Hans mor ville få et hjerteanfald, hvis hun vidste at han lige havde vadet igennem undergrunden og nu stod mit på det sorte marked. Det var første gang han var hernede, men Bastian havde brug for spænding i sit liv, han havde hele tiden brug for at opleve noget nyt.
Det sorte markedet havde han kun hørt kort om, men de få ord, havde været nok til at skabe denne store lyst til at se stedet med egne øjne; og ganske rigtigt, der var ikke det man ikke kunne købe hernede.
Det var meget mere spændende, end markedet oppe på pladsen, oven over dem. Det var der ingen tvivl om. Der var så mange forbudte ting at kigge på og lade sig friste af, det var helt overvældende.
Bastian havde egentligt ikke tænkt sig at købe noget, hvad skulle han købe og hvad skulle han bruge det til? Man kunne få våben, ulovlige dyr, ulovlige drikke og hvad man ellers kunne støve op. 

Bastian kiggede over på den unge kvinde som var hans følgeskab denne aften, "Jeg har aldrig set noget lignende" Kom det ærligt fra ham, som han gik længere ind mellem boderne. Man skulle virkelig være opmærksom på hvor man gik, så man ikke trådte på et eller andet eller blev bidt af et dyr, som man ikke anede man eksisterende. Han fik flere grimme og mistænksomme blikke, som han gik ned igennem boderne, med Amy ved hans side. Amy gik langt tilbage og selvom at han aldrig direkte havde stjålet eller været en del af en bande, så var hab blevet lukket ind i hendes liv. Det havde han været glad for. Hun var en støtte i hans liv.

Det var selvfølgelig også hende som havde fortalt, ham om det sorte marked og lokket ham med herned. Der skulle heller ikke meget til at lokke ham, når stedet lød så forbudt som det egentligt var, "Er der noget man skal se hernede?" Han kiggede nysgerrigt på hende, for hvis hun kendte til noget godt, så ville han se det.

De grønne øjne faldt lidt rundt på de boder de gik forbi. Der var virkelig mange interessante ting, men om hun behøvede noget af det var ikke sikkert. Måske hun ikke behøvede noget af det, medmindre det var noget som virkelig talte til hende, og fangede hendes interesse og nysgerrighed. Hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og flyttede nogle løse hårtotter bagved det ene øre. Det var lang tid siden, at hun havde haft fornøjelsen af at besøge det sorte marked. Kragerne havde været her før, bandelederen af banden 'Kragerne' havde skam taget hele banden med til markedet nogle gange. Det var lang tid siden sidst, og hun kunne også godt genkende en stor del af de mennesker som gik rundt "Det er lang tid siden, at jeg har været her. Men det ligner sig selv" lød det roligt og mildt fra hende, som hun fik et bredt smil frem. Hele markedet gjorde hende glad, men Amy var generelt vant til de dystre, og mørke steder. Hun var nærmest stamkunde i skumringskvarteret. 

En kriminel, og tyv som hende kunne næsten også komme rundt over det hele, og ind i de små og skjulte steder. Hun var glad for at Bastien var kommet med til markedet, for hun kunne slet ikke undgå at fortælle ham om markedet. I hendes grønne øjne var hele det sorte marked fantastisk. Man skulle også passe på, der var nemlig mange farlige dyr, og specielt de giftige var gode til at luske lidt rundt på markedet. Det var vigtigt at være opmærksom, og passe på. Blikket vendte hun hen på Bastian, som hun hørte hans spørgsmål. Hun kunne ikke undgå at daske lidt til ham. Der var en masse at se, som hun pludselig fjernede blikket fra ham. Hun pegede hen imod en bod længere fremme, der hang et stort skilt på taget af boden, og der stod et mørkt og ødelagt skilt foran boden. Hun gik langsomt hen imod boden, og var sikker på at Bastian fulgte med hende. 

Amy kendte alt for mange gode ting man kunne se, især boder og skjulte steder. Det var ikke mange som vidste, hvor de skjulte gyder og kroge var. Men det vidste Amy alt til"Der er en bod derhenne, som du er nødt til at se. Den er ret fantastisk" nævnte hun med et større smil. Det var sjældent hun smillede, men når hun endelig gjorde det skulle man nyde synet af det. Påklædningen bestod også af det samme som altid, og hun havde altid sine knive på sig, som hang i ben hylsteret. Bukserne sad tæt som altid, og støvlerne som gik til anklerne var som altid slidte. Den stramme trøje fremviste ikke så meget, mest fordi hun altid havde en jakke udenover, men den var altid åben. 

Det undrede ham ikke at Amy havde besøgt det sorte marked flere gange end denne, og han kunne ikke andet end at komme med et roligt smil, som hun fortalte at der ikke var meget der havde ændret sig. Så måtte man komme her ofte, det var der ingen tvivl om og derfor måtte hun også kendte til de rigtige boder - stedet var jo kæmpe stort, og han havde aldrig drømt om at der skulle ligge noget som dette nedenunder hovedgaden. "Det ligner sig selv?" Grinede han drillende, "Det lyder til at jeg har fået den helt rigtige guide" Han sendte hende et drillende blink, som han gik ned imellem boderne med hende. 

