
Noel
Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier
Noel kiggede hurtigt ned mod sin hånd da han mærkede kropskontakten fra Leontius. Han burde været skyet væk fra det, men det var ganske afslappende og rart. Overraskende, taget i betragtning af hvilke personligheder, Noel normalt befandt sig ved. Enten var det komplet fremmede, eller også var det hans kølige arbejdsgiver. Eller hans endnu værre fader, der intet havde tilovers for ham længere. Men selvom Leontius var en person, han aldrig havde mødt før, så havde de udvekslet navne og varme. Og det var nok for Noel, til at give manden en større mængde tillid end så mange andre folk, han først lige havde mødt. Han smilede varmt til manden.
”Jeg… Ja.. Ja tak, Leontius,” genertheden krøb langsomt ind i hans sind og hans ører tog en let rødlig nuance. Han var ikke blevet budt på mad eller drikke på denne måde før. Aldrig. Det var en stor omvæltning for ham. Men det var ikke en negativt ladet omvæltning. Han kunne lide det.
”Er der noget jeg måske kan give til gengæld?” spurgte han langsomt, overbevist om, at der måtte være en hage ved det hele. Man kunne umuligt have den varme, som Leontius besad. Også selvom Noel sagtens kunne se, at han nok tog fejl i dette tilfælde. Leontius var, om muligt, det mest varme individ han havde set.