I ydre kanten af den centrale bydel havde familien etableret en fabrik, de stod for at lave disse tekstiler familien importeret og eksporteret. Den bevingede nevø havde fået den glædelige fornøjelse, at tilse til disse fra tid til anden når bestyren havde andre gøremål at foretag. Alt foregik som det selvfølgelig skulle, gode vilkår, en o.k. lønning. De kunne leve et problemfrit liv, så længde de ikke misbrugte deres krystaller efter lønningen. Men det var ude af Basil eller nogen andens hænder. 

De arbejdede uden for meget tumulten i dag. Tumulten i sig selv var startet som en lille fejde mellem to ansatte, men de havde bare fået nye pladser. Lang væk fra hinanden, for de havde bedt til ikke at blive afskediget, bare fordi den anden var en torn i deres øje. 

Stolen var vippet tilbage, fødderne var smidt op på bordet og fingrene lå bag nakken i en afslappende position. Han blandede sig generelt ikke i deres arbejde, men lyttede til deres, fra tid til anden, small-talk. Det var nogle gange mere interessant at høre hvad der foregik i deres små borgerlige liv end man ellers skulle have troet. Naboens dreng havde været sammen med et halvdyr af en krokodille-art, manden havde været så fuld, at han ikke forskel på dyrets afføring og aftensmaden (og smagen havde åbenbart ikke været nogen afsløring). Intet var åbenbart for gustent til ikke at blive delt, og her sad han bare som den passive tilskuer. 

Det skete aldrig ellers aldrig noget, så han ventet bare på, at han kunne liste afsted igen. 

//Jeg har valgt at lukke tråden, men du skriver bare, hvis vi skal åbne op for den igen. :)//