Massage af en skumfidus eller skulle man tro om igen?

Karma

Karma

Skuespiller

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 163 cm

Emilia 28.03.2022 14:22
Det havde været en hård weekend, der havde været mange optrædender og under den sidste forestilling, havde Karma fået godt ondt i sine skuldre. Det var en forfærdelig smerte, en smerte hun ikke kunne bide i sig og hun kunne godt mærke hun havde brug for og få gjort noget ved det. Men hvor? Hvordan? Selvom hun havde været i byen i snart to år, så kendte hun ikke så mange, hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, der var ikke meget og gøre, men en gammel dame havde åbenbart lagt mærke til hende. "Du skulle opsøge Deavás, men kald ham hellere skumfidus. Han er virkelig dygtig og skal nok få bugt med dine problemer." Normalt ville Karma ikke gå i det uvisse, men denne gang havde hun spurgt mere ind til det og fået at vide, at han opholdte sig på en sidegade til markedspladsen. Det lød lidt gustent, men hun havde intet og miste for hvad skulle en gammel dame dog ville ondt?

Godtroende som hun var, var Karma draget afsted mod sidegaden til markedspladsen og ved første mand hun så stoppet op. "Er det dig de kalder for skumfidus? Som skulle give en god massage?" Hun så på ham med nærmest bedende øjne mod det mørke hår og de intense øjne. Hun kunne virkelig godt bruge noget i hendes favør for en gangs skyld.

Deavás

Deavás

Videns Vogter

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2460 år

Højde / 184 cm

Dagen var endnu ung, derfor havde Deavás bestemt heller ikke forventet at den ældre dame, en meget yngre kvinde i forklædning, ville få bid allerede. Det var sjældent at folk ville begive sig ind i gyder og stræder, der umiddelbart virkede skumle og efterladte. Derfor var han overrasket, da han hørte skridt ikke så langt fra ham. Deavás blev dog stående, med ryggen imod muren, som han ud af øjenkrogen kunne fornemme kvindens skikkelse. Hun virkede ung. Al for ung og naiv tydeligvis. Ellers ville hun da ikke være gået derind på egen hånd. 

Skumfidus.. det måtte være damens måde at være sjov på. Han fnøs ganske let ved henvendelsen, som han lod blikket vandre væk fra pigen og langs gaden. Han skulle sikre sig, at der ikke var flere, som havde kurs imod dem. Først da, valgte han at vende blikket imod hende. Der hvilede et kontrolleret smil på hans læber, som han løftede det ene øjenbryn og lagde armene over kors, som han gik væk fra væggen. Hun kunne umuligt være særlig gammel.. "Jeg kan ikke tilbyde Dem en afslappende massage" startede han ud, som hun bestemt ikke skulle forvente, at han tog let fat i hende. "Hvis De mener, at De har brug for min hjælp, så vil jeg ikke høre ynk undervejs.. og så lover jeg, at De føler Dem så god som ny bagefter" forsikrede han hende med et nik, for at understrege sin pointe. 

Karma

Karma

Skuespiller

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 163 cm

Emilia 30.03.2022 19:25
Hans kropssprog... hans måde og tale på... det hele varslede fare. Alligevel var Karma naiv og godtroende, hun så bare på ham med et smil og nikkede vagt. "Det tror jeg godt jeg kan indordne mig under." Vel kunne hun ej, men hun vidste endnu ikke hvad det var hun sagde ja til, damen havde kaldt ham en skumfidus, så han måtte jo være sød og blid, selvom det bestemt ikke var de signaler han udstrålede, men man skulle vel ikke skue hunden på hårene? Han var vel sød nok, det var bare hendes paranoia der spillede hende et pus. Hun snakkede sig selv ned, gjorde alt for hun ikke tænkte så meget over det, hun ville ikke gøre ham sur, hun ville adlyde, hvis bare han ikke var i gang med og kidnappe hende eller sådan noget, så kunne det vel ikke være så slemt?

