dagens sol var begyndt at stå op og Rania var som altid tidligt på den med at komme til biblioteket. hun gik roligt nede på jorden mod biblioteket og havde en blok og kul i et net hun altid bar med sig. hun havde smukt gyldent hår og gyldne øjne. hun havde ikke meget at lave idag så hun valgte at gå tidligt til arbejdet. hun listede sig roligt ind og snuppede en bog. og sneg sig lydløst ud igen og satte sig foran biblioteket og begyndte at læse.
Rania var ikke en helt normal, i hovedet, elver men det tog hun ikke så tungt. hun anede det nemlig ikke og dem der fortalte hende det troede hun ikke altid på. hun vippede med føderne imens hun læste. hun nød denne morgen stilhed og ro der var over byen. hun så op fra bogen og ud på alle træerne. dejligt syn. Rania trak vejret dybt og begravede sit ansigt i bogen imens hun lukkede verden ude. folk kunne gå ind i hende uden hun ville opdage det. men det gjorde de jo ikke.

Rania havde en fin hvid kjole på med sløjfer på ærmerne og den var lidt bred ved hofterne for at hun bedre kunne bevæge sig i den. hun var jo elver og de var kendt for at være bevægelige i tøjet og kunne komme frem uden bøvl med tøjet.

Solen dukkede frem imellem de mange blade på træerne. Sitali løftede højre hånd for at skygge for solen, som hun dog bevægede fingrene frem og tilbage imellem solens stråler. Der var noget ganske betagende ved solen, særligt for en ørkenelver, der ikke var van til at se solen hver dag. Hun var på besøg i Elverly, faktisk for at mødes med Yume, men dagens stemme havde for det meste travlt, en af årsagerne til at de ofte mødtes i drømmene, men til tider ville hun også bare gerne mærke hendes varme direkte på sin krop. Men som dagene skred fremad, var der ikke mange håb for at mødes med Dagens stemme og denne dag, havde hun begivet sig udenfor for at trække en smule luft. Sihan havde hun efterladt hjemme ved Yume, for at kunne gå rundt i byen uden at blive henvendt til på grund af den sjældne Bhediya, der var hendes følgesvend igennem tykt og tyndt.

Selvom Sitali efterhånden var flere århundrede år gammel, så var hun stadig nysgerrig efter at finde ny viden og derfor fandt hun det naturligt at lokalisere biblioteket. Der kunne man finde alverdens historier og bøger om Elverly. Yume kunne fortælle hende alt, men hun ville også gerne opdage det på egen hånd. Derfor stod hun nu foran biblioteket og overvejede om hun overhovedet måtte komme ind. Hun trippede ganske let med foden, som hun kiggede sig omkring og fik øje på en fredelig sjæl med en bog. Bøger, lige netop det, hun selv var på jagt efter. Hun bevægede sig derfor stille hen imod kvinden, som de tynde stoffer slog omkring hendes krop og smykkerne raslede ganske let, når de ramte imod hinanden. "Undskyld mig, frøken?" spurgte hun spørgende og forsigtigt, som hun bestemt ikke ville forstyrre pigen. "Hvordan skaffer jeg en bog, som den De sidder med?" spurgte hun med et høfligt smil på læben, som hun nikkede imod bogen.

Rania hørte pludselig ordet bog. og kom ud af sin trance med sin læsning. hun så op og så der stod en smuk elver lige foran hende. hun grinte lidt da hun kun havde hørt. "bog, som den De sidder med" og det havde hun ikke fået meget ud af. "undskyld... jeg hørte ikke lige.... jeg var optaget i forhistorien" sagde hun og så ned i bogens gamle sider. de var lettere gule. Rania lagde en finger ind i bogen og lukkede den om fingeren.
Rania så på denne let beklædte efter hvor hendes tøj var mere varmt, hun havde sløjfer og blonder på tøjet. hun rejste sig med en elegant bevægelse og så på kvinden. brun hud. ihvertfald ikke en skovelver vis hun havde læst rigtigt om den race hun stod over for. Ørkenelver. hun smilte venligt og så mod biblioteket. "vil De gerne der ind?... de holder lukket lidt endnu" det sidste var faktisk hendes tanker hun sagde højt men hun vidste det ikke selv. hun troede hun tænkte dem men hendes sygdom gjorde hun sagde tanker højt. skulle hun få det at vide glemte hun det igen. så det var jo lidt problematisk ikke kun for hende men for alle andre.

Det var ikke lige faldet Sitali ind, at hun måske kunne forstyrre kvinden midt i en sætning, måske fordi hun var lidt for ivrig efter at få mere at vide om skovelvernes kultur. Hun var tydeligvis ikke derfra, hvilket den varme glød i hendes hud også var et tydeligt tegn på. Med en opvækst i ørkenen, så var det ikke overraskende, at huden blev mere brun i det. Derfor skilte hun sig også meget ud i mængden, som hun lod blikket hvile på kvinden ved bordet. Hun bemærkede godt at hun markerede den side, hun var kommet til. Så kunne hun altid fortsætte, når Sitali ikke længere forstyrrede.. "Det er mig, som burde undskylde for at forstyrre Dem, frøken" svarede hun med et dybt buk med hovedet. Hun havde stor respekt for skovelverne, selv hvis de ikke altid var enige om tingene, så kunne hun sagtens forstå deres ønske om at holde Elverly lukket. På samme måde var Thal'Elor også lukket af for omverdenen. Og skjult.

