Det var efterhånden alt for lang tid siden, at Kayla havde besøgt paradisskoven. Hun huskede slet ikke, hvornår hun sidst havde besøgt skoven. Det var næsten synd, for skoven var utrolig smuk, og hyggelig. Der var så roligt, og ikke meget larm. Selvom at Kayla fornemmede, at der var nogen som lurede lidt længere væk fra hende. Med hatten på hovedet, og det røde hår som flagrede lidt i vinden, lod hun blikket glide lidt rundt. Omgivelserne var fantastiske, hun kunne virkelig godt lide skoven. Hun burde besøge den noget oftere. Et kort glimt gled hen på hendes arm, hvor det blødte en smule. Det havde været fra et angreb, før hun kom hen til skoven her. Hun var løbet væk, fra nogle jægere som selvfølgelig enten kun var ude efter, en dusør som de troede var på hende.

Eller også var de på jagt efter kvindeligt selskab. Kayla sukkede lidt ved tanken om de jægere, og hun håbede ikke, at de ville finde hende herinde i skoven. Smerten fra armen kunne godt mærkes, som hun gik dybere ind i skoven. Kort stoppede hun op foran en flod, og kunne se et vandfald. Blikket gled ned over vandfaldet, og hun kunne mærke blodet dryppe fra hånden, som også var blevet skadet. Hovedet tiltede hun, og bed sig kort i underlæben. Smerterne var frygtelige, og det overraskede hende, hun havde slet ikke troet det.

Måske det ville være godt, at vaske det væk. På den anden side, vandet fra vandfaldet så nu dejligt ud, og det var sikkert også varmt. Kayla tog et kort kig rundt, for at sikre sig at der ikke var nogen. Hun begyndte langsomt, at tage sit tøj af, hylster, og sværdet sørgede hun for at gemme lidt bagved tøjet"Mhmm.. Det trængte jeg til" lød det lavt fra hende, som hun kunne mærke, hvordan det varme vand omsluttede sig hendes ben, og hun traskede roligt igennem vandet, for at træde tættere på vandfaldet. Hun nød det virkelig meget, og lukkede kort øjnene, som hun lagde hovedet lidt bagover. Lod vandet fra vandfaldet røre hendes ansigt, som hun løftede begge hænder op til hendes ansigt. 

Duften af frisk blod havde lokket væsnet nærmere et sted Den aldrig havde tænkt at placere sine store fugleagtige fødder. Gennem træer og buske og hvad der ellers voksede i denne skov, lagde Den sig ned på alle 6 da duften af frisk blod forstærkes. Ganske rigtig, i skovbunden var der i et blad der var blevet klasket til med en enkelt dråbe blod, som for det lille blad nok var en større mængde. Væsnet slikkede blodet af bladet og rettede sig igen i sine fulde højde, på 190 cm.
Væsnet så ikke på sine omgivelser som værende smukt, det eneste Den havde fokus på var at finde det levende væsen der var såret. 

Der gik ikke længe før lyden af vand kunne høres. Væsnet havde stoppede et par gange for at fange de dufte der var i luften. Med sine turkis blå øjne sneg Den sig gennem skoven og lagde sig igen ned på alle 6 for at skjule sig fra sit bytte. Væsnet her havde fire arme og to ben. - Efter nogle minutter havde væsnet nærmet sig et vandfald og lå nu i skjul mellem nogle buske.  Den fik øje på det mål som Den havde snust sig frem til, et menneske med rødligt hår havde valgt at vaske sig i vandfaldet. Væsnet udstødte en blanding af skræppen og en knurren da Den kunne mærke den indvendige væsen af et menneskes kamp for at slippe fri. Men han fik ikke lov. - Skovbunden blev markeret med Dens skarpe klør og klog. Sulten var stor og det var svært at holde sig selv hen. Men Den måtte planlægge sit angreb og valgte at vente på om kvinden her ville komme op fra vandet.  

Som Kayla stod og lød det varme vand, kunne hun godt mærke hvordan blodet fra hendes hånd og arm begyndte at dryppe ned i vandet. Selvom det var blevet skyllet, så var det som om at det ikke hjalp. Måske hun burde lægge en forbinding på begge steder, så det ikke ville bløde, mere end hvad det gjorde. Lyden af et eller andet fik hende til at dreje hovedet. Underligt nok synes hun ikke, at kunne se nogen eller noget”Hallo!? Er her nogen” råbte hun højt i håb om, at der ville komme svar tilbage. Men der kom ikke et svar, og hun sukkede kort.

