Weekendens overfald sad stadigvæk i kroppen på ham, men det skulle ham ikke holde sig fra at udføre sig job, om end med små smerter. Det var ham selv der havde rodet sig ud i problemer, så skulle dette ikke gå ud over hans chef eller kundernes arbejde som skulle laves. Han følte at de var bagud i forvejen, så det ville blot sætte dem længere tilbage og det ønskede han alligevel ikke at byde hans læremester, eftersom at han allerede havde været betænkningsfuld ved at tage Bastian ind til sig. 
Men Bastian følte at han havde fået et godt forhold til mesteren og de kolleager som han havde, hvilket allerede var en god start, eftersom at han havde tænkt sit, når mesteren havde haft de betænkinger som han havde ved at tage ham ind. Det kunne sagtens skabe et påstyr, når man havde med to stærke personligheder at gøre med. 

Bastian lagde hammeren fra sig, stak det sværd han var i gang med ned i det kolde vand, inden han hev de store tykke handsker af, da en ung dame trådte inden for i smedjen. Han var iført lette bukser, en top uden ærmer og et tykt forklæde. Varmen omkring smedjen, om man var udenfor hvor de stod omkring den åbne ild eller om man var inden for, var ekstrem høj hvilket gjorde det nødvendigt for dem ikke at have alt for meget tøj på. 
Bastian tørrede sin pande med sin baghånd, inden han med et roligt smil gik langsomt over mod kvinden som var trådt ind. En nydelig ung kvinde.

"Kan jeg gøre noget for Dem?" Kom det nysgerrigt fra ham, selvom man ikke så megen høflighed i den slags fag, så var han opvokset hos en familie hvor pligt og pli blev sat højt, så da han startede måtte han finde den rigtige påtale frem, bare for ikke at støde nogen.

Det var ikke så tit, Lianna blev sendt på ærinder for sine forældre, som regel ordnede de deres ting selv. Men der var meget at gøre på gården på den her tid af året, og hun havde selv sagt, at hun alligevel skulle til Dianthos og se på nogle ting. Så hun kunne sagtens tage det brev med, hendes mor havde skrevet til Henry. Hvad der stod i brevet vidste hun ikke, moderen havde ikke sagt andet end, at det skulle afleveres til Henry hurtigst muligt.

Efter at have gået lidt omkring på markedet og kigget på forskellige ting, begyndte hun langsomt at begive sig mod smedjen. Selvom hun stadig havde svært ved at finde rundt i Dianthos’s mange gader, så var smedjens larm aldrig til at tage fejl af. 
Det tog hende da heller ikke lang tid at nå derhen. Så snart hun nåede indenfor slog varmen imod hende, og hun trak hætten ned, bandt kappen op og løftede den af skuldrene. Efterårets kulde herskede udenfor, og turen fra landsbyen og til Dianthos var trods alt ret lang, selv på hesteryg, så hun var pakket godt ind i varmt tøj. 
Efter at have hængt kappen over den ene arm, så hun på den unge mand foran hende. Det måtte være den nye lærling, Henry havde fortalt om, sidst han var hjemme. Lianna rømmede sig, og med et venligt smil svarede hun ”Jeg skal aflevere noget til Henry, er han her?” Hun kunne ikke umiddelbart se sin bror noget sted, men det kunne jo også være, at han var ude på en opgave et sted, eller var blevet sendt ud for at hente et eller andet.

Han fulgte kvinden med øjnene som hun kom ind, og kunne med det samme se hvordan varmen ramte hende. Når man gik herinde og var i gang, så vendte man sig næsten til varmen, men lige så snart man stoppede op og skulle gøre et hold i arbejdet, så ramte varmen også ham på en helt anden måde. Hun slog hætten ned, åbnede kappen og måtte aktivt ændre sig i forhold til varmen og hun tog kappen af og hang den over armen. Man så det hver gang. 

Henry havde talt om en søster, det var muligvis hende. Han kunne se en lighed i mellem dem, hun havde et smukt ansigt og et nydeligt rødt hår. "Han er her desværre ikke lige nu" Kom det roligt fra ham, som han fangede hendes blik og sendte et roligt smil, "Han er lige ude på en opgave, men jeg regner stærkt med at er tilbage om lidt" Han lagde den store hammer fra sig og trådte et skridt hen imod hende og tog handskerne af i mens. "De er selvfølgelig velkommen til at blive og vente på ham, hvis De ønsker" Det var klart at når man var kollegaer, så talte man om hinanden og Henry havde da også talt om hans familie, og dermed også hans søster, Lianna.

Det var meget normalt at de af og til, især deres lærlinge, måtte gå ud i byen for at klare små ærinder til kunder, som ikke havde mulighed for at komme til dem eller betalte dem for at få deres produkter leveret. Hvis de lavede store ordre, så var det klart at det var nemmere at få det bragt ud. "Er De hans søster,?" Spurgte han nysgerrigt og venligt ind til hende, og søgte hendes blik igen med et roligt smil. 

