Det var ikke hver dag Lily besøgte disse offentlige steder i Dianthos, faktisk var dette hendes første gang. Første gang at hendes usikre fødder havde ført hende til de offentlige badehuse. Tankerne som gjorde hende usikre var mange, blot tanken om at andre skulle se hende nøgen var ubekvem, hvilket også var grunden til at hun håbede at hun havde valgt et tidspunkt hvor antallet af besøgende var lavt. Men i og med at dette var første gang, så havde hun ingen viden om hvor besøgt stedet var. 
Normalt ville hun klare den slags derhjemme, men på den anden side så følte hun at hun trængte til det her, give sig selv det break i hendes dagligdag som hun havde brug for. 
Det var klart at en kvinde som hende, en professionel skuespiller og en komtesse af fin familie, havde en luksuriøs tilværelse i livet, og hun var ikke klar over om et offentligt badehus kunne tilfredsstille dette, det var jo et sted som var åbent for alle og hun tvivlede på at den almindelige borger i hovedstaden havde samme tilværelse i deres liv. Ellers ville det jo ikke være noget at skille sig ud. 

Hun havde gået forbi stedet mange gange og udefra så det dog nydeligt ud. Gaderne var endnu ikke fulde af mennesker, så tidligt et tidspunkt på dagen havde hun fundet, og dermed så hun heller ikke mange person kredse rundt omkring badehuset da hun endelig nåede sin destination. 
Lily hilste på personen som bød folk indenfor, det var klart at sådan et sted skulle have personer til at vedligeholde og hjælpe stedet med at have en hvis orden.  
Lily forsatte ufortrødent ned ad de smalle gange inden, hun åbnede døren ind til et af badehusenes omklædningsrum. Til hendes lettelse virkede rummet til at være forladt, hun kunne derfor ånde lettet op da hun tog plads foran en af bænkene, så hun kunne afklæde sig selv i sit eget tempo. 
Som hun blev afklædt og lagt på bænken foran hende, stod hun i egne tanker. Det var først da døren bag hende, døren ind til rummet, gik op. Som en refleks vendte hun sig om mod personen som trådte ind i rummet, og blev i første omgang et smule overrasket da det var en mand som trådte ind. 

Lily gik i et split sekund i stå og stirrede blot, lidt overrasket over situationen, det var helst dette her hun gerne havde set undgået. Hun hev hurtigt hendes silketrøje op og holdt den så godt som muligt op for sin nøgne krop. "Øøh... Oh.." Orderne var nærmest forsvundet og usikkerheden sprang frem i hende atter en gang, "Ikke for at være uhøflig, men jeg tror De er gået forkert" Fik hun fremstammet. Eller var det hende der var gået forkert? 

Det var de færreste forældre, der ville indgå aftaler om at mødes sent om aftenen eller om natten, så til tider var Cailen nød til at tage chancen og forsøge at aflevere barnet til nogenlunde normal tid. Men inden det var muligt, var han dog tvunget til at tage forbi det lokale badehus. Pengene var ikke små, men han havde ikke planer om at spendere de store summe for at klargøre drengen til hans nye familie. Derfor var de endt i badehuset. Eller næsten. De skulle lige ind først. Dog lod de til at støde på en mindre forhindring, som drengen blev ledt ind i det nærmeste omklædningsrum, blot for at blive forstenet over synet. "Hvad laver du, Louis?" brummede Cailen en smule utilfreds, som han var ivrig efter at komme ind i rummet, så han kunne lukke af for solen, der truede med at træde ind igennem de nærmeste vinduer. Drengen var mundlam, forstenet, som han pegede på kvinden foran sig.

Cailen fik skubbet drengen til siden, som han lod blikket vandre omkring for at finde kilden til drengens forvirring. Blikket faldt hurtigt på den næsten nøgne kvinde, som fumlede med sin silketrøje og forsøgte at dække sig selv til. "Hent et større klæde til hende" beordrede han drengen, som han skubbede ham hen i kurven ved siden af bænken for at fiske en kåbe op til hende. Drengen vidste dog ikke, hvad han skulle gøre med det, så han stirrede bare endnu en gang. 

Kåben blev hevet ud af drengens hånd, som Cailen var trådt længere ind i rummet og havde lukket døren efter sig. Han rakte det til kvinden, som han vendte blikket imod drengen og drejede hans hoved i den modsatte retning. "Det må De undskylde, han er stadig ung" undskyldte Cailen med et buk, som han dog ikke helt kunne lade vær med at kigge bare en smule selv. "Men dette.. er mændenes omklædning" indrømmede han blankt, som kvinden altså var gået forkert.