Amy var i hans øjne en fantastisk veninde, men ud over det så var hun samtidig godt selskab og et attraktivt selskab, og det vidste hun udmærket. De havde en længere historie sammen, så at han brugte så meget tid sammen med hende, det var han kun glad for. Han var jo ikke selv kriminel i den forstand, som hun var og mange af de andre hernede på det sorte marked, helt sikker var. Jo længere man kom ind dybet og mørket, jo voldsommere blev det de forskellige boder solgte - det skræmte ham næsten lidt. At nogen havde brug for den slags? 
Det virkede til at hun havde fået øje på en bod, som hun gerne ville tjekke ud og det bekræftede hendes efterfølgende ord da også. "Ja?" Lød det nysgerrigt fra ham, "Det lyder spændende" Kom det så ærligt fra ham, som et smil gled frem på hans læber over nysgerrigheden. 

Han fulgte efter hende hen mod boden og fik et tydeligt billede af den som de nærmede sig den. Der stod krukker med al verdens mærkelige ting, som han slet ikke anede hvad var og var lidt usikker på hvorfor hun fandt denne spændende. "Hvad kan vi finde her, Amy?" Spurgte han nysgerrigt hende. 

Uden tvivl havde Bastian fået sig en grundig og fantastisk guide i hende.  Hun havde jo været her ret mange gange, selvom det var lidt tid siden sidst, men nu kunne hun nyde omgivelser, og nyde Bastians gode selskab igen. Hvornår var de sidst sammen? Hun huskede det ærligtalt ikke. Hans drillende blik gengældte hun, og puffede lidt blidt til ham”Tænk hvis du ikke havde mig som guide” drillede hun, og hurigt grinede derefter.

Hun huskede godt hende og Bastians historie sammen. Han havde været der meget for hende, og hvis hun sagde at hun sagtens kunne undvære ham, ville hun lyve. Det var altid så hyggeligt, og interessant at være sammen med ham, og hun nød virkelig meget at bruge tid sammen med ham. Dog vidste hun godt at han havde det på samme måde”Det er en bod, som for mange kan virke underlig, men den er ret interessant” fortalte hun med et bredt smil som hun kort kiggede hen på ham

Alle krukkerne fik hende til at smile lidt større, og hun bukkede kort for salgskvinden. Det var en kvinde som godt kendte Amy, og de havde altid haft nogle hyggelige snakke. Af alle salgskvinder og salgsmænd, så var hun den som Amy snakkede bedst med. Hun stolede på kvinden. De grønne øjne hvilende sig kort ned på det store udvalg som kvinden solgte, og hun hørte Bastians spørgsmål”Alt fra mystiske kort, og malerier. Til bøger, og krydderier”svarede hun men Amy vidste godt, at kvinden solgte andre ting. De var bare gemt lidt væk, fra kunderne som besøgte boden. 

Amy var typen som bevægede sig mere i disse miljøer, end han selv gjorde. Hun var en del af krageren, så der var sikkert ikke mange steder i Dianthos, hun ikke havde været, men undergrunden og de skumle kvarterer, det var ofte der man kunne finde hende, sammen med de andre typer. 
I starten havde det været svært for Bastian, for han var bestemt ikke lige som dem, men langt fra modsat. Han havde lavet mange dunme ting i hans liv, men han kunne nok aldrig ty til tyverier eller lignende. Men han havde fundet en trofast ven i Amy. "Jeg ville helt sikkert have rodet mig ud i noget dumt" Det ville ligne ham, og hernede kunne man blive uvenner med folk, bare ved at se på dem.

Det lød spændende, men de  beskrivelse som hun gav boden som de var på vej hen til, kunne bruges om rigtig mange af boderne hernede. Alt virkede næsten mærkelig, men interessant på samme tid.
Hans blik kiggede hen imod et af hjørnerne, hvor skumle typer sad og spillede terninger. Det var en af hans mange laster, og han havde rodet sig ud i mange problemer via den slags, og hernede var han sikker på at han ville komme i problemer, ved at deltage.
Han slog tankerne om spillet væg og kiggede over på hende, "Spændende!" Lød det ærligt fra ham.

Det virkede næsten til at Amy kendte denne person personligt, sådan som hun nejede da de kom frem. Det virkede hvert fald til at hun var en slags stamgæst. Der var en utrolig masse spændende ting, ting som han aldrig før havde set.
"Ja, det må man sige" Han trak en bog ud for at kigge i den, men satte den hurtigt på plads igen. Det virkede meget voldsomt. 

Kort grinede hun over hans ord, for hun kunne sagtens forestille sig, at han ville rode sig ud i noget dumt, hvis hun ikke havde været her. En god guide, det var hun uden tvivl. Selvom hun ikke rigtigt havde prøvet det før, og fremført sig som en guide. Men eftersom hun havde chancen for det, kunne hun vel ligeså godt nyde det, så meget som hun nu kunne. Boden var bestemt en besynderlig en, og det var klart at de fleste ikke gad kigge, eller bruge tid ved boden. Den lignede ikke alle de andre boder, og den havde nærmest noget grumt, og mørkt over sig. Salgskvinden i boden var ganske venlig, som hun altid stod med et smil og udviste stor venlighed. Når der kom kunder, kunne de aldrig undgå at møde kvindens smil. Amy huskede tydeligt, hvordan hun lærte kvinden at kende, og det var en dag hun aldrig ville glemme. Selvom hun aldrig havde troet, at kvinden ville hjælpe og redde hende den dag.

