Efter at have sejlet rundt på havene, havde Kayla besluttet sig at holde ind ved ametyststranden. Det var efterhånden også alt for lang tid siden, at hun havde besøgt stranden. Den var utrolig smuk, som den lilla farve tydelig strålede i mørket. Det var om aftenen, og det var helt fint for Kayla. På den måde behøvede hun heller ikke tænke på, at der ville være folk herude. Men det var aldrig til, at vide. Måske der faktisk var folk herude, uden at hun vidste det. Hun havde smidt tøjet, for at få sig en lille kort dukkert i vandet. Vandfaldet herude var fantastisk. Vandet var skønt, og blandet med de lilla nuancer, var det endnu flottere.

Hun løftede en hånd op til sin pande, hvor blodet begyndte at løbe. Det var typisk, at hun var blevet skadet under kamp. Men hun kunne vaske det af, ved at lade vandet fra vandfaldet ramme hendes ansigt. Det gjorde hun så også. I en rolig bevægelse, lagde hun hovedet bagover, og nød hvordan vandet ramte hendes hud, og ansigt. Hun lukkede øjnene, og lod et bredt smil vokse på ansigtet. Der var en dejlig ro herude, og der var ingen larm. Det havde hun trængt til, selvom hendes mandskab på skibet ventede på hende. Men de blev nødt til, at vente. Hun havde haft brug for en pause.. Nøgen, stod hun i vandet under vandfaldet, og bare nød vandet. Smilet voksede, som hun lod hænderne glide igennem det lange røde hår.

Heldigvis var hun ikke blevet skadet, så slemt og alvorligt. Det var kun blevet til nogle småskader, så det var ikke nær så slemt. Hun tørrede blodet væk, og skulede kort over skulderen til alt hendes tøj, sværd, og udstyr som bare lå ved kanten af søen. Det kunne godt være, at hun var spinkel med gode former, og store bryster. Men hun var også veltrænet, og tog et kig rundt, bare fort at sikre sig, at der ikke var nogen. Et suk forlod hendes mund, og hun kiggede væk igen. Lukkede øjnene endnu engang, som hun drejede rundt. Hun stod med fronten ud imod hele skoven, og indgangen. Så enhver der sikkert ville komme forbi, kunne ikke undgå at få øje på brysterne, og generelt den nøgne krop under vandet. Den røde farve i vandet, gjorde ikke noget. Hun skulle jo vaske blodet væk fra hendes pande"Mhmmm... Forfriskende"mumlede hun lavt, i en blid tone, som hun holdte øjnene lukket, og lod hænderne langsomt glide igennem det våde hår.

Malaketh var ankommet til Topalis for en dag siden og nu var det atter blevet aften. Han havde klaret nogle små indkøb for at få en smule proviant og nogle specialiteter fra øen, før han næste dag til eftermiddag skulle sejle tilbage til fastlandet. Han havde hørt om et sted han blev nødt til at se før han vendte tilbage. Ametyststranden, så det var der han nu var på vej ned. Uden hans kappe og blot iført i sin blodrøde skjorte, sin mørke uldvest og nogle mørke bukser, naturligvis også nogle støvler på fødderne, havde han begivet sig mod stranden i mørket. Da han ankom så stedet ved første øjekast tomt ud, men da i det fjerne ude i vandet, kunne han ane en skikkelse… Nej ikke bare en skikkelse, men en kvinde. Hvem tog en dukkert i havet på et tidspunkt som dette? Bevares der var endnu lunt her, hvilket sikkert havde noget med vulkanen at gøre, men normale mennesker ville ikke være så dumme.
 
Et skævt smil kom frem på hans læber som han nærmede sig kvinden som stod under vandfaldet, hvilket gjorde hun sikkert ikke kunne høre ret meget andet, end vandet der løb ned over hendes ansigt, desuden så hun ud til at have lukkede øjne, så det var nemt for Malaketh at komme tættere på. Han holdt sig dog stadig i mørket, men kun lige inden for rækkevidde så han var i stand til at se på hende. Duften ramte hendes næse og han så da undrende på hende. Et menneske? Det var et besynderligt tidspunkt at tage en dukkert på for dem, men som blikket faldt på hendes tøj og våben, gik det hurtigt op for ham at hun var pirat. Det skulle nok blive spændende.
 
Som hun talte trak han på smilebåndet ”Bestemt forfriskende…” sagde han som han trådte frem og stillede sig ved hendes tøj og sparkede det lidt bagud, så hun ville have sværere ved at få fat i det. Han satte sig på hug et stykke ved kanten og samlede hendes sværd op og betragtede det.

Stemmen kunne hun godt høre, hvilket straks fik hende til at åbne øjnene. Blikket mødte en mand, som hun aldrig havde set før. Hvad i gudernes navn lavede han her. Han fremstod ikke særlig venlig, men ikke at det kunne snyde. Kunne godt være, at han faktisk var en ganske venlig mand, måske høflig også. Hun trådte roligt igennem vandet, og var ligeglad med at han havde frit udsyn til brysterne, og generelt hele hendes nøgne krop. Det skulle ikke undre hende, at der faktisk var nogen herude. Et suk forlod hendes mund, og hun nærmede sig manden. Hvem var han, og hvad ville han. Som han også havde fået fingrene i hendes sværd, kunne hun ikke andet end at smile lidt. Det var et godt sværd, hun var selv meget glad for det.

