Solens sidste varme stråler, farvede bjergene i horisonten i kraftfulde farver. Eftermiddagen var ved at gå på hæld for at byde aftenen velkommen, og alting åndede fred og idyl. Byen summede vanligt, fuglene fløj på himlen og blæsten hev gang i paladsets mange flag og bannere. Udefra, var der intet at sætte en finger på der skulle indikere at dagen var anderledes end de hundrede andre der løb igennem året.

Stemningen på generalens kontor, var derimod en helt anden. Den var dunkel og tung, som halvfuglen lod sine øjne spejde over kortet over hele Krystallandet, som udgjorde det store bord i midten af lokalet. Han lænede sig tungt på sine arme og lyttede til spionernes erklæringer.
Han burde havde vidst, at stilhed fra Mørket, var et tegn på at der ville ske noget forfærdeligt inden længe. Naivt, havde de troet at den indre strukturkamp, som var blevet meldt tilbage, havde svækket dem. Han vidste han måtte sende bud ud til de omkringliggende fyrstedømmer. Advare dem om rygterne der var nået ham. Arys, Kazimi og de Pompadour.

Baldwin lukkede sine øjne, som de strategiske figurer på kortet begyndte at svømme for hans blik, og tog sig til hovedet. "Lad mig være alene." hans stemme var klar og rolig, som han rettede sig op og åbnede de stærke fugleøjne igen. Men hans øjne var blanke og trætte. Spionerne så rundt på hinanden, nogen neutrale og et par enkle med et undrende, næsten bekymret udtryk. "Sir, er alt-"
Baldwins hænder lukkede sig til knyttede næver som spionen begyndte at tale, og blev dermed også afbrudt "Gå sagde jeg!" tonen var hård og kommanderende, og nok til at alle lystrede, trods de ikke forstod hvad der foregik.

Da den sidste lukkede døren, bag sig knækkede Baldwin foroverbøjet sammen og tog sig til sit bryst. Hans ansigt forvred sig i ubehag, mens han var tvunget til at støtte sig til bordet for ikke at miste styrken i sine ben. Halvfuglen kæmpede sig hen, og satte sig tungt på sin stol, med et dybt suk. Baldwins helbred havde været skrantende et stykke tid, hvilket ikke blev bedre af oplysningerne der stod foran ham.

Baldwin var træt.