I alt for lang tid havde Amy vandret rundt på Markedspladsen. Hun havde kigget på de fleste boder men ikke overvejet at købe noget. Måske der ville være noget mere spændende, hvis hun fik undersøgt de andre boder. Hovedet tiltede hun en smule, og lod de grønne øjne flakke lidt rundt i omgivelserne. Markedspladsen var altid hyggeligt, og bestemt ikke det værste sted, hvor man kunne tilbringe tid, og tage på eventyr.

"Hmmm..."mumlede hun lavt, som hun stoppede op henne ved en bod, som solgte glas og porcelæn. Amy havde ikke den store interesse i nogle af delene, men det var ganske flot, at kigge på. Et lille smil voksede som hendes blik faldt på en glas figur som forestille en krage. Selv havde interessen for krager været meget stor for hende. Nu var hun selv medlem af banden 'Kragerne' men efterhånden, var alle medlemmerne ved, at være godt spredt udover de fleste steder. Det var ikke tit, at hun snakkede med dem Men der skete også meget i øjeblikket, og der skete generelt altid et eller andet - tit drama, eller problemer med fjendtlige bander. 

Med en rolig bevægelse, rakte hun ud efter glasfiguren, og betragtede den nøje. Den fascinerede hende, og hun strøg lidt af sit hår væk fra øjnene. Vejret var ganske fint, selvom der var en smule koldt, og det blæste rimelig meget. Hendes påklædning bestod af det sædvanlige. En tætsiddende trøje, uden ærmer. Nogle bukser med ben hylsteret på, hvor der sad knive i. Udover det havde hun nogle slidte sko på. Det korte hår flagrede i vinden, og et lille smil dukkede op på hendes ansigt. 

Quinn havde fundet sig frem til markedspladsen, et sted han ofte havde afsky for, det var et sted med rigtig mange mennesker, men tilgengæld gav det også en mulighed for at forsvinde i mængden af de mange mennesker, det var det bedste ved at være den ikke mange kendte, men tilgengæld dem der så også kendte ham, og vidste hvem han var også nogen han stolede på og vidste hvor han havde. På mange steder kunne man sige at Quinn delte træk med krager, men på andre måder ikke, han var ligeglad med regler og hvordan man mente man skulle forholde sig overfor andre.
Quinn fandt en bod på markedspladsen der solgte glasfigurer og gik derover imod og lod blikket hvile på glasfigurene og lod blikket glide over på personen der stod ved siden af, hvilket gav ham et kækt smil og så på figuren hun holdt i hænderne, og lagde mærke til at det var en glasfigur af en krage og lod blikket glide op på hende igen "sikke da et sammentraf hva. Amy" sagde han med en stille men kæk stemme og skubbede blidt til hendes skulder, dog ikke nok til at hun ville tabe figuren men nok til at det ville give et lille skub til hende og vise at man havde genkendt hende "Jeg synes ikke du har skrevet i noget tid?" sagde han og tilføjede "eller været oppe i norden" afsluttede han og smilede skævt til hende og vendte sig så man stod med ryggen til boden, og bedre kunne se hende i øjnene

Tæt på, at tabe figuren kiggede hun overrasket hen på ham. Hvor lang tid havde det efterhånden været, siden de sidst så hinanden. Selv kunne hun ikke huske det, men det var virkelig dejligt at se ham igen. Om hun skulle kramme ham, var hun ikke sikker på endnu. Dog fastholdte hun et smil på ansigtet, og betragtede ham kort. Ja han havde altid set godt ud i hendes øjne, selvom det ikke var noget som hun pointerede, eller nævnte"Alt for lang tid siden Quinn" svarede hun og kunne ikke undgå at smile lidt. Hun rettede en smule på sit hår, og studerede glasfiguren i sin hånd lidt yderligere.

Med vilje skubbede hun blidt til hans skulder, som hun placerede en hånd på sin hofte. Gad vide, hvad han lavede her. Selv gik hun bare rundt, og ikke lavede noget specielt. Fristelsen til, at lave lidt ballade, eller stjæle lidt ting og sager, voksede lidt inde i hende. På den anden side, var hun også en smule på vagt overfor, om der ville komme nogle fjender - fjendtlige bander, eller andre som kendte til hende, eller banden hun var medlem af. Hun havde et fast greb om figuren, og satte den så ned igen. Den var ret fascinerende, og meget flot, men hun havde nok et eller andet for krager, det havde hun altid haft.

