Et kort øjeblik lod den friske ørkenelver sine intense øjne spejde rundt i de varme omgivelser. Handelsbyen, var efterhånden blevet et stamsted for Nasir. Overkroppen var fri for tøj, eftersom han slet ikke behøvede det. Han var meget fri i sig selv, hvilket kun betød at han ikke var skamfuld overfor sin krop. Som han muntert traskede rundt på pladsen, stoppede han op henne ved en bod, som solgte silke. Selv forhandlede han med det, og kunne ikke undgå at betragte det store udvalg som salgsmanden tilbød. Øjnene gled hen over det ene stykke, efter det andet.

"Ganske lokkende... "fløj det interesseret, og halvt overvejende ud af hans mund. Nasir var dog ikke typen, som bare ville betale for det. Jovist så kunne han sagtens gøre netop dét. Men på den anden side, så kunne han også bare stjæle det. Der var nogle flotte silkestykker, som bestemt fangede hans interesse. På den anden side, så rumlede hans mave også, så det var nok en rimelig god idé at finde noget, at spise først. Han kunne altid, stjæle lidt ting og sager bagefter, og med et enkelt vink, vendte han rundt. Lod en metal ring svinge rundt på sin finger, og kastede diverse skæve smil rundt til de forbigående kvinder, og mænd. 

Han kendte absolut ingen i byen, også selvom han havde set mange før. Så var det altid navnet, han ikke var så god til, at huske. Men det behøvede han ikke bekymre sig om lige nu. Han lavede et kort stræk med skulderen, og satte kursen hen imod en bod, hvor han kunne få sig lidt at spise. Interessen om silkestykkerne glemte han ikke, men han ville først få styr på sin mave, og trang til mad, og noget at drikke. Godt nok var Nasir vant til varmen, men det betød ikke at en ørkenelver som ham ikke havde brug for drikkelse, og mad - fordi det havde han.

Det var med blandede følelser, at Sitali befandt sig i Balzera, det var et sted, hvor slaver var almen eje og hvor de fleste slaver var ørkenelvere. Det løb hende altid koldt ned ad ryggen, når hun så nogen af sin egen art, der var beklædt med lænker og halsbånd. Det var ganske enkelt frygteligt at se, netop fordi hun ikke forstod, hvorfor det skulle være nødvendigt at holde slaver. Men hun følte sig alligevel nødsaget til at se byen an, bare en gang imellem. Nok var det ikke tilladt for beboerne af Thal'Elor at begive sig udenfor byen, men hvordan skulle hun ellers holde øje med, hvordan deres art havde det? Ikke at hun kunne få sig selv til at kigge hver gang.

Men så længe at hun kunne lade en hånd hvile imod Sihan's pels, så følte hun sig også langt mere tryg ved at gå langs med deres mange gader. Der var ikke mange, som turde at komme tæt nok på til at komme i direkte kontakt med hende. Ikke så længe at den store Bhediya var hendes følgesvend. En af grundene til at han var med, det og så for selskabets skyld. Hun holdt en hånd imod hans bløde pels, som fingrene strøg imellem den bløde pels, imens at hendes blik spejdede omkring på markedet. Hvor mange slaver havde lagt arbejde i det, der blev solgt? Hun tvivlede ærlig talt på at dem, der solgte varerne, ville være i stand til at fortælle om tilblivelsen af deres varer. Hvordan stoffet blev lavet, hvordan frugterne blev høstet osv.

Pludselig bemærkede hun en ørkenelver i mængden. Med horn i panden. Hun overvejede for en stund at kalde på ham, men blev enige med sig selv om, at det måske ville tiltrække unødig opmærksomhed, som ikke ville falde i god jord et sted som i Balzera, der primært så deres art, som slaver. Derfor måtte det være yderst provokerende at se nogen vandre omkring uden slavehalsbåndet.

Tilfreds snuppede han en stor bid af brødet i hånden, og der gik ikke lang tid, før han fik drukket lidt vand også. Der var andre mere bydende drikkevarer, men det var slet ikke noget som fangede Nasirs opmærksomhed i øjeblikket. I et ganske muntert tempo traskede han lidt videre, og prøvede at ignorere de mange blikke, fra de folk som han kom forbi. Det var sikkert på grund af hornene i panden, eller også var det aftegninger rundt på hans overkrop. Han nåede akkurat et godt stykke hen, før de slangelignende øjne faldt på en ørkenelver. Uden at han ville fremstå som en eller anden klam idiot, som bare stod og stalkede hende, eller fulgte hende med øjnene, besluttede han sig for at holde afstand for nu.

