Et febrilsk blik blev kastet over skulderen som det lille væsen pilede hen over jorden. De tre katte var lige i hælene af ham nu, hvilket fik ham til at falde til alle fire ben og løb for livet ”ARRRRRRRRRRRRRGH!” skreg han som han ivrigt forsøgte at løbe fra de behårede bolde af pels. Han var bare ikke hurtig nok og en kat satte poten ned på hans hale og holdt ham fast. Han sprællede som var han en fisk på land, men det hjalp intet. Han fik hurtigt vendt sig og bed fat i kattens pote og han var igen fri og satte afsted. Det var dog utroligt med de katte! Først var det fugle der ville æde ham… Så var det katte… Og nu katte igen!? Nu måtte det snart stoppe!

Som han pilede hen over jorden og af og til så sig over skulderen, bemærkede han ikke mennesket der stod foran ham og løb direkte ind i hans ben, hvilket fik kattene til at indhente ham. Lige så hurtigt han var kommet væk, lige så hurtigt blev han igen fanget, denne gang fik kattene dog ordentligt fat i ham. De fik ham omringet og begyndte en efter en at daske til ham som han forsøgte at flygte. Med hjertet siddende i halsen skreg han af lungers fulde kraft ”BUM.....” mere kom der ikke rigtig fra ham, før alt blev mørkt.

Let missede han med øjnene og så sig omkring uden at bevæge sig. Han kunne næsten ikke. Hvad havde de katte gjort ved ham? Da der ikke var nogle katte i nærheden på nuværende tidspunkt, forsøgte han at rejse sig lidt op, men uden held. Noget havde helt sikkert skadet hans side, for det gjorde ufatteligt ondt. Et lille klynk kom fra ham og da hørte han en miaven igen og han lå sig til at spille død i håb om kattene ville lade ham ligge.

Hvor vovede de fjender at tage hans gode Hassel. At de havde kidnappet ham, var frygteligt. Man skulle ikke kidnappe Bumles venner, og da slet ikke når han sagtens kunne gøre sig stor og farlig. Han havde gode sanser, og indåndede luften kort, før han prøvede at finde ud af hvor Hassel kunne være henne. Bevidst havde han en lille taske med, hvor han havde krukker med honning i. Dem kunne han altid bruge som våben, men udover det havde han altid sin spidse bagdel. Den var yderst effektiv, så de fjender kunne bare komme an! ingen skule undervurdere hans halespids. Et prik prik prik, og de ville falde om, og blive alvorligt skadet.. Kunne man da håbe. Bumle fik endelig færden af Hassel, og skyndte sig at flyve tættere på. 

Pludselig kunne han se et menneske, som han heldigvis prøvede at gemme sig. Ikke tale om at mennesket skulle opdage ham, eller kattene. De dumme og grimme katte, som havde snuppet Hassel. Han skulede kort rundt for at se hvor Hassel var, men hvorfor kunne han ikke se ham. Bumle summede lidt rundt i nærheden, og søgte op imod loftet. Han kunne lige netop placere sig ovenpå en bjælke. Han rodede rundt i sin taske hvor krukkerne med honning var i, og prøvede at følge kattene med øjnene. Selvom de ikke kunne se ham, og mennesket heller ikke kunne se ham, så holdte han godt øje med dem. De skule bare vente sig. Han skulle nok være klar med honning som han kunne bruge som bomber

Da blikket faldt på Hassel, var Bumle lettet over at han var i live. Men Bumle rynkede de små bryn som Hassel pludselig faldt død om igen? Bumle glippede med øjnene som han lige skulle fatte hvad filan der skete. Han tog den ene krukke op, og kom til at tabe låget ned i hovedet på en af kattene. Han skulle lige til at juble over det, før det gik op for ham at det ville afsløre ham. Næh nej nej, det skulle ikke ske. Han stak hånden ned i honning krukken, og gravede en stor del op. Foldede den sammen i hænderne, så den lignede en rund bold. Derefter kastede han den ned imod den ene kat"Bare vent kat.."mumlede han bestemt og en smule aggressivt. Honning bomber var altid en succes, det var han sikker på. Klumpen ramte da også den ene kat, og Bumle jublede for sig selv over det.