Omgivelserne mindede hende om Scott. Gad vide om han var herude, sammen med hende. Hun vaskede sig lidt mere, før hun traskede roligt igennem vandet for, at nå hen til kanten. Alt hendes tøj, og tilbehør må tæt på kanten, så det var meget nemt. Det var som om hun fortsat kunne høre et eller andet. Men hvad kunne det være. Hun tiltede hovedet, og bukkede sig ned efter sit tøj, men før hun tog det på, greb hun hurtig sit sværd. Tog et kig rundt, bare for at være sikker på at der ikke var nogen”Du må være skør Kayla.. Der er ingen” hun mumlede lavt, før hun fik lagt sit sværd ned igen. Hun rettede sig op, og skulle til at tage sit tøj på, før hun endnu engang synes at høre et eller andet. 

Væsnet ikke havde øre, så bag dens røde fjer havde Den nogle øregange som man kun kunne se hvis der blev løftet op i fjerne. Da kvinden havde reageret på væsnets lyde, da Den havde forsøgt at snige sig tættere på, havde hun råbt op.. men Den forholde sig helt stille, kvinden havde bevæget sig op til vandkanten, lige det som Den havde håbet på hun ville. Væsnet kneb sine turkis blå øjne sammen, Den var sulten og det frisk lyse kød kvinden viste frem, var ophidsende.

Da Den havde observeret kvinden lidt, hvor hun havde taget noget op fra jorden som måtte være hende beklædning og hurtigt havde taget fat i en spids genstand, fornemmede væsnet at hun nok havde hørt Den. Det var nu eller aldrig!.. Middagen skulle ikke ryge i vasken nu og selvom Den let ville finde et bytte et andet sted, var dette mål ikke noget Den ønskede at miste.. Kun fordi Den viste hvad dens menneskelig fange havde af følelser for denne kvinde.. Den viste ikke hvad, men Den kunne mærke det var et svagt punkt.. manden her kende denne kvinde og det ville væsnet udnytte til fulde. 
Der gik ikke længe, for før kvinden tog sin beklædning på, rejste væsnet sig i sin fulde højde, 190 cm høj. Den udstødte igen en blanding af skræppen og en knurren imens Den maste sig frem gennem buskene som Den havde gemt sig bag og som endte med at blive skadet og ødelagt. Væsnet bevægede sig truende mod den ubeklædte kvinden.

Et pludselig overrasket blik dukkede op på hendes ansigt, og hun stivnede kort ved synet af det mørke væsen. Hvad var det, og hvad lavede det her. Kayla kiggede på væsenet, og var tæt på at gribe ud efter hendes sværd. Men dette mørke og grufulde væsen var hurtigere end hende. Tænderne bed hun sammen, og heldigvis havde hun fået tøjet på igen. Men blodet fra hendes pande løb fortsat

“Hvad.. Hvad vil du!?”råbte hun bestemt som hun fandt en af hendes knive frem. Det var altid noget hun havde på sig. Enten sværd, eller knive. Men udover det så havde Kayla altid begge dele på sig, i tilfæde af at hun fik brug for det, som nu. Dette hæslige væsen var højere end hende, ret meget faktisk. Hun havde ikke tænkt sig, at tabe til det væsen. Ikke tale om, hun skulle nok vinde over det. Nysgerrigheden over, hvad det væsen ville spredte sig også inden i hende.

Som væsenet nærmede sig hende, skyndte hun sig at springe til siden så han ikke ville ramme hende. Dog var hun ikke sikker på, om han ville give op. Det her væsen virkede som typen, der ikke gav op. Hvorfor var det ude efter hende, hvad havde hun gjort det her væsen”Hvad vil du!?”råbte hun højt som hendes blik var låst på det frygtelige og grimme væsen. 

Den kunne mærke hendes frygt på lang afstand og blodet fra hendes pande fik væsnets næsebor til at vibrere. Den holde skarpt øje med hendes bevægelser, hver enkelt lille en. Væsnet fulgte hende med øjnene alt imens den nærmede sig, måske kunne hun fornemme at Den ville sætte i et pludselig angreb, men alligevel forsøgte Den at finde det bedste tidspunkt hvor kvinden var mindst opmærksom. Området de befandt sig i var stort og floden lå i midten af det hele. Væsnet kneb de turkis blå øjnene sammen da kvinden råbte op, og jo Den kunne godt forstå hvad hun sagde, men den kunne også et sprog som hun muligvis ikke ville kunne forstå. Oldkrystalisiansk. I stedet for at svare snerrede Den og nærmede sig kvinden med hastige store skridt, i mellemtiden havde Den fået øje for en meget stor og tung træstub som den tog op med sin højre hånd i mellemtiden. 

