dagen havde været iskold og Aqi havde taget på vandre tur for sig selv. han gik og gik men følte ikke han kom nogle vegne. Hans blondte hår, eller rettere hvide hår, strittede mod den kolde blæst der var der.  han havde haft lovet en mand at finde en blondt pige men han vidste ikke andet end hendes navn. så han kunne lige så godt gå rundt. hans bind for øjnene holdte han i hånden lige nu. de isblå øjne så rundt på den dejlige natur.
i hans anden hånd holdte han en bostav som brugt også som blindestav når han havde bindet på. han kom til nogle varme kilder.  dagen var næsten kun lige begyndt og derfor besluttede han at komme i den varme kilde. *Nianna? var det ikke det hun hed* tænkte han imens han begyndte at tage tøjet af. faktisk ret så hurtigt for det var koldt. men han tænkte han kunne få varmen i vandet. han havde en pæn krop som var veltrænet. om hans arm var en krystal i en snor som skulle gi folk et blik af normal hud. for han var i virkeligheden helt hvid som nyfalden sne.

Aqi lagde staven ned ved kanten af vandet og det samme med sit tøj og bindet til øjnene. han tog sit bælte og bandt om overarmen. i det bælte hang en lommelærken. en speciel en for ham. han nynnede lidt for sig selv imens han satte sig ned på en sten i vandet så han var dækket noget mere end bare underkroppen. han lukkede øjnene og nød stilheden og nød det varme vand. "stilhed og ingen træning. lige hvad jeg trængte til" kom det fra ham da han faldt helt ned fra stress og jag.

Aqi gemte sine øjne for andre pga sin evne. han ville ikke udsættes for sin evne. faktisk nød han ikke at ha bindet på for en gangs skyld. han hadede nogle gange ikke at kunne se folk i øjnene når de talte til ham. men han måtte jo leve med det.

Isidora havde været rastløs hele morgen. Det næsten kløede i hendes håndflader i håbet om snart at opleve nye eventyr. Af samme grund var hun også nærmest sprunget ud af sengen i morges og havde iklædt sig både leggins og tunika, som det sidste havde hun bundet det brede læderbælte om taljen og påsat den lille skinpung, bare i tilfælde af at hun fik brug for nogle småmønter. 
Da hun var klar, havde hun begivet sig ud i skoven. I første omgang for blot at lave sin daglige rutine af selvopfundne træningsøvelser. Hun var hverken ridder eller andet der fik mere fornem træning, men hun havde studeret flere på afstand og dermed forsøgt at gengive det af det som hun formåede at gennemføre. Det gav hende en følelse af at vække kroppen og lige få kontakt med alle muskler. 
I dag var hun dog blevet forstyrret undervejs, da hun langt inde mellem træerne havde fået øje på en skikkelse. Skikkelse betød eventyr! Ergo glemte Isidora alt om træning og begav sig i retningen personen var gået. 

Forsigtigt listede hun sig ind på personen og holdt øje med ham på afstand, for det var en mand. Hun fik dog omgående hænderne op for øjnene, da han så valgte at tage tøjet af. Det var nok ikke noget hun burde kigge på, men... årh det var bare så spændende! Kort efter var han da også kommet ned i en varm kilde, så kroppen var dækket. Isidora rykkede lidt på sig og i det hun flyttede på foden, kom hun til at træde på en stor kæp, det omgående knækkede med et lyd der skar gennem stilheden. Hun krympede sig, nu var hun helt sikkert opdaget! "oi! hej.. eller øhm Goddag. Jeg.. øhm jeg var bare sådan på vej forbi. Det var ikke fordi jeg spionerede på dig." Prøvede hun at forkalre mens hun gik hen mod ham, så hun blev synlig.

Aqi gik lidt i en verden for sig selv. han kom i vandet og i det han lige havde dækket kroppen med vand, hørte han et knæk bag sig. Aqi blev helt stille til en stemme lød. han vendte ikke hovedet men tog fat i bindet, og tog det på. han tog fat i staven og vendte sit hoved om og så hans hoved vendte mod hende. "er De nu også sikker på det? jeg havde fornemmelsen af at nogle var i nærheden." sagde han og pegede på sine øre. "jeg har en god høre sans" sagde han og trak på smilebåndet. hans øjne var dækket og han havde lidt fornemmet at der var skridt bag sig. noget hun jo ikke kunne vide.

ja han var ikke kendt af elverene så de vidste ikke han brugte deres varmekilde. men hva. han skulle også nyde livet bare en gang imellem. at hun ikke kunne finde ud af om hun skulle se på ham eller ej vidste han ikke. men han vidste at hun havde fulgt ham i lidt tid. hvorfor vidste han ikke.

