Krystallandet
Beanstalk 01.01.2023 22:55
Rygterne havde nået Jontar. Det var kommet som en mavepuster til prinsen og arvingen, da de havde nået hans ører. At være fyrstens arving havde sine fordele i form af spioner, ører og øjne igennem hele landet. Efter han var blevet arving, havde Jontar valgt at give visse øjne og ører konkrete opgaver. Hvis de hørte eller så det mindste omhandlende prinsens moder, skulle de rapportere direkte til ham. Og det var endelig kommet til ham. Efter dialog med hans kone havde Jontar valgt, kort efter årskiftet, at drage ud af paladset. De fleste ville tro, at prinsen bare ville skabe relationer med omkringliggende områder. En fyrste skulle gerne kende sit land. Men det var ikke prinsens planer. Nej, han havde ét mål for skud. Og det var hans moder. Safiya.
Kareten havde nået Sarghos. En by i udkanten af Rubinien. Rygterne havde senest opdaget prinsens moder her. Jontar steg ud af kareten. Med problemer og diskussioner med de andre i hans gruppe formåede prinsen at slippe af med dem alle. Han ville gøre dette alene. Det var en hemmelig mission. Kun han kendte til den. Han og Pompeia. Han gjorde dette lige så meget for ham, som han gjorde for hende. Det mest heltemodige ville være at sige, at han gjorde det for sin kone og kommende barn. Men sandheden var nok, at Jontar gjorde det mest for sig selv. En prins var endnu en selvisk person. Især, hvis denne prins også var af Kazimi-blod.
Her var han blot. Vandrende i Sarghos gader i jagt efter et spøgelse. Et rygte. En kvinde, Jontar ville have kaldt sin elskede moder i et andet liv.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
