Maddie var ikke typen der gik på kro så tit, ikke at hun ikke kunne li det, men krystallerne var ikke ligefrem til det. Men denne aften var noget andet.
Maddie havde haft en lang og hård arbejdsdag og besluttede at hun havde fortjent at gå en tur på kroen, så hun var gået på svinet for at få noget mjød indenbors.

Maddie gik ind på kroen og direkte op til baren og bestilte et krus mjød som kom ikke længe efter. 

Maddie sad bare i baren med ryggen til næsten alle og så ned i sit krus som hun drak af en gang imellem. Hun virkede ikke nervøs eller usikker, tværtimod havde hun en masse selvtillid og var meget viljestærk, dog kunne hun også ha en skræmmende effekt på nogen, men mest når hun havde sit maling på hvilket hun ikke havde nu da hun ikke var på arbejde.
Hun havde dog sit pandesmykke på som altid.

Corbin havde på nuværende tidspunkt brugt alle dage i hovedstaden sammen med hans lillebror, så han havde for en gangs skyld besluttet sig for at tage en tur på kroen, Det Halve Svin, for sig selv. Normalt fandt han intet spændende ved at sidde og finde bunden på flere krus alene, men han havde brug for lidt ro til hovedet. Uden forstyrrelser havde han gået igennem gaderne og nåede frem til kroen, hvor der var liv og glade dage. Døren gik op og et par blik blev rettet imod ham ganske kort, men forsvandt mindst lige så hurtigt. De havde efterhånden set ham et par gange på kroen de sidste par dage, så de vidste hvem han var. Med rolige skridt gik han mod baren og bestilte et krus mjød og vendte sig da mod rummet for at spotte en ledig plads. Dog stoppede blikket på en kvinde som han på en eller anden måde syntes så bekendt ud, men rystede da let på hovedet og gik imod et bord, hvor han kunne sidde for sig selv. 

Han lænede sig en smule tilbage i den stol han havde sat sig på og rakte ud mod sit krus. Som krusset blev sat for læberne dukkede en mand op ved hans bord med et bredt smil på læberne "Corbin... Hvor er din lillebror i aften?" spurgte han og skulede mod ham. Corbin's blik rettede sig mod manden som han havde sat kruset fra sig igen "Ligner jeg en babysitter? Ezra er gammel nok til at tage vare for sig selv... Hvad vil du?" spurgte han og satte sig ordentligt i stolen som manden trak på skuldrene "Blot tale med ham?" kom det fra manden, der endnu havde det smørrede smil på læberne. Corbin kneb let øjnene sammen "Så lad mig fortælle dig en ting... Krummer du et hård på min lillebrors hoved, sørger jeg for du intet hår har tilbage... Er det forstået?" svarede han og så hvordan manden begyndte at bakke før han vendte om. Igen lod han sig glide dovent ned på stolen og han rakte ud efter sin mjød og tog et par mundfulde for at drukne temperamentet. 

Maddie bemærkede godt manden der kom ind på kroen og hun var sikker på hendes hjerte gik i stå et øjeblik, som hun bare så ned i sit krus.
Det kunne ikke passe, hvad lavede han her? Maddie kunne mærke vreden, sorgen stige i hendes krop, men var det også ham?
Maddie hørte en mand tale og skulede der over, rigtig nok, det var ham Corbin.
Maddie sukkede lidt og tømte sit krus.

Maddie betalte for sin drink inden hun rejste sig "tak for i aften, vi ses" sagde hun roligt inden hun bevægede sig mod døren, desværre var dette aftenen hvor kromutter ville hilse tilbage "vi ses Maddie" lød hendes stemme, Maddie lukkede øjnene kort og bevægede sig igen med hurtige lydløse skridt mod døren, hun ville ikke snakke med Corbin, hun ville hellere bare væk fra ham.
Maddie skyndte sig så meget så hun gik ind i manden som Corbin lige havde snakket med "undskyld" sagde hun roligt og ville gå udenom ham, men han greb fat i hendes håndled og træk hende hen til sig "små piger skal lære at se hvor de går" snerrede han og holde et fast greb i hendes håndled.
Maddie så op på ham "slip mig eller du mister en hånd" vrissede Maddie, men manden grinede bare. Enlig forstod hun godt manden, hun var jo bare en kvinde som skulle lære at kende sin plads.