"men hvorfor gemmer De Dem frøken?" spurgte han så og kunne høre hun kom nærmere. hans øjne var dækket til så hun og ham ikke kunne få øjenkontakt. han lukkede øjnene kort og lyttede hvor tæt hun kom på ham. han vidste dog at hun ikke kunne få de vigtige ting han havde. bostaven og lommelærken. dem havde han på sig. han sad tæt op af vandkanten for ikke at vise.... ja i ved nok.
han havde boet i skovene tæt på dianthos så at komme lidt ud var dejligt. selv om han ikke kunne gøre som han ville når der var andre han kunne kæmpe. han kunne slås. men han gjorde det kun ved nødvendighed. hans krop skindede svagt af vandet på hans krop. hans sorte tøj på på jorden lige foran ham og foran hende vis hun blev ved at gå ville hun gå ovenpå det.

Det gav et sæt i hende da han talte. Han lød så fornem! bare han nu ikke var adelig. Hvad var han overhovedet for en, hun havde aldrig rigtig mødt en som ham før. Der var noget underligt over ham. Over det kridhvide hår. Hun så ham nysgerrigt efter og fik så øje på stoffet han havde for øjnene. Hvad VAR han? Orh hvor hobede spørgsmålene sig bare op i hende, der var efterhånden så mange at hun frygtede, at de ville strømme ud af hende som en flodbølge, hvis ikke hun anstrengte sig for at holde igen. Samtidig lagde hun mærke til hvor fint han talte. Det havde hun trods alt lært af Yume'Ave Risindier. Hun rømmede sig derfor og fokuserede på at give et ordentligt svar. "Fuldstændig sikker... Sir..? Jeg så Dem blot på afstand og ville se, hvem De var... er. Mener jeg." Forsøgte hun sig lidt usikkert og håbede på hun greb sig fint nok an og ikke fornærmede ham. 

Hun trådte hen imod ham og endte på respektabel afstand til kildens bred, hvor hun stoppede og og vidste ikke rigtig om hun skulle kigge på ham eller ej. Han ville jo nok ikke kunne se om hun gjorde det, men derfor var det vel stadig forkert at gøre? "Jeg gemmer mig, da jeg ikke ved hvem De er. Jeg var vel nysgerrig." lød det så fra hende før hun så trak lidt på skuldrene. Hvad ellers skulle hun sige. Det ville sikkert ikke falde i god jord, hvis svaret var "det ved jeg ikke". Hun vidste det ikke, det havde bare virket spændende.

han havde åbenbart fået hende helt ud af flippen da han sagde De og Dem til hende. men når man ikke kunne se en person var det svært at se om de var fine eller nede på jorden. han lyttede og da hun var lidt forfjumset i sin tale fniste han lidt. "det er fair nok. men bare rolig. jeg bider ikke.... forløbbig" sagde han lidt drilsk. han lagde armende op på vandkanten og vidste ikke lige hvordan han skulle rejse og få tøj på når hun stod der så tæt på.

da hun svarede ham nikkede han og tænkte lidt over det. "nysgerighed er sundt, men også farlig." sagde han roligt og knugede hånden om bostaven. han ville ikke bare rejse sig og vide det hele. hvad vis hun var blyfærdig? men han vidste at han ikke just ville fornærmme hende ved at være nøgen over for hende. han så ind i bindet og vendte hovedet op af da han hørte hun var kommet tættere på ham. han lyttede godt og ville faktisk gerne ha selvskab men han var ked af han ikke kunne se noget. 

dog kom han i tanke om en ting. "De skulle vel ikke være Nianna?" spurgte han. han havde jo lovet James  at lede efter hende. så at spørger kunne måske hjælpe lidt på det hele vis det var hende her. men han tvivlede at det var så nemt at finde hende. hun ville nok næppe dukke så hurtigt op.

Hun fornemmede godt den lidt drilske tone, som var i hans stemme. Eller det vil sige hun håbede på at have aflæst den tone rigtig i at være drilsk og at han faktisk ikke havde planer om at æde hende. Men så igen, han så ikke på den måde farlig ud. "Det var heldigt. Jeg har heller ikke tænkt mig at spise dig."  igen glemte hun det med at være Dis, men det tog hun altså heller ikke så højtideligt. Det var kun fine folk, der snakkede sådan, og det havde hun da lært, at hun ikke var. 

