Chrille 23.11.2022 20:01
Isidora var ved at være både træt og sulten, så hun søgte hen imod en lille kro i håbet om at kunne få et måltid mad og ikke mindst en varm seng at sove i. Penge var ikke det hun havde flest af, da hun ikke rigtig havde noget job, men hun havde da lidt, og ellers var hun da heller ikke bleg for at tage opvasken på kroen eller hjælpe til i køkkenet så godt hun nu kunne. Hun nåede dog aldrig til Kroen, for på vejen blev hun fanget af noget meget mere spændende! En ung kvinde sad i parken og lignede end der var fuld af gode fortællinger og spændende oplevelser. Hende Måtte Isidora bare snakke med. Hun skiftede derfor retning og gik imod kvinden med et smil og stoppede til sidst ved siden af hende. "Hej. Må jeg sætte mig. Jeg hedder Isidora. Hvem er du?" Hun var utrolig direkte men samtidig også virkelig smilende og før kvinden havde svaret, havde Isidora allerede sat sig.