Deavás

Deavás

Videns Vogter

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2460 år

Højde / 184 cm

Pigebarnet havde ingen ide om, hvad hun lige var løbet ind i. Det værste var nok, at hun havde henvendt sig på egen hånd uden rigtig at vide, hvad det indebar. Deavás havde dog ikke de store problemer med at gribe bolden i luften og få noget ud af muligheden. Han lod dog blikket vandre ned over hendes krop, ikke tydeligt, men lettere diskret imens at hun talte til ham. Det var svært at fastslå, hvad hun brugte sine dage på, men hun virkede spinkel og forsigtig? Derfor var det også en smule svært at koncentrere sig om hendes ord, som han allerede var igang med at planlægge fremad. Han nikkede dog forstående til hendes ord. "Godt, så følg med" svarede han, som han løftede den ene arm og forsøgte at lede hende langs med bygningen og hen til den første dør på højre hånd.

"Hvor har De mest ondt?" spurgte han uddybende, da han jo skulle forestille sig at kunne afhjælpe hende med nogle smerter og derfor skulle han jo gerne vide, hvor han skulle koncentrere sin energi. Deavás åbnede stille døren ind til bygningen, som en længere gang åbnede sig op. Den drejede dog for enden, men inden var der flere indgange og døre. Det kunne minde om flere rum til behandling af patienter, men det var langt fra virkeligheden. Men der var altid et rum, som kunne passe til situationen, derfor gik de forbi to døre, før at han stoppede op foran den næste. "Foretrækker De liggende eller siddende behandling?" spørgsmålet var henvendt til hende, som han dog tog fat i håndtaget og langsomt drejede den om.

Karma

Karma

Skuespiller

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 163 cm

Emilia 31.03.2022 14:34
Karma sank en dyb klump, som hun fulgte med ham så godt hun kunne i hans tempo, hun var ikke særligt glad ved situationen og der hvor de gik, det virkede skummelt, men den gamle dame havde anbefalet ham, så der måtte vel være noget ved ham, måtte der ikke? Hun bed sig i læben som hun gik lige i hælene på ham, alle tankerne kørte i hovedet på hende, samtidig med hun gerne ville se det bedste i ham. Det var et svært dilemma, for på den ene side ville hun tro på det bedste, på den anden side var hendes krop ved og løbe skrigende bort. Det var så skummelt og absolut ikke hvad hun var vandt til, men det var jo bare en massage? Hun slog de mange tanker væk igen, skummelheden måtte komme ham til gode, han var hendes behandler!
Tankerne stoppede brat, da han spurgte hvor hun mest havde ondt, hun ville svare prompte så han ikke fattede hendes mistro til ham. "I skuldrene lige over skulderbladene. Det føles som om jeg har noget i klemme." Hun sagde det meget ærligt og prøvede og frembringe et lille smil, som hun stadig fulgte trop.

Der var stille mellem dem igen, til han stoppede op og spurgte til stillingen. Hun smilede let. "Liggende tror jeg." Hun bed sig i læben igen og så nærmest skræmt ud, som hun kiggede mod døren han var i gang med og åbne. Hun vidste ikke helt hvad der ventede hende og selvom hun tænkte det var massage, så virkede det bare ikke almindeligt, måske han var i nogens søgelys og måtte gemme sig lidt for virkeligheden? Hvorfor var det så skjult der hvor hun skulle have en massage? Hun rystede stille på hovedet, nu måtte hendes paranoia holde op, han var en hæderlig mand!

Deavás

Deavás

Videns Vogter

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2460 år

Højde / 184 cm

Der var uden tvivl noget ved Deavás, men slet ikke det som den unge kvinde forventede af ham. Han kunne sagtens udfylde en rolle, da det ikke var første gang, men hun ville nok ikke være i stand til at ignorere signalerne for evigt. Til den tid ville det dog være for sent at slippe væk. Når først han havde sat kløerne i én, så var der ikke rigtig noget vej ud, før at han enten var færdig eller hun måtte overgive sig helt. Deavás forventede dog ikke det store af pigebarnet, som hun virkede skeptisk og nervøs, men forsøgte at skjule det. Bare ikke særlig godt. Han lyttede til hendes svar, som han nikkede ganske let, som tog han det til sig. Ikke at det var væsentligt for, hvad der skulle ske. Men det var også interessant, at se hvor langt han kunne køre det ud, før at filmen ville knække for hende. "Jeg arbejder mig op imod Deres skuldre, så De kan blive varmet op først" forklarede han uddybende, før at han ledte hende væk fra gaden.