Hans lærdomsord føltes som noget hun havde hørt en million gange, mindst! Alligevel føltes de ikke nær så hårde som når hendes mor udtalte dem. "Altså... Se det på denne måde. En fremmed kan potentielt set være en ven, du endnu ikke har mødt." Smilede hun stort, skønt hun glemte at han ikke ville kunne se det. "er du blind?" Fløj det så ud af munden på hende ganske pludselig uden at kunne holde det tilbage. Omgående kastede hun hænderne op for munden for at stoppe eventuelle efterfølgende spørgsmål fra også at slippe løs. 
Så rømmede hun sig og rystede på hovedet som svar på hans spørgsmål. Nej hun kendte ikke nogen Nianna. Hun så på manden igen og skulle til at spørge hvem han selv var, da det gik op for hende, at han nok ikke havde opfanget svaret fra før. "Ups øhm nej, jeg kender ingen Nianna." Gentog hun så denne gang med ord.

hun forstod at han drillede og det var godt. hendes modsvar var nu også sjovt. ja ingen af de to ville spise den anden. det var da godt. at hun glemte at de ikke var dus gjorde ham ikke noget. for han hadede virkelig de ord. De Dem og Deres. de var så stive i det. "det er jeg da glad for" sagde han med et skævt smil. det var altid noget at han ikke blev spist af en kvinde han lige havde stødt ind på.

han lagde hovedet på skrå da hun talte om at fremmede kunne være en ven, det var faktisk ikke dårligt sagt. han nikkede kort og pludselig kom det spørgsmål folk ikke turde spørger om og det gjorde faktisk ikke noget en det gjorde han kom med et lille grin. "ja det spørgsmål skulle jo komme." sagde han lavt til sig selv. og lukkede sine isblå øjne bag bindet og tænkte over om han skulle være ærlig der eller sige han var blind. "hvad vis jeg er. er det da forfærdeligt?" spurgte han hende nysgerig for det svar hun ville komme med. var det forfærdeligt at være blind? 

når øv. hun var ikke denne Nianna som James havde spurgt ind til. så måtte hun jo være der ude et eller andet sted. et sted som måske var tættere på byen. hvem vidste det? han nikkede som tak for at svare. "så må min søge gå videre" sagde han og holdte fast i bostaven med den ene hånd og tænkte faktisk stadig på hvordan han skulle få tøj på når hun stod med fronten mod ham. han ville ikke gøre hende forlegen.

Isidora nikkede og sendte ham et smil, da han ligesom hende konkluderede at være glad for der ingen fare var for at blive spist. Hun glemte lidt delen med at han ikke kunne se det nu han var blind, men det var måske egentlig heller ikke så vigtigt. Pointen var vel at mødet var godt og at de kom godt ud ad det med hinanden. Det var indtil videre gået ganske udmærket. 

Hans kommentar til hendes spørgsmål gjorde hende dog in smule flov og hun skabede lidt pinligt i jorden med den ene skosnude, mens hun kløede sig i baghovedet. "Undskyld. Det var ikke for at være uhøflig, jeg har bare aldrig mødt en blind før." forklarede hun og bed så ned i underlæben, for at der ikke skulle komme flere spørgsmål ud, der igen trængte sig på. Hans spørgsmål overraskede hende dog og hun rynkede brynene lidt. "Forfærdeligt? Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig været blind. Det må du havde bedre kendskab til end jeg har." Isidora havde slet ikke skænket tanken om at det kunne være synd for ham, hun var langt mere nysgerrig på hvordan han kom omkring og begav sig i dagligdagen, når ikke han havde synet til hjælp. se dét var i sandhed fascinerende! 

Isidora blev stående hvor hun stod. hun var så opslugt af denne spændende person,. at hun ikke skænkede det den mindste tanke, at han nok gerne ville op ad kilden igen. "Skal jeg hjælpe med at lede efter hende? er hun din søster?" Spurgte hun ivrigt ind til denne Nianna. "Eller er hun farlig? Hvordan ser hun ud? eller nej... det måske et dumt spørgsmål. Er det?" plaprede hun afsted, før hun igen fik stoppet sin talestrøm. men det lød altså som eventyr!

han var glad for hun ikke var fjendtlig hun virkede faktisk rar.

