Vejret var skønt, og solen skinnede over hele markedspladsen. Stemningen var god, og helt i toppen. Alle de forskellige mennesker, og væsner virkede glade, og i godt humør generelt. Søgende havde den rødhåret pirat Kayla gået rundt, i snart alt for lang tid. De blå øjne gled lidt rundt på de mange boder. Intet held, selvom hun flere gange overvejede at stoppe op ved flere af boderne, bare for undersøge udvalget. Der var enkle ting, som hun manglede. Måske hun kunne finde det her på pladsen, og ved en af de mange boder. Med rolige skridt trådte hun forbi den ene bod, efter den anden. Gengældte de venlige og høflige smil fra de kvinder, og mænd hun gik forbi. 

“Hmmm… Måske det er herhenne”mumlede hun lavt, som hun drejede rundt. Løftede en hånd op til hatten, som sad på hovedet. Hun stoppede roligt op foran en bod, som solgte en helt masse forskellige stof. Overvejende lod hun blikket glide hen over det store udvalg. Måske det ikke ville skade, at købe lidt stof. Hun kunne vel altid tage det med hen til en dygtig skrædder, så hun kunne få lavet noget fantastisk og smukt tøj. Hovedet tiltede hun, og blev pludselig hurtigt betaget af de blå nuancer. Salgskvinden, spurgte om Kayla skulle have noget af det, men det vidste hun ikke endnu. 

“Det er fristende” svarede hun med blid stemme, efterfulgt af et venligt grin. Blå var bare en skøn farve, og især til hende. Specielt en god komplementær farve til hendes lange røde hår. Hun placerede en hånd ved sin hofte, og fandt en skind pung frem. Skulle hun købe lidt stoffer, og medbringe det til en skrædder. Den overvejende grimasse voksede på ansigtet, og hun stod i næsten alt for længe og gennemgik muligheder, og tanker inde i sit hoved. Om der var nogen i nærheden som hun kendte, eller kunne tilbyde sit selskab, vidste hun ikke endnu. Lige nu stod hun bare og nød solens stråler og varmen, alt imens hun lod blikket hvile sig på de blå nuancer indenfor stof.

Solen der ellers havde lovet en fantastisk dag, havde for Talons vedkommende været noget så forræderisk. Ikke nok med at hans far nu var gået så langt, at han havde fået en permanent anstands-"kammerat", så var det også en fandens hurtig en af slagsen. Normalt havde Talon haft held med at smutte overraskende ubemærket fra dem der hjælpeløst prøvede at holde ham i kort snor, når det kom til fest og ballade. Næppe takket være hans størrelse, nok nærmere fordi han kendte de fleste kringelkroge i de store byer, takket være utallige af uanstændige aftener. Så meget besvær, og nu, nu var det ved Zaladin endelig lykkeds at ruske den insisiterende hurtigløber af sig. Det så nærmest absurd ud, som Talons brede krop maste sig gennem folkemængden på markedet, det var irriterende, menneskemængden hæmmede ham  at komme fremad, men det ville måske med held holde hans faders nyeste investering "Karl" som han hed, på afstand. Det lange kornblonde hår hang vådt  ned ad ryggen, efterladende et vådt spor på den hvide skjorte, der var trukket over hovedet i en hurtig vending, som var han lige trådt ud af badet. Ligeledes blev bæltespændet spændt ind på vejen, mens den ene af de brune læderstøvler var endnu ikke snøret. Kæmpen var ikke længe om at vælte ind mod den første og bedste bod der tillod lidt plads. Skyggen fra bodens halvtag faldt ned på hans ansigt, som han skulede ud mod folkemængden; endnu ingen sorthåret, slikket mide i syne.
Ærligt lignede Talon ikke den adelsmand han nu engang var, som han stod der med sløset påklædning og vådt hår, men ærigt var det også smartest, hvis man ville blande sig med mængden. Det stålgrå blik hvilede et par sekundter ekstra på markedspladsen, inden han vendte omkring, og på vejen kom til at tage et skridt ind i en en kvinde, der i hvert fald ikke modstod hans vægt. Af samme årsag var han kun et splitsekund om at lade den ene bjørnelap gribe hende om armen, så hun ikke skulle ende på jorden. "Undskyld! Undskyld, undskyld, undskyld" Stemmen i sig selv var dæmpet og præget af at ikke ville skabe ballade, og først her, fik han taget hende ordentligt i øjesyn. 

Stående med noget blåt silke stof, overvejede den rødhåret pirat, om det mon kunne være det, som hun skulle købe. Men de andre blå nuancer af stof, tiltalte hende også en smule. Det kunne godt gå hen og blive et lille dilemma. Før hun nåede, at spørge salgskvinden om nogle ting, var nogen stødt ind i hende. Chokket var så stor, at hun halvt panisk kastede noget af stoffet bagud. Uden at vide om det ville lande ovenpå nogen. Det var ikke særlig godt, at kaste med stof, og specielt ikke silkestof. Kort blinkede hun med øjnene, for at være helt sikker på hvad der faktisk var sket.

