vigtigt, at hun holdt fast i den. Hun var en gift kvinde, og skulle ved Isari tiltales sådan. Ellers behandlede folk en anderledes, eller - Guderne forbyde det - der startede rygter. Det var det sidste, det nygifte par behøvede. Især når de havde sådan en knas med at kysse i offentligheden. Sådan set kysse i det hele taget, men det skulle andre helst ikke vide noget om.
    "De ved også, at gerningsmanden - eller som minimum en indblandet part - ofte befinder sig i nærheden af mig," sagde hun og foldede hænderne i skødet. Nu havde hun ikke længere mappen at pille ved, og hun måtte forholde sig roligt. Det nyttede ikke noget at udspyde alle de følelser, der var ved at vælde op i hende over mængden af ikke-handling, hun godt lidt kunne mærke var ved at ske. "Ved de fleste af selskaberne henover vinteren har der i forvejen været et par byvagter til stede. Der vil ingen undre sig over Deres tilstedeværelse."
    Det var ikke en ordre om at møde op, for den slags beslutningskraft havde hun slet, slet ikke, men det var da en opfordring, som han kunne tage som han ville.

"Undskyld, jeg beklager, Fru Arys" Den fejl burde han ikke have lavet, han er selv en del af adlen og det finere selskab, så det er ikke en fejl han normal lavede. Det var kun godt hun irettesatte ham, i hans fejl. Den ville han ikke lave igen. Han havde ikke gjort det for at være respektløs overfor hende.
Hun var en gift kvinde, og derfor skulle hun også tiltales sådan, især når man var en kvinde af adlen, så krævede man den respekt, ellers var man intet. 
Adena havde forklaret at for at få disse syner, som hun fik, så skulle hun være i nærheden af en af parterne i dette optrin, som hun havde forudset. De vidste ikke hvem der ville gøre hvad, eller hvad der ville ske, så det var svært. "Har De nogen idé om, hvem det kunne indikere at det skulle være?" Hun havde egentligt svaret på det tidligere, af egen vilje, men bare den mindske indskydelse kunne hjælpe. 
Nu havde hun rakt ham mappen med tegningerne, og dem ville han selvfølgelig studere, men han lagde dem ud foran hende igen, "Er der noget af de her ting, som du har fået ind i tegningerne, som indikere hvem denne person kunne være?" Hvis det var en hun ofte, eller af og til, var i nærheden af, så kunne der måske være et eller andet, som indikere det?
"Er det typisk at det er de samme personer, som deltager i disse arrangementer?" Han forventede ikke at hun kun huske, eller kendte, alle adelige som deltog i de fester, men måske havde hun lagt mærke til noget. 
"Jeg skal nok lade vagterne til arrangementerne, vide at de skal holde øje og så får vi selfølgelig overvåget kroen, i det tidsrum som vi nu ved" 

    Nu begyndte Adena for første gang i samtalen at føle sig taget rigtigt seriøst. Måske var det blot fordi hun var blevet mere insisterende, eller også havde det hjulpet, at hun skruede bissen en smule på. Det var uvant for hende, men hvis det gav denne slags resultater, forstod hun pludselig, hvorfor adlen følte sig så magtfuld.
    "Desværre ikke, hr. Thorne," svarede hun og så på billederne igen. "Det virker alt sammen som genstande, man har derhjemme og ikke med sig til fest. Jeg har ikke set nolge af disse ting til festerne, heller ikke efter jeg blev opmærksom på det."
    Og så var hun klog nok til at være meget påpasselig med at tage sagerne i egen hånd. Hvis hun snusede for meget rundt, ville folk blive enten mistænkelige eller synes hun opførte sig uanstændigt. Hun var hoppet direkte op i et nyt lag af adlen, og hun måtte træde varsomt i starten for at gøre det bedste indtryk.
    "Endnu er det nyt for mig at være blandt disse folk," fortsatte hun. "Det var nogle andre sammenkomster, dengang jeg var ugift. Jeg kender ikke alle endnu og har ikke været på besøg hjemme hos mere end et par enkelte få. Hvis jeg ser eller høre noget, der passer på noget af det, jeg ser, skal jeg selvfølgelig nok straks komme til Dem med det. For nu er jeg ret meget på bar bund, desværre."

Adena var uden tvivl en kvinde som gerne ville tages seriøst, den insisterende og selvsikre tone havde uden tvivl sat sig på ham og det ville kun være det bedste for dem begge, især ham, hvis han tog hende mere seriøst. Isaac var stadigvæk i tvivl om hvor meget der var i den her sag. Han kunne godt se hvordan hun havde fremlagt det, men havde stadigvæk sine tvivl. Det ville uden tvivl blive svært at finde ud af mere, uden noget konkret og lige nu virkede det til at der ikke var så meget konkret at komme med. 
"Det er klart." Han vidste ikke hvordan hendes evne virkede, "Jeg regnede heller ikke at de var med til festen. Det ville være for oplagt. Ville der komme mere i dine tegninger, jo mere De befandt dig omkring de her personer?" Det var svært at vide om begge parter var fra den adelige verden, eller om det kun var den ene part. Han vidste ikke hvor mange fester hun havde været til, eller hvor ny hun var i den adelige verden. 
Han kiggede endnu engang på tegningerne, som de nu lå foran dem igen. "Hmm" Kom det lavmælt fra ham, som han studerede dem. Der var mest de rute tegninger og de økonomiske anliggender, som gav ham et eller andet. Det var svært at tyde hvilken rute det var. 
"Det er også helt i orden, Fru. Arys." Svarede han denne gang og søgte hendes blik. "Har De nogen fremtidige sammenkomster eller fester, som De regner med at deltage i?" Det ville måske give dem et forspring, hvis han kunne informere en vagt om at holde øje med Adena. Hvis altså der var noget i den her sag.
"Hvis man kunne tyde ruten bedre, så ville man måske kunne finde frem til noget. Det er mange af de adelige som har ruter, med forskellige varer. Der er selvfølgelig ikke meget at gå efter" 