"Hvem er du.. Du er vel ikke kommet for at få en dukkert gætter jeg på" stemmen var kæk, som hun blinkede til ham. Det skadede vel ikke, at udvise lidt charme. Det var så hun så god til alligevel. Hun stoppede op henne ved kanten af søen, og lod blikket hvile sig på ham. Det var vel ikke første gang, at han havde set en nøgen kvinde, og Kayla havde skam intet imod, at stå foran ham, uden tøj på. Selvom hun bestemt ikke havde tænkt sig, at blive i vandet hele aftenen, og den kommende nat. Hun løftede hænderne op til sit våde hår, og vred det en smule, for at komme af med alt det vand, som håret havde opslugt.

Hun løftede det ene ben op på kanten, og gik roligt forbi ham. Tøjet kunne hun godt se, og det betød ikke noget, at han havde sparket det lidt væk. Dog bukkede hun sig ikke ned efter det, men i stedenfor lod to fingre glide hen over hendes pande. Blodet var væk, heldigvis. Så behøvede hun ikke tænke på det. I en rolig bevægelse, placerede hun en hånd ved hendes hofte, og vendte lidt rundt. Kun for at stå med fronten til ham. Det kunne godt være, at nogen skammede sig over deres kroppe, men ikke hende. Selvom der var lidt skader hist og pist, og lidt ar, så vidste hun godt at hun da ikke havde den grimmeste krop"Du skulle prøve at mærke vandet så.. I stedenfor at sidde og lure på andre" hun sagde det mest med et glimt i øjet, og et kækt smil, før hun strakte sig en smule. Håret var fortsat vådt, og hun vred det lidt mere, som hun automatisk tiltede hovedet. Blikket fjernede hun ikke fra ham.

Han fulgte hende med blikket som hun begyndte at gå imod ham. På trods af hun var menneske var han interesseret, ikke blot i hendes sværd, men også i hende. Man måtte have en skrue løs, hvis man badede på denne tid af døgnet, men måske det var et eller andet ritual hun havde for sig selv. Som hun talte, trak han på skuldrene ”Du behøver ikke tænke over hvem jeg er og nej… Med mindre du har noget at tilbyde som gør det værd at tage en dukkert?” sagde han med et slesk smil på læberne. Hun var da modig nok sådan at spille op til ham på den måde, måske hun bare var ligeglad med hvad han var? Hun vidste det sikkert ikke, hvilket nok også var bedste sådan. Hans bedste bud på hendes idioti og med henblik på hendes tøj, ville han skyde på hun var pirat eller i hvert fald brugte livet på havet i en eller anden facon.
 
Hans blik hvilede på hende som hun kom op fra vandet, men det var ikke fordi han sad som en hver anden mand der så en kvinde. Han havde set rigeligt af den slags, så det påvirkede ham slet ikke længere. Jo han kunne da godt mærke den varme følelse der spredte sig i hans krop, men det var på ingen måder fordi det sendte blod til det andet hoved, der skulle alligevel en del mere til. Blikket var dog alligevel låst på hende som hun stod med fronten til ham og han kom op og stå. Han skævede mod vandet ”Mhm, det kunne du tænke dig hva? En nøgen mand sammen med dig her i vandet…” sagde han og returnerede hendes kække smil. Han kunne nok godt bruge en dukkert, men på denne tid af døgnet? I og for sig havde det ingen betydning for ham, for vejret påvirkede ham ikke på samme måder som de svage racer.

Det var forfriskende med en lille tur i vandet, og bare nyde vandfaldet imod sin hud. Det var ikke så tit, at hun faktisk gjorde det her. Men hvorfor ikke gøre det, når hun alligevel havde blod løbende fra panden, og de lilla nuancer her på stranden var for smukke til, at lade være. Et bredt smil foldede sig over hendes ansigt, og hun fjernede ikke blikket fra ham. Han virkede da venlig nok, men det gjorde de fleste mænd, og nogen af de mænd var ikke så venlige alligevel. Lige nu valgte hun bare, at tro på at han var ganske fin, og flink nok. Men det ville inderst inde ikke overraske hende, hvis han var det stik modsatte.

"Der er meget at tilbyde.. Vandet som omslutter din krop, den følelse.. Den er fantastisk" nævnte hun bare, som hun vendte kroppen ud imod vandet. Hun lod en hånd hvile sig ved hendes hofte, og tiltede hovedet lidt. Vandet var virkelig fantastisk, og det var ligegyldigt om det var vandet i søen her, elle rom det var vandet fra de herlige havne. Uanset hvad, var det nok også en ganske normal ting, for pirater at kunne lide vand. Hun lyttede til hans ord, som hun fortsat holdte blikket ud på vandet, og vandfaldet. Faktisk burde hun måske også tage sit tøj på igen, hun kunne vel ikke bare stå her nøgen foran ham. Ikke at han sikkert have noget imod det, og det havde hun heller ikke selv. Men tøjet kunne ikke bare ligge og flyde der på jorden, og specielt ikke hendes sværd og andre ejendele. 

Spørgsmålet og ordene fik et kækt smil til, at komme frem på hendes ansigt. Hun rettede lidt på det lange våde hår, og vendte rundt, for at stå med fronten til ham. Ja hvad tænkte hun enlig, hun havde da mane tanker. Men om hun ville dele dem alle med ham, det var et godt spørgsmål. Hun fik et glimt i øjet, og valgte så at vende rundt. Med rolige skridt gik hun hen til sit tøj, bukkede sig ned, for at ville samle det op. Som hun rettede sig op, med tøjet i hænderne, kiggede hun hen over skulderen på ham. Det ville ikke gøre hende noget, at være sammen med ham i vandet. Men hun havde også et skib, at vende tilbage til"Jeg har et mandskab og skib som venter... Så medmindre du tvinger mig ned i vandet, har jeg vel ikke andre valg" nævnte hun som hun bevidst blinkede til ham.