Han løftede brødet op til munden, og bid et stykke af. Et skjult smil kom frem, eftersom han var ret sikker på at han ikke havde set den anden ørkenelver før. Det var ikke så tit, at man så ørkenelver, og selvom at han havde besøgt Thal'Elor mange gange, og lyttet til hvad medlemmerne af rådet havde at sige, så var det aldrig noget som tiltalte ham ret meget. Interessen var der nok bare ikke, hvem kunne vide om den ville komme. Han spiste lidt mere, og skruede låget af flasken af for at få lidt at drikke. Med afslappede skridt, satte han kursen hen imod ørkenelveren længere fremme"Du står ikke og ser søgende ud, vel?" han kunne ikke undgå at smile lidt. Nasir var slet ikke sikker på, om hun faktisk stod og ledte efter nogen, eller måske bare betragtede de handlende folk i byen.

Han puttede flasken ned i en af sine lommer i bukserne, og rakte en hånd frem imod hende. Det var vel høfligt at præsentere sig, før man kunne have gang i de mange samtaler. Han vidste dog bare ikke, hvor høflig, og imødekommende denne kvinde var. Dog kunne han ikke forestille sig andet. I hans øjne, havde han altid mødt og set ørkenelver, som altid var så imødekommende overfor andre. Selvom de fleste også var ret påpasselige. Imens han afventede svar fra hende, stak han den frie hånd ned i den anden bukselomme, hvor flasken med vand ikke var i"Mit navn er Nasir" præsentationen blev som den blev, han havde ikke tænkt yderligere over hvordan han skulle præsentere sig ellers.

Ørkenelveren havde tydeligvis ikke de store udfordringer med at bevæge sig frit omkring. Hun kunne heller ikke se nogen tegn på, at han skulle følge efter en specifik person, altså var han næppe slave for en af de handlende. Derfor kunne han næsten kun være på egen hånd. Det var rart at se nogen i Balzera, som ikke var tvunget til at følge ordre eller leve under usle forhold. Selvfølgelig kunne ørkenelveren have det svært i byen, når folk primært så dem som slaver, men han lod ikke til at være typen til at lade sig mærke af det. Derfor smilte hun også lidt, da han opdagede, at han var i færd med at slukke sin sult og tørst. Han var uden tvivl fri til at være sig selv. Derfor slappede hun også mere af, som skuldrene sank sammen og hun åndede lettet ud.

Sihan brummede en smule, da han godt kunne fornemme på ørkenelveren, at han havde kurs imod dem. Sitali valgte dog at holde sin hånd imod hans pels for at berolige det store dyr, men også for at sikre sig, at han ikke lige pludselig sprang frem imod den fremmede mand. Sitali så ham ikke som fremmed, ikke når de var af samme art. Derfor bredte der sig også et smil, som han endte med at henvende sig til hende. Hun virkede dog en smule uforstående overfor hans spørgsmål, indtil hun indså, at hun måske havde stirret lidt for længe på ham. "Det må De undskylde," startede hun forsigtigt, som hun bukkede hovedet let. "Det var bare befriende at se en ørkenelver på egen hånd uden halsbånd eller lænker" indrømmede hun stille. Måske hun havde kigget for meget på ham.

Da han dog alligevel valgte at præsentere sig selv, rakte hun hånden frem imod hans. Så meget havde hun da lært af skikkene over jorden. Ikke at de hilste på hinanden på den måde i Thal'Elor. Nasir, nej det navn sagde hende ikke noget. "Sitali Rhe'ol" præsenterede hun sig, med fulde navn, da hun var van til at gøre det. Selv hvis der ikke var tale om officielle begivenheder eller møder.

Det var først som Nasir var kommet tættere på, at han faktisk lagde mærke til det dyr, som stod ved hendes side. Det virkede ikke så venlig overfor ham, men han kunne godt forstå det. De fleste dyr, som fulgte deres ejere var meget loyale, og trofaste. De fleste dyr ville også sikre sig, at der ikke ville ske deres ejer noget. Med sit blik låst fast på hende, gav han hendes hånd et blidt klem, før han slap den. Den lille flaske han havde med sig, i sin bukselomme fik han fisket op, og drak en stor tår. Som han fik hørt hendes ord, og derimod også undskyldning puttede han flasken ned i lommen igen. Han så ingen grund til at undskylde, men tog alligevel imod den, hvis hun ville undskylde.

"Der er ingen grund til, at undskylde. Jeg havde kigget i lidt tid på dig også, uden at det skulle fremgå som stalker agtigt" han kunne ikke undgå at grine lidt over sine egne ord. Præsentationen fik ham til at tænke lidt. Det virkede som et navn han havde hørt før. Men han havde ikke set denne ørkenelver kvinde før. Navnet virkede bekendt, men Nasir kunne slet ikke sætte en finger på, hvorfra han havde hørt det. Dog efter ganske få minutter gik det op for ham, og han fjernede blikket fra hende, bare så han ikke stod og stirrede alt for meget. Det var ganske uhøfligt, og selvom han var en tyv som godt kunne udvise uhøflige manere, så mente han bestemt, at han havde sine gode grunde til at være høflig overfor denne kvinde.

