Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Leontius Sigeweard ZovaKaldet: Leon
Køn: Mand
Alder: 273
Fødselsdag: 16.10 år 1751
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Isari
Erhverv: Teater ejer & Hofnar
Nuværende levested: Omrejsende - Dianthos
Race: Engel
Uddybende om race: Leontius var før menneske og døde i en alder af 25 år.
Udseende
Højde: 175 cmVægt: 68 kg
Øjne: Mørkebrun
Hår: Brun
Hud: Lys
Kropsbygning: Robust
Hverdagstøj: Går altid i farverigt tøj bestående af Tunika, Hoser og Doublet
Ar, permanente skader el.lign: Et stort sværdstik over hjertet
Særlige kendetegn: Hans store smil, hans hvide vinger med et skær af regnbue
Faceclaim: Jung Hoseok
Magi
Magisk evne (1): Evnen til og heale folks mentale lidelserI sin iver for og ændre verden fra det Leontius oplevede som menneske, udviklede han evnen til og fjerne andres lidelser mentalt. Evnen kan bruges til og fjerne alle mentale sammenbrud, men vil ikke kunne heale fysiske lidelser.
Evnen er dog begrænset til, at personen med de mentale lidelser er afhængig af at personen vil lade sig glemme og miste. For med evnen har den også påvirkningen, at folk glemmer hele det minde, som i første omgang gav dem denne mentale lidelse.
Dvs. en person skal være villig til og opgive et minde og hvis Leontius fjerner det, vil han i stedet skulle leve med personens lidelse for en tidsperiode på op til et år alt efter lidelsens styrke.
Han har trænet evnen meget gennem de mange år som engel, men er stadig i evig udvikling.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker: Empatisk, Charmerende, beskyttende og extrovertSvagheder: Oversympatisk, ubeslutsom, naiv og selvpræserverende (vægter sit eget liv højest)
Generel beskrivelse af personlighed:
Leontius er en person som virkelig sætter sin lid til og lade andre mennesker føle lykke og glæde, dog vil han ikke sætte eget liv på spil for og redde andre. Selv hvis det er noget hvor han umiddelbart godt kunne redde både sig selv og andre, vil han altid sørge for selv og komme i sikkerhed. Er det dog i en sikker situation holder han sig ikke tilbage for og hjælpe andre og vise empati, støtte og være beskyttende over for dem. Dette viser han især ved og tilbyde folk og bruge sin evne, som kan hjælpe dem til og glemme bekymringerne og finde glæden frem i dem igen.
Lige så charmerende og udadvendt han er, kan han dog også godt findes og være ubeslutsom. Han kan aldrig finde ud af om det er det rette han laver eller hvad han skal gøre i en given situation. Hans ubeslutsomhed fører derfra til en naiv tilgang til tingene, hvor han bare gør hvad andre foreslår uden og tænke over konsekvenserne, er han ikke i fare er der vel intet forkert i tingene?
Baggrundshistorie
1751-1776: Livet som menneske og fattigDen 16. oktober 1751, blev der født en lille dreng i Dianthios. Han var lig mange andre ikke særligt velhavende. Hans familie overlevede, men det var ikke et liv som man ville unde selv sin værste fjende. Derfor var Leontius også hurtigt ude og få sig flere jobs. Han startede som stalddreng hos nogle af de lavere klasser, for langsomt og tjene bare lidt mere til familien.
Han levede et liv uden nogle gode tilknytninger og da forældrene døde i 1775 var han nærmest alene og kun lige startet som slagter. Han havde en svær tilværelse, for han kunne ikke falde til og på ingen måde finde en gruppe af mennesker, som han følte han kunne finde ro i. Selvom han mødte mange mennesker, så var det for korte visitter og ofte med stirrende blikke over hans fattigdom.
I 1776 sker der det der ikke må ske, han er på vej hjem fra slagteriet, da han bliver overfaldet i gyden hvor han bor. Det er et forsøg på og rulle ham der går galt og et sværd bliver boret igennem hans brystkasse og hjerte, fordi han kæmper imod.
1776-1800: Genopstandelse og en bedre klasse
I 1776 vågnede Leon op i en krop der mindede om den gamle, men han havde alligevel skønheds modifikationer. Leon selv vidste ingenting, for han kunne ikke huske noget som helst fra hans tidligere liv. Han vidste, at han ville skabe glæde for folk, at han ville hjælpe folk med og finde lykken, men hvorfor vidste han på daværende tidspunkt ikke.