Hans blik hvilede på hende og han trak svagt på smilebåndet. Hun var lokkende, så måske hun var en sirene? Han havde hørt om folk fra havet, men det var ikke just fordi hun havde udseende som en af dem… Eller det vidste han naturligvis ikke, for han havde ikke mødt nogle af den slags.
 
Let hævede han det ene øjenbryn og fnøs ”Det lyder ikke just som noget specielt... Foretrækker mine bade fri for salt, skal jeg være ærlig.” sagde han og lod endnu blikket hvilke på hende. Det skulle jo ikke ende med hun fik fat på sit sværd så hun var i stand til at skade ham. Altså jo, så ville der da komme skader her og der, men det krævede meget mere end bare det at slå ham ihjel. Dog virkede denne kvinde ikke som den mest faretruende, på trods af hun var pirat, eller det troede han da. Kort kastede han et blik mod hendes tøj der var lidt ved siden af ham, for igen at rette blikket mod hende. Sværdet havde han endnu i sine hænder, ikke fordi han havde tænkt sig at tage det fra hende, han ville blot mærke vægten for at finde ud af om det overhovedet var noget værd.
 
”Ah… Så du er pirat…” sagde han med et kækt smil på læberne, som hurtigt forsvandt og blev mere dystert ” Så giv mig en grund til ikke at gøre mit arbejde… Der er en dusør på dit ellers smukke hoved, død eller levende. Naturligvis bedre betaling hvis levende.” sagde han med et slesk smil. Han ville nemt kunne hive hende med sig, eller i værste fald tage hendes hoved og få den smule mindre krystaller for det. Dog ville det være spild. Kvinden var jo smuk om hun var menneske eller ej..

Kort gengældte hun hans kække smil, og var ret tæt på at smide en kommentar afsted med, at han bare skulle vide hvor dejligt salt i vand var. Det gav en helt anden form for nydelse, end de fleste havde regnet med, og ville tænke sig til. Hendes blik hvilede sig på ham lidt mere, før hun valgte at kigge hen imod sit tøj. Det undrede hende lidt, hvorfor tøjet skulle så langt væk, men på den anden side. Hun havde faktisk intet imod, at stå der nøgen foran ham. Generelt havde hun intet imod hendes krop, så hun stod bare afslappet med lidt afstand lidt ham. Det kække smil på hendes våde ansigt, var ikke forsvundet. Hun løftede en hånd op til ansigtet, for at ville tørre vandet af, som hun tiltede hovedet lidt.

"Den bedste pirat du nogensinde kommer til at møde" svarede hun kort, som hun blinkede til ham. Om han faktisk havde mødt andre pirater vidste hun ikke, men hun lød selvsikker, og bestemt i hendes ord. I hendes øjne var der ikke så mange gode pirater, men så igen. Hun var ikke den mest lovlydige, men det var vel ganske normalt for pirater. Kayla betragtede ham lidt nærmere, som han talte. Hun stod med fronten til ham, og havde skam ikke glemt hendes mandsskab på skibet, som blot ventede på at hun skulle komme tilbage til dem. Hun trådte dog tættere på ham, som hun hørte ordene om dusøren på hendes hoved. Det var ikke noget nyt, og slet ikke noget som hun ikke havde hørt før. Alle de gange, hvor hun havde hørt mænd og kvinder pointere overfor hende, at der var en skøn dursør på hendes hoved. Det fik hende altid til, at smile og som hun lige nu stod foran manden, krydsede hun armene.

Så han ville have hendes hoved, eller dusøren. Begge dele vel. Men det ville hun ikke lade ham få, ikke uden kamp. Hun var ikke typen som gav op, og hun lod sig tænke i et øjeblik. Give ham en grund til, at han ikke skulle gøre sit arbejde. Hun grinede kort, og lænede sig lidt længere ind imod ham. Øjenkontakten brød hun ikke"Der er også meget mere sjov i mig, når jeg er levende, frem for død" halvt hviskede hun imod hans læber, som de blå øjne langsomt gled ned over hans ansigt. Hun fik snuppet sit sværd fra ham, og vendte rundt, for at gå hen imod sit tøj, som bare lå på jorden. Det var vel på tide, at komme tilbage til skibet, med eller uden ham. Det var vel sjovere og mere interessant, hvis han tog med.

Det var ikke fordi han aldrig havde haft sex i eller ved havet… Han var nok bare ikke den største fan af det… Der var så meget andet der var tusinde gange bedre efter hans optik, men sådan var de jo så forskellige. Det ville også være kedeligt hvis alle var fuldkommen ens. Hun var bevares en ganske nydelig kvinde, men han lod sig ikke friste af blot at se en kvinde nøgen, der skulle væsentligt mere til end det, måske han bare var blevet så gammel at det ikke var det samme længere?
 
Malaketh hævede et øjenbryn til hendes kommentar ”Den bedste? Puh… Så kan jeg godt forstå de ønsker dit hoved på et sølvfad…” sagde han med et kækt smil på læberne. Han kendte hende ikke, han vidste blot der var denne dusør på hendes hoved, levende eller død. Egentlig kendte han heller ikke til ret mange pirater, så det kunne da godt være hun var en af de ”bedste” som hun så fint selv sagde det. Som kvinden kom op foran ham, endnu nøgen, trak han blot på smilebåndet, men sagde ikke noget. Han låste sit blik med hendes og afventede hende.
 