"Det kan godt virke lidt dyster og skummel boden her.. Men der er rigtig mange specielle og usædvanlige ting" nævnte hun som hun et kort øjeblik lod de grønne øjne falde hen på Bastian. De kort hun vidste kvinden solgte, kunne godt friste hende til at tage et smil eller udfordre Bastian i det. De kunne vel altid spille om en præmie som de begge to gerne ville have, eller måske hun kunne lære ham en masse forskellige slags spil. Amy kendte nogle stykker, men der var også andre slags spil, som ikke krævede terninger og kort. Efter at have stået og kigget på Bastian lidt, vendte hun blikket væk fra ham. Lod blikket hvile sig lidt på nogle af de mystiske bøger der blev solgt i boden, og hun lænede sig ind imod kvinden. Hviskede noget til hende, som Bastian ikke kunne høre. Det fik kvinden til at smile lidt, som hun rodede lidt i en stor pose hun havde.

Amy sagde ikke noget, som hun blot trak sig roligt tilbage, og daskede lidt til Bastian. Der var noget helt særligt og hyggeligt som kvinden kunne, og Amy var spændt på, hvad hendes gode ven Bastian ville sige til det, og hvordan han ville reagere på det. Bøgerne var hun ikke interesseret i, selvom de var ganske flotte og specielle. Salgskvinden fandt en stor krystalkugle frem, som hun betragtede Amy og Bastian. Hun skulede kort rundt, for at se om der var nogen som kiggede imod dem, men det virkede heldigvis ikke sådan. Det brede smil på hendes ansigt spredte sig, som hun fik øjenkontakt med kvinden foran sig"Hun kan spå folk, og er ret god til det. Det er meget spændende, og kan altid give et godt indblik i sit liv, eller valg" nævnte hun med en rolig stemme, som hun efter lidt tid kiggede hen på Bastian.

Bastian kunne ikke lade være med at komme med et lille grin over hendes ord, for alt hernede virkede mørkt, dystert og skummelt. Ingen tvivl. Det var slet ikke mennesker, som han havde lyst til at møde på noget andet tidspunkt. De virkede uberegnelige og farlige, så derfor ville han heller ikke skabe nogen problemer hernede. "Alt hernede er dystert og skummelt" Lød det igen grinende fra ham, som han kiggede hendes vej, "Men ja, der er bestemt mange spændende ... og mærkelige valg" Men det havde jo vækket en lyst og en spænding i ham, at de var hernede sammen og var på opdagelse blandt de mange spændende ting.  

Han kunne godt se at der foregik et eller andet mellem Amy og konen som Bastian ikke kunne høre, eller se hvad de lavede. Amy pønsede på et eller andet sammen med damen, som han sikkert ville have det stramt med. Godt nok var han en person som var meget nysgerrig og grænsesøgende, han elskede at skubbe til grænserne og opsøge det ukendte. Men han var sikker på at Amy havde et eller andet i ærmerne.
I mens hun talte med sammen med damen, så gik han og kiggede igennem de mange mærkelige sager som hun havde, og som Amy havde sagt, så havde han næsten alt hvad hjertet begærede og meget af det anede han ikke var ved. Han pillede ved et lille smykke og tog det op for at kigge på det, inden han lagde det ned igen. 

Han grinede som hun daskede lidt til ham, og han kiggede over på hende med et smil, det var tydeligt at der var et eller andet som de morede sig over. Bastian kiggede over på hende og lyttede på hendes ord, og kunne igen ikke lade være med at grine. "Og det tænkte du at jeg skulle?" Det var næsten en fjollet idé, for kunne hun virkelig det? Var det ikke abre noget man sagde at de kunne? "Jeg ved slet ikke om jeg har lyst til at kende min fremtid"

Bekræftende nikkede hun til ham. Han skulle helt sikkert prøve det, for hun havde prøvet det før. Det havde været interessant, selvom hun altid havde været typen som ikke stolede på sådan noget. Det havde aldrig sagt hende ret meget, men da hun lærte kvinden at kende, var det som om hun langsomt begyndte, at tro mere og mere på det. Ikke at hun var vildt troende på det, og stolede på det. Men en lille smule gjorde hun da. Kort betragtede hun Bastian som hun studerede en halskæde i hånden. Hun vidste godt at mange smykkerne sikkert var forhekset, eller værre, kunne lokke alle mænd og kvinder i fordærv. Der kunne også sagtens være smykker som kunne hypnotisere andre. Det var dog noget af det, som hun godt kunne lide, og noget af det som tiltalte hende en smule. Det var så anderledes og spændende, og selvom Amy ikke havde brug for den slags smykker, så var det interessant

"Er du bange for at prøve det.. Jeg troede du ville opleve noget Bastian, og ikke være en bangebuks" hun drillede tydeligvis, som hun blinkede til ham. Et lille skævt smil kom frem på hendes ansigt, som hun løftede halskæden op foran sin hals. Gad vide hvordan den ville sidde på hende, og om farverne ville passe til hendes hud. Selvom de grønne øjne hvilede sig på halskæden, så kunne hun ikke undgå at synes at det var fjollet. Hvad skulle hun også med smykker, det var ikke engang noget hun gik med. Medmindre det kom fra en speciel person, eller en som hun kunne lide, så var det helt sikkert noget andet. Hun lagde halskæden tilbage, og sendte kvinden et større smil. Alle de smykker var utrolig flotte, men hun var nok bare typen som hellere ville kigge på knive, eller våben generelt. 

