Børn nu til dags har ingen opdragelse.

Det var den tanke der strejfede Hisashi da en flok uartige børn jagede ham som kat ind i en gyde. han var fanget og da de skulle til at kaste ting efter ham hoppede han op på en tænde og op på en mur for at komme op på taget ved den bygning de havde jaget ham ind ved. han hvæsede højt. han var en sort kat med hvide poter, hvidt bryst og et tot hvidt hår på toppen af hovedet. han så børnene prøvede at ramme ham men de kunne ikke kaste højt nok til at ramme ham. han lagde sig på taget og så ud på gaden da en kvinde kom gående mod dem og hev den ene dreng i øret og skældte ham ud og sagde at nu skulle han hjem. de andre spredte sig for ikke også at komme i ballade. Hisashi lukkede kort øjnene og lyttede til alle dem som solgte mad. han var godt sulten.
solen var begyndt at stå op på midten af himlen.

Hisashi rejste sig og strakte sig som den kat han var, han havde det bedste i en katte krop end i menneske kroppen. han hoppede ned på muren gik et par skridt og hoppede ned på tønden og så på jorden, han satte sig roligt og så ud på menneskerne i gaden. Hisashi havde intet job. jagtede mus for at få mad. og var faktisk ganske pæn af en fattig at være. men han badede jo også meget som kat så han ikke var så beskidt. han slikkede på sin pote og vaskede det lille katte ansigt og så op på en der stod og stirrede på ham. han vaskede sig videre og pludselig var personen væk. godt det samme. hvem ville også ha en vild kat som ham?

Azia var vant til Dianthos, vant til at opholde sig og leve i landets hovedstad og som en person af lav rang i bybilledet, så kendte hun til det meste der skete i byen. Hun kendte mange af beboerne, og især mændene som levede og besøgte byen, for mange af den almindelige beboer havde besøgt hende - og nogle flere gange. 
Azia kendte mange af byens børn og de bander som de gik i, hvordan mange af dem skulle håndteres og hvilke som var til at tale med og hvilke som egentligt bare opførte sig som de egentligt havde lyst til, fordi at de enten var forældreløse og levede på gaderne, og ikke kendte til en opdragelse eller så var forældrene bare steget af på et tidligt tidspunkt og de fik lov til at gøre som de lystede. 

Azia lagde godt mærke til et optrin som skete ikke langt så væk fra hende, med en flok børn som jagede hvad der lignede en kat, blot større. Halve racer var normalt i byen, men for børnene var det sjovt at jage en kat på den måde, fordi de ikke havde andet at give sig til. Men det var i orden af den grund? Egentligt ikke. 
Optrinnet blev da også stoppet af en kvinde, som stod tættere på hende og som ikke var bange for at tage fat, og fik derfor fat i et af børnene - de ville jo nødigt stå til regnskab for deres handlinger og derfor så gik der ikke mange sekunder før de alle var rendt i alle retninger. 
Azia gik roligt nærmere, da hun fik øje på halv racen, da han sprang ned fra taget hvor han havde taget tilflugt under børnenes angreb. 
Hun lod blikket glide over på katten med et roligt smil, "De kan være stride, hva?"

ja han var et halvdyr men hans evne gjorde han kunne forvandle sig til en kat. Hisashi var endelig ikke bange før børnene. men mere for de sten og brosten de kastede efter ham. han slikkede sig ren da en stemme lød. de gule øjne fra det hvide ansigt og sort pels så op på personen. det var ikke meget venlighed i dem. mere forvirring. han så om bag hende og så børnene var helt væk.
Hisashi strakte sig lidt og gik tættere på gydens indgang. hans blik gled på de mange mennesker og et suk kom fra ham og han svarede. "børn er stride." sagde han. ja han kunne tale krystalisk når han var i katte form. men mange så ham som en almindelig kat når han ikke talte.

"de skulle lærer at det ikke er iorden med dyre mishandling" sagde han lavt og fik ondskabsfulde øjne imens han stirrede på kvinden der havde hevet drengen væk. han så op mod kvinden der stod ved ham og lagde hovedet på skrå. hans gule katte øjne så på hendes. det var tydeligt at han ikke bare var en kat. men var i magisk tilstand. hans blik faldt ned på en brosten som børnene havde ville kaste efter ham. vreden bublede i ham. men han kunne ikke gøre så meget. han var for sulten til at jage børnene så helere finde et sted med mus.

Der var mange der ikke tog hånd om deres børn, opdrog dem eller gav dem noget for hånden, så deres kedsomhed ikke blev så stor at det gik ud over andre almindelige borgere i Dianthos. 
"Nogle kan være stride, ja. Det er klart at det ikke gør dem noget godt at ende i disse bander. Men der er flere steder i Dianthos, hvor omsorgen og hjælpen til disse børn fejler" Godt nok skulle det ikke være et job for det offentlige at sørge for familiernes børn, men sådan var det nu en gang i mellem. 
Der var måske noget specielt ved at stå og tale med en talende kat, det var bestemt ikke hver dag man oplevede den slags - noget som måske ville slå den almindelige person ud af kurs. Godt nok var magi en stor ting, men alligevel. Azia havde måske også regnet med at personen ville transformere sig om, så man kunne få øjenkontakt og ikke se ned på personen. 