Da hun lænede sig mere ind mod ham, trak han sig ikke, skar ikke så meget som en grimasse, han stod blot, stadig med hans blik låst på hende. Ordene der forlod hendes læber, ganske kort fra hans, fik ham til at trække på smilebåndet ”Ja så? Man siger også både rødhårede og pirater er vildere. Passer det?” sagde han med et kækt smil og holdt hårdt fat om sværdet blot for at holde hende tæt på sig i lidt længere tid, men gav så slip og lod hende få tøj på også.

Om dusøren på hendes hoved var høj, eller lav vidste hun ikke. Men det betød heller ikke noget, for så vigtig info var det alligevel ikke for hende. Så hvor meget den dusør var på, bekymrede hende ikke. Måske hun burde tage sit tøj på, og vende tilbage til skibet. Men hun var lidt nysgerrig og interesseret i denne mand foran sig. I hendes øjne var hun den bedste pirat, og mente bestemt at der ikke var nogen bedre, end hende. Et bredt smil voksede sig på hendes ansigt, og hun fjernede ikke blikket fra ham. Hun kunne godt lide, at han var ude efter dusøren på hende. Det var ikke tit, at hun oplevede det så hun kunne godt lide det, og ikke klagede over det. Kayla tiltede hovedet, og lod så langsomt blikket glide ned over ham.

"Det sker ikke så tit.. Hvis det gør, så ignorere jeg det bevidst" det var ærlige ord, som hun kastede kort med det lange røde hår. Hun vendte rundt, for at gå hen imod sit tøj. Det var hvist på tide, at hun fik taget det på igen. Ikke at det var fint, at stå nøgen. Men det var ikke planen efter, at hun havde fået sig et tiltrængt bad i søen, og nydt vandfaldet. Som hun fik alt tøjet på, skulede hun til ham. Sværdet fik hun sat i bæltet igen, og vendte rundt for at stå med fronten til ham. Nu var hun klar til at traske tilbage til skibet igen. Men det ville være kedeligt, hvis hun vendte tilbage alene. Denne mand her ville sikkert ikke stoppe, før han havde fået dusøren på hendes hoved.

Hun lod et kækt smil komme frem over hans ord, og lod en hånd hvile sig ved hendes hofte. Hun sikrede sig kort, at hatten sae fint ovenpå hendes hoved, og lod så blikket hvile sig på hans ansigt. Det var vel det man sagde om rødhårede, det var tit det hun selv havde hørt også. Smilet voksede, og hun bukkede sig kort ned, for at rette lidt på den ene høje støvle. I forhold til den anden, sad den ikke helt godt. Men da hun fik det ordnet, vendte hun opmærksomheden tilbage på manden foran sig"Det er ganske sandt.. Jeg viser dig det gerne. Men så skal du med tilbage til mit skib" nævnte hun bestemt, med et glimt i øjet. Det ville ikke være første gang, at hun havde en mand med hen til hendes skib, eller ombord på hendes skib.

Malaketh havde ikke på noget tidspunkt fjernet blikket fra hendes ansigt. Nok var han glad for kvinder og især hvis de ikke havde tøj på. Men lige nu skulle hun overbevise ham om, hvorfor han ikke skulle tage hendes hoved og få en god dusør på det. Dog var der et eller andet spændende over hende på trods af hun blot var et menneske. Hun ville nok ikke have en chance overfor ham alligevel, men det kunne alligevel være lidt sjovt.
 
Han trak på smilebåndet ”Du er alligevel på havet hele tiden, ikke sandt? Der er det svært at finde folk, men mindre man selv er på skibet.” sagde han og fulgte hende med blikket som hun gik over og tog tøjet på. Et slesk smil kom frem på hans læber som hun igen vendte sig mod ham ”Stoler du på dit mandskab? Der kunne jo være nogen der har samme tanke som jeg.” spurgte han, endnu med smilet på læberne. Han stod lidt og overvejede om han faktisk skulle tage med hende tilbage til skibet, blot for at få nogle fra mandskabet til at miste besindelsen.
 
Malaketh smilede skævt til hende som hun gav ham et tilbud om at komme med tilbage til hendes skib ”Ja så? Så må jeg vel hellere følge med?” sagde han med et kækt smil og lå armene over kors. Det virkede måske lidt underligt for ham at hun inviterede ham med ombord på hendes skib, taget i betragtning af, han reelt var her for at samle den dusør der var på hende. Enten var hun snot dum, eller også var hun i virkeligheden ligeglad med at dø.

Det var et utrolig godt spørgsmål om hun stolede på mandskabet. Det gjorde hun vel, og hvordan skulle hun kunne andet. Men alligevel stod hun, og tænkte lidt over hans ord. Kunne hun faktisk i teorien stole på dem. Det var et godt spørgsmål, og hun valgte bare at slå bekymringerne og tankerne om det, ud af hovedet. Hun havde stolet på mandskabet i lang tid, men det undrede hende heller ikke, at en eller flere ville i seng med hende. De fleste mænd havde vel sådanne tanker, men det var ikke noget hun tænkte på. Medmindre hun kunne bruge det til en fordel, så gjorde det ikke noget, at have sex med nogle af mændene eller kvinderne fra hendes mandskab. Hun kunne ikke læse tanker, så hun var ikke engang sikker på, om der var nogen i mandskabet som havde samme tanker som denne blondine her foran sig"Og hvilke tanker har du, udover dusøren på mit fine hoved" lød det kækt fra hende, som hun fik et glimt i øjet.