Der var en tydeligvis kontrast i deres påklædning, som Sitali tydeligvis viste mere hud end kvinden foran hende. Men hun var stadig interesseret i hendes påklædning. De gjorde tydeligvis tingene forskelligt i deres behandling af stof. Sitalis stof var mere gennemsigtigt, hvor Rania's var tæt vævet. Hun vendte dog blikket imod biblioteket, som Rania kommenterede på det. "Mere end gerne, ved De hvornår De åbner?" spurgte hun lettere spændt. Det var det oplagte sted at læse om deres historie og kultur, så hvorfor ikke starte der? Hun kunne jo ikke ligefrem opleve deres fortid på egen krop. Den mulighed krævede nok meget mere anstrengelse end at læse i en bog?

Rania så på denne smukke elverkvinde foran sig og grinte da hun undskyldt. "intet at undskylde, jeg var bare optaget i min bog." hun rejste sig elegant og havde nok tæt vævet tøj på men sådan gik andre elver her ikke helt som Rania. hun var bare glad for sløjfer og blonder på sit tøj.
Rania så mod biblioteket. "gerne om en times tid.... jeg kom bare i lidt for god tid igen" sagde hun og så på bibliotekets bygning. hendes gyldne øjne virkede fjerne i forhold til andre elvere her i elverly. noget specielt lå der i hendes øjne. noget der ikke sås så tit.

Rania så mod kvinden igen og smilte lidt."er der noget på biblioteket De specielt går efter" måske Rania kunne fortælle hvor det stod og hvad der måske stod. hun elskede og levede for biblioteket. hun holdte mere af det end noget andet i elverly,

Det havde slet ikke strejfet hende, at kvinden foran hende, kunne være fordybet i bogens mange sider. Havde hun tænkt over det, så havde hun nok spurgt hende en smule mere forsigtigt, fremfor at tale til hende, som havde de allerede en samtale kørende. Derfor kunne hun heller ikke lade vær med at undskylde bare en smule. For hun kunne ikke rigtig tillade sig at forstyrre nogen. Sitali hørte ikke rigtig hjemme der. Dog valgte hun at le ganske let over kvindens ord, måske de aldrig ville blive enige på det punkt, derfor valgte hun også at nikke, som hun accepterede ordene og tog dem til efterretning en anden gang. Skovelveren mundering var bestemt anderledes, men Sitali ville få det usædvanlig varmt i så meget tøj, fordi hendes kropstemperatur generelt var højere end andre elver arter.
Svaret på hendes spørgsmål fik hende til at sukke dybt, som hun skævede imod biblioteket. Hun havde lidt håbet, at hun kunne komme ind med det samme. Men at vente en hel time virkede uoverskueligt og som spild af tid. "Øv.." mumlede hun en smule utydeligt, som hun trippede let med foden. Hvad skulle hun fordrive den time med?

Det efterfølgende spørgsmål fik kort Sitali til at se lettere forvirret ud, som hun overvejede det nøje, men endte med at trække lettere fortvivlet i sit sjal. "Jeg ved det faktisk ikke, jeg vil bare gerne vide alt" indrømmede hun med et skævt smil. Var det pinligt, at hun faktisk ikke vidste hvor hun skulle starte?

Rania så på hende med nysgerige øjne og da hun kom med et øv grinte Rania lidt. ikke af hende men over at hun også gerne ville ind på biblioteket. hvilket hun jo godt kunne vis hun ønskede det. men det behøvede folk ikke vide. Rania smilte venligt og rejste sig elegant op. kjolen så tung ud men var faktisk ret let i stoffet. hun så mod biblioteket og da kvinden sagde hun ville vide alt nikkede Rania og sagde så stille. "alt.... det er meget. men måske jeg kan hjælpe med noget af det De vil vide. jeg er trodsalt elev på biblioteket." hun smilte og kom så med sin tybiske udsagn som kom efter en sætning. "med lidt for meget viden om bøgernes pladser måske" hun opdagede det ikke at hun sagde det men det gjorde jo heller ikke ondt at være uvidene om sig selv,

Rania smilte venligt. "jeg er forresten Rania." hun rakte hånden frem og holdte stadig fast i bogen med den anden hånd og håbede at hun ikke tabte den. hun vidste at viden var magt i nogle samfund men at vide alt... det var da lige at stramme den... var det ik?