han træk lidt på smilebåndet og lyttede til hende. "det er okey. bare spørg løs, det er jo ikke altid man løber ind i en som mig." han havde faktisk ikke svaret hende på om han var blind. det spørgsmål undgik han allerhelst. og ja det var rigtigt han havde kendskab til det men han spillede jo bare blind. han kunne fint se vis han ville. men han undgik helst at se folk for så at læse deres tanker. han havde mistet en familie og hjem pga det.
at hun så pludselig spurgte ind til Nianna var hans søster grinte han for han vidste jo ikke selv hvem Nianna var så han søster det havde været spjøst. " det kan man ikke sige" han vidste ikke rigtigt andet end hun var blond håret hvor han bogstaveligt var hvid. "jeg ved ikke andet om hende end at hun hedder Nianna og bor i skoven og er blondt håret. men hun lød ikke just farligt da jeg fik fortalt om hende" sagde han og lagde hovedet på sine arme der var over  vandkanten. han måtte ligne en rosin snart tænkte han da han nu havde været i vandet et godt stykke tid.
"undskyld men. vil det være ondt at spørger om du vil gå lidt tilbage og vende dig om" spurgte han da han kunne høre hun var ret tæt på. og nu ville han faktisk gerne op af vandet. selv om det var en varmkilde var han ikke lige den der gad side i det hele dagen. et kvarter til en halv time. ja måske.

Han virkede venlig, det kunne Isidora godt lide, men der var alligevel en ting, som ikke gik hende næse forbi, særligt da han fortalte at det var okay at hun spurgte.  "Men... du har jo ikke svaret. Hvordan er det at være blind?" Tilføjede hun så til rækken af spørgsmål, der allerede var stillet. Men hun var nysgerrig og nu ville hun altså gerne snart have nogle svar, hvis ikke hun skulle eksplodere til sidst. og hvad mente han egentlig med En som mig? "Er du da noget særligt? Jeg mener øhm.. nej, hvad mener du med en som dig? Hvem er du?" Årh det var svært efterhånden ikke at stille spørgsmål. der var SÅ meget hun gerne ville vide og hun fik svar på så lidt! Det nærmest brændte i hende for snart at finde ud af et eller andet!

Og så denne Nianna, som altså ikke var ond. "Men er hun så blevet væk? Hmm lyst hår, nej jeg tror ikke jeg har set hende. Er hun menneske? Elver? hmm ork? nej vent. nok ikke det sidste. Hvorfor skal du.." Hun tav, da det gik op for hende, at han gerne ville op af den varme kilde og tilbage i tøjet. "åh undskyld. selvfølgelig." Hun gik lidt væk og gav ham derved mere plads. Så vendte hun sig om, så hun stod med ryggen til, men allerede to sekunder senere drejede hun overkroppen tilbage imod ham, så hun lige kunne se ham. "Vent! Hvis du er blind, kan du så godt se hvor dit tøj er?"

han fniste lidt. ja han havde ikke fået svaret for han prøvede at undgå det. men han nikkede for sig selv. "det er mørkt... det kræver alt min tålmodighed for at finde rundt" sagde han så og skulle nok ikke ha sagt en som mig til hende. men nu var det sket og så kunne det ikke gøres om. "jeg mener en med et handikap som jeg jo har." sagde han så efter lidt betænknings tid.

da hun skulle svare ham på nianna nikkede han til at hun var væk.han kløede sig lidt i nakken. hvad var hun af race?  "det er endelig ikke mig der leder efter hende. en kammerat jeg har søger hende, han synes hun var været væk for længe." hvad skulle han ellers kalde James end en kammerat. da hun så sagde undskyld og vendte ryggen til rejste han sig op og var lige fået et ben op på jorden da hun vendte sig om igen. han kom op af vandet og bøjede sig roligt ned og mærkede hen af jorden. for at finde sit tøj. "jeg har en føle sans" sagde han med et grin og tog sin sorte bukser på og den sorte jakke hvor han brugte sin sorte tshirt til at tøre det hvide strittende hår. ja det skulle stritte for ham. det gjorde han kunne mærke vinden bedre.

Det gav faktisk utrolig god mening, at det var mørkt når ikke man kunne se. Det måtte være underlidt, kort lukkede Isidora øjnene for at prøve det, men åbnede dem hurtigt igen. "Imponerende" Hviskede hun lidt for sig selv, dog højt nok til at høre det hvis man lyttede. Hans tilstående bemærkning fik hende til at grine lidt. "Wauw jeg ville være elendig til at være blind så. Hvis man spørger min mor, så er tålmodighed en evne jeg ikke besidder..." Hun havde bestemt ret. Men det ville Isidora ikke stå der og indrømme. Han skulle ikke kende hendes svagheder, ikke når han stod der og var så cool at kunne se uden øjne. Hvad kunne hun selv? Ikke ligefrem noget at prale med hvert fald. "Nååj nej, jeg har aldrig mødt en der var blind før. Er du født blind? Er du... nej, undskyld. Det bare.. Det er virkelig spændende. Altså jeg mener. Jeg ville ikke kunne gå to skidt uden at se. så ville jeg gå ind i et træ, eller vælte eller noget. Og her går du bare, som om det er det mest naturlige i verden ikke at kunne se."