Som han takkede ja til, at ville med tilbage til hendes skib. Kunne hun ikke andet end, at smile lidt tilfreds. Hun begyndte at gå tilbage mod skibet. Skulede kort hen til ham, som de gik i samme tempo tilbage til hendes skib. Forhåbentligt kunne hendes hår tørre i den milde brise der var. Ellers skulle hun nok finde en løsning, hvorpå at det røde hår kunne tørre. Var det for nemt, at lokke ham med sig? nej det var vel ganske fint, at han var frisk på at følge med. Hun havde jo også bare spurgt ham, på en ganske almindelig måde. Måske lidt forførende, og kækt men det var, hvad det var. Man kunne vel ikke andet, når man var i selskab af en nydelig mand. Han så bestemt godt ud, men om hun ville kaste sig over ham, som alle andre kvinder måske gjorde. Bestemt ikke, sådan var hun ikke. Kun hvis hun så en god fordel ved det, eller kunne bruge ham til noget. 

"Der er en masse, at se på skibet. Min kahyt er ganske hyggelig også, selvom jeg ikke burde invitere en ind i min kahyt, som vil dræbe mig" hun blinkede til ham, som hun stoppede op foran skibet. Det flotte skib, som bare lå i vandet. Mandskabet kunne hun godt ane, selvom de fleste nok var igang med alt muligt. Hun var også klar til, at tilbyde ham en drink, eller andet. Alt for at hun måske kunne dreje hans tanker væk, fra at ville dræbe hende. Et lusket smil kom frem på hendes ansigt, og hun gik ombord på hendes skib, og forventede at han gik med hende. Medmindre han ville stå og glo på skibet fra land. Kayla kiggede afventende på ham, som hun kom ombord, og hun placerede en hånd ved hoften"Kommer du.. Eller vil du der og glo hele dagen" drillede hun med et glimt i øjet.

Hvordan var en pirat kaptajn sikker på at de kunne stole på deres mandskab? Nogle kunne trods alt være spioner for Lyset, der blot ønskede at samle information og sende duer frem og tilbage mellem paladset og skibet. Han vidste han ikke ville stole på en eneste af dem, medmindre de virkelig havde bevist at han kunne. Desuden gik han også ud fra, at hun var den eneste kvinde på skibet, hvilket sikkert også gjorde de mange mænd frustrerede. Han kendte ikke så meget til at være pirat og havde heller ikke i sinde at lære noget om det. Han hævede det ene øjenbryn og så på hende som du talte ”Du sagde du ville bevise noget… Det kan være det kan veje op for dusøren. På dit såkaldt fine hoved.” sagde han med et kækt smil på læberne. Han sagde ikke nej til sådan en invitation, men han vidste også, at forsøgte han at tage hendes hoved når de var på skibet, kom der til at være et helt mandskab at se til også… Nok var Malaketh en dygtig kæmper, men mod et helt mandskab?
 
Malaketh var ikke sikker på hvad det egentlig var, der fik ham til at sige ja til at tage med hende tilbage til hendes skib. Hun kunne jo snildt kommandere mandskabet til at overfalde ham og smide ham ned i lasten som en fange, specielt efter han havde fortalt hvad han reelt var ude efter. Dusøren. Han fulgte efter hende som de var begyndt at gå mod skibet.
 
”Måske ikke den bedste ide du længe har fået…” svarede han blot og så på skibet da de ankom. Hans blik gled over en hver fra mandskabet som han kunne se, han skulle finde ud af hvad våben de havde, hvis alt gik galt. Malaketh havde dog tænkt sig at lade dusøren ligge for nu, for lige nu var hun mere interessant og så måtte de jo finde ud af… Om dusøren reelt skulle udløses. Han gik på skibet og så på hende med et hævet øjenbryn ”Er du altid så zalans utålmodig?” spurgte han med et kækt smil på læberne.

Måske hun blev nødt til, at lave en troskab test på et tidspunkt. Bare for at sikre sig, at hele hendes mandskab var loyale overfor hende, og ikke endte med at røvrende hende. Hun var dog sikker på, at de fleste mænd, og kvinder i mandskabet ikke ville vise mistillid, og andet som kunne få hende til at tvivle bare det mindste. Men hun burde måske også bare rydde lidt ud i hele mandskabet, for hun huskede slet ikke sidst, at det skete. Som hun stod på skibet, lod hun sit blik følge den mystiske mand. Hun kunne ikke lade være med, at smile lidt over hans ord. Hun var ret ligeglad med den dusør, men på den anden side så havde hun heller ikke lyst til at dø. Det ville blive en kamp for hendes liv, hvis det endelig kom dertil. "Hvem gider tænke på den dusør.. Der er så meget andet spændende, at tænke på. Så du behøver skam slet ikke tænke på den dusør"lød det bestemt fra hende, med et glimt i øjet. Hun fugtede læberne, og vidste godt med sig selv, at hvis hun skulle få ham til at tænke på andre ting, ville hun blive nødt til at bruge noget charme, flirteri og sikkert også hendes krop. Det ville ikke være noget nyt, hvis hun ville blive nødt til det. 

