Hun begyndte at rive fat i planker og hive i dem for at se om tingene faldt sammen, mens hun hvæsede løs. Var der nogen eller var hun alene?
1 2
En hvæsen der kan høres
Emilia 02.01.2023 23:25
Det havde været en lang rejse til Dianthos, Quenyeve kunne ikke helt forstå hvordan hun var kommet hele vejen, men det var hun og så endda hele vejen til beboelseskvarteret. Hun havde fundet et faldefærdigt hus, hvor det umiddelbart ikke så ud til der boede nogen og der gik hun ind. Hun smilede let for sig selv og sniffede ind. Var der blod i nærheden eller hvad var det hun kunne lugte?
Hun begyndte at rive fat i planker og hive i dem for at se om tingene faldt sammen, mens hun hvæsede løs. Var der nogen eller var hun alene?
Hun begyndte at rive fat i planker og hive i dem for at se om tingene faldt sammen, mens hun hvæsede løs. Var der nogen eller var hun alene?
Mong 03.01.2023 13:14
Batella var oppe på taget af en af de forladte bygninger. hun sad og nød natteluften. hun mærkede dog at der skete noget nede under hende. det føltes som et jordskælv. Batella var ikke særlig stor. 40 cm. hun vejede ikke meget og hun var også et halvdyrs flagermus, hendes syn var næsten blind. hun slog med vingerne og fløj ned af det ødelagte vindue under hende og satte sig på en bjælke fra loftet og vendte hovedet ned af. hun slog armende/vingerne om sig og lavede lydløse ekko lyde mod rummet. der var nogle. det kunne hun høre, fornemme og "se". men hvad og hvem ville prøve at ride hendes faldefærdige bolig ned?en masse "almindelige" flagermus fløj forvirret rundt over at blive rusket sådan i. hun selv forstod ikke hvad der skete men turde ikke sige noget. selv om hendes sidste møde med ikke flagermuse var gået fint. han havde truet med at dræbe hende fordi han troede hun var en vampyr ja, men de var faktisk kommet ret godt ud af det sammen.

Emilia 06.01.2023 00:45
Larmen fra flagermusene fik hende til at væse højere og blafre med armene for at få dem væk fra sit åsyn. Hun fik ikke meget blod ud af at sætte tænderne i dem, så det var ikke fordi hendes blodtørst blev værre, men hendes frustration tørnede ud inde i hende.
"Er her nogen?" Hvæsede hun irriteret og skubbede til endnu flere bjælker. Hvis der var nogen skulle de ikke overvåge hende, hun ville have kontakt og det skulle være nu. "Kom frem hvis du tør!" Hvæsede hun igen, inden hun tog en sten fra gulvet og kastede mod loftet, hun holdt sig ikke tilbage.
"Er her nogen?" Hvæsede hun irriteret og skubbede til endnu flere bjælker. Hvis der var nogen skulle de ikke overvåge hende, hun ville have kontakt og det skulle være nu. "Kom frem hvis du tør!" Hvæsede hun igen, inden hun tog en sten fra gulvet og kastede mod loftet, hun holdt sig ikke tilbage.
Mong 06.01.2023 12:00
"men dog, jeg har jo hele tiden været her," sagde Batella da hun blev rusket til igen. hun blev dog oppe under taget. for hun var jo ikke van til at ha hovedet oppe når hun sad på taget. Batella havde jo en flagermus gener og derfor hang hun med hovedet ned af. hun havde dog ikke sagt noget før da hendes ekko lige skulle fortælle hende om der var nogle.Batellas røde hår hang løst ned af og hendes vinger om sig. hun havde ikke arme men et par klør for enden af vingerne. en hår faldt fra hendes hoved og landte på kvinden under hende. hun nåede dog at rykkke sig da stenen kom. hun havde hørt lyden af stenen komme flyvene. hvilket var heldigt.