Der var ikke de store udfordringer ved hvordan hun ville modtage behandlingen, det handlede mest af alt om hvilket rum de skulle gå ind i, så de rette møbler var til stede i rummet. "Det lyder passende, for Deres smerte" svarede han, som han kunne se fordelen i at have hende liggende på maven. Han valgte derfor at skubbe håndtaget helt ned, som han skubbede døren op og fandt en fakkel for at tænde lyset i rummet. Der var ingen vinduer, men alligevel et naturligt træk, fra muren længst fra døren. "De kan hænge frakken bag døren" fortsatte han, som han gik ind i rummet og tændte lyset på bordet ved siden af den forhøjede madras. Så bevægede han sig hen til et andet bord, hvor han dyppede hænderne i noget vand, for at vaske sine arme.

Karma

Karma

Skuespiller

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 31 år

Højde / 163 cm

Emilia 06.04.2022 09:25
Han virkede professionel, som han sagde hvordan han ville varme hende op først, og det gav en ro i maven for Karma, der roligt fulgte med ind i rummet og hang sin frakke hvor han sagde hun kunne, hun gik helt ind i rummet og så rundt, det var... anderledes end hvad hun var vant til, men det virkede også spændende og hun kunne da måske få noget spændende ud af det. Om ikke andet, så havde hun ramt point of no return, hun var gået med ind og hun kunne ikke bakke ud nu. Hun tog en dyb indånding og vendte sig imod ham med et smil. "Skal jeg bare ligge mig eller vil du have mig til noget først?" Hun var ikke helt sikker på om hun skulle gøre noget, hendes kjole kunne åbnes bagpå, så der blev frit til ryggen og hun ikke behøvede og tage den helt af, det havde hun sørget for, da hun besluttede sig for og opsøge ham i det hele taget. 

Deavás

Deavás

Videns Vogter

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2460 år

Højde / 184 cm

Det var ikke første gang, at dæmonen havde været nødsaget til at udgive sig for noget han ikke var, derfor faldt det ham også ganske naturligt at indtage en ny rolle, som mulig massør. Ikke at han kendte erhvervet særlig godt, men han kendte kroppen ud og ind, så han kunne nok overbevise hende om hans troværdighed, før at hun ville være i stand til at fatte mistanke. Deavás lod heller ikke til at have travlt, da kvinden skulle have mulighed for at vænne sig til rummet, før at han ville komme tæt på hende. Derfor fjernede han roligt sin egen frakke og smurte ærmerne på skjorte op, så de stoppede lige før hans albue. Hænderne var vasket og klar, som han kiggede sig over skulderen for at få et glimt af hendes skikkelse. Hun virkede rolig indtil videre. 

Karma's spørgsmål fik ham til at vende kroppen mere direkte imod hende. Han overvejede kort hendes ord, som han lod blikket dale ned over hendes skikkelse. Det skulle være muligt at arbejde med hende, selv hvis hun beholdte tøjet på og det ville nok være med til at understøtte situationen og gøre det mere troværdigt. For hvor mange massører ville bede deres kunder smide al tøjet? "Har De mulighed for at sætte håret op, så De kan undgå at få olier i håret?" spurgte han søgende, ikke at han var bekymret for det, men en kvinde, af hendes stand, var muligvis ikke interesseret i at få olie på hverken tøj eller hår, så måske det var nok til at få hende til at foreslå noget andet end det hun allerede havde understreget. For han havde godt bemærket låsen bag på kjolen. "Ellers kan De bare tage plads" fortsatte han, som han gik hen til briksen, som han strøg fingrene ganske let over det bløde stof, der var lagt udover madrassen.

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2