Dagen var endnu ung, derfor havde Deavás bestemt heller ikke forventet at den ældre dame, en meget yngre kvinde i forklædning, ville få bid allerede. Det var sjældent at folk ville begive sig ind i gyder og stræder, der umiddelbart virkede skumle og efterladte. Derfor var han overrasket, da han hørte skridt ikke så langt fra ham. Deavás blev dog stående, med ryggen imod muren, som han ud af øjenkrogen kunne fornemme kvindens skikkelse. Hun virkede ung. Al for ung og naiv tydeligvis. Ellers ville hun da ikke være gået derind på egen hånd. 

Skumfidus.. det måtte være damens måde at være sjov på. Han fnøs ganske let ved henvendelsen, som han lod blikket vandre væk fra pigen og langs gaden. Han skulle sikre sig, at der ikke var flere, som havde kurs imod dem. Først da, valgte han at vende blikket imod hende. Der hvilede et kontrolleret smil på hans læber, som han løftede det ene øjenbryn og lagde armene over kors, som han gik væk fra væggen. Hun kunne umuligt være særlig gammel.. "Jeg kan ikke tilbyde Dem en afslappende massage" startede han ud, som hun bestemt ikke skulle forvente, at han tog let fat i hende. "Hvis De mener, at De har brug for min hjælp, så vil jeg ikke høre ynk undervejs.. og så lover jeg, at De føler Dem så god som ny bagefter" forsikrede han hende med et nik, for at understrege sin pointe. 

Pigebarnet havde ingen ide om, hvad hun lige var løbet ind i. Det værste var nok, at hun havde henvendt sig på egen hånd uden rigtig at vide, hvad det indebar. Deavás havde dog ikke de store problemer med at gribe bolden i luften og få noget ud af muligheden. Han lod dog blikket vandre ned over hendes krop, ikke tydeligt, men lettere diskret imens at hun talte til ham. Det var svært at fastslå, hvad hun brugte sine dage på, men hun virkede spinkel og forsigtig? Derfor var det også en smule svært at koncentrere sig om hendes ord, som han allerede var igang med at planlægge fremad. Han nikkede dog forstående til hendes ord. "Godt, så følg med" svarede han, som han løftede den ene arm og forsøgte at lede hende langs med bygningen og hen til den første dør på højre hånd.

"Hvor har De mest ondt?" spurgte han uddybende, da han jo skulle forestille sig at kunne afhjælpe hende med nogle smerter og derfor skulle han jo gerne vide, hvor han skulle koncentrere sin energi. Deavás åbnede stille døren ind til bygningen, som en længere gang åbnede sig op. Den drejede dog for enden, men inden var der flere indgange og døre. Det kunne minde om flere rum til behandling af patienter, men det var langt fra virkeligheden. Men der var altid et rum, som kunne passe til situationen, derfor gik de forbi to døre, før at han stoppede op foran den næste. "Foretrækker De liggende eller siddende behandling?" spørgsmålet var henvendt til hende, som han dog tog fat i håndtaget og langsomt drejede den om.

Der var uden tvivl noget ved Deavás, men slet ikke det som den unge kvinde forventede af ham. Han kunne sagtens udfylde en rolle, da det ikke var første gang, men hun ville nok ikke være i stand til at ignorere signalerne for evigt. Til den tid ville det dog være for sent at slippe væk. Når først han havde sat kløerne i én, så var der ikke rigtig noget vej ud, før at han enten var færdig eller hun måtte overgive sig helt. Deavás forventede dog ikke det store af pigebarnet, som hun virkede skeptisk og nervøs, men forsøgte at skjule det. Bare ikke særlig godt. Han lyttede til hendes svar, som han nikkede ganske let, som tog han det til sig. Ikke at det var væsentligt for, hvad der skulle ske. Men det var også interessant, at se hvor langt han kunne køre det ud, før at filmen ville knække for hende. "Jeg arbejder mig op imod Deres skuldre, så De kan blive varmet op først" forklarede han uddybende, før at han ledte hende væk fra gaden.

Der var ikke de store udfordringer ved hvordan hun ville modtage behandlingen, det handlede mest af alt om hvilket rum de skulle gå ind i, så de rette møbler var til stede i rummet. "Det lyder passende, for Deres smerte" svarede han, som han kunne se fordelen i at have hende liggende på maven. Han valgte derfor at skubbe håndtaget helt ned, som han skubbede døren op og fandt en fakkel for at tænde lyset i rummet. Der var ingen vinduer, men alligevel et naturligt træk, fra muren længst fra døren. "De kan hænge frakken bag døren" fortsatte han, som han gik ind i rummet og tændte lyset på bordet ved siden af den forhøjede madras. Så bevægede han sig hen til et andet bord, hvor han dyppede hænderne i noget vand, for at vaske sine arme.

Det var ikke første gang, at dæmonen havde været nødsaget til at udgive sig for noget han ikke var, derfor faldt det ham også ganske naturligt at indtage en ny rolle, som mulig massør. Ikke at han kendte erhvervet særlig godt, men han kendte kroppen ud og ind, så han kunne nok overbevise hende om hans troværdighed, før at hun ville være i stand til at fatte mistanke. Deavás lod heller ikke til at have travlt, da kvinden skulle have mulighed for at vænne sig til rummet, før at han ville komme tæt på hende. Derfor fjernede han roligt sin egen frakke og smurte ærmerne på skjorte op, så de stoppede lige før hans albue. Hænderne var vasket og klar, som han kiggede sig over skulderen for at få et glimt af hendes skikkelse. Hun virkede rolig indtil videre. 

Karma's spørgsmål fik ham til at vende kroppen mere direkte imod hende. Han overvejede kort hendes ord, som han lod blikket dale ned over hendes skikkelse. Det skulle være muligt at arbejde med hende, selv hvis hun beholdte tøjet på og det ville nok være med til at understøtte situationen og gøre det mere troværdigt. For hvor mange massører ville bede deres kunder smide al tøjet? "Har De mulighed for at sætte håret op, så De kan undgå at få olier i håret?" spurgte han søgende, ikke at han var bekymret for det, men en kvinde, af hendes stand, var muligvis ikke interesseret i at få olie på hverken tøj eller hår, så måske det var nok til at få hende til at foreslå noget andet end det hun allerede havde understreget. For han havde godt bemærket låsen bag på kjolen. "Ellers kan De bare tage plads" fortsatte han, som han gik hen til briksen, som han strøg fingrene ganske let over det bløde stof, der var lagt udover madrassen.