Emilia 15.01.2023 11:19
En stærk væsen kom fra Quenyeve, da hun kunne høre Batella snakke og det tog hende tid at se rundt i rummet. Det var svært for hende at opdage loftet, men til sidst kiggede hun op og det fik hende til at hvæse endnu mere. Hvem var det der og endnu mere hvad var det? Hun kunne ikke være helt almindelig som det røde hår hang nedad og det fik hende til at ruske lidt mere i de faldefærdige bræder.
"Hvem er du?" Hvæsede hun op mod Batella og så på hende med de blodrøde øjne. Kunne man spise hende? Hvordan kunne hun håndtere det her? Der var så mange spørgsmål.
"Hvem er du?" Hvæsede hun op mod Batella og så på hende med de blodrøde øjne. Kunne man spise hende? Hvordan kunne hun håndtere det her? Der var så mange spørgsmål.
Mong 15.01.2023 14:36
Batella holdte godt fast med sine ben i søjlen på loftet selv om det havde taget noget tid for kvinden at se hende kunne Batella ikke gøre for hun var som hun var. da kvinden igen ryskede i søjlerne måtte Batella lige tage fat med en af sine kløer i søjlen. "rolig, rolig. ellers styrter huset ned over os." kom det fra Batella som havde mange vampyres træk fra eventyr. for der påstod man at en vampyr kunne blive en flagermus. hvilket Batella ikke troede på."jeg er Batella. jeg bor her, men hvem er De som kommer her og rusker hele huset" Batella smilte trost hun ikke vidste om personen her var god eller ond. men Batella ville gerne se det gode i alle folk. også dem der virkede onde. Batella slå roligt søjlen med sin klo og hang igen med hovedet ned af. hun smilte roligt og lagde vingerne om sig selv igen. hun havde det bedst i den position. så hun holdte sig til det.

Emilia 16.01.2023 16:40
Med en hvæsen slap hun søjlen og gik rundt om sig selv. Hvad var det her for noget? Hun boede i noget så faldefærdigt? Okay måske skulle Quenyeve ikke sige noget som helst, hun boede i Tusmørkegyden der var ikke meget mere, men hun havde jo søgt tilflugt fordi hun hungrede efter blod og pludselig stødte hun på noget som dette? Det var underligt at tænke på, men hun gik væk fra søjlen for ikke at ruske i den igen, hun var trods alt ikke ude på at ødelægge kvindens hjem.
En let hvæsen lød igen, som hun så vurderende på Batella, var hun en... en flagermus? "Jeg er... Quenyeve, vampyr. Jeg er blodtørstig, deraf mine frustrationer... Det må du... Det må du undskylde." Hun bed sig i læben med sine hugtænder, hun hadede at undskylde, det lå slet ikke i hendes natur, men hun kunne ikke styre sig og det skulle man måske også undskylde for.
En let hvæsen lød igen, som hun så vurderende på Batella, var hun en... en flagermus? "Jeg er... Quenyeve, vampyr. Jeg er blodtørstig, deraf mine frustrationer... Det må du... Det må du undskylde." Hun bed sig i læben med sine hugtænder, hun hadede at undskylde, det lå slet ikke i hendes natur, men hun kunne ikke styre sig og det skulle man måske også undskylde for.
Mong 17.01.2023 16:31
da kvinden valgte at gå væk fra søjlen slappede Batella mere af. hun så ikke rigtigt på kvinden. for hun kunne ikke fine helt ud af hvor hun var da hun gik rundt om sig selv. Batella havde et forfærdeligt syn. men kvinden var ikke helt dum, for Batella var en flagermus, halvdyr. hun lyttede efter hvert et skridt kvinden tog og vuderede derfor hvor hun var. da hun talte sendte Batella bare et sødt smil tilbage. "vel kommen til min lille bolig frk Quenyeve. sagde hun roligt og var glad for undskyldningen, men hun var lidt nervøs for at hun var vampyr. hun havde jo for ikke lang tid tilbage mødt en vampyrdræber. og ingen skulle dræbes i Batellas hjem."det lyder ikke godt at De er blodtørstig. kan De ikke spise lidt men med måde? så De ikke bliver så frustreret?" spurgte hun om og svang lidt i kroppen imens hun hang ned af. hun kendte kun til sult efter frugtsukker, ikke blod.