Der var skam også andre muligheder, hvis Bastian ikke ville have kvinden skulle spå ham. Faktisk forstod Amy godt, hvis han ikke var interesseret i det, eller havde lyst til det"Er der noget andet du hellere vil. Der er mange muligheder her på det sorte marked"nævnte hun med blikket væk fra kvinden og Bastian. Hun betragtede de mange mennesker, og omgivelserne. Hun havde virkelig savnet at være her, og især sammen med de andre krager. Dog selvom hun også brugte tid her sammen med sin gode kammerat Bastian, var hun nødt til at holde sig på vagt. Man kunne aldrig vide, hvornår der ville komme ballade, eller hvornår der ville ske ulykker. Lige nu håbede hun på at det kunne undgås. Efter få minutter vendte hun blikket hen på salgskvinden igen. Imens de begge to afventede svar om Bastian ville, eller ikke ville, placerede Amy en hånd ved sin hofte, for at afslappet og roligt stå og afvente respons fra ham.

Bastian troede virkelig ikke på den slags og derfor havde det virket som en fjollet idé, fordi hvordan skulle nogen kunne se hans fremtid - eller fortid for den sags skyld? Hvem havde den magt og var det ikke blot noget de gjorde, for at få flere penge? 
Bastian smilede til hende som hun holdt halskæden op mod hendes hals, "Den vil klæde dig" Kom det ærligt fra ham, og skubbede lidt tanken om at blive spået til siden, for at tænke lidt ekstra over det. "Er jeg en bangebuks?" Grinede han drillende, og kiggede over på hende igen, "Vi kan sagtens prøve det, jeg tror bare ikke på det" Grinede han ærligt, hvilket der nok var mange der ikke gjorde. 

Der var selvfølgelig meget som man ellers kunne se på, og de mange boder var virkelig indbydende, for hans nysgerrige sind. Men nu havde han besluttet sig for at gøre det her, og så ville han ikke se sig tilbage og så kunne han altid vurdere om det hun sagde var noget han kunne bruge til noget. "Nej, lad os endelig bare gøre det" Han var ikke klar over om det kun var ham, ellers også hende som skulle igennem samme tur, men det fik han jo at se. 
De lod sig føre ind bag et forhæng, som hun havde bag sig og han kunne godt mærke at det her virkede lidt mærkeligt, og især på sådan et sted her. Det virkede ikke normalt. 

Han satte sig ved siden af Amy, og kiggede over på hende, med et roligt blik, ved det runde bord og ventede på at kvinden skulle sætte sig overfor. "Så hvordan starter sådan noget her?" Spurgte han nysgerrigt, sikkert for meget, "Er det igennem kort eller spår du blot?" Han havde rigtig mange spørgsmål, og måske ikke den største tålmodighed, men han ville nok snart få svaret på dem.

Ordene om halskæden ville klæde hende, fik hende til at løfte et øjenbryn. Det var slet ikke noget hun tænkte så meget over, og hun var heller ikke interesseret i en halskæde lige nu. Men den var smuk, uden tvivl. Amy forstod godt, at han ikke troede på det. Det var også få som faktisk troede på det, og havde lyst til det. Selv havde hun aldrig selv været typen som troede på det, men det havde ændret sig lidt, dog ikke meget. Fortsat synes hun at det var noget underligt noget, og sommetider forstod hun slet ikke hvad der foregik, og hvordan kvinden kunne spå. 

"Bare du er sikker.. Uden at jeg skal lokke dig" grinede hun lidt, som hun lod de grønne øjne hvile sig på kvinden. Hun havde et smil på ansigtet, som Amy lod smilet blive gengældt. Selvom de havde det sjovt sammen lige nu, så var hun forsat lidt på vagt. Det her marked, var tit et sted hvor der kom fjender, og især fjender af banden hun var medlem af. Hun rettede lidt på ben hylsteret som hun i et kort øjeblik slet ikke hørte efter, alt det som kvinden fortalte og sagde. Det var som om at der var nogen som holdte øje med dem, men hun var ikke sikker på om det var sandt. Hun havde en fornemmelse af det, og hendes mavefornemmelse fortalte hende, at der var nogen.

Kvinden sad klar og da hun efterhånden blev ved med at nævne Amys navn, var det som om at den unge kvinde vågnede op. Amy kiggede hen på kvinden, og rullede kort med den ene skulder. Tænk at hun havde stået i alt for lang tid, og nærmest bare stirret lidt rundt. Det var virkelig som om at der var nogen i nærheden, eller nogen som lurede på dem"Jeg tror at der er nogen som kigger på os, eller holder øje med os" nævnte hun med en undrende og skeptisk stemme. De grønne øjne vendte sig væk fra kvinden og Bastian. Imens kvinden gik igang med at fortælle hvordan man gjorde, kunne Amy ikke undgå at halvt lytte efter. Selvom hun også var på vagt overfor mulige fjender.

Bastian havde gjort sig klare tanker om blot at lade sig indvillige i at blive spået. Nej, det var ikke noget han som sådan troede på, for med mindre hun havde magiske kræfter, som gav hende mulighed for at spå om fremtiden, så vidste han ikke hvordan hun skulle vide noget som helst om hans liv - det kunne selvfølgelig være at hun havde den magi og de kræfter, og at hun kunne. Der var jo kun en måde at finde ud af det på. 
"Det ved jeg du ikke vil. Jeg er frisk på at prøve det, så må vi se hvad fremtiden bringer" Grinede han små drillende. Ville han over hovedet vide den slags, ville det ikke bare være at ødelægge overraskelsen for fremtiden? 
Bastian var en person som levede sit liv meget fri, tog gerne en dag af gangen - det havde selvfølgelig ændret sig lidt, efter at han havde fået en læreplads, så var der lidt mere fast i hans kalender, som han ikke måtte nedprioritere på nogen måder.

