"Jeg har flaskerne og terningerne klar!" råbte Kayla højt, så alle rundt om bordet kunne høre hende. Måske hun slet ikke burde råbe, men så var hun da sikker på, at de ville kunne høre hende. For at sikre sig, at der var et godt udvalg af alkoholiske lækkerier, havde hun hentet en flaske vin, whisky og rom. Krofatter måtte undre sig over, hvorfor det krævede så meget alkohol. Men det var nødvendigt, når man skulle spille. Især at kaste med terninger, og rasle med dem i et raslekrus, eller hvad man lige kunne bruge til det. Det brede smil voksede på hendes ansigt, som hun satte sig godt tilrette på stolen. Krydsede det ene ben, og rettede afslappende på den sorte hat ovenpå hovedet. Heldigvis havde hun ikke fået kommentarer omkring, at de havde set hende som en heks, eller hvad var hun for en grim heks. Hovedet tiltede hun lidt, som hun åbnede rom flasken. Der var bare et eller andet over rom.

Vin og whisky var også fint, men rom. Det smagte fantastisk, og det var vel også en klassisk pirat ting, at drikke rom. Før hun overhovedet satte rom flasken ned på bordet, drak hun bevidst en rimelig stor tår. Denne her aften skulle nok blive ganske interessant. Som flasken blev sat på bordet, rakte hun ud efter terningerne. Puttede dem ned i raslekruset, og skulede kort rundt til alle som var med i spillet, og havde lyst til at være med. Før hun havde tænkt sig, at afsløre hvad terningerne sagde, ventede hun lidt. Tænk nu, hvis der kom flere som gerne ville være med"Jeg håber i er klar til konkurrence" hun kiggede lidt yderligere rundt på alle kvinder og mænd, som sad ved bordet. Der var mange som nikkede bekræftende til hendes ord. Enkle sad selv med både luskede og kække smil. Kayla gengældte deres smil, som hun lænede sig lidt tilbage i stolen. Krofatter kunne hun ane ud ad øjenkrogen. 

Hun bad ham skaffe dem nogle krus, og glas. Medmindre alle ville dele mundsavl, og drikke fra flaskerne. Det var vel ikke noget problem. Kayla havde intet imod det, overhovedet ikke. Smilet voksede, som hun betragtede nogle af mændene ved bordet. De var bedst nydelige, og hun raslede lidt med kruset hvor terningerne var i. Gad vide, om hun kunne starte eller om hun lige skulle vente i få minutter. Bare for, at være sikker på at de var dem de skulle være til spillet. Hun synes ikke at kunne få øje på flere, også selvom hun kort strakte halsen for at se nærmere efter. Kroen de allesammen sad inde på, var en af de store kroer, og hyggelige som lå placeret på markedspladsen. 

Endnu en dag, som så mange andre. Asbjørn skubbede en sørgelig mønt henover bardisken, og krofatter mødte i et kort sekund hans blik. Den gamle byvagt kunne se medynken i den gamle mands blik. “Åh, kom nu Laurits! Jeg betaler resten i morgen. Det ved du godt.” brummede han hæst, og sank en anelse sammen på sin barstol. “Bare et enkelt krus mere. For gammel venskabs skyld?” Krofatter Laurits himlede med øjnene, tog imod mønten på disken og smækkede kort efter et krus øl på bordet foran Asbjørn. 
“Du betaler! I morgen!” Brummede den gamle og rettede en beskidt pegefinger mod Asbjørns ansigt. Asbjørn nikkede naturligvis og forsøgte sig et smil, men blev hurtigt mødt af en vendt ryg. 

Jøsses. 

Kruset holdt desuden ikke længe. Han huskede ikke hvornår han har blevet så god til at bunde et krus øl. Men det var efterhånden nærmest imponerende. Eller deprimerende. En af de to…

Asbjørn måtte indse, at nu hvor han ikke havde flere penge til at kaste efter sin bundløse tørst, så måtte han vel finde sig et sted at overnatte. 

Eller…?

En smuk (måske lidt skræp og uhyggelig) kvindelig stemme skar igennem kroens summen og fangede hans opmærksomhed. Der gik ikke mange sekunder før Asbjørn havde fundet vej til hendes i forvejen næsten helt fyldte bord. 

“Jeg er klar til lidt konkurrence! Hvad spiller vi om, min kære?” spurgte han med et smørret smil. Asbjørn var absolut ikke den flirtende type, og det kunne man godt høre på måden han pressede ordene ud at munden. 
Men en mulighed for at vinde lidt penge, ja… Det havde han ikke råd til at ignorere! 

Desuden… Han kastede et blik på flasken ved den rødhårede kvindes side… 
Ja, der var mange grunde til at sidde ved dette bord. 