Hun nærmest kastede en hånd for øjnene og vendte sig med ryggen til igen, da hun så ham være på vej op ad kilden, mens hun kiggede. Varmen brændte i hendes kinder og hun kunne ikke helt lade være med at smile over synet, før hun så prøvede at fokusere på samtalen om denne Nianna. "En kammerart? Okay, men ved du hvor hun skulle hen så? Eller hvor hun kom fra måske?" spurgte hun og kiggede ud i skovkanten som om denne Nianna ville dukke op mens de snakkede om hende. 

ja det var imponerende at man kunne finde rundt i mørke. men han kunne ikke ligefremst sige. "jeg er blind når jeg vil være det" det ville lyde så dumt. så han smilte bare lidt over det. da hun så sagde hun ikke havde tålmodighed. "ja alle kan jo ikke være lige tålmodige." sagde han roligt og hendes talestrøm om at være blind grinte han lidt af. "nej jeg er ikke født blind. jeg er lært op til at være blind af en ældre herre jeg bor ved. han er en god træner." han lærte at bruge blinde stav og bruge de andre sanser meget tydeligere end øjnene. men han måtte da indrømme det var svært at være blind. især når man kunne se!

Aqi opdagede ikke hun så på ham imens han var helt nøgen. han tog tøjet og følte hvordan og hvad det var for at tage det på. han lyttede til spørgsmålet og tænkte sig om. "hun skulle bo i skoven et sted. min kammerat sagde bare hun havde været væk længe" hvilket ikke var løgn. for James havde bare sagt hun var væk. så nu håbede han at hun ville findes for ellers ville hun måske evne i hænderne på nogle der ikke skulle ha fat i hende.

Aqi vred tshirten op så det vandt han havde tørt sig med faldt på jorden. han tog staven i hånden og holdte hårdt fat som altid. han skulle mærke alt med den. "nu kan du vende dig." sagde han og stod i helt sorte klæder og sort bind og så hvidt hår.

"Lært op til?" Hun tippede hovedet let på skrå og så vurderende på ham med en let rynke i panden. "Du er ikke født blind, men lært op til at være det? Så hvis du ville, så kunne du tage bindet af og se ligne nu?"  Han havde da hvert fald ikke nævnt noget om en skade der skulle have frataget ham synet og hvis han heller ikke var født blind, så havde han enten selv stukket dem ud eller også fejlede synet slet ingen, og han var "blind" af valg. Den slags mennesker, eller nok i Isidoras tilfælde elvere, kendte Isidora alt for meget til. Måske det var positivt, at han ikke kunne se hvad hun var?

Det lød som et spændende eventyr han var på vej ud på. Den mystiske forsvundne blondine. "Har du tjekket hvor hun bor? Det kan jo være du kan finde nogle ledetråde derfra." Foreslog Isidora så. Det var da hvert fald det første sted hun ville lede, hvis det var hende der skulle finde en forsvunden person. 
Isidora vendte sig, som han gav hende lov til det og smilede til ham over at se ham være kommet i tøjet igen. Det var ret imponerende hvis han kunne det uden at kigge.

han smilte lidt for sig selv. hun havde gennemskuet ham, bedre end nogle anden han havde mødt. ja han havde lært at være blind han manglede ikke synet med mindre han valgte ikke at mangle det. han blev tør og lagde en arm om i nakken og sukkede lidt tilfreds. "du er ikke nem at narre" sagde han ærlig og lagde hovedet tilbage på armen. ja han var seende men han valgte at være blind. hun var nok den første som havde gennemskuet ham så hurtigt. den sidste pige han havde mødt opdagede det først da han tog bindet af og tvang hende til ikke at se ham i øjnene. hun havde også haft det hårdt ved deres møde. men sådan var det jo.

tjekket hvor hun boede. han anede faktisk ikke hvor denne Nianna boede. "det ville være godt at starte der, men jeg ved ikke hvor hun bor." sagde han og tænkte at James havde kigget hos hende før han farede skoven rundt efter Nianna.

han havde jo sagt at han brugte sin føle sans da hun første gang spurgte hvordan han kunne finde tøjet der lå på jorden. følesansen var nok den vigtigste sans han havde. han var dog itvivl om hun havde set på ham for han kunne jo ikke høre om hun drejede hovedet.