Det var tydeligt at der var et eller andet som optog Amy lige pludselig. Hun virkede meget fjern, som kvinden ved boden begyndte at tale og forklare, om alt mellem himmel og jord, og ikke mindst det som skulle til at foregå mellem dem. Bastian ville meget gerne vide hvordan det skulle foregå, det at blive spået og hvis hun gav ham noget som han kunne bruge, så kunne det være at han begyndte at tro på den slags - Han tvivlede dog.  

De havde alle sammen sat sig om bordet, hvor det hele kunne ske og først efter at have nævnt Amys navn flere gange, virkede det til at hun vågnede op fra hendes dagdrømmeri. Det virkede til at hun havde været langt væk, så det var da spændende at vide hvad der skete. Han undrede sig lidt over hendes ord, da hun forklarede hvad der skete, "Hvem skulle holde øje med os, Amy?"

Om han ville nå at blive spået, før hun måske ville få brug for hans hjælp vidste hun ikke helt. Men hun var lidt på vagt, og lod hånden hvile sig kort på ben hylsteret med knivene i. Det var lang tid siden, at Amy havde oplevet at der skulle komme fjender her på markedet. Men på den anden side, havde det nok heller ikke overrasket hende. Der var mange kriminelle, og fjender af banden hun var medlem af, som kom til disse markeder her. Hun forstod godt, hvorfor for markedet var ganske hyggeligt og flot på sin helt egen måde. Hun gad ikke blive spået, og ville heller ikke tvinge Bastian til at blive det, selvom hun nok havde lokket ham lidt med det.

"Jeg tror det er fjender af den bande jeg er medlem af... Men jeg er ikke he..."hun nåede ikke, at sige mere, før der kom en flyvende pil igennem luften, og hun nåede hurtigt at bukke sig. Et lille smil kom frem på hendes ansigt, som hun var ret sikker på at pilen kom fra en fra den fjendtlige bande. Selvom hun nok ville være i undertal, så var hun sikker på at hun sagtens kunne klare dem. Dog så igen, de kendte nok ikke markedet lige så godt som hun gjorde. De fleste fjender fra den bande hun var medlem af, kom ikke så tit på de her markedet, engang imellem. Men hun havde ikke set andre fjendtlige bander så tit her til markeder som det her. Hun rettede sig op, og kiggede over skulderen, for at sikre sig at pilen ikke havde ramt nogen. Men den sad fast i en kasse. Hun sukkede og gik hen imod kassen, hev pilen op af kassen, og vendte de grønne øjne lidt rundt. Gad vide hvor den kom fra, hun havde haft bud på det, men synes ikke at kunne få øje på nogen.

Hvor meget Bastian var inde i det miljø, som før vidste hun ikke. Var han kommet helt ud af det, og nu bare ville opføre sig pænt og ordenligt. Hun tænkte lidt, som hun vendte sin krop hen imod ham. Placerede en hånd ved sin hofte, efter at have knækket pilen"Tydeligvis bruger de stadigvæk pile, som ikke er særlig holdbare" hun lod smilet vokse lidt, som hun lod de grønne øjne hvile sig på Bastian. Hun ville være sikker på, at han ikke ville stikke af eller efterlade hende til fjenderne. Hun skulle være sikker på, at han var klar til hvad end der måtte komme. På den anden side, så følte hun også at hun havde hans ryg, hvis der måtte være noget. Hun kastede stumperne fra pilen i en papkasse, og trampede på den. Derefter kiggede hun på kvinden som bare sad og kiggede skiftevis imellem hende og Bastian.

Bastian registrerede slet ikke den situation som var ved at opstå. Han havde ikke den slags fjender, kun de personer som han skyldte penge, og dem vidste han hvem var og havde aftaler med disse. De ville aldrig overfalde dem med pile. Han havde aldrig prøvet at blive overfaldet på den måde, normalt så ville han lade sine næver tale, hvis der var nødvendighed for dette.
Det undrede ham slet ikke da hun fortalte, at det muligvis var fjerner af den bande hun var med i, for det var ofte det der skete i den slags miljøer. Han havde aldrig været med i en bande, og det havde han heller ikke planer om. Det ønskede han slet ikke. 
"Har du en idé om hvem det var?" Bastian var ikke synderligt angst for hvad der skulle ske, han var heller ikke en mand som blev grebet af panik på nogen måder, men det var klart at hvis der kom flere pile, så måtte de afsted. 
Tydeligvis påvirkede det heller ikke Amy særligt meget, som han fulgte hende gå hen mod kassen hvor pilen sad i og trak den ud, for at studere denne. 

Bastian skulle nok stå ved hendes side igennem dette, selvom at han var uerfaren i kamp på den måde, men mon ikke også hans næver kunne bruges, hvis det kom til stykket? "Skal vi finde en udgang? Det er vel det mest sikreste, blot at komme afsted?" Hvis han kunne undgå det så ville han helst ikke i kamp, men det kom meget an på hvor mange de var, hvem de var og hvad Amy havde af tanker omkring dette. Han ville helst ikke se en pil i nogle af dem. Hvis der brød noget ud hernede på markedet, så ville der nok også opstå en panik, som der ikke var behov for. 