Nu var det eneste problem blot, at han ikke anede noget om terningspil. Åh, ja, og at han ikke havde nogen penge. Endnu!

En stemme og synet af et ganske tiltrækkende mandfolk dukkede op, og Kayla fandt et kækt smil frem. Hun kunne vel heller ikke smile sødt, når denne mand stod med et smørret smil. Det betød så også, at hendes kast kort var sat på pause. Der skulle være endnu en med i deres konkurrence. Det gjorde bestemt ikke noget, og kort lod hun øjnene glide ned over dette mandfolk. Hvem var han enlig, og hvad lavede han herinde på kroen. Måske årsagen til det, ikke var så vigtig. Det handlede om konkurrencen, og at vinde selvfølgelig. Selvom Kayla var en kvinde som bestemt ikke havde noget imod, at tabe. Men hvor god denne mand var til terninger og konkurrencer, vidste hun ikke.

"Vi har skam mange præmier, min kære" hun hev en stor sæk frem, og hældte den på hovedet udover bordet. Det væltede ud med smykker, træ figurer og nogle krystaller og safirer. Udover det havde nogle mænd ved bordet puttet noget stof derned i også, og nogle krydderier. Der var vel lidt af hvert, selvom Kayla ikke var så interesseret i det. Jo safirerne og krystallerne kunne hun altid bruge, men det var måske også det eneste. Smykkerne tiltalte hende en smule, men hun vidste ikke om de var forbandet, eller andet. Men om manden havde andre præmier i hovedet, vidste hun intet imod. Skulle hun spørge ham? det kunne vel ligeså godt, hun var ikke tankelæser"Medmindre du har andre præmier i tanken du gode mand" hun brugte bevidst en høflig stemme, og tone. Det var ikke tit, at det skete. Men han fremstod da elegant, og høflig på sin helt egen måde. 

Kort flyttede hun blikket væk fra ham, og lænede sig lidt tilbage i stolen. Flasken foran hende, greb hun fat rundt om. De skinnende og flotte krystaller og safirer, havde helt klart fanget hendes opmærksomhed lige nu. Det ville skam ikke gøre noget, at vinde den gode præmie. Hun kunne altid skaffe sig af med resten af alle de ting, som var i præmiepuljen. Efter at føle sig fanget i en trance, blinkede hun med øjnene, bare for at vende tilbage til virkeligheden. Blikket flyttede hun hen på manden, og tiltede hovedet lidt. Han virkede klar til konkurrencen, så Kayla rystede lidt med raflebægeret, og vendte det så på hovedet. Lige nu sad hun og håbede på, at terningerne ville være med hende. Men da terningerne ramte bordet, viste de kun to 2'er og to 1'er. Det var da godt nok et ringe kast, og hun puffede bægeret og terningerne hen til den nyankomne mand"Du klarer det nok bedre" hun skænkede ham et kækt smil som der tydeligt kunne ses et glimt i de blå øjne.

Et par af de andre gæster, der sad ved den rødhårede kvindes bord, skulede til Asbjørn, da han endelig satte sig ned. Han sendte dem blot et skævt smil og trak på skuldrene. Det var trods alt en invitation! Han rykkede stolen helt ind til bordet, men skubbede sig kort efter en anelse væk igen, da kvinden pludselig tømte en sæk udover bordfladen. Sækkens indhold var alt mellem himmel og jord; guld, juveler, dimser og... træ-figurer? En lille hånd-skåret bjørne-figur rullede henover bordet og stoppede foran den tidligere byvagt.
"Sikke nogle... Interessante ting!" sagde han med et løftet øjenbryn og samlede den lille bjørn op med sin højre hånd. "Hvor har du mon fundet sådanne ting? Åh, ligemeget! Det virker som en meget fin pulje!" Med et smil og et nik, som hvis han overhovedet havde noget at skulle have sagt, placerede han den lille træ-bjørn på toppen af puljen og vendte blikket imod den smukke kvinde. Han havde hverken en bedre idé eller noget af værdi at tilbyde. Så det var nok nemmest hvis han bare lod som om han havde noget at byde ind med.

Der blev stille rundt om bordet, da den rødhårede kvinde startede spillet med et... Godt kast? Skidt kast? Asbjørn skævede rundt på de andre ansigter omkring bordet. Nogle smilede, nogle grinede. En enkelt rystede på hovedet. Kvindens egen kommentar, hjalp ham lidt på vej. Okay, så 3 er dårligt. Så det skal være.. Højt?
Asbjørn tog imod raflebægeret med et smil. Hvordan raflede man, når man kun havde én arm? Han skulle ikke ligne en, der aldrig havde gjort det før! Det ville jo være aldeles pinligt... Han placerede hånden over bægerets låg og forsøgte at ryste det en anelse.
Terningerne raslede let og med en lettere akavet armbevægelse, formåede Asbjørn at rulle terningerne ud på bordet.
En 1'er og en 5'er.
Var det godt?