Blikket blev roligt holdt på ham, som han besvarede hendes spørgsmål. Så var hendes antagelse rigtig, at Henry ikke var i smedjen lige nu. Meget vel, så måtte hun vel bare vente på ham. Hun nikkede derfor da den unge mand tilbød hende at blive og vente i smedjen. "Jo tak, det vil jeg da gerne." Ordene var ledsaget af et venligt smil, som hun så sig lidt omkring.
Opmærksomheden blev rettet tilbage på manden foran hende, som han spurgte, om hun var Henrys søster. "Ja, jeg er hans yngste søster, Lianna." Hun nikkede smilende, og rakte hånden ud mod ham for at hilse høfligt og ordentligt. "Tillad min nysgerrighed, hvad er Deres navn?"
Ganske vidst havde Henry fortalt lidt om den nye lærling, men hun var ret sikker på, at han ikke havde nævnt hans navn. Hvis han havde, havde hun i hvert fald glemt det igen.
"Er de den nye lærling? Henry har godt fortalt en smule om sine kollegaer." Et svagt grin rullede over hendes læber, som ordene blev sagt. Det var stadig en smule uvant for hende at snakke med folk på sin egen alder, navnlig unge mænd. Årene hvor hun havde været holdt isoleret fra andre end sine søskende, havde sat sine spor.

Der var ingen grund til hvorfor hun ikke skulle kunne vente i smedjen på Henry, som nu havde forladt smedjen for en lille opgave. Egentligt havde han ikke nogen viden om hvor lang tid han ville være væk, men det var ved at være noget tid siden at han havde forladt smedjen, for at gå ud til kunden, som skulle have leveret et produkt.  
Hans yngste søster? Hvor mange havde han? Det var ikke noget han havde talt om før. Godt nok snakkede de om mange ting, også deres familie, men det var måske bare ikke kommet på tale? Eller havde Bastian ikke hørt efter? Det mente han nu at han havde. "Dejligt at møde Dem, Lianna" Kom det smilende fra ham, "Hold endelig ikke din nysgerrighed tilbage. Jeg er Bastian" forsatte han med smilet på læberne. Han lod sig ikke tilbage af sig selv og var åben for de fleste samtaler. 

Havde Henry allerede fortalt om ham, så måtte han jo have gjort et eller andet indtryk på ham og ellers så fortalte han blot om sine kollegaer, det var måske også meget normalt. Bastian var måske ikke komme så meget i dybden i hans eget hjem. "Ja, det kan jeg ikke løbe fra" Svarede han roligt, "Nu har han ikke sagt for meget skidt vel?" Grinede han roligt.

Lianna skiftede vægten fra det ene ben til det andet og grinede en smule af hans sidste sætning, mens hun blidt rystede på hovedet. ”Nej nej, bare rolig. Han har ikke sagt noget dårligt.” hun sendte ham et venligt smil, som for at understrege sine ord. Kort bed hun sig i underlæben mens hun tænkte over, hvad hun skulle sige. Det at holde en samtale gående var ikke hendes mest stærke side, men hun forsøgte. Tiden hvor hendes familie havde skærmet hende fra omverdenen havde gjort hende lettere socialt akavet.
”Så, hvor længe har De arbejdet her? Og er De glad for det?” Lianna mente, at de spørgsmål var forholdsvis uskyldige, og ikke alt for personlige. Gad vide, hvor længe Henry i grunden var væk? Ikke at det generede hende at snakke med Bastian, han virkede ganske flink. Det var bare det, at jo længere hun skulle snakke med folk hun ikke kendte, jo større sandsynlighed var der for at det blev akavet.

Han kunne ikke andet end at små grine over hendes ord, for det havde kun været en spøg - men altid rart at vide at han blev talt pænt om, uden for smedjen. Det var ikke alle der gjorde det. Han sendte hende et varmt smil, som deres blikke mødtes. "Bare rolig, det regnede jeg heller ikke med. Men det er rart at møde hans familie" Han kunne sagtens se lighedstræk mellem dem, men Lianne var uden tvivl en kønnere person. Nydelig kvinde. 
"Egentligt ikke så længe, som man skulle tro" Det var noget nyt for ham, at stå herinde, det følte han hvert fald stadigvæk at det var, "Det er nok ikke mere end et lille års tid. Der omkring" Han tog de tykke handsker af og smed dem på hans arbjeds bænk, og begyndte at rydde op i værktøjet, så han samtidig kunne holde en samtale med hende i gang. Noget der trak ham lidt væk fra hans arbjede. 
"Ja, jeg er glad for det. Det giver mig hvert fald noget at lave i hverdagen, noget der får mig op ad sengen" Svarede han ærligt, det havde været en omvæltning for ham.
"Men hvad med dig, Lianna? Hvad laver du?" Samtalen kunne selvfølgelig ikke kun gå hans vej, og han var altid interesseret i andre.