Maddie slog efter ham med den frie hånd, men forgæves, manden tog fat i det andet håndled så begge hendes hænder nu var fanget af manden.
Maddie strittede i mod for at komme fri fra ham, men det gjorder bare ondt. Hun kunne give ham en skalde, men så ville det bare ende i problemer eller en slåskamp og det skulle hun helst undgå, hun skulle altid passe på at hun ikke kom til skade i offentligheden, folk måtte ikke se hende bløde, det havde hun altid fået af vide.

Corbin havde en eller anden uforklarlig klump i halsen og en lettere trykkende fornemmelse for brystet. Det kunne umuligt være Maddie… Han havde ikke set hende i flere år, mest af alt fordi han var et røvhul overfor hende dengang, hvilket han godt vidste, dog var han ikke i stand til at ændre på fortiden og de ting han havde gjort og sagt. Han satte kruset for læberne og tog en tår, nærmest for at drukne de tanker der på nuværende tidspunkt fløj igennem hans hoved. Han kunne ikke gå over og tale med hende, det vidste han.

Han var næsten ved at kløjse i sin alkohol da han hørte kromutter sagde farvel og bekræftede at det faktisk var Maddie. Hans hjerte faldt ned i maven på ham og hans greb omkring kruset blev strammet en smule, men han havde ikke tænkt sig at gøre noget overilet, det var der ikke nogen grund til, slet ikke her. Ud af øjenkrogen kunne Corbin dog se den scene der var ved at udspille sig mellem Maddie og den mand han netop havde talt med. Han vidste Maddie var i stand til at klare sig selv, men på samme tid kunne han også bare mærke en eller anden form for sitren, nærmest som hans krop var klar til at springe op og forsvare hende.

Som Maddie forsøgte at slå ud efter manden, men blev fanget i hans greb, farede han alligevel op fra sin plads, så voldsomt at stolen faldt ned på jorden bag ham. Der gik ikke længe før han endte ovre bag ved manden og greb omkring hans hals med armen og satte en kniv til struben ”Du slipper hende… Og det er per omgående…” sagde han ud mellem sammenbidte tænder og pressede kniven mod mandens hud.

Maddie forsøgte ihærdigt at gøre modstand mod manden "slip mig din idiot" sagde hun sammenbidt og gjorde modstand da manden pludselig slap hende. Hun blev overrasket over at det virkede indtil hun kom til at se på manden som stod med en kniv for struben. Maddies blik flyttede sig til personen bag manden og det bragte et suk over hendes læber "Corbin slip ham inden du kommer i problemer... han er ikke det værd" sagde hun køligt, hun virkede enlig ligeglad, men det var hun jo enlig ikke. Maddie var blevet såret meget af ham, men samtidig lå de følelser hun før havde for ham, de lå der jo stadig, nok bare lidt dybt nede end de før havde gjort.

Maddie lå armene over kryds og så på Corbin med et ret bestemt blik, hun var så ligeglad med om han kom i problemer, men hun ønskede ikke at han skulle komme i problemer på grund af hende så hun ville hellere stoppe ham inden det gik galt.
Maddie ville lyve hvis hun sagde det ikke gav hende et lille sug i maven over at han stadig kom hende til undsætning når hun var i fare, men hun ville ikke vise det og hun ville bestemt ikke indrømme det når han hørte på det.
Maddie var blevet ældre, hun var ikke noget barn mere, og hun havde da tænkt på ham gennem årene, men nu hvor hun så ham igen foran sig, kunne hun kun huske smerten og vreden der kom tilbage i hendes krop igen.

Corbin's blik låste sig fast på Maddie, men sagde ikke et ord, før hun havde færdiggjort sin sætning. Et fnys kom fra ham som han skævede mod manden og derefter på Maddie igen "Før jeg kommer til skade?" sagde han som han fjernede kniven fra mandens strube og skubbede ham fremad, så han faldt forover. Som manden var kommet op på benene skulede han sig over skulderen på Corbin, rettede sit tøj og gik ud. Igen blev hans opmærksomhed rettet imod hende og han hævede et øjenbryn som hun havde lagt armene over kors, som var hun en fornærmet lille pige, specielt med det blik hun sendte ham.