Emilia 26.01.2023 10:59
Med et suk satte Quenyeve sig ned på gulvet og så opgivende op på Batella. Hvad skulle hun stille op? Hun kunne jo ikke gøre for hun var som hun var, det var hendes natur og hun havde aldrig oplevet andet. Hvad skulle hun sige? Nogen kunne sikkert godt styre det, men hun var blevet forvandlet og efterladt. "Jeg ved det ikke.. Jeg kan ikke styre mig selv." Endte hun med at sige meget svagt og usikkert, hun vidste ikke hvordan hun skulle tackle det hele, selvom hun gerne ville. Det var en underlig situation og stå i. Hun kunne ikke helt selv forstå det, men det var jo bare sådan det var, var det ikke?
Mong 19.04.2023 15:31
Batella hørte kvinden sætte sig og fik helt ondt i hjertet over at kvinden var så langtude at hun ikke anede hvad hun skulle stille op med sig selv. Batella vidste hun ikke var stor nok til at hjælpe en sulten vampr. men måske hun kunne tale hende til ro."vis De ikke har brug for det kan jeg måske finde nogle smådyr De kan.... " gulp "suge blodet ud af" hun kunne ikke lig tanken men Batella var jo også frugt spiser. så tænken om at drabe var hun ikke meget for men hellere en mus rotte eller lignene frem for hende.
hun vippede lidt frem og tilbage hurtigt for at komme op og få fat i en søjle hun sad i og kravlede op af den. hun satte sig på søjlen som et andet væsen ville side og lavede lidt ekkoer ned mod kvinden for at vide hvor hun var. "jeg er forresten et halvdyr." sagde hun og smilte roligt. hun vidste det var svært at se noget i denne nat månen var halvt dækket af skyer

Emilia 21.04.2023 22:05
Chokeret så Quenyeve op på Batella, hun var ikke lige forberedt på den besked, hun havde aldrig tænkt på hun kunne tage det fra dyr, hun havde altid tænkt det skulle være mennesker, men så igen, hun var også blevet forvandlet og så ladt i stikken, hun havde ikke haft meget valg desværre. Hun prøvede at smile let til Batella og nikkede så. "Jeg har aldrig prøvet at suge blod fra dyr, men det var måske en idé. Og det lyder da fint som halvdyr har du vel det bedste fra begge verdener?" To be fair var hun i tvivl hvad det ville sige, men halvdyr havde vel nogle fordele?
Mong 22.04.2023 09:40
det Quenyeve sagde med det bedste fra begge verdner fik hende til at blive en lille smule nervøs. for ja hun var jo dyr og menneske. hun kunne dog ikke se smilet hun sendte Batella. for hun var meget blind som en flagermus.Batella smilte og grinte lidt. "ønsker De jeg fanger nogle dyr til dem Frøken" spurgte Batella og var klar til at flyve ud af vinduet for at finde små dyr. rotter. kaniner. hare osv. Batella ville helst ikke selv ende som mad.

Emilia 29.04.2023 17:03
Det var underligt... Det lød ikke rigtigt appetitligt at skulle drikke et dyrs blod, men dog var det og skåne mennesker og normale mennesker spiste jo dyrekød, så kunne hun vel også drikke deres blod? Det var ikke det mest tiltalende, men dog ville hun gerne udvikle det og blive bedre. Hun nikkede let og så op på Batella. "De må meget gerne fange nogle dyr til mig, gerne nogle som ikke har et langt liv foran sig." På det punkt var hun stadig meget menneske, hun ville ikke ønske at tage livet af en baby og hun ville ikke ødelægge fødekæden, det måtte enhver vel kunne forstå?
Mong 06.05.2023 17:57
Batella var ikke sikker på hun kunne opfylde det ønske. hun var jo trodsalt næsten helt blind. hun tænkte lidt over det og sagde ærligt "jeg vil gøre mit bedste men det kan være lidt svært for mig da jeg bruger ekko for at se." hun smilte og stilte sig op på bjælken og smed skoende så hendes foder kunne fange et dyr, hun rettede vingerne ud, baskede et par gange og lettede. hun fløj ud af vinduet og ledte efter noget som måske en rotte eller en lille fugl. måske en hare, de var dog svære at fange. hun lavede ekko ned i gaderne og fik hurtigt sporet sig ind på en rotte flok i en gyde. hun dykkede og fangede en rotte om den var gammel kunne hun ikke sige dog var den livlig. hun kom tilbage til huset og landte på gulvet med rotten på foderne. hun tog fat i den med sine vinger som også var hendes hænder og rakte den til denne uheldige vampyr som ikke havde en mester hos sig.