    "Ja, min evne er ofte bundet op på personer," svarede hun roligt. "Nogle gange med forsinket kraft, og det bliver ved, jo oftere jeg er tæt på vedkommende. Det kan skifte til en anden, men så er det ofte fordi vedkommende laver noget... Mere forstyrrende."
    Hun samlede sine skørter og rejste sig som tegn til, at der nok ikke var mere at snakke om. Hun ville helst ikke spilde den gode løjtnants tid, nu hvor hun følte sig hørt og bestemt forventede, at han havde nok at lave med papirer og forberedelser.
    "Jeg har inkluderet en liste over selskaber, jeg er inviteret til bagerst i mappen," sagde hun med et nik mod papirarbejdet. "Samt en liste over tidligere afholdte arrangementer, som vi lige kunne huske dem og opstøve, min kammerpige og jeg. Desværre kunne jeg ikke indhente deltagerlister. Den øverste del af adlen har det med at foretrække, at alle ikke ved, når de er ude af deres hjem, forstår De. "
    Adena havde ikke forsøgt at finde liste over deltagere. Både fordi de ville synes, det så mistænkeligt ud, at hun gjorde det, og fordi hun forsøgte at dække sin egen ryg i tilfælde af, at nogen i vagtstaben blev betalt for at fortælle ting videre til nogen af selskabsholderne. Det var ikke uset, at en lavere, kriminel adelig fedtede sig ind hos byvagten for at lure, hvornår dem med rigtige krystaller ved hånden, tog  hele sin stab med ud af huset. Den slags svindelanklager ønskede Adena på ingen måde at få hængende over sig. Slet ikke når hun faktisk mente, at lidt for lidt af landets rigdom gik til dem, der havde mest brug for den.

Han nikkede blot til hendes ord, som hun fortalte om sine evner. Det hele virkede småt rodet, men han var ved at have et billede af det hele, og så var det jo op til ham hvad dette betød og hvor mange kræfter han ønskede at ligge i det. Det krævede uden tvivl en del at gå alt dette igennem. Lige nu havde de et tidspunkt og sted, og han havde lovet hende at han ville finde en mand som kunne tage plads på kroen - det ville han selvfølgelig holde, det løfte, men hvis der ikke var noget at komme efter, så var de jo tilbage ved start og han ville ikke have meget at gå efter. Kunne han overhovedet stole på hendes evner? Hvor meget troværdighed var der i det? "Hvis denne mand eller kvinde, er ved de næste arrangementer, så burde Deres evner tage til i styrke, så vi muligvis kan få mere at vide" Det var selvfølgelig svært at regne med, også eftersom at de kunne komme forsinket.
Isaac gjorde hende efter og rejste sig fra stolen og kiggede over på hende. Hun havde nok ret, lige nu var der nok ikke meget mere at snakke om. Han bevægede sig om på hendes side, for at tage afskeden med hende. 

"Tak. Det giver os en mulighed for at holde øje med disse arrangementer" Der kom så mange adelige til disse fester, og det ville være som at finde en nål i en høstak, hvis de skulle finde ud af hvem var hvem og hvem der planlagde noget, som kunne drage folk ind i en farlig affære. "Det ville nok være svært at indsamle en liste over deltager over allerede afholdt arrangementer, men vi kan forsøge." Det krævede nok en hel del, men det ville de nok vide mere om, når de havde kigget på listen over de arrangemter hun havde deltaget i. 

    Adena gav Thorne sin hånd og nejede, da han kom rundt om bordet for at tage afsked.
    "Lad os endelig prøve at være så diskrete  som muligt," sagde hun. "De højadelige plejer at klappe i som østers, hvis de fornemmer, at man kommer for tæt på deres ilde foretagener."
    Denne gang lagde hun ikke selv mærke til, at hun faktisk omtalte det, sociale lag, hun nu selv var en del af. Det var stadig for nyt for hende at være en del af den højere klasse, og nogle gange kom hun stadig til at tænke på de adelige ud fra det borgerlige perspektiv. Sådan var det, når man havde mænget sig med pøblen, men Adena mente ikke at det var dårligt for hendes virke. Tværtimod gav det hende en unik indsigt i, hvordan folk ellers så på de adelige. Det var sjældent på en god måde. Forhåbentlig kunne hun være en bedre form for adelig end de fleste med de venner, hun stadig holdt sig i undergrunden.
    "Jeg takker for Deres tid, hr. Thorne," sagde hun slutteligt.
    Nu var der ikke andet at gøre end at vente på den næste fest, dagen på kroen og de eventuelle ledetråde, der ville komme ud af det. Forhåbentligt ville løjtnanten holde sit ord om at hjælpe hende, og forhåbentligt ville det hele lede til, at de fangede skurkene, før de kunne nå at gøre noget rigtig slemt. Normalt ville Adena være gået til andre, mere handlekraftige folk i sit netværk, men de var alle sammen i undergrunden, og havde intet at gøre til højbårne fester. Mens hun endnu var ved at finde sit fodfæste, var det bedre at spille på hendes eget holds heste.