"Det er aldrig i orden at mishandle nogen, om det er dyr eller mennesker" Folk havde et ømt punkt over for dyr, de fleste havde. Især når han selv var halvdyr og kunne transformere sig om til en kat. Men mishandling skulle ikke ske for hverken mennesker eller dyr. "Jeg er sikker på at mange af de børn som var her, nok mest gjorde det på grund af gruppe pres eller kedsomhed, og ikke for direkte at skade dig" Det var måske svært at tro på, når det var en selv det gik ud over, "Men heldigvis så virker det ikke til at du er kommet til skade eller ramt" 

Hisashi var meget ked for tiden. efter han var blevet fri. han følte sig faktisk bedre tilpas som kat end som menneske skikkelsen. Hisashi lyttede til hende. hjælp og omsorg.... ja det kunne godt være men det gav dem ikke ret i at dyre mishandle andre. Hisashi forvandlede sig ikke fordi han ikke blev bedt om det. han gad ikke være menneske formen når folk bedre kunne lig katte end halvdyret Hisashi.

da hun talte igen om at de gjorde et af kedsomhed blev han faktisk vred. det kunne man se da hans hår rejste sig. "kedsomhed.... HA.... de ved ikke hvad de har.... " Hisashi havde ingen ting. de børn havde sikkert hinanden eller en familie. noget hisashi aldrig ville opleve. han så op på hende og lagde hovedet på skrå. "kun fordi jeg er en kat... jeg er smidig. hurtig. og god til at springe." vis han havde været en hund havde han nok ikke været lige så heldig. de var ikke just kendt for at være smidige.
"men selv om jeg ikke er kommet tilskade skal man da ikke kaste med sten mod et dyr"
en kvinde med sit barn kom forbi gyden og så undrene på kvinden der stod og talte med en kat. men skyndte sig videre med orderne til sit barn "se ikke på det. det er særlinge der taler med dyr." Hisashi hørte det godt og følte sig altid malplaceret når det galt om at være kat eller menneske.

Azia kunne godt mærke at de to måske ikke var helt enige på dette punkt, eller om de begge havde den viden om byens børn, som hun havde. "De ved ikke hvad de har?" Hun var ikke helt sikker på om hun forstod den sætning helt rigtigt, ofte så havde disse børn ikke meget. Det var tydeligt at se at det ikke var de fine børn, som havde været her for et øjeblik siden. Deres tøj var slidt, og deres udseende var heller ikke blevet vasket længe. Tydeligt gadens børn. "De børn har tydeligvis ikke ret meget, hvis de ikke er hjemløse, så bor de nok på børnehjemmet - hvilket måske heller ikke er en drøm for et barn uden nogen familie" Og derfor var det ofte det de gjorde af gruppepres eller kedsomhed, eller så vidste de bare ikke bedre fordi ingen havde fortalt dem det. 
"Tja. Det kan man selvfølgelig sige, De har nogle fordele som værende kat, ingen tvivl om det" Der var mange måder at tackle og håndtere den slags situationer på, og personen herover for hende havde gjort det på sin anden måde hvilket hun respekterede. "Nej, selvfølgelig ikke. Det var også det jeg startede med at sige, at man skal behandle alle racer ordentligt og uden mishandling, om man så er kat eller menneske" Krystallandet havde budt på nok, af krige mellem racer og religioner. 

Azia hørte skam også kommentaren fra moderen, som talte til hendes barn, men gjorde ikke videre notits af det. Det var disse kommentarer som gjorde, at folk som var bare lidt mere anderledes end det almindelige menneske, havde svært ved at finde dets plads. Og selvom kommentaren også var rettet mod hende, så lod hun sig ikke rive unødvendigt med i situaitonen. Der var ingen grundt til at synke ned på deres niveau. 

Hisashi sad roligt og så ud på gaden uden for gyden og hørte kommentaren om dyr og særlinge. han var nok særlingen her. han var et halvdyr som var slave før i tiden. han vidste at disse børn var heldigere end han havde været som barn. han havde aldrig været træet som slave. han så op på hende og så  på hendes øjne. hans gule katte øjne så tilbage til gaden. "måske. men så for de da mad hver dag vis de bor på børnehjem." han huskede at hans herre mange gange ikke havde givet Hisashi mad, han havde klaret sig på mus og krummer. heldigt at man kunne leve af mus som kat.

"er De en særling fordi De taler med mig" spurgte han efte kvinden med barnet var gået. han så på hende og ville se om hvad hun selv mente. måske hun så anderledes på det. hisashi kunne jo godt blive halvdyrs form igen. men han havde bare ikke meget til overs for den krop. aret, tynd, ubrugelig. katte formen var mere praktisk. ingen så ham som slave. ingen så ham som en tigger, han ville ha lov at jage mus eller smiger sig ind til folk for lidt mad.