Hans øjne kørte hurtigt henover de andre deltagers ansigter. Der blev stadig rystet på hovedet og grinet lidt. Ikke godt, så?
Han rømmede sig og smilte skævt til kvinden ved sin side. "Åh, øh... Bedre held næste gang..?" Der ville nok ikke gå lang tid før det blev åbenlyst, at han ikke anede hvad han lavede. 

Raflebægeret gik videre til en stor lyshåret mand, der havde sat sig meget tæt op ad Asbjørn. Imens der blev raflet, lænede Asbjørn sig en anelse imod kvinden og spurgte: "Må jeg spørge hvad den unge damer drikker her til aften? Whiskey? Helt alene? Det går jo ikke, jeg må jo hellere hjælpe dig med sådan en stor flaske."

Godt at Kayla slet ikke fik muligheden for, at svare ham på hvor hun havde tingene henne. Hvad skulle hun også svare ham? hun var ikke engang sikker på, at hun faktisk havde et godt og oprigtigt svar til ham. Så at det var ligemeget, gjorde hende nærmest lettet. Ganske tilfreds over den fremragende pulje ovenpå bordet, kunne hun godt tillade sig, at smile lidt fornøjet. Det var nogle gode præmier. Ikke at hun var interesseret i andet end pengene i puljen, men der var skam nogle smukke og fine ting. Smykkerne kunne hun vel altid sælge, eller give til en mand eller kvinde i hendes mandskab på skibet. Hvis de overhovedet var interesseret i sådanne ting. Som hun lyttede til denne flinke mand ved sin side, og lod blikket følge hans kast, kunne hun ikke undgå at grine lidt. Intet ondt tværtimod. 

"Du klarede dit første kast, ganske godt" nævnte hun, for det var godt raflet og terningerne var ganske gode. De var bedre end hendes. Hun havde ikke fået en 5'er på noget tidspunkt. Det var uheldigt, men man skulle jo ikke give op. Måske var det bare en dårlig start, og før hun ville vide det, ville terningerne hvis hun var heldig være på hendes side. Medmindre hun bare nyde alkoholen. Det var vel også en sejr, på en eller anden måde. Hun synes han klarede det første kast ganske godt, det var bedre end hendes, og de andre mænd herinde. Selv kvinderne ved bordet, havde haft det svært ved at lave nogle gode kast. Hun greb blidt fat rundt om rom flasken, og placerede åbningen ved munden. Hun skulle lige netop til at drikke en stor tår, før hun hørte hans spørgsmål. Det skæve smil foldede sig over ansigtet, og hun flyttede de blå øjne hen på ham. Flasken satte hun ned på bordet, og greb fat rundt om whisky flasken. Puffede spidsen af flasken blidt ind imod hans brystkasse"Jeg siger bestemt ikke nej til det tilbud" og det gjorde hun virkelig ikke. Hun kunne sagtens drikke hele flasken selv, men der var jo så mange flasker på bordet.

Hvor skulle man starte. Whisky.. Det var helt sikkert en god start. Kayla skulle ikke blande noget op, ikke lige nu. Rom og whisky ville nok hellere ikke ligefrem, blive så godt. Hun lod blikket hvile sig på hans ansigt, før hun lænede sig lidt tættere ind imod ham, så hun bedre kunne hviske til ham. Hun holdte dog fast i whisky flasken, før han ville tage imod den, eller skulle hun nok hjælpe ham. Hun rettede sig en smule på stolen, før hun tog et hurtigt kig ud i luften ved siden af ham. Der var ikke andet at kigge på, når hun blev nødt til at hviske ind i hans øre"Eftersom dit kast var bedst i runden.. Gør det vel ikke noget, at jeg spørger om dit navn" stemmen var så lav hun kunne gøre den. Men lav nok til, at han også ville kunne høre det. 

Der var et par kast efter Asbjørns. På nærmest magisk vis endte det med at være ham, der "vandt" den første bord-runde. Asbjørn var fortsat ikke helt sikker på hvordan spillet fungerede, men det skubbe absolut ikke holde ham tilbage! Han ville uden tvivl kunne vinde et par runder og et par præmier. Det satsede han i hvert fald på!

Han tog imod whiskey flasken, og mærkede kinderne blive en anelse røde da den rødhårede kvinde lænede sig markant tættere på ham. Det var ganske uvant for ham, at nogen viste ham interesse. For det meste syntes folk trods alt at han var lidt ynkelig!