Han trak ikke så meget som en mine og så nærmest dødt på hende. Nok var der gået nogle år siden de havde set hinanden, plus sidste gang var da de gik fra hinanden, i hvert fald af hvad han vidste. Om hun havde holdt øje med ham som han fik kone vidste han ikke. At sige han var ligeglad var en overdrivelse, men han ville nok aldrig indrømme at Maddie stadig havde en plads i hans hjerte, hvilket sikkert også var grunden til han havde reageret på den fyr. Nok var de begge blevet ældre, havde været nogle ting igennem og blevet stærkere af det. 

Han vendte sig for at komme op til baren og skulede over hans skulder på hende, men sagde ikke noget, før han fortsatte op mod baren for at få mere alkohol.

Maddie løftede det ene øjenbryn som Corbin talte og fnøs over det mens hun lod sine hænder falde ned langs siderne igen "ha, som om jeg ikke er ligeglad med hvor vidt du kommer til skade eller ej... tværtimod tror jeg du kunne ha godt af det til en forveksling" sagde hun koldt, hun kunne godt mærke vreden i sig der boblede, men samtidig også savnet hun havde kæmpet så hårdt for at komme sig over efter deres brud.

Det sidste Maddie havde hørt var at han havde fundet en anden, derefter havde hun ikke hørt fra ham eller hans bror, hun havde trods alt lukket sig inde på sit værelse til at starte med, og efterfølgende havde der vært andre ting at tage sig af.

Maddie drejede rundt for at ville forlade kroen da kromutter kalde på hende igen "Maddie?" lød stemmen gennem lokalet, Maddie vendte sig rundt og så på kromutter som vinkede hende op til sig. Maddie sukkede og gik direkte forbi Corbin og op til kromutter "vi har ret travlt i aften og jeg skal lige ud bagved...kan du ikke tage baren for mig lidt?" spurgte kromutter, Maddie så lidt opgivende på hende, hun skulede diskret mod Corbin og så tilbage på kromutter "har du ikke andre?" spurgte Maddie opgivende, kromutter så på hende "desværre ikke... du får selvfølgelig betaling" sagde krop mutter. Maddie sukkede "fint" hun var tydeligt ikke tilfreds, men hun gjorde det alligevel.

Kromutter smilede til hende og forsvandt ud bagved. Maddie gik bag baren og betjente kunderne med et roligt smil på læberne som hun viste hun skulle. 
Hun vidste udemærket godt hvorfor kromutter havde gjort dette her, men det betød ikke at Maddie var glad for det.

Maddie betjente de kunder der var der, hun gik over til Corbin som sad i baren selvom hun helst ville være fri "hvad skal du ha?" spurgte hun roligt og venligt som hun skulle, selvom hendes kolde blik sagde alt andet tydeligvis.
Maddie ville helst undgå at snakke med ham, men hun skulle passe arbejdet.

Corbin rullede øjnene over hendes kommentar. Han vidste inderst inde godt hvorfor hun var sådan her, hvilket var hans skyld og han vidste det godt, hvilket også var derfor han nærmest havde en sten i maven. Sket er sket og han kunne ikke ændre på fortiden, nogle gange ville han ønske det. Som han kom op i baren, forsøgte han på at samle sig selv igen og ventede på kromutter havde tid til at give ham den alkohol han havde brug for.

Som kromutter kaldte på Maddie, fandt et lettere hånligt smil vej til hans læber. Det morede ham at hun havde haft så travlt med at komme ud, men blev fanget i døren og nu blev kaldt ind i baren for at arbejde. Det måtte næsten være karma der slog ind. Han lyttede til samtalen og fulgte Maddie med øjnene som hun kom ind i baren og nu skulle til at tage imod bestillinger fra gæsterne. Corbin sagde ikke et ord, men sad blod med et smørret smil på læberne og ventede på det var hans tur til at få betjening.