Hun havde gjort det før, og hvad man ikke gjorde for at undgå noget. Kayla var lusket til tider, men var pirater ikke også det? Han var sikkert langt stærkere end hende, så hun ville sikkert ikke engang vinde en kamp imellem dem. Men måske hun kunne sørge for at lege lidt med ham stadigvæk. Hun vidste heller ikke hvem han var, og netop dét gjorde hende meget nysgerrig. Ordene om at det nok ikke var den bedste idé, hun havde fået vidste hun intet om. Hvem var han overhovedet, og kunne han være så farlig, og modbydelig. Hun vidste intet, og blinkede kækt til ham. Det brede smil voksede sig på hendes ansigt, som hun trådte lidt til siden, så han kunne se hele skibet, uden at hun stod i vejen. Mest også for at byde ham velkommen ombord på hendes skib. Det var nu at hun var sikker på, at det sjove skulle til at ske. Hvor de skulle starte, var så lige det. Hendes blik flyttede sig fra ham, som hun bad en kvinde i mandskabet om at hente en flaske vin, og to glas"Velkommen ombord.. Lad os skåle med et glas vin" lød det bestemt fra hende, som hun lænede sig en smule op ad masten i nærheden. 

De kunne vel ligeså godt starte med et eller andet at drikke, før hun sikkert skulle give ham en rundvisning. Om hun altid var utålmodig, var ikke sikkert. Sommetider var hun, og andre gange var hun ikke. Hovedet tiltede hun, før hun kunne se at kvinden kom tættere på hende og manden. Kayla tog imod glassene, og gav denne mystiske mand det ene glas. Hun greb derefter fat rundt om flasken, og trådte væk fra masten, som hun havde stået op ad. Skulle hun bare give ham rundvisningen nu, eller han havde noget bestemt han ville se. Han var nok kun interesseret i dusøren, intet andet"En rundvisning.. Eller ønsker du andet, udover mit hoved" lød det kækt fra hende, som hun blinkede til ham. 

Maleketh hævede et øjenbryn som hun talte ”Prisen er dog god… Og krystallerne ville ligge godt i min lomme.” sagde han og trak let på smilebåndet. Kunne han få hende indleveret levende fik han to diamanter, hvis hun var død og han kunne bevise det, ville han få seks safirer. Han havde overvejet det, men som hun sagde, så var der så meget andet der var mere spændende end at slå hinanden ihjel. Der var ingen tvivl om han var interesseret i, hvordan hun havde tænkt sig at få ham væk fra tanken om dusøren, men som pirat kaptajn havde hun helt sikkert et es i ærmet, det krævede blot det rigtige tidspunkt at spille det. Han ville heller ikke være overrasket over, hvis han ikke var den første hun havde fået til at ændre mening, men nu måtte tiden vise om hun kunne få vendt ham.
 
Hans blik gled rundt på omgivelserne da de var kommet ombord. Noget af hendes mandskab så på ham og nikkede kort som en hilsen, før de igen vendte tilbage til deres arbejde. Det var underligt at være ombord på et piratskib, hvor mandskabet var en blanding af mænd og kvinder. Oftest var det kun mænd, for kvinder gav uheld… Det var i hvert fald det der gik fortællinger om. Efter Malaketh’s mening var der ingen forskel på om det var en kvinde eller en mand der styrede skibet. Hans blik rettede sig mod hende som hun talte ”Nydeligt. Vin? Jeg troede i pirater drak rom.” sagde han og trak på smilebåndet. Ikke fordi han klagede over at få serveret vin, tvært imod.
 
Som en kvinde kom over til dem med glas og en flaske vin, trak han let på smilebåndet og tog da imod glasset fra piratkvinden. Et kækt smil kom frem på hans læber som hun talte ”Jeg tænker ikke umiddelbart at jeg kommer til at bruge ret meget tid på dit skib alligevel… Så måske du skulle vise mig din kahyt og så kan vi altid snakke om det er dit hoved jeg tager, eller om du kommer med frivilligt.” sagde han, stadig med det kække smil på læberne.

Inderst inde håbede hu bestemt på, at denne tiltrækkende mand, ville glemme alt om dusøren på hende. Måske hun skulle lave en lille mission til sig selv, som handlede om at gøre alt hvad hun kunne for, at han ikke ville tænke på den dumme dusør. Dem som havde sat den dusør på hende, forstod hun ikke. Men Kayla havde dog heller ikke noget imod det, de kunne sætte så mange dusører på hende som de ville, det ville kun gøre det hele mere interessant. Heldigvis kunne hun vel altid bruge sin charme, eller andre tricks. Et bredt smil voksede på hendes ansigt, og hun betragtede manden lidt mere. Han var bestemt tiltalende, men lige nu handlede det også mest om, at hun skulle sørge for at han ikke snuppede hendes hoved, og dusøren.

"Vi drikker skam også rom. Vi drikker faktisk nærmest alt, men lige nu er det vin. Hvis du foretrækker andet, må du sige til" det lød kækt fra hende, som hun fik et glimt i øjet, og blinkede til ham. Ja pirater drak vel normalt rom, men hende og mandskabet drak faktisk nærmest alt. Det kom også meget an på, hvad humør de var, og hvad de lige havde lyst til. Kort gav hun ham et elevatorblik, før hun hørte hans ord. Hvor lang tid han havde tænkt sig at blive på skibet, var hun ligeglad med, for det eneste som hun skulle sørge for, var at underholde ham, og sørge for at han selvfølgelig ikke snuppede dusøren på hende"Jeg viser dig gerne min kahyt. Den er ganske hyggelig, med en fremragende seng, og skønne møbler" der lå tydeligvis en undertone af noget forførende og drilsk. For hun havde skam allerede tanker og planer for, hvad de begge to skulle inde i hendes kahyt.