"Jeg-øh..." Han rømmede sig og rettede sig en anelse op. Måske var han ikke så ynkelig som han gik og troede? Han sendte hende et skævt smil og blinkede til hende. "Asbjørn, konge af terningerne!" Åh nej, det lød virkelig fjollet. "Øh, eller... Bare Asbjørn, faktisk." Gud hvor pinligt... Han måtte rømme sig endnu en gang, for at få pinligheden lidt ud igen. "Og hvad er dit navn, om jeg må spørge? Der er så få personer, som kan drikke så gode ting. Så jeg er nødt til at vide, hvem du er!" Denne gang var han ganske tilfreds med sin sætning. Det havde jo lydt meget godt.

Imens han afventede hendes svar, fik han åbnet for Whiskeyen og hældt lidt af indholdet over i et glas. Han skænkede også et glas til kvinden. Det var de bedste manérer der blev vist frem her til aften! Flasken blev atter sat på bordet og han hævede sit glas for at skåle med den smukke kvinde. Det var hende der havde alle pengene. Det var hende der havde al alkoholen. Hun måtte jo være den perfekte kvinde! Ingen tvivl om det.

Terningerne landede igen foran kvinden og Asbjørn nikkede anerkendende imod dem. "Nu må det være din tur til at vinde, tror du ikke?" sagde han med et mildt smil, og tog en slurk af den røgede whiskey. Det gled let ned gennem halsen. Åha, det var længe siden han havde fået whiskey! Det varmede så skønt.

Det var nærmest et mirakel, at Kayla kunne huske hvordan man spillede med terningerne. Sidst hun overhovedet havde leget med terningerne, eller kastet med dem var alt for lang tid siden. Så lang tid siden, at hun slet ikke gad skubbe gang i sin hukommelse, for at frembringe alle minderne omkring det. Det havde sikkert været en god tid, med nogle gode terninger. Ak ja, det var sikkert også i selskab med nogle herlige mennesker. Synet af de røde kinder, fik det skæve smil på Kaylas ansigt til at vokse lidt. At få et ganske tiltrækkende mandfolk som ham til at rødme lidt, klagede hun bestemt ikke over. Tværtimod tog hun gerne æren for det, og hvis nogen spurgte hvorfor manden var så rød i hele ansigtet, skulle hun med glæde fortælle at hun var den skyldige.

"Konge af terningerne.. Det lyder meget spændende, men så mangler du en krone" pointerede hun som hun lod blikket glide op imod hans hoved. Ja en krone manglede han uden tvivl, for ellers kunne han jo ikke være en konge. Men hvis han nu ejede terningerne, som den konge han var, så blev han vel også nødt til at have en helt masse forskellige terninger. Hvor man lige kunne anskaffe sådan nogle, vidste Kayla ikke. De kunne måske købes rundt omkring, men hvad vidste hun. Hun sejlede for det meste rundt på skibet, og nød det frie pirat liv. Hvorfor skulle hun skænke terninger en tanker? så spændende og fantastisk var de vel heller ikke. De kunne bruges til at handle med, og imponere andre, og mere var der vel ikke. Præsentationen fik hende til at grine lidt, ikke et ondt grin, nej det var et mildt et, og hun fandt ham ganske morsom. Det var så slet ikke det førstehåndsindtryk hun havde fået, for hun troede han var en af de der mystiske, hemmelighedsfulde mænd. Men langt fra. Eller hun vidste ikke om han var typen som var mystisk, og lidt skummel"Hyggeligt at møde dig Asbjørn. Jeg hedder Kayla" hun rakte en hånd frem. Uden at vide, om han faktisk tog imod den. Men det gjorde vel heller ikke noget.

Var han altid så charmerende? eller var hun bare heldig. Det var et godt spørgsmål. Faktisk et glimrende spørgsmål, hvis hun selv skulle sige det. Som han hældte lidt af den lækre whisky i glasset, tog hun blidt fat rundt glasset. Klinkede det ind imod hans som de skålede. Dernæst drak hun en stor tår. Efterhånden havde hun fået alt for meget alkohol allerede, men det gjorde ingenting. Jo mere desto bedre, og natten var vel kun ung, og man havde kun det sjov man selv lavede. Hovedet tiltede hun, som de blå øjne hvilede sig på ham i et øjeblik. Ordene om det var hendes tur til at vinde, fik hende til at kvæle sig selv i whiskyen. Det kunne mærkes hvor varm hendes hals pludselig blev, og hvor stærk det var når man blev kvalt i det. Hun hostede kort, og rakte impulsivt ud efter hele whisky flasken. Åbnede den, og hældte en rimelig stor del ned i halsen. Det kunne vel godt være, at det hjalp at drikke lidt mere. Hun tog sig til brystet kort, og hostede lidt mere, før hun stoppede"Min.. Min tur til at vinde?? aarh Asbjørn. Jeg er ikke så god til at flirte med terninger, og vinde med dem" hun grinede lidt, men det var sande ord.