Da hun kom over til ham satte han den ene albue i bordet og lænede hovedet over og støttede ”Mjød.” sagde han endnu med et let smørret smil. Det morede ham at hun inderst inde kogte af had, men hun var nødt til at være venlig overfor ham, nu hvor hun stod i baren.

Maddie havde allermest løst til at slå ham.... igen, hun havde givet ham en lussing sidste gang hun så ham. Men nu hvor han sad med det smørrede smil, hun kunne mærke hvordan vreden steg inde i hende.
Maddie nikkede roligt som hun tog i mod hans bestilling og fandt et krus frem og hælde mjød op inden hun satte det foran ham og nævnte prisen, hun så på ham "du kan godt tørre det smørret smil af" sagde hun roligt og venligt, men hvis man kendte hende bare lidt som Corbin gjorde så kunne man fornemme irritationen i hendes stemme selvom hun prøvede at holde sig venlig fordi hun stod bag baren.

Maddie fortsatte rundt og betjente kunder, tørte disken af, stalte krus på plads, hun havde tydeligt gjort det før, for hun vidste lige præcis hvad hun skulle.
Hun snakkede også med nogen af de andre gæster i baren som lige havde brug for en snak mens de fik en drink. Det var også noget hun tit lå øre til, når folk havde det svært og havde brug for at snakke så gik de tit til en bartender.

Maddie snakkede med folk, men havde et diskret øje på Corbin hele tiden, hun vidste ikke hvorfor men hun kunne ikke flytte sit blik fra ham, selvom hun ikke lige frem stirrede på ham.
Maddie kom til at tage sig selv i at smile lidt mens hun så i hans retning, hun fik hurtigt smilet væk og flyttede blikket over på en anden gæst som snakkede til hende, Corbin skulle ikke ha den fornøjelse at få hende til at smile.

Corbin var klar over han fik hendes blod til at koge, men det var karma hun var nødt til at stå her bag bardisken og servere alkohol, nu hvor hun så ivrigt havde ønsket at smutte fra kroen. Hendes kommentar, fik ham blot til at smile lidt bredere, men han svarede hende ikke, det var der vist ikke nogen grund til. Nok lød stemmen venlig, men han vidste at det kun var fordi hun blev nødt til det. Han rakte ud efter kruset med mjød og tog en tør, før det igen blev sat foran ham.

Han lod blikket vandre omkring på kroen og drak en mundfuld mjød fra tid til anden. Det underholdt ham på en eller anden måde at hun var nødt til at have den venlige facade på overfor ham, hvilket også var derfor han så på hende en gang imellem, blot for at sende hende det selv samme kække smil som hun havde bedt ham fjerne, mest af alt fordi han af og til nåede at fange hende i at se på ham.

Corbin kunne godt forstå hun havde lyst til at flå struben ud på ham dog, det havde også ramt ham flere gange, måden hvorpå deres veje var splittet, men han var ikke i stand til at ændre fortiden, uanset hvor meget han ønskede det. Han måtte bare tage til takke med den anspændte stemning der nu var imellem dem, for det var nok for sent at rede trådene ud nu.

Maddie betjente flere gæster, hun var overraskende god til at stå bag en bar selvom det var en travl aften, hun havde også godt styr på at holde afstand til de fyre som havde fået lidt for meget og blev lidt for kærlige overfor hende, hun skubbede dem væk når de prøvede at læne sig ind til hende over baren.

Maddie tog i mod en bestilling og vendte ryggen til for at lave det der var blevet bestilt da nogen greb fat i kraven på hendes jakke og træk hende tilbage i så hårdt et greb så hun lande på baren og slog hovedet ned i kanten af baren, hun mærkede en hånd om sin hals "hej smukke.... kom med ned til os" kommanderede manden som havde fat i hende, hun blinkede kort for at opfange hvad der skete inden hendes blik blev koldt "slip mig dit kryb" sagde hun koldt og vredt, men manden grinede bare og strammede grebet om hendes hals så hun fik svært ved at trække vejret, hun forsøgte at gøre modstand, men uden fødderne på jorden så var det svært.
De andre i baren træk sig bare væk, de skulle ikke være en del af det der.