Det var helt sikkert en fjendtlig bande, det var hun sikker på. Men faktisk havde hun ikke regnet med, at de fjender ville komme her på markedet. Men de havde nok været meget kloge, og tænkt at hun ville være den eneste fra hendes bande her. Måske det ville give dem en større fordel. Amy havde planer, og idéer og stod ved hendes egen mening om, at de slet ikke ville kunne gøre hende noget. De kunne prøve, men hende og Bastian skulle nok få dem væk. En tænkende mine spredte sig over hendes ansigt, for hun var i tvivl om hvem det præcis var. Hun sikker på, at det var en fjendtlig bande, men om det var en bande hun kendte godt til, eller ej vidste hun ikke. Heldigvis havde hun gode reflekser, så pilen ikke ramte hende. Det overraskede hende ikke, at fjenderne valgte at bruge en pil. Det ville ikke undre hende, hvis de valgte at bruge andre slags våben.

Hendes blik hvilede sig på Bastian, som hun gav et bekræftende nik. Det var nok en god idé, at finde en udvej, eller et sted hvor de kunne gemme sig. Amy kendte nogle gode kroge, gyder og hjørner hvor hun var sikker på at de slet ikke ville kunne finde dem. Et lille smil kom frem på hendes ansigt, som hun løftede en hånd op til sit ansigt. Strøg nogle få hårtotter væk fra ansigtet, og tænkte lidt. Fjenderne var nok ikke de klogeste, men man kunne aldrig vide. Måske de ville være kloge nok til, at finde hende og prøve af angribe hende, så snart hun var alene. De havde da ikke tøvet med, at sende en pil efter hende. Heldigvis havde den ikke ramt Bastian. Hun sukkede lidt, som hun begyndte at gå lidt væk fra deres sted, hvor de stod. Efter at have gået få skridt frem, stoppede hun op"Jeg kender en god gyde.. Den er lidt gemt fra de fleste, der kan vi gemme os, til vi er sikker på at de er væk" lød det overvejende fra hende, som hun tog et kig rundt.

Gad vide hvor mange fra den fjendtlige bande, der ville være her på markedet. Forhåbenligt var det ikke mange. Hun havde ikke ligefrem lyst til, at kæmpe imod dem lige nu. Selvom hun aldrig sagde nej til en udfordring, så ville hun hellere bruge tid sammen med Bastian. Smilet voksede, som hun lænede sig op ad en bod i nærheden. Armene krydsede hun som hun tiltede hovedet en smule"Medmindre du hellere vil kigge på spådom ting, og boder" drillede hun med et lille glimt i de grønne øjne. Amy kunne slet ikke lade være med, at drille ham. Imens hun roligt stod og ventede på, at han ville svare og give hende sin reaktion, stod hun bare og ventede. De var nok nødt til at skynde sig, det var aldrig til at vide, hvad de fjender kunne finde på. Efter lidt tid, vendte hun blikket lidt rundt, for at se om hun kunne få øje på fjenderne. Hun betragtede omgivelserne nøje, før hun vendte sin opmærksomhed tilbage på Bastian"Jeg har en god idé om, hvem fjenderne er.. Men jeg er ikke helt sikker" lød det fra hende, som hun tillod sig at tænke lidt mere.

Bastian kendte intet til det at være med i en bande eller have fjender på den måde, som sagt så var de eneste fjender han havde var de personer, som han skyldte penge og af og til kom op og slås med når han havde drukket for meget, men det var jo ikke fjender. Ikke det hele. 
Det her var virkelig noget andet, for når der begyndte at blive skudt pile efter dem, så kunne det godt være at de skulle se og komme videre, både for at komme i sikkerhed, men også for at undgå at skabe mere kaos på markedet end nødvendigt. 
"Jeg tænker det lyder fint med at finde en gyde, hvor vi for nu kan skjule os, indtil at vi kan færde os rundt uden problemer" Det var hende der kendte til det med at have fjender, hvorfor de kom efter hende og hvad de egentligt var ude efter, og hvis hun fandt det som en god idé at stikke af, hvilket han bestemt gjorde, så var det da bare at komme afsted. 

Om han hellere ville stå og kigge på boder? Bestemt ikke hvis deres liv var i fare eller hvis en af dem ville blive ramt af en pil. "Nej, jeg tror det er fint hvis vi bare kommer afsted" Sagde han, som hans ansigt fangede hendes, "Lad os bare stikke af" Han tog hendes hånd og løb afsted med hende i hælene, den modsatte vej som pilen var kommet. Det var helt sikkert den vej, de skulle for at komme ud herfra og måske op på overfladen igen - eller hvert fald til gryden som hun ønskede. "Er det ikke lige meget hvem de er?" For ham var det, det var ligegyldigt hvem der var efter dem, for han havde ikke tænkt sig at møde dem, men blot komme væk.

Han vidste ikke om det var den rigtige vej, men så måtte hun jo hjælpe ham, men da han fik øje på en af de mange udveje var det nemt at se hvor han skulle trække hende hen. Trapperne var nemme at komme op af og det virkede umildbart ikke til at de fulgte efter dem. "Du kender vejen, hvor skal vi hen?" Spurgte han roligt, som de kom op til overfladen, op til den friske luft. 

Alle de kroge og hjørner som der var her på markedet. Amy kendte så mange af dem, men hun havde så også været her ret tit. Dog ikke med kort afstand, for det var alligevel lang tid siden, at hun sidst havde været på det sorte marked. På en eller anden måde havde det også overrasket hende, at Bastian var her på markedet. Men hun kunne nu også godt lide det, selvom hun ikke sagde det højt. De pokkers fjender skulle også ødelægge en god stemning, hvilket også fik Amy til at sukke lidt. Men på den anden side, vidste hun godt at de slet ikke ville kunne fange hende, eller finde hende. De skulle bare gemme sig og skjule sig i gyden, det var sikkert. Ellers havde hun andre muligheder, hvor de begge to alene kunne skjule sig.