Hun drak en tår af vin flasken, selvom hun havde glas, så var det bare nemmere og mere hende, at drikke af flasken. Man var jo pirat, og det gjorde hende og mandskabet generelt hele tiden. De gad ikke være så fornemme, og elegante at bruge glas hele tiden. Kayla rettede på det lange røde hår, før hun gik hen imod sin kahyt. Da hun nærmede sig, stoppede hun op foran den, og rakte ham flasken med vin. Den var ganske god"Efter dig.. Lidt gentlewoman er man vel.. Medmindre jeg skal gå først, så du kan tjekke mig ud. Det gør de fleste mænd vel" hun blinkede til ham, som hun bed sig lidt i underlæben.

Malaketh glædede sig til at se om kvinden kunne fjerne hans tanker fra den dusør han i virkeligheden var efter. Fejlede det, vidste han hvor han kunne finde hende, vidste hvordan hendes skib så ud og hendes mandskab. Det ville næsten blive for nemt at finde hende igen, hvis det var der det kom til. Nok var kvinden charmerende og gjorde sit for at få ham ud af forfatning, men han holdt stadig i, der skulle nemlig lidt mere til end blot charme og flirtende tilnærmelser. Han var trods alt en gammel mand, så han havde prøvet det meste efterhånden.
 
Han trak let på smilebåndet som hun talte og rettede så blikket mod hende ”Ja, i pirater har intet filter på den front… Vin er fint.” svarede han. Han bemærkede godt hun blinkede til ham, men det rørte ham ikke, hun skulle arbejde væsentligt hårdere, hvis hun virkelig havde tænkt sig at få hans tanker væk fra den dusør. Et kækt smil spredte sig på hans læber som hun igen talte. Han vidste godt hvad hendes intentioner var for at få hans tanker væk, men han tvivlede på at hun ville være i stand til at kunne holde til agten, for Malaketh var ikke just kendt for at være en bamhjertelig partner, tvært imod. Han sendte hende et kækt smil ”Der er vel grænser for hvor fine ting kan være på et piratskib.” sagde han. Det var vel på en måde også lidt begrænset med hvor mange møbler man kunne have i sin kahyt når man var ude på havet. Dog kunne han lige se det for sig hvordan de skøjtede frem og tilbage over gulvet.
 
Han sippede til sit glas vin og lod blikket hvile på hende, som hun satte flasken for munden. Pirater… Malaketh fulgte efter hende over mod kahytten og som hun rakte ham flasken med vin, drak han de sørgelige rester i glasset og satte det fra sig et tilfældigt sted, før han tog flasken og tog en mundfuld vin fra den også. Malaketh hævede et øjenbryn og så på hende ”Du burde vide efterhånden, at jeg ikke er som -de fleste mænd-. Ellers finder du jo nok ud af det snart. Smut ind.” svarede han. Han havde lagt ekstra tryk på ”de fleste mænd”, for han var bestemt ikke som de andre, desuden havde han allerede haft rigeligt tid til at tjekke hende ud, så om det var ham eller hende der gik ind først, var lige lige meget.

Da han svarede at vin var fint, kunne hun ikke undgå at smile lidt skævt. Hun vidste slet ikke, hvad hun selv foretrak. Hun var nærmest til alt, rom, whisky og øl. Men hvis hun endelig skulle drikke noget, ret tit så ville det blive rom. Hun elskede rom, men det var nok bare en typisk pirat ting. Han havde helt ret i hans ord, for det var virkelig begrænset hvor fine tingene kunne være på et piratskib, men på en måde havde det vel sin egen charme, at det ikke var så fint på skibet. Det havde sin helt egen charme i sig selv, hvilket også var derfor Kayla var så vild med det. Dog havde hun været meget tilfreds over sin indretning af kahytten, for alting så virkelig godt ud, og det passede godt sammen med møblerne, og de andre ting herinde.

"Så vil jeg hellere finde ud ad det selv... For lige nu minder du ret meget om andre mænd" hun fik et kækt smil frem, og kunne ikke undgå at have en flabet stemme. Der var dog også noget sandhed i hendes stemme, og ord. Hun havde mødt mange mænd, og de fleste var ens. Det var kun ganske få gange, at hun faktisk havde mødt mænd, som ikke var som alle andre. Det var også dem hun foretrak. Hun kunne blive så træt og kede sig, af alle de mænd som var ens. Hvor var udfordringerne henne? der var jo ingen, når mændene var ens. Hun lod sit blik hvile sig på manden foran sig, og hun overvejede at lukke døren til kahytten. Medmindre han selv havde gjort det, for så behøvede hun da ikke gøre det. Hun tiltede hovedet, og rettede lidt på hatten. 

Der gik heller ikke lang tid, før hun lænede sig lidt frem imod ham. Kun for, at få fat i flasken han havde i hånden. Hun fik et skævt smil frem, før hun gik hen til sin seng. Satte sig på kanten, og lagde det ene ben over det andet. Løftede flasken op til sin mund, og drak en stor tår. Smagen var så dejlig, og skøn. Hun elskede det, og vippede lidt med foden. Hun var nu også glad for selskabet allerede nu, selvom hun ikke engang kendte denne mand. Men han var en flot mand, uden tvivl. Det betød dog ikke, at hun ville kaste sig over ham, hun skulle blot sørge for, at han ville glemme alt om den dusør på hende. Hvis hun kunne få hans tanker væk fra det, ville det jo være ganske fint"Så hvad er dine planer, og tanker.. At snuppe mit hoved, eller har du andre idéer"lød det halvt forførende og kækt fra hende som hun drak endnu en stor tår af flasken.