Maddie forsøgte ihærdigt, men manden strammede bare grebet og lukkede for hendes luftveje så hun ikke kunne få luft.

Corbin sad og passede sig selv og lod Maddie gøre sit arbejde. Der var ikke nogen grund til at skabe en større scene. Nok var der en anspændt stemning imellem dem, men det skulle vel ikke gå ud over alle der var på kroen?

Som en mand kom op til baren, skænkede Corbin ham ikke en eneste tanke til at starte med. Først da han greb fat i Maddie’s krave på jakken og hev hende op på barens disk, gik det op for ham hvad der foregik. Dog plejede hun at kunne klare sig selv, men slaget mod hendes hoved som det havde ramt baren, havde tydeligt gjort hende en smule omtåget. Det hjalp sikkert heller ikke på situationen at manden greb rundt omkring halsen på hende. Han skulede mod manden som han talte til hende, men forholdt sig endnu i skindet. Han vidste hun ville hade hvis han redede hende, men på samme tid var det nødvendigt som grebet omkring hendes hals ville ende med at tage livet af hende.

Corbin rejste sig fra stolen og trak hurtigt en af hans knive og satte den for struben af manden der holdt om hendes hals. Kniven pressede sig mod mandens hals som han lænede sig ind mod ham ”Hvis jeg var dig… Ville jeg slippe pigebarnet… Men ønsker de derimod at miste livet… Fortsæt endelig…” hvislede han, som kniven begyndte at gå en smule ind i huden, så en smule blod begyndte at pible frem.

Manden som havde fat i Maddie stoppede med at grine da han fik en kniv for struben og slap hende langsomt "rolig nu, det var jo bare for sjov" sagde han roligt og han var tydeligt bange for sit liv.
Maddie hostede lidt og flyttede sig så hun kom op og stå mens hun fik luft, hun så på Corbin "pigebarnet?.... det kunne du ha sagt pænere" kommenterede Maddie og så på manden, hun så på Corbin "gør mig en tjeneste og smid ham ud, jeg er ligeglad med hvordan" sagde hun overraskende roligt, det eneste vrede i hendes stemme var mod manden og ikke mod Corbin, han havde trods alt lige reddet hendes liv, hun tog sig til halsen med den ene hånd og støttede sig til disken med den anden mens hun tog nogen dybe vejrtrækninger, en af de andre gæster kom over med et krus vand til hende så hun kunne komme ordenligt på benene igen.

Maddie vidste ikke hvorfor han reddet hende, han kunne vel enlig være ligeglad, men en stor del af hende var glad for at han havde gjort det.
En kro gæst så på hende "du er sort i nakken" sagde vedkommende roligt, Maddie tog sig til baghovedet og fik lidt store øjne "øhm, det er nok bare noget... øhm... mudder fra tidligere" sagde hun panisk og skynde sig ud bag ved, det var ikke mudder, det var blod, hun havde slået hul i hovedet, men hendes blod var ikke rødt som andres det var sort, og folk skulle helst ikke opdage det.
Godt hun ikke stod alene i baren for så kunne hun ikke bare løbe væk, men hun måtte se om hun kunne få det ordnet inden nogen opdagede det.

Corbin stirrede stift på manden som han talte ”Ja, hold da kæft det var sjovt, klaphat…” hvislede han, men holdt endnu kniven for mandens strube. Let skævede han mod Maddie og trak på skuldrene, dog uden at svare hende og kort efter rettede opmærksomheden sig igen mod manden, som Maddie bad Corbin smide ham ud. Let bukkede han hovedet og greb mandens lokker og trak ham efter sig mod kroens dør og fulgte op med et spark, så manden mere faldt ud ad døren, kontra selv gik. Som manden var blevet taget hånd om, vendte han tilbage til sin plads ved baren og pakkede igen kniven væk.

