Men Ingrid havde hørt der var dukket et sort marked op i undergrunden. Og et sort marked var uden tvivl et godt sted at finde nogle af de ingredienser hun normalt havde virkelig svært ved at skaffe. Men et sort marked lød også farligt. Og hun havde altid fået at vide, at hun skulle holde sig fra Undergrunden, for det var stedet for de allerværste af Dianthos udskud.
Den unge teenager prøvede virkelig at tage mod til sig, og tage det første skridt mod undergrunden. Kappen der hang over hendes skuldre med hætten slået op, prøvede hun at holde meget tæt omkring sig - særligt ved hendes brystkasse. Det hjalp dog ikke helt nok, og hvis man kiggede ordentligt efter, ville man kunne ane et let lysende, rødt skær omkring Ingrids brystkasse. Det ville sikkert blive noget mere tydeligt når hun bevægede sig ind i Undergrundens mørke. Sommerens lyse aftener hjalp hende med at skjule lyset lidt.
Selvom Ingrid i flere uger efterhånden, havde prøvet på at overtale sig selv til at tage ned og se det Sorte Marked, var det som om hun ikke fandt det så god en ide nu hvor hun stod ved Undergrunden. Hver gang hun syntes hun hørte skridt skyndte hun at vende sig rundt, så hun stod med ryggen til lyden. Hvad ville folk ikke tænke hvis de så hende der?! De ville sikkert tænke hun var en eller anden farlig kriminel.. Ingrid fnøs ved tanken, men kunne alligevel ikke helt holde mundvigen fra at trække lidt i sig. Det skulle nok vise hendes forældre!