“Åh nej..” mumlede hun kort, som hun kunne se hvordan stoffet dalede ned over ham. Heldigvis havde hun da ikke ramt jorden, med enten bagdelen eller hovedet. Denne nydelige mand foran hende, havde grebet fat rundt om hendes arm. Øjenkontakten brød hun ikke, men fik fundet et bredt smil frem. At han undskyldte så mange gange, forstod hun ikke. At det kongeblå silkestof nu var landet ovenpå ham, fik hende til at grine lidt. Intet ondt, tværtimod var det mildt grin, som forlod hendes mund. Det så ganske komisk ud, som den høje og bredskuldret mand, nu var halvt dækket af blåt silkestof. Måske hun burde hjælpe ham med, at få det væk. Salgskvinden var nok ikke så glad for det. Hun havde jo heller ikke købt det endnu.

“Du behøver ikke undskylde, det er helt iorden. Jeg undskylder for, at du er dækket af silkestof lige nu” stemmen havde tydeligt præg af lidt skam, og akavethed. Hvorfor skulle hun også tabe stof over en mand, som virkede så høflig og elegant. Udover det var han en ganske nydelig mand. Hvem var han også, han virkede ikke bekendt. Måske han var fremmede, eller måske han var et væsen, som skjulte det meget godt. Kayla lod mulighederne gå igennem sit hoved, som hun fortsat holdte øjenkontakt med ham. Måske hele situationen de nu var i, ikke var den bedste. Men altså hun klagede ikke over det. Selvom han var dækket af stof, så hun kunne faktisk ikke se hans ansigt i øjeblikket. 

Kollisionen medførte, at kvinden han var ramlet ind i, kastede omkring sig med det glatte bløde stof, ladende dette dale nedover hans skikkelse. Imponerende hvor hurtigt en simpel handling kunne medføre et sceneskift, et øjeblik glemte han alt om Karl og jagten han havde været i færd med. Jagten var ellers Talons spidskompetence, det var ikke så ofte han selv følte sig jaget, som han gjorde nu. Et øjeblik stod han helt stile, som stoffet indhyldede hans store figur. Han skævede kort til kvinden i boden, der ikke rigtigt så helt tilfreds ud, inden han rettede blikket mod den rødhårede kvinde, som han endnu havde fat i. Næsten som han havde brændt sig, slap han hendes overarm med et spjæt, det skulle ikke ligne at han lagde hænder på kvinder på den måde i offentligheden og slet ikke en fremmed en af slagsen. "Jeg har fået det forkerte ben ud af badet lader det til!" Han smilede kækt endnu som han stod der, med det blå silkestof bølgende nedover hans brede skikkelse. I en rolig bevægelse lagde han hænderne omkring stoffet og trak det til sig, så fugten fra hans våde hår efterlod en plamage på stoffet. Som han stod der, lignede han damerne når de skulle finde ud af, om mønsteret på et stof var tilfredsstillende nok til at de ville betale for det. "Det er vist ikke rigtigt min farve, syntes De frøken?" Han skævede mod Kayla med det kække smil han som oftest var kendt for, og just som kvinden i boden skulle til at protestere vendte han det stålgrå blik mod hende og nikkede resolut. "Vi køber dette stykke frue!" Kommanderede han resolut, inden han stak hånden i lommen. Der var ikke brug for at skabe et optrin, slet ikke hvis han kunne betale sig fra det og hvis noget skabte røre med sig på markedspladsen var det bestemt at svine varer til, som endnu ikke var blevet solgt.

Kort blinkede hun med øjnene, over denne høje mand foran sig. Lige nu følte hun sig lille, og nærmest ude af stand til at kunne fange et blik fra ham. Medmindre hun ihærdigt forsøgte, at stjæle et blik fra ham. Et grin forlod hendes mund, og hun betragtede det flotte blå stof af silke, det var virkelig betagende. Blå var nu også en fremragende farve, og så passede den meget godt til hende. De blå øjne vandrede ned over ham, og selvom det godt kunne se ud som om et tydeligt elevatorblik, så var det bestemt ikke meningen. Selvom hun da ikke kunne lade være, hun var da nødt til at lige tjekke ham ud. Han var jo også en ganske nydelig mand.

"Jeg synes nu, at den farve klæder dig meget godt Hr.. Ehm.."hun rømmede sig kort, imens kinderne blev lidt røde. Hun kendte da ikke hans navn, men han vidste så heller ikke hvad hun hed. Måske det var en god idé med en præsentation. Alle de kække smil der blev sendt afsted imod hende, fik hende kun til at gengælde dem. Hovedet tiltede hun for, at betragte ham med det blå stof. Det kunne faktisk se ganske flot ud til ham. Hans hud, øjne, og det lyse hår. Selvom hun ikke var skrædder, kunne hun ikke undgå, at få nogle tanker omkring det. Kayla kom så tilbage til virkeligheden, af hans spørgsmål. 

Som manden insisterede på, at de skulle købe stoffet, vendte hun overrasket blikket op på ham. Man kunne vel ikke sige en mand imod, når han virkede så bestemt og beslutsom. Det var nu altid godt, at se når mænd tog en beslutning, og stod fast ved den. Hun rettede lidt på hatten, og det lange røde hår. I en rolig bevægelse placerede hun en hånd ved hendes hofte, og stod ganske afslappet ved siden af manden. Måske hun kunne lade ham få lidt af stoffet, eller finde en dygtig skrædder som kunne lave, et eller andet til ham. På den anden side, så var hun nok også nødt til at finde en skrædder, som kunne lave det sæt tøj til hende, som hun skulle bruge"Du kender ikke tilfældigvis en dygtig skrædder" spurgte hun med en venlig stemme, og et glimt i øjet. Hendes blå øjne hvilede sig på manden, før hun fik svar fra ham.