"Charmetrold..."fløj det nærmest ud ad hendes mund som hun kort rullede med øjnene. Men hun drillede ham kun, og grinede lidt for sig selv. Hun fulgte med ham, som havde taget hendes hånd. Det var ligemeget, hun gad heller ikke bekymre sig om, hvem de faktisk var. Det eneste der var vigtigt, var at de skulle lade hende og Bastian være, og ikke genere dem. Om de kunne det, vidste Amy ikke, men hun håbede inderligt på det. Kort lod hun sit blik glide lidt rundt, for at sikre sig at de løb den rigtige vej. Det virkede sådan, og hun kunne se gyden længere fremme. De nærmede sig, og hun kiggede et øjeblik over skulderen for at se om hun kunne få øje på fjenderne. Men lige nu virkede det ikke til, at de var synlige. Det var en lettelse, og Amy guidede dem begge to tættere på gyden, som hun endelig løb ind i den sammen med ham.

Kort hev hun efter vejret, som hun havde løbet så stærkt hun kunne. Normalt var hun i god form, men lige nu var hun godt nok blevet lidt forpustet. Hun drejede hovedet for at kigge hen på Bastian, og klappede ham kort på skulderen"Jeg vidste ikke at du kunne løbe så hurtigt" drillede hun med et lille skævt smil. Hun havde glemt at hendes hånd fortsat var i hans, og lod sig falde langsomt tilbage. Ryggen mødte muren, som hun var lettet over, at være fri for fjenderne. Gyden var ganske fin, og her kunne de godt være skjult indtil de fjender ville være væk. Amy løftede den frie hånd op til sit ansigt, og strøg nogle hårtotter væk. Hun lagde hovedet lidt tilbage, og skulede kort ned til sin hånd i Bastians"Gyden er perfekt.. Her finder de os aldrig" nævnte hun som hun lod smilet vokse lidt.

Han kunne ikke andet end at grine over hendes kommentar, han havde måske ikke helt nogen god grund til at han tog hendes hånd, andet end han havde lyst. Han var godt klar over at hun selvfølgelig sagtens selv kunne løbe, ude st han havde hende hånd. Men han havde lyst. 
Selvom Bastian havde ført an da de var i undergrunden, gik der ikke lang tid før at han lod hende tage over. Det var hende der kendte vejen til gyden hun talte om, så han måtte hellere lade hende føre.
Da de først kom op på gaden, og ud fra undergrunden, gik der ikke længe før de fandt gyden. Amy havde gået direkte efter den.
At være jagtet, af en andens fjender, var ikke noget han havde prøvet før, men engang skulle måske være den første.

Han måtte også selv hive efter vejret, da de nåede frem og han fulgte hende med blikket, som hun lod sig falde tilbage og lænede sig op ad muren. Hans hånd sad stadigvæk I hendes egen varme hånd. "Du skulle bare vide" Grinede han. Han følte egentligt selv at han var I god form, han gjorde en masse for at træne og holde sin krop ved lige, "Men du er da heller ikke værst når det gælder" Grinde han drillende videre, inden han lod blikket hvile på hende igen. 
Han gik hen foran hende, lod sin frie hånd placere sig på muren bag dem, og lænede sig ind mod hende, "Jeg tror ingen ville kunne finde os herinde" Han smilede varmt og små forpustet til hende, inden han lænede sig videre ind mod hende og kyssede hende dybt.
At mærke hendes læber mod sine, var en dyb og fantastisk fornemmelse.
"Vi kan tage hjem til mig, der finder de os ikke. Mine forældre er rest i et par dage" Han kiggede smilende på hende, som deres læber slap hinanden.

Før hun overhovedet nåede at grine og svare ham, havde han lænet sig ind mod hende, og hans ord kunne hun godt lide. Der var nok ingen som ville finde dem her i gyden, hvilket var helt perfekt. Det havde været en god taktik, at løbe herind. Gyden var nu også fint nok, den var lidt skjult væk fra boder, og mennesker. Kort spærrede hun øjnene op over kysset, men der gik ikke lang tid før hun lukkede dem, og holdte hans kys. Hun havde slet ikke regnet med det, men hun klagede heller ikke over det. Begge hendes arme blev lagt rundt om hans nakke, som hun lod fingrene kærtegne hans nakke kort. Men da han så afbrudte kysset, tænkte hun lidt over hans ord. Det var måske en god idé, for der ville de bestemt ikke finde hende eller ham.

"Så du er helt alene hjemme.. Tør du have en krage på besøg" drillede hun lidt, som det lille smil voksede, og hun drilsk og lidt forførende puffede til ham. Hun trådte lidt væk fra muren, og fjernede armene fra hans nakke. Kort gik hun lidt forbi ham, og lagde en hånd ovenpå hans skulder. Det var nu ikke så farligt, at have en krage på besøg, men inderst inde ville fjenderne sikkert finde dem, især hvis de ikke gav op. Men hun havde ikke fornemmet dem i nærheden, og havde ikke set dem, så hvis de var heldige var de væk. Amy klappede ham på skulderen, før hun lænede sig ind imod hans øre. Pustede ham med vilje ind i øret, før hun tog hånden væk fra hans skulder. Hun huskede slet ikke, om hun havde været hjemme hos ham. Men i det mindste var hans forældre ikke hjemme. Hun kunne lige forestille sig hvor akavet det havde været.