Det var slet ikke en situation som hun havde forventet. Hun stivnede i øjeblikket, da først drengen og derefter personen, som sikkert var barnets far trådte indenfor. En dreng i hans alder, kunne sikkert godt klare sådan et syn, selvom han stivnede ligeså meget som hun gjorde. Han havde helt sikkert heller ikke forventet dette syn, da han fik at vide at han skulle i badehuset. Børns tanker var så uskyldige og en nøgen kvinde krop var slet ikke uvant for dem, mon ikke han havde set moderens nøgne krop flere gange? Det var nok mere manden som kom efter barnet, men det at han havde barnet med gjorde måske situationen mere tryg for hende. Hun regnede hvert fald ikke at han ville tvinge hende til noget, med et barn i nærheden. 

Det var tydeligt at han havde mere action i sig end hun selv havde, for Lily stod nærmest stadigvæk for stenet og var ikke rigtig klar over hvad hun skulle gøre, andet end at forsøge og dække sig selv til. Men det hele skete på meget få minutter, og det hele gik så stærkt. Hun hørte godt deres stemmer og deres ord, og en lettelse drev ind over hende, som orderne fortalte at de ville hjælpe hende. De røde kinder fik lidt mere farve over hjælpsom hende, og et lavmælt tak forlod hendes læber, som hun vendte sig om for at ligge silkeskjorten på bænken og tage kåben om sig.

"Det er helt i orden, det er mig der har lavet en fejl og udsat deres søn for dette" At han undskyldte kom lidt bag på hende, for det var hende der havde sat dem i denne situation og måske var en nøgen krop uskyldigt overfor børn, men det var ikke sikkert at det var noget de nødvendigvis skulle se - og Lily så helst at det var et få tal der så hende nøgen. "Det må de meget undskylde." Lød det igen fra hende. Hun ønskede at kigge væk og ikke kigge manden i øjnene, men hendes opdragelse fortalte at hun altid skulle kigge en person i øjnene når de talte sammen, "Jeg ved ikke hvordan jeg kan begå sådan en fejl" Hun samlede sig tøj i favnen, "Jeg må hellere gå ind ved siden af" Der var en skam over hende, over at hun havde lavet sådan en fejl og udsat sig selv og andre for sådan en situation. Ingen kunne vide om han havde været så flink, hvis han havde været alene. Og pinligheden over at hun helt sikkert skulle se ham igen om lidt, når begge trådte inden for i baderummet.

Det var uventet, men velkommen, selvom Cailen skjulte det godt, som han hev kåben ud af drengens hånd for at række den til kvinden. Hun var tydeligvis ikke, hvor hun skulle være, men han beklagede sig ikke, som han blot nåede det syn han fik. Duften var uden tvivl menneske, som tøjet ikke dækkede for hendes duft, han fik det rene indtryk og måtte vende blikket bort for at skjule bevægelsen med sin tunge. Hun ville nok se det som en høflig gestus ikke at beskue hende, da hun valgte at lægge silkeskjorten og tog imod kåben. Han nikkede lydløst, som blikket hvilede imod drengen, der endnu ikke rigtig vidste, hvor han skulle placere sig henne i alt det her. Han var afventende, indtil kvinden fik dækket sig til.

Kvinden undskyldte for sin fejltagelse, som hun tydeligvis havde indset sin fejl med at hun havde valgt det forkerte omklædningsrum. Men ærligt.. så skulle de jo alle ind det samme sted, nok var det ikke det helt samme, men næsten. Nu havde Cailen bare fået en forsmag for, hvad der ville gemme sig under stoffet om lidt. "Vi kan alle tage fejl" forsvarede han med et nik, som han forlod kvinden og lod hende få fred til at samle sine ting. Inden han gik helt på afstand, vendte han dog blikket imod hende igen. "Men jeg håber på at se Dem derinde om lidt" sætningen var forstærket med hans evne, som han lod gassen slippe omkring sine hænder. Det var ikke til at sige, hvor stærk kvinden var mentalt, men det var et forsøg værd, hvis han nu gerne ville se mere til hende?

"Er det Deres første besøg i badehuset?" spurgte han stille, som han dog ikke forhindrede hende i at gå, hvis hun følte sig mere tilpas med det. De kunne jo altid tale sammen om lidt, når først de havde klædt om? "Pas på trinnet, så De ikke vælter på vej ud" han nikkede mod døren, som der var et mindre trin ind i rummet for at sikre sig at vandet blev indenfor.