"Jeg synes heller ikke, at du har skrevet" drillede hun lidt, som hun vendte lidt rundt, for at stå med fronten til ham. De havde nok begge to ikke haft så meget kontakt, og hun løftede håndleddet op, hvor der var en rift på i håndfladen"Jeg har haft masser at lave.. Fjendtlige bander over det hele nærmest" smillet voksede lidt, som hun holdte øjenkontakten med ham. Ja hun burde faktisk havde besøgt norden, eller bare andre steder end, de sædvanlige steder. Et øjeblik tillod hun sig at tænke over det, og skulede kort til nogle af de andre glasfigurer som salgsmanden solgte"Jeg er ikke god til kulde, men jeg burde have besøgt dig" pointerede hun, hvorefter hun løftede hånden med riften ned igen.

Quinn smilede af hendes kommentar og fulgte hende med øjnene som hun rettede på hendes hår og førte hånden op til håret og lod hånden føre en tot til siden med et kækt lille smil, og nød synet af hende. Amy havde altid været en sød pige i hans øjne, men hun var ikke noget han så ville vokse mere end det de allerede var. Han havde ikke direkte følelser for hende, men hun så da godt ud, og hun var da også pænt sød, men for ham vidste han ikke om hun var kæreste potentiale, hun var for farlig, med alle hendes fjender. Nok kunne han sikkert bekæmpe at par stykker med hans evne, men det ville også være det.

"Jeg har ikke skrevet men jeg har altid været der, bare ikke i egen person. Mine krager har været der, de har holdt øje med dig, så jeg har altid været tæt på og har da også selv holdt øje med dig, og sørget for du ikke var i alt for store problemer" sagde han med en rolig stemme. Han vidste udemærket at hun vidste hvordan hans evne fungerede. Quinn tog hendes hånd som hun viste riften der var ved at blive til et ar "Det er ikke just et pænt ar, men det skal nok blive godt, jeg kan dog ikke hjælpe med det desværre" sagde han og holdt hendes hånd og så som hun vendte sig med fronten mod ham og lagde hånden på hoften "skal vi finde et mindre befolket sted?" spurgte han med en noget lavere stemme, der var alt for mange mennesker og alt for mange risikoer at løbe ved at være sammen i offentligheden, hvilket han også var sikker på at hun vidste

Bevidst fjernede hun ikke sit blik fra ham, og lod ham bare føre en af hendes totter til siden. Selv kunne hun ikke mærke, at hun havde følelser for Quinn. De var rigtig gode venner, og det havde de været i lang tid. Hun lyttede aktivt til ham, og gav ham mentalt ret i hans ord. Det var sandhed, han havde altid været der, hvilket hun var glad for"Jeg tænkte nok, at kragerne var hentydning til dig.. Jeg har set mange af dem, så jeg tænkte nok de var fra dig" griner en smule, og lader sit blik hvile sig på ham.

Det kunne ikke undgås, at hun kom i problemer. Selv prøvede hun, at undgå det så meget som hun overhovedet kunne. Men når der var mange fjendtlige bander, og lignende var det svært at undgå problemerne. Udover det var det også meget svært, at undgå at komme til skade. Hendes grønne øjne faldt ned på det ar, som hun havde fået. Det var ikke med vilje, at hun havde fået det. Men det var heller ikke noget som var nyt for hende. Generelt havde Amy ar hist og pist rundt på sin krop.

Hovedet tiltede hun en smule, og lyttede til hans ord. Smerterne fra skaden, var ikke så slem længere. Men hun kunne godt mærke ømheden"Ja det skal nok blive pænere, jeg er vant til det" et lille smil kom frem på hendes ansigt, og hun lod sit blik falde op på Quinn. Spørgsmålet fik hende til at tage et lille kig rundt. Det var nok en rigtig god idé, at finde et mindre befolket sted, hvor de kunne opholde sig. Amy var frisk på det, og hun gav ham et bekræftende nik med hovedet"Det kan vi godt gøre, det er en rigtig god idé" svarede hun ham og lod smilet vokse en smule.