Lyden af en krogæsts ord, fik ham til at se på Maddie. Den var god nok, hun var sort i nakken, hvilket kun kunne betyde en ting… Hun var kommet til skade og havde fået hul og nu piblede hendes blod frem. Han viftede let med hånden og smilede forsikrende til gæsten ”Bare rolig… Jeg kan forsikre om det er mudder. Sådan er træning.” svarede han og skævede let mod Maddie og derefter på gæsten den let nikkede og vendte tilbage til hvad de havde gang i. Corbin vendte sig mod Maddie igen ”Tror du ikke lige vi skal få vasket det mudder væk.” spurgte han. Der var ikke nogen grund til at skabe det store drama, for mudder var det bestemt ikke, men det behøvede gæsterne ikke vide.

Maddie så efter Corbin og gav ham et kort nik som tak da han smed manden ud, hun ville enlig være vendt tilbage til arbejdet, men efter krogæstens kommentar måtte hun tage sig af det.

Maddie så lidt overrasket på Corbin over at han faktisk passede på hende, hvorfor gjorde han stadig det efter alt det der var sket mellem dem?
Maddie nikkede til det han sagde og så på sin medarbejder "tager du baren et øjeblik?" spurgte hun roligt, kollegaen nikkede, Maddie smilede lidt inden hun gik ud fra baren, hun gik forbi Corbin "hjælper du?" sagde hun lavt så kun Corbin hørte hende, normalt ville hun ikke spørger ham om hjælp, men han var den eneste der vidste hvad det enlig var, og hun kunne ikke se sig selv i nakken, så længe han ikke rørte ved det så skulle det nok gå.

Maddie gik ud i baggården og så måtte Corbin jo følge med hvis han ville hjælpe hende, men han kunne også vælge at lade vær og så klarede hun det bare selv.
Hun havde heldigvis ting i sin taske til hvis hun skulle komme til skade så hun kunne klare sig, men det var svært når man ikke kunne se det.
I baggården begyndte hun at finde lidt forskellige ting frem så hun kunne fikse det.

Nok var Maddie og Corbin's veje blevet delt, fordi han havde været en idiot, men et eller andet sted inde i det mørke hjerte beskyttede han hende stadig også fordi han vidste hvordan hendes blod fungerede. Blikket hvilede på den anden medarbejder der tog over for Maddie, mens hun fik vasket mudderet væk og da hun passerede ham og talte, nikkede han blot, men kunne dog ikke helt lade være med at trække på smilebåndet over hun faktisk spurgte ham om hjælp, for det ville nok ikke falde hendes naturligt ind efter alt det der var sket mellem dem, men han fulgte efter hende. 

Corbin kom over i baggården lidt efter hun gjorde og så hun allerede var ved at pakke nogle ting ud. Han stillede sig foran hende og skævede mod hende "Jeg havde ikke just regnet med du ville spørge mig om hjælp, ud af alle folk" sagde han stille og trak let på smilebåndet. Ikke han hånede hende på nogen måde, i stedet var han oprigtigt overrasket over han havde hjulpet hende og hun nu havde spurgt om hans hjælp, men han var nok ikke så ondskabsfuld som folk i virkeligheden gjorde ham. 

Maddie vidste ikke hvorfor Corbin gjorde som han gjorde, men hun var glad for han stadig hjalp hende, selvom hun aldrig ville indrømme det overfor ham, det ville han aldrig lade hende slippe for at høre om hvis hun indrømmede det.
Maddie satte sig på hug på jorden og så i sin taske og fandt en flaske frem, nogen urter og noget stof til at fjerne det værste blod.

Hun så op da Corbin stalte sig foran hende "lad det ikke stige dig til hovedet... af alle folk så kender du faktisk sandheden og jeg kan ikke se mig selv i nakken" sagde hun roligt, og så på tasken, hun var stadig lidt flabet, men det var jo intet nyt, det havde hun også vært da de var kærester, så det var intet nyt overhovedet.

Hun tog flaskens indhold som bare var vand og hælde det lidt udover stoffet, inden hun rejste sig og så på Corbin "bare lad vær med at rør ved det... med mindre du gerne vil ha ondt selvfølgelig" sagde hun roligt og rakte ham det våde stof, dog kunne man se et svagt skævt smil på hendes læber.
Hun mente det dog, hvis han rørte ved hendes blod så ville det brænde og ætse ham, så det ville hun ikke ha skete for ham.
Hun var dog glad for at han ville hjælpe hende, og så snart han tog i mod det våde stof vendte hun ryggen til ham så han kunne se hvad han lavede, hun kunne ikke se hvor slemt det enlig var, men det var vidst ikke så slemt igen, hun havde blod i håret, men hullet i hovedet var vist ikke så stort.