Inderst inde vidste Lily godt at de alle skulle ende det samme sted når de ankom her, men hendes taktik, de få gange hun havde været her, havde altid været at tage et af de kar som stod alene, og frit fra det store fælles som stod i midten, og så lade sig dække så meget af vandet og sæben som muligt, så hun ikke følte at hun blev beskuet og begloet. 
Det hele handlet blot om hendes egne tanker, når hun var sådan et sted her. Det var hendes egen usikkerhed. Hun vidste godt at hun var en flot kvinde, men hun havde ingen lyst til at alle skulle se hende. Det var et fåtal af gange nogen havde set hende uden tøj. 
Hjælpen fra den unge herre og barnet var alligevel noget hun måske ikke havde regnet med da hun stod i situationen, men da kåben først kom på, blev hendes tanker lidt mere klare, da det afdækkede hendes krop. Hun havde bestemt gjort det samme, mod en anden, hvis det var omvendt. "Muligvis" Kom det roligt fra hende, med et lille smil at ane på hendes læber, hun var sikker på at de fleste havde tjekket op på den slags inden de gjorde noget. 
"Mon ikke?" Hun lod blikket vende tilbage på ham, som hun havde samlet sine ting. Hun fik en fornemmelse at det var det der skulle ske, at hun havde en trang til at mødes med ham derinde, på den anden side. 

Lily stoppede op inden hun trådte ud, da et sidste spørgsmål kom hendes vej, "Det skulle man tro, ikke?" Det var det bare desværre ikke, så hun burde have vidst at dette ikke var det rigtige sted for hende, men man kunne tælle hvor mange gange hun havde været her, på få fingre. "Tak" Hendes læber formede sig i endnu et af de små smil, og hun kunne godt mærke at hun hvilede lidt mere i situationen, nu hvor hun havde fået hjælpe og oplevet at han ikke ville hende noget ondt.
Lily forsvandt ud af døren og ind i rummet ved siden af, hvor hun lod sig placere på en bænk for at få alle tanker omkring situationen på plads. Der var stadigvæk en lille utryghed i hende, men det var bedre. Han havde af en eller anden grund virket beroligende på hende. 

Da hun atter en gang havde rejst sig fra bænken, fået sig tøj lagt på bænken og samlet tankerne kunne hun bevæge sig videre ud i badehuset, stadigvæk iført kåben som han havde rakt hende. 
Hendes blik gled langsomt rundt i det store lokale, og her var ikke så mange mennesker, hvilket hun også havde håbet på. Hun kunne frit vælge mellem et af de mange kar, og valgte da og så et af de lidt større. 
Hurtigt fangede hendes blik den unge fyr, som nu var kommet ud fra omklædningen og mon ikke også han hurtigt opdagede hende? Hun lod sin kåbe falde af, så hun kunne træde et skridt op i karret. 

Kvinden havde bestemt ingen grund til at skjule sig, men Cailen var udmærket klar over, at det var de færreste kvinder, der søgte badehusene for at blive begloet, selv hvis ganske få gjorde det, så holdt de fleste sig for sig selv. Hvis man søgte opmærksomheden så var man nok gået til det nærmeste horehus. Men det var ikke noget, som Cailen brugte meget tid på, særligt ikke når han befandt sig i Dianthos for at give drengen videre og derved slippe af med ham på børnehjemmet. Drengen var ved at nå en sådan alder, at han ville stille for mange spørgsmål og samtidig ville blive for fristende. For fristende til at holde hugtænderne fra vel og mærke.. Noget som Cailen gjorde sit for at skjule. Vampyrer var ikke en velanset art, men nærmere en forbrydelse.
Kåben faldt blidt omkring hendes skuldre, som Cailen overlod snoren til kvinden og i stedet valgte at gå på afstand for at give hende plads og tid. Det var ikke hver dag, at man farede vild i mændens omklædning og samtidig kom derfra uden at blive for skræmt over opførelsen. Det var selvfølgelig en facade, men én, som han havde arbejdet på i årtier efter hånden. Næsten århundrede. Han puffede drengen hen til bænken for at give ham et vink med en vognstang, så han kunne komme ud af tøjet og de kunne komme videre. Kvindens ord fik et smil til at brede sig på hans læber, som han dog forblev stum og nikkede i stedet. Måske gassen havde sat sine spor?