Måske hun var for ivrig efter at kende sine artsfæller, eller bare dem hun delte nogle egenskaber med. Sitali var ikke just ligeså interesseret i mørkelver og bjergelver grenen af deres art. Men det hang unægteligt sammen med at hun sås med en skovelver. Dagens stemme, ikke at det var offentligt kendt endnu. Da det nok ville komplicere forholdet imellem deres arter. Alligevel fandt hun det nødvendigt at lære alt, uden at virke stødende. Sitali ønskede ikke at stikke næsen i andre folks sager, men ville gerne kende deres fortid og hvor  de kom fra. Men hun opdagede også sin fejltagelse, som skovelveren kommenterede, at der nok var tale om meget information. "Primært jeres fortid og hvor I kommer fra" rettede hun med et høfligt nok, som hun dog smilte til kvinden. "Kan man have for meget viden?" spurgte hun, som Rania gav udtryk for at hun måske havde for meget viden omkring bøgernes placering. Det måtte være nyttigt?

Kvinden præsenterede sig, som Sitali opdagede, at hun heller ikke havde gjort det. Derfor endte hun med at neje ganske let, som hun sendte Rania et smil. Endnu et smil. "Hyggeligt at møde Dem, Rania" hun mente det oprigtigt, som hun tog imod kvindens hånd. Ikke at hun normalt gjorde det. Der var bare forskellige skikke alle vegne. "Mit navn er Sitali Rhe'ol" præsenterede hun, som hun forsigtigt gav kvindens hånd et klem.

Rania smilte venligt og grinte lidt da hun fortalte hvad hun faktisk ledte efter mere eller mindre. Rania vendte sin bogs forside op og på den stod der. "Elvernes historie" hun så på hende som hun nejede og derefter klemte hendes hånd. "hyggeligt at møde Dem. måske jeg kan skaffe dem en bog inden åbentid. VIS.... De lover at aflevere den inden vi lukker. ellers for jeg ballade." hun ønskede ikke at få ballade. men hun kunne godt lig at folk læste. folk gik op i noget. og at folk faktisk ville vide mere end de gjorde.

Rania så på biblioteket og sukkede hele hendes eksistens var nærmest her. i biblioteket. alt andet glemte hun hurtigt eller kom ud i ballade med nogle fordi hun sagde sige tænker højt. Rania så mod Sitali ogville gerne vide om hun kendte nogle bøger som hun kunne hente eller om hun selv skulle finde nogle. "kender De nogle bøger De kunne være intrasseret i eller er det mere lidt af hvert"

Et gisp forlod Sitalis læber, som hun bemærkede titlen på kvindens bog. De havde altså de samme interesser? Hun kunne ikke helt lade vær med at le ganske let, som hun lod blikket vandre over omslaget. Det så gammelt og slidt ud, men det var stadig velholdt, så der var tydeligvis nogen, som passede godt på det. De gjorde altså deres job på biblioteket, for at bevare deres historie og ophav. Et glimt spredte sig i hendes blik, som hun løftede det fra bogen til kvinden i takt med at sætningen tog form fra hendes mund. Hun måtte låne en bog, før åbningstid? Så behøvede hun altså ikke at vende tilbage senere? "Jeg skal nok aflevere den tilbage i god tid" forsikrede hun Rania, som hun ikke ønskede at kvinden skulle få ballade bare fordi hun valgte at hjælpe en nysgerrig sjæl. "Måske jeg kunne læse ved siden af Dem?" spurgte hun stille, som hun respekterede det, hvis kvinden forestrak at læse på egen hånd og ikke tæt sammen med en anden.

Det var svært at vide, hvor hun skulle starte henne, så hun valgte at drage paralleler til sin egen historie, som hun hørte Rania's spørgsmål. "Jeg ved ikke hvad I kalder bøgerne her, men derhjemme, i Thal'Elor, har vi en bog med titlen Fortidens spor, måske I har noget tilsvarende?" spurgte hun søgende, som hun ikke rigtig kendte noget til bøgerne om skovelverens historie. Kun den de delte med de øvrige elvere eller resten af landet. 

Rania nikkede og troede på hende. da hun spurgte om hun måtte læse ved siden af hende grinte hun og nikkede. "selvfølgelig. jeg er ikke sært. så længe vi ikke for regn" sagde hun med et grin og så op på himlen. hun håbede faktisk ikke det begyndte at regne. da hun igen talte om hvad hun kunne tænke sig stod Rania lidt og pegede ud i luften som om hun talte eller læste usynlig skreft. men faktisk var hun igang med at  gennemgå de bøger om fortiden. hun havde den i hånden. hun var jo ikke en så gammel elver. så hun var intrasseret i fortidens ting. 
hun kom i tanke om en og så rundt for at sikre sig inden så hende liste ind. "vent her er snart tilbage." sagde hun og tog en nøgle op af lommen og åbnede så døren. hun listede ind og gik over til hylderne med fortidens historie. hun kiggede efter en bestemt. skovelvers fortid nutid og fremtid, vis hun ikke huskede forkert. Rania var sikker på den kunne bruges. den var skrevet af en skovelver. gammel og klog. og vidst også fremtidsseer. vis man troede på den historie om den elver der havde skrevet bogen.

Rania kom efter 11 min ud med bogen i hånden og lukkede hurtigt døren og rakte hende bogen. "tror du vil kunne lig denne. jeg ved selv at den har mange gode ting og fortiden." sagde hun og havde skimtet den engang imellem. men aldrig fået læst den færdig da hun så skulle aflevere den. den var meget tyk.