Corbin havde en indre konflikt, en side af ham havde lyst til at hjælpe, mens den anden ville lade hende sejle i sin egen sø. Han havde alligevel fulgt efter hende ud bagved for at hjælpe hende, så helt hjerteløs var han i det mindste ikke. Han lod hende finde sine ting frem og havde blikket låst fast på hende, for han var sikker på hun også havde lyst til at give ham en på snotten, i hvert fald inderst inde.

Han hævede et bryn og fnøs af hendes kommentar ”Og straks til angreb hva?” svarede han og lod brynet falde på plads igen. Der var en anspændt stemning mellem dem, hvilket nok mest kunne tørres af på ham… Det var trods alt hans skyld det var blevet sådan her imellem dem, hvilket han godt vidste, men han havde bare efterladt hende den gang og det havde sikkert gjort ondt.

Han trak på smilebåndet ”Du vil vel inderst inde gerne have jeg rører ved det? Det er vel en form for hævn for dig, ikke Maddie?” spurgte han og tog imod det våde stykke stof. Corbin legede med ilden, for han havde forventet han allerede havde fået slag, men intet endnu… Hans blik hvilede på hende som hun vendte sig om og han kunne se hvad han lavede og han begyndte at tørre blodet væk.

”Jeg må indrømme, jeg er overrasket over du hverken har givet mig en lussing, en knyttet næve i maven eller et spark i løgene endnu…” svarede han kækt og fandt ud af hvor blodet var kommet fra ”Skaden er ikke så slem, det vokser sammen af sig selv” svarede han og tørrede mere blod af, før han nærmest foldede det blodige stof sammen, så blodet var samlet ”inde” i stoffet.

Maddie var glad for at han stadig ville hjælpe hende, selvom hun samtidig hadet at hun var nød til at spørger ham, men det var sandt hvad hun sagde, han var den eneste på hele kroen som kende hendes hemmelighed, men han havde også holdt den, han kunne nemt ha afsløret hende der inde, men det gjorde han ikke.

Hun så på ham med et lidt køligere blik da han mente hun gik til angreb igen "og vis skyld er det Corbin" sagde hun roligt, men ingen tvivl om at hun hentydet til det han havde gjort. Nok var det år siden, men det havde sat sine spor, han viste ikke engang hvor meget hun havde gået igennem siden da, ligeså vel som hun heller ikke kendte til hvad han havde gået igennem efterfølgende.
Hun havde enlig ikke troet hun skulle se ham igen nogensinde, men skæbnen ville det tydeligt anderledes.

Maddie hævede det ene øjenbryn "jeg er ikke typen der tager hævn, det lader jeg karma om... det troede jeg du ville kunne huske" sagde hun bare køligt inden hun vendte sig om så han kunne hjælpe hende.
Hun ønskede ikke at han rørte det, både fordi hun ikke ville se ham i smerter, men også fordi det ville blive svært at bortforklare inde på kroen at hans hånd pludselig ville være ætset.

Et lille hånligt grin undslap hendes læber "Det kan nås endnu, natten er stadig ung" sagde hun bare som kommentar over det med at slå ham, selvom hun stadig havde lysten til at slå ham, skubbe til ham, råbe og skrige af ham og fortælle hvad han havde gjort, så holde hun sig helt i ro, tog nogen dybe vejrtrækninger. H
Hun lyttede da han talte om skaden "det er altid noget" sagde hun roligt.
Maddie vende sig om da han blev færdig og tog den blodige klud så han ikke endte med at komme til skade, hun satte sig på hug igen foran ham, hun vaskede den lidt inden hun vred den op og lå den tilbage i tasken sammen med de andre ting hun havde taget op, og så kort op på ham "øhm... tak... for hjælpen" sagde hun stille, det var ikke det hun allerhelst ville sige til ham, men hun kunne da være høflig uanset hvem det var.