Hans øjne fandt pludselig vej ned til dyret ved hendes side. Det virkede ikke som et farligt dyr, og dog, så kunne han sagtens tage fejl. Hovedet tiltede han lidt, og betragtede dyret med en særlig form for interesse. Skulle han bukke sig lidt ned, for at hilse på det. Eller skulle han stå oprejst, og fastholde sit fokus, og samtale med kvinden"Dit navn virker bekendt.. Jeg kan bare ikke lige huske hvorfra lige nu" måtte han indrømme, imens han fik puttet et lille skævt smil på sit ansigt. Med sin opmærksomhed på ørkenkvinden, stak han en hånd ned i den tomme bukselomme. Måske det faktisk kunne virke lidt stødende, at han ikke havde noget tøj på sin overkrop, men det ville han overlade til hende. Hvis hun havde noget imod det, måtte hun sige det.

Sihan var ikke bare et dyr, han var tværtimod Sitalis trofaste følgesvend, og samtidig stor nok til at hun sagtens kunne sidde på hans ryg. Denne dag havde hun dog ikke planer om at bruge Sihan, da hun gerne ville være i kontakt med jorden under dem. Én af grundene til at hun heller ikke havde stof omkring sine fødder. Der var noget ganske naturligt og behageligt ved at mærke sandet imellem tæerne. Varmen fra sandet generede hende heller ikke, som hun var van til det og sagtens kunne modstå det. Andre, der ikke boede i ørkenen, ville nok føle at deres fødder brændte, hvis ikke de havde noget rundt om dem. Bhediya'en ved hendes side var ikke overbevist om at manden, ørkenelvere, ville Sitali noget godt, derfor gav han også udtryk for det, med en ganske svag knurren. Sitali holdt ham stadig hen, som manden kom tættere på.

En let latter forlod hendes læber, som ørkenelveren gav udtryk for at have fulgt hendes bevægelser i noget tid. Han så da heller ikke værst ud selv, men dette var næppe det rette sted til at flirte så åbenlyst. Derfor lagde hun også let hånden op imod hendes mund, som hun fik styr på sin latter. "Jamen dog, jeg er smigret" svarede hun med et kækt smil, som hun ikke kunne dy sig. Manden virkede dog ganske ung, næsten som en lille dreng? Ikke at hun sagde noget af det højt, for det kunne sikkert godt støde ham eller fornærme ham. De unge blev så nemt fornærmet for tiden. Sitali mindes dog ikke at have set ham i Thal'Elor, så hun tvivlede på, at han havde opholdt sig længe i byen. Derfor måtte han jo være fri til at bevæge sig i Balzera uden at frygte for at blive solgt til den nærmeste herre i byen.

Sitali bemærkede Nasir's interesse for Sihan, som hun holdt en smule fat i det store dyr. Sihan var stor nok til at være højere end hende, hvis han løftede hovedet. "Jeg vil ikke anbefale at De rører ham, han er meget beskyttende overfor mig" sagde hun roligt, for at komme en eventuel katastrofe i forkøbet. Ingen af dem behøvede at få vagternes opmærksomhed i byen. Særligt ikke hvis de så blev ført til fyrsten. Ham havde hun allerede stiftet bekendtskab med én gang og det var nok. Hun virkede dog overrasket, da Nasir gav udtryk for at han havde hørt hendes navn før. Hun lo stille, som hun nejede ganske let. "Jeg er en del af Ældre rådet i Thal'Elor" det var ikke løgn, men også lidt en underdrivelse, eftersom at hun faktisk var leder af rådet, men det var ikke noget hun lagde særlig meget vægt på. Særligt ikke overfor andre, der ikke boede i byen.

Øjnene hvilede sig lidt mere på dyret ved hendes side, og det var faktisk heller ikke et dyr som han havde set før. Men det virkede ikke så farlig, men han havde skam hørt historier om, hvor påpasselig man skulle være. Især når det handlede om de lidt større dyr. Undrende løftede han et øjenbryn, over at hun holdt sin hånd foran hendes mund. Ville hun ikke udvise tegn på sin latter? eller måtte han ikke høre den. Måske der lå andre grunde, eller årsager som han slet ikke kendte til. Nasir fik roligt fat i sin flaske med vand, og drak en stor tår, som han kiggede væk i et øjeblik. Han ville nødig stå og stirre alt for meget på den kvindelige ørkenelver. Det var næppe særlig høfligt, og var han engang imellem typen som tænkte på gode manere.

"Det er en god ting, at have en følgesvend som er beskyttende. Han kender mig jo heller ikke, så jeg ville være beskyttende hvis jeg var ham" et lille skævt