Han var en ung mand med nærmest silkeblød hud og nogle store flotte hvide vinger, der viste et skær af regnbue. Han hvilede i sig selv, hvor han før ikke havde den selvtillid og selvværd, havde han nu noget så stærkt, som han ikke kunne beskrive hvor kom fra overhovedet, men heller ikke hvordan det havde været før han blev en engel.
Efter Leon havde fundet sig tilrette i sin tilstand, valgte han og søge ind som kok, uvidende om det var en opgradering fra det han før havde været, men egenskaben havde han taget med. Han var god til sit arbejde og havde godt styr på tingene. Det var et komplet billede af den han var i denne tidsperiode, han var ikke helt klar til og påtage sig opgaven om og hjælpe andre med deres glæde og i denne tid gik det derfor mere ud på, at skabe den gennem maden, en tro han havde på alting nok skulle gå, uden at det skete.
1800-1900: Første tegn på en magisk evne
I 1800-tallet begyndte minderne langsomt og vise sig for Leon, hvorfor han også begyndte og indse hvad hans mål i livet var, eller rettere i hans nye liv. Han begyndte og få små billeder fra hans liv som fattig, hvor han ikke var anset for noget som helst godt. Det var ikke de store billeder, men nok til, at energien for og hjælpe andre til glæden i deres hverdag, den blev større. Han udviklede evnen til og tage andres smerte og bytte den til glæde, den begyndte og tage sin form. Han havde ingen træning i evnen, ingen styr over hvad han lavede, men første gang det skete var han kommet ind i en samtale med en mand kaldet Achilles, som virkelig tiggede om og slippe for sin smerte. Leon havde rørt ham med ønsket om og hjælpe og det skete. Smerten gennemborede Leons krop, så han rystede og måtte bide smerten i sig for ikke og skrige, alle knægtens smerter gennemborede ham, men det endte med en tåre på Leons kind, da han kunne se det store smil i drengens øjne.
1900-2003: En rolig tilværelse
I 1900-tallet gik tingene roligt for sig, Leon lærte langsomt sin evne og kende, men også sine begrænsninger. Han fandt langsomt ud af, at han kunne ikke bare tage smerten fra andre og give dem lykke, de var nødt til og være villige til også at ville opgive deres ulykke. Det var derfor også svært og træne evnen.
2003-2011: Mørket hersker
I 2003 besejrer mørket lyset og det mørke hersker over Krystallandet. Det får Leon til og søge i ly og gemme sig mere væk, han bruger ikke sin evne under tiden, da han er bange for hvad der vil ske ved både ham for og skabe denne lykke, men også den han hjælper for og vise lykken frem. Det bliver derfor en dyster periode i Leons liv, som han ikke taler for højt om.
Da det i 2008 bliver ulovligt og være tilhænger af lyset, stopper Leon som kok og begynder og spare på ressourcerne. Han har tjent og sparet meget op gennem tiden, men tør simpelthen ikke være blandt menneskemængden i tilfælde af og skulle blive opdaget for hans evne. Han isolerer sig og ses ikke med nogle, heller ikke den flok af bekendte og venner som han har skabt under tiden.
2011-2021: En lysere tid
Da Isanne Argorian indsættes som dronning og lyset igen får lov og få en plads, kommer Leon ud blandt menneskene igen. Han har gået og tænkt over hvad det er han kan gøre for og hjælpe folket mod glæde og lykke igen uden altid og gøre brug af sine kræfter, der på ingen måde er blevet trænet igennem de forrige 8 år. I stedet for virkelig og gå i træning med sin evne, så startede han et teater op i den nedre by af Dianthos, samtidig med han startede som hofnar blandt de større kredse. På den måde kunne han have et indblik i både den velhavende og mindre velhavende del af Dianthos, hvorfor han håbede og finde de mennesker han rent faktisk kunne hjælpe med evnen. Han var dog stadig i tvivl om hvordan han blev bedre til og styre den i 2021.
Familie: Mor: Cleopatra Zova - Død i 1775
Far: Amenemhet Zova - Død i 1775
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