Cailen var forbavset over at finde ud af, at det ikke var kvindens første tur til badehusene. Mon hendes tanker var fyldt med al mulig andet end at finde vej til den rette omklædning? Han virkede overrasket, som han lo ganske let, men allerede lod hende gå ud af rummet. Der var ingen grund til at virke anmassende allerede nu, særligt ikke med drengen tæt. Han måtte lige afslutte en opgave, før at han begav sig videre til den næste. Eller sådan da.

De kom hurtigt ud af tøjet og ind i det store åbne rum. Cailen valgte bevist at gå langs med væggene for at undgå de store vinduespartier. Ville solen da bare snart bevæge sig længere ned på himlen eller så højt, at den ikke trængte ind ad vinduerne på samme måde.. Han mumlede lettere irriteret, som han dog lod blikket vandre omkring, på udkig. Imens at drengen fulgte lydigt med. Så snart at Cailen fik øje på kvinden stoppede han dog op, som han vendte sig imod drengen. "Vask dig af og mød mig senere i omklædning" beordrede han drengen, som han pegede i retning af et andet kar end det kvinden var ved at begive sig op i. Drengen lystrede uden indvendinger, som han forsvandt og efterlod Cailen med et let smil på læben. Han vendte sig mod kvinden og løftede hånden, som en slags hilsen.

Kursen var lagt, som han straks bevægede sig imod kvinden og trådte udenom den kåbe, som hun havde ladet ligge på jorden. Høflig, som han skulle forestille at være, valgte han at bukke sig ned for at samle kåben op og hænge den over kanten, så den ikke lå på jorden og blev våd. Samtidig trak han sit eget håndklæde af, som han havde bundet omkring livet for at lægge det ved siden af og bevæge sig op i selv samme kar, som kvinden. "De slap for skrækken?" kommenterede han med et drillende smil, som en svag hentydning til, hvordan hun havde set ud, da de var trådt ind i rummet. Det stod som malet på hendes ansigt, at hun måske lige netop havde frygtet et sådan sammenstød.

Hendes ønje fulgte manden og drengen, uden at lade det virke for åbenlyst. Hun havde oplevet en underlig følelse inde i omklædningen da hun stod over for ham, en underlig følelse som gav hende lyst til at mødes med ham herude, på trods af at hun var mere sårbar herude og måske helst ville have lagt alene? Men der var noget spændende over manden. 
Hun lod et lille smil brede sig på hendes læber, da hun oplevede hvordan han sendte barnet væk, og derved overlod barnet til sig selv, hvilket var en lille befrielse. Hun ønskede ikke at skulle tage hensyn til et barn, når deres samtale gled i mellem dem. 
Hun ønskede på et tidspunkt selv at få børn, men lige nu lå det slet ikke i hendes kort, og når hun gik rundt i byens gader oplevede hun ofte hvordan folk ikke opdragede deres børn og blot lod dem rende rundt, mellem store menneskeflokke uden pli. Men det virkede anderledes med dette barn, for ordre blev fulgt og barnet forsvandt. Et barn i hans alder kunne også sagtens klare at bade alene.

Vandet var behageligt varmt da hun først trådte ned i med fødderne, og langsomt lod sig glide helt ned under og lod den hvide skum, dække hendes nøgne krop. Da han først nåede hen til hende og karret var hun allerede forsvnundet under vandet, og et smil lod behageligt finde frem på hendes læber, da han stod ved hendes side. "Tak" Kom det roligt fra hendes røde læber, som han samlede kåben, som hun havde ladet glide af sig, op og hang den over kanten. 
Lily forsøgte at lade blikket søge væk, da han blottede sig selv som han stod der ved siden af. Alligevel kunne hun ikke undgå at møde hans blik og ikke mindst hans fulde nøgne krop, da han begyndte at tale til hende, "Det gjorde jeg, heldigvis tak" Han måtte alligevel undre sig over hvorfor det var endt sådan, da hun havde afsløret at dette ikke var hendes første besøg på stedet, "Jeg ved ikke hvordan det endte sådan" Lød det roligt fra hende, som hun søgte hans blik, "Jeg har blot mange tanker for tiden, jeg plejer ellers at være mere påpasselig." Sket var sket, og som han selv sagde så var hun sluppet med skrækken, selvom det måske ikke havde været den sjoveste oplevelse. Men nu lå hun jo alligevel nøgen i karret, til hans frie skue. "Kommer De ikke ned?" Et roligt og små drillende smil dansede på hendes læber.