Hvis han skulle drikke noget, så var det vin. Ikke fordi han ikke kunne drikke andet, men den røde væske kunne noget som andet alkohol ikke kunne, plus det virkede som om man var lidt fin på den. Nok var skibet begrænset indrettet, hvilket var forståeligt, men skibet havde bestemt sin charme. Som hun gik indenfor, trak han på smilebåndet og lyttede til hendes ord ”Så bliver du skuffet, hvis du tror jeg er som de andre.” sagde han. Han syntes i hvert fald ikke at han var som de andre, men måske hun havde ret? Nej, hun skulle nok få en udfordring, for han var ikke så nem at hyle ud af den når det kom til flirteri og seksuelle tilnærmelser. Det tog som regel noget tid, men derefter blev hendes opgave at have stamina og holde ud til HAN var færdig. Bag sig skubbede han døren i og rettede da blikket mod hende som hun tiltede hovedet.
 
Som hun lænede sig ind mod ham, trak han let på smilebåndet og lod hende tage flasken. Blikket fulgte hende som hun gik over til sengen og satte sig. Malaketh vidste godt hvad hun havde i tankerne, men så måtte hun kæmpe for det, for han havde ikke tænkt sig bare at give det til hende.  Hans blik var låst fast på hende som han begyndte at gå over mod hende og stillede sig et par meter væk. Hun skulle efterhånden til at begynde med den overtalelse for at afholde ham fra at tage hendes hoved og da hun talte, hævede han et øjenbryn ”Jeg kunne altid lige fylde lommerne med lidt værdifulde ting… Derefter tage dit hoved og så smutte… Hvad tænker du selv?” spurgte han og så sig omkring og så nogle ting der sagtens kunne sælges, men skævede da mod hende, afventende.

Hun var ret sikker på at denne mand her ikke var som de andre mænd, og det var kun en god ting. Det var altid det som var anderledes som tiltrak, og for en kvinde som Kayla kunne mænd som var som alle andre, kede hende. Der måtte gerne være nogle mænd som i den grad kunne skille sig ud, og heldigvis for hende virkede det til at denne mand her var en af dem, som sagtens kunne skille sig ud fra mængden. Med denne mand inde i sin kahyt, var det tid til at hun skulle få ham til at glemme tankerne om den dumme dusør på hende. Hun ville få ham til, at glemme at han overhovedet havde planer om at dræbe hende. Spørgsmålet var så bare, hvor godt det overhovedet ville virke og om det faktisk ville virke. Det vidste hun ikke helt endnu.

"Ja det kunne du jo.. Men hvad sjov ville der være i det"spurgte hun med et skævt smil og hovedet på skrå. Det ville sikkert være sjovt for ham, men slet ikke så sjovt for hende. Hun havde da heller ikke tænkt sig, at skulle dø idag. Overhovedet ikke. Det handlede om at distrahere denne mand her, så han ikke ville tænke på at dræbe hende, og adskille hendes hoved fra hendes krop. Det brede smil voksede, som hun betragtede manden lidt. At han spurgte hende hvad hun selv tænkte, fik hende til at læne sig op ad kommoden overfor sengen. Hun havde fået fat i flasken, og drak en stor tår som de blå øjne hvilede sig på manden. Det ville nok være dumt at tilbyde sig selv til ham, men måske hun kunne gøre et eller andet så hun ikke skulle være bekymret, eller bange for at han ville snuppe hendes hoved.

Efter at have drukket lidt mere af flasken, gik hun hen til sengen, og lænede sig ned imod ham. Holdte blikket på ham, og lod sit ansigt nærme sig hans øre"Hvad siger du til, at lave noget andet.. Jeg vil gerne beholde mit hoved tak" hviskede hun ind i øret på ham, som et kækt smil hurtigt kom frem på hendes ansigt. Det var nu sandt, og hun vidste ikke hvad tanker og planer han havde. Men måske han bestemt havde haft lidt de samme tanker. Eller også var han måske mest opsat på at ville have hendes hoved, og dusøren. Kayla trak sig lidt tilbage som hun tiltede lidt på det ene ben, og drak lidt mere af flasken.

Malaketh’s blik hvilede på hende som hun talte og han trak da på skuldrene ”For dig… Intet…” sagde han og holdt en lille pause før han fortsatte ”For mig derimod… Bliver der betalt en god sum krystaller for det. Hvilket kunne betale for mad, alkohol og måske en hore.” afsluttede han og trak på skuldrene. Bevares så kunne han sagtens komme i tanke om andre ting, som kunne være væsentligt sjovere end at separere hendes ellers smukke hoved fra hendes krop. Var hun virkelig så paranoid at hun regnede med han ville gøre det når som helst, når hun mindst ventede det? Lige nu ventede han stadig på hun overtalte ham til ikke bare at få det overstået og så smutte før mandskabet bemærkede for meget.
 
Han skulede mod hende som hun gik imod ham. Han flyttede sig ikke den mindste som hun lænede sig ind imod ham og hviskede i hans øre, men han lyttede skam. Som hun igen trak sig, fulgte blikket hende en hver centimeter hun trak sig væk fra ham, som et rovdyr der havde låst sit blik på byttet. Malaketh trak let på skuldrene ”Du er ikke specielt god til at overtale mig til at lade dit kønne hoved blive siddende.” sagde han og trak let på smilebåndet før han gik over mod hende. Han stoppede foran hende og lænede sig ind mod hende, blot for at gøre selv samme trick som hun netop gjorde ved ham.
 
”Prøv igen.” hviskede han og trak sig igen væk fra hende, men uden at tage nogle skridt tilbage. Han stod blot med blikket låst på hende og afventede hvad hun havde tænkt sig at gøre.