Væsnet havde også yderligere 3 arme mere, med lige så knivskarpe klør. To af dem sad på dens side lidt over hofterne som den for det meste havde foldet ind til kroppen og lod de to andre arme styre det meste. Mellem sine fire arme, har den noget der minder lidt om svømmehud, som dog er en bred hudfold som den kan brug til at kunne lande sikkert, hvis den skulle finde et høj afsats at springer fra, men det var ikke en mulighed her i skoven. På sin venstre hånd, har han en metalklo efter en skade, der gjorde han mistede sin klo.

Væsnet havde en styrke der kunne være overraskende for en alm. person eller væsen. Den så kvinden springe til side idet Den kastede træstammen efter hende som endte bag hende og ramte et af trærene i stedet for. Da hun igen råbte op, knurrede Den af hende og pegede med sin lange metalklo mod hende. "Sulten!" Hvis man kunne se det, ville man se et grumt smil i dens øjne, eftersom den havde et næb og ikke en mund. Efter at havde stået i en stilling klar til angreb, satte væsnet sig pludselig i løb imod kvinden med sine fire arme strakt ud. 

Det var som om hendes hjerte pludselig sad oppe i halsen, og det var meget svært for hende at flytte blikket væk. Hvad skulle hun lige gøre, det var som om at hun gik i stå. Sværdet knugede hun hårdt om, og frygtede virkelig meget for sit liv lige nu. Selvom Kayla prøvede at stå fast og virke modig, så var hun lidt bange for hvad dette monster ville gøre ved hende. Det var som om hun ville nærme sig, fordi var det ikke Scott? eller måske var han væk, fordi dette monster havde overtaget ham. Hun bed tænderne sammen, og var klar til at angribe ham med sit sværd.

"Du får ikke lov til at spise mig!" råbte hun med en rystende stemme, selvom hun ihærdigt prøvede at lyde modig. Det var bare som om hun følte sig bange, for hvad dette væsen ville gøre. Men hun vidste også, at hun før havde klaret mange farlige ting, så det her kunne hun sagtens klare også. Det håbede hun meget på, men hun ikke slet ikke turde tænke på det lige nu. Det var som om det sagtens kunne gå begge veje.

Hun spærrede øjnene som det nærmede sig hende, og holdte sværdet frem foran sig. Skulle hun skynde sig, at angribe monsteret i farten, eller skulle hun måske bare hoppe til siden. Hun var usikker lige nu, men det bedste ville måske være at komme væk. Bare så hun ikke blev ramt, og der gik også kort tid før hun fik sprunget til siden. Bare for at undgå at han ville løbe ind i hende. Han var sulten, men hun kunne ikke give ham noget. Hvad ville han også have at spise. Måske kunne hun få Scott tilbage. Det var værd at prøve, som hun rettede sig op, efter at have sprunget til siden"Scott!!" råbte hun af sin lungers kræft, og håbede virkelig han ville høre det.

Væsnet havde for længst observeret hendes sværd men det lod den sig ikke skræmme af.. måske skulle Den gå efter det til at begynde med. Da han kom tæt nok på hende, valgte hun at springe til side alt imens Den langede ud efter hendes sværd, med de lange arme den nu havde. 
Blodet pumpede gennem årene og aggressiviteten var på det højeste.. Men helt inde i kroppen var der en skrøbelig lille mand. *Stop!... jeg beder dig!* Væsnet rystede arrigt på hovedet, som var der noget der irriteret Den. Dens røde fjer på hovedet, rettede sig en smule op og væsnet fik dem til at vibrere, blot for at udtrykke sin aggressive side og give udtryk for at man skulle til at passe på.

Efter sit løb efter kvinden som igen sprang til side, fik Den fat i hendes skarpe klinge, holde så godt fast at blodet flød ud mellem fingrene, dog lod Den sig ikke mærke af det. For den, var det jo bare som at blive stukket. Væsnet hev i sværdet i håb om at kvinden ville miste grebet.

Inde bag det dystre væsen, forsøgte Scott at kæmpe i mod, han var træt. Forvandlingen var smertefuldt og tog altid på hans kræfter og derfor havde han svært ved at kæmpe imod. Han var også let såret efter sværdet havde boret sig ind i væsnets hånd og derfor pådrog det ham samme skade. Men det stoppede ham ikke i at kæmpe imod. Han ville forsøge at signalere til Kayla om det var ham og han var inde bag dette væsen, men hvordan? Væsnet var så stærk, noget stærkere end den plejede.. Men Den viste jo også hvor godt forhold han havde til Kayla.. Og det var hans svaghed.