Emilia 07.05.2023 10:27
Bare det at hun ville prøve, det lettede virkelig Quenyeves hjerte, hun smilede hvad hun kunne og så på denne flagermusekvinde, som hun tog afsted. Det var ulideligt at vente og hvor længe hun ventede vidste hun ikke helt, men hun gik frustreret rundt, til hun var tilbage og landede med en rotte ved siden af hende. Den så ikke helt ung ud men heller ikke helt gammel, det måtte gå, tænkte hun og tog den op til tænderne, inden hun satte tænderne i den og suttede løs. Blodet strømmede ind i hendes mund og videre ned, som hun mærkede hvordan tørsten slukkede lidt. Hun sugede hver en dråbe ud af rotten, til den til sidst lå livløs i hendes hånd og hun kunne smide den fra sig på jorden.
"Tak, det lettede," sagde hun afslappet og så på Batella med et smil. "Quenyeve Edeborg, hvis ikke jeg fik præsenteret mig selv," sagde hun roligt og så på hende med det bedste smil hun kunne mønstre.
"Tak, det lettede," sagde hun afslappet og så på Batella med et smil. "Quenyeve Edeborg, hvis ikke jeg fik præsenteret mig selv," sagde hun roligt og så på hende med det bedste smil hun kunne mønstre.
Mong 07.05.2023 15:33
Batella smilte da hun takkede hende. hun smilte selv om hun ikke havde set det vidste hun at rotten var død. "det har De frøken Quenyeve jeg er Batella og jeg håber det hjalp dem bare lidt" hendes øjne faklede rundt da hun ikke vidste hvordan kvinden så ud. Batella selv var meget meget lille. hun drik dog ikke blod eller spiste kød. hun var veganer med stort V. hun elskede frugt. levede af det når det var muligt ellers bær. vinteren havde hun det rigtig hård med fordi der ikke var frugt eller noget andet grønt hun kunne plukke fra træerne og spise.
Emilia 29.05.2023 16:59
Blikket var fastlåst på rotten, mens hun lyttede til Batella. Havde hun seriøst lige drukket blod af en rotte? Okay faktum var hun nok ikke havde gjort nogen af betydning ondt og hun havde fået det bedre, det var nok det vigtigste af det hele. Hun smilede let og så så endelig op på Batella. "Tak for hjælpen endnu engang, jeg er normalt ikke så angribende." Hun rødmede let, selvom man ikke kunne se det på hendes ellers blege hud. Hun var lidt rørt af situationen, men det var bare sådan det var.
Mong 25.06.2023 18:53
Batella smilte da hun takkede igen. "jeg hjælper gerne." hun kunne ikke se kvinden selv om hun rødmede. men sådan var det jo når man var blind som en flagermus hun kunne fornemme hvor nogle ting var men ellers var hun blind."vis De noglesinde for brug for hjælp igen vil jeg gerne hjælpe" Batella var en venlig sjæl. og selv om hun blev set som et lille dueligt væsen havde hun evner også som kunne bringe hende fra a til b på ingen tid. hun kunne også skrige så højt at folk kunne paralyseres næsten. Batella var en lille sjæl med stort hjerte vis man ville ha det på den måde.

Emilia 26.11.2023 01:20
Det var virkelig rart at der var en der håndterede hende på så venlig en vis, selvom hun ikke normalt var så angribende af natur, så var hun heller ikke vant til at få den store hjælp og den hjælp hun fik varmede i den grad. Hun smilede let som hun så taknemmelig ud, en følelse hun ikke helt var vant til og noget hun i den grad måtte hjem og male videre på, for det var en fantastisk følelse. "Det skal du virkelig vide, det er en rar følelse du giver mig. Lever du altid i de her omgivelser?" Hun så sig omkring, selvom det var et halvdyr, så var det da ikke meget hun havde i de her omgivelser.
Mong 28.11.2023 19:12
Batella smilte roligt og da kvinden fortalte at hun havde givet hende en rar følelse smilte hun stort. hun elskede at folk fik en rar følelse fra hende. da hun spurgte omkring hendes omgivelser grinte Batella blidt. "jeg har ikke brug for meget. jeg er jo en flagermus så mit syn er ikke så godt. men det er lidt koldt om vinteren" hun vidste at der var et hul i væggen og i loftet så hun fik træk om vinteren. Batella havde ikke brug for noget som bøger eller malerier. for hun kunne ikke se eller læse det. hun ville dog ønske hun havde en sofa til når folk fandt vej ind i hendes lille ødelagte hus.
1 2
Chatboks
IC-chat▽