Der ville nok gå lang tid før hans forældre ville være hjemme, så de havde vel meget tid bare de to. Hun løftede en hånd op til sit ansigt og strøg nogle hårtotter væk. Hun stoppede op, og drejede kroppen hen imod ham. Placerede en hånd ved sin hofte, før hun med den frie hånd sikrede sig at ben hylsteret sad godt rundt om det ene ben. Hun var klar til at tage afsted, og ventede kun på ham. I tilfælde af at der ville være fjender på vejen, var hun klar. Der var flere knive at kaste afsted, men her i gyden var der stille, og det var nærmest rart. Ingen larm, det eneste der kunne høres var nogle enkle stemme, fra folk i nærheden. Et lille smil kom frem på hendes ansigt, som hun lod den frie hånd hænge løst ned langs hendes krop"Er du klar, eller mangler du noget" spurgte hun med de grønne øjne hvilende på ham.

Måske var det situationen, måske var det adrenalinen som pumpede i hans krop efter at have flygtet, måske var det bare af ren lyst som han lænede sig ind og kyssede hende. Måske passede det ikke i situationen, måske var det forkert at gøre. Måske'rne var det mange af, men kysset var varmt og en satsning fra hans side af, men hun svarede igen og kysse ham tilbage, hvilket bekræftede ham i at det måske ikke var helt forkert at gøre dette, i sådan en situation som de var i. En situation som have ændret sig meget, fra da de var ankommet til undergrunden og så til nu hvor de stod i en tilfældig gyde og lod læberne tale sammen.

"Skal jeg være bekymret for at have inden for døren?" Det var han på ingen måder. Han frygtede ikke at der skulle komme nogen forbi. De boede i det øverste bylag,  et område hvor der herskede fred og hvor naboerne var så pisse fine at lige så snart nogen, som ikke hørte til kom forbi, så blev der råbt i alarm. Han var ikke bange for at nogle af hendes fjender skulle følge efter dem.
Han kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, som han mærkede klappet på skulderen og det lille pust i hans øre, han puffede drillende til hende, som hun fjernede hånden fra hans skulder.

Igen viste utålmodigheden sig fra hendes side af, som hun tog plads i den velkendte position med hånden mod hoften og ventede på ham.
Han ville ikke have noget problem med at tage hende med hjem, hvis hans forældre var hjemme, han skammede sig ikke. Hun var en attraktiv kvinde.
"Selvfølgelig er jeg klar" Han kiggede smilede over mod hende og gik imod hende, "Kom" Lød der friskt fra ham, som han tog hende med ud af gyden. 
De havde et godt stykke vej, op til hans hjem, når de nu boede i det øverste lag.

Der var ingen grund til bekymring, for at invitere hende på besøg. Hun havde også drillet ham med at få besøg af en krage. Dog var hun jo ikke fysisk en krage, men banden kragerne, kunne vel være grund nok til at hun kunne kalde sig for en krage. Hun vidste også godt, at der hvor han boede var lidt finere end, hvad hun var vant til. Men det gjorde bestemt ikke noget, selvom hun lige skulle vænne sig til det. For det meste og nærmest hele tiden, havde hun hængt ud og besøgt de mere rå steder, og generelt opholdt sig i den nedre del af Dianthos, Det var bare mere hyggeligt og smukt i hendes øjne. Men nu havde Amy også været vild med det dystret og lidt skummelt. Hun var vild med alt som ikke var så anstændigt og elegant. Hun drejede hovedet hen imod Bastian som hun ikke svarede ham på ordene om, at han skulle være bekymret. Der kom derimod et lille skævt smil frem, som hun godt kunne mærke hans puf.

"Du virker også meget klar, det er godt" nævnte hun med de grønne øjne hvilende på ham. Hun fulgte hans tempo, som hun faktisk ikke kiggede rundt. Hun gad ikke være bekymret for om, der ville komme nogle fjender forbi. Men alligevel vidste hun godt, at hun for en sikkerhedsskyld var nødt til at være lidt på vagt. Der skulle nødig ske ham noget, og hvis der gjorde ville hun nok aldrig kunne tilgive sig selv. Det kunne godt være, at de ikke var et par, men Bastian var en af de personer som betød utrolig meget for hende. En lettelse spredte sig inden i hende, som hun faktisk var glad for, at hans forældre ikke var hjemme. Hun vidste at hun ikke ville være særlig god overfor forældre. Det var generelt sådan, selvom hun måske ville være typen som forældre ville finde sød, men så alligevel, var hun lidt bekymret for give et dårligt indtryk.

Da de gik ud fra gyden, skulede hun kort hen imod kvinden fra boden, hvor Bastian var tæt på at blive spået. Kort sikrede hun sig, at der ikke var nogle fjender at se. Det virkede ikke sådan, og det var heldigt. Amy lod sit fokus falde hen på Bastian igen, som hun gav ham et lille puf med albuen, og lod fingrene strejfe hans"Jeg vidste ikke, at du ville kysse mig. Du kysser ret godt" nævnte hun ærligt, som hun løftede en hånd op til sit hår. Strøg nogle hårtotter væk, før hun vendte de grønne øjne ud imod omgivelserne. Alle de nye omgivelserne de kom forbi, var helt uvant for hende, men her var ganske flot i hendes øjne. Det kunne ikke sammenligne sig med de omgivelser hun var vant til, men det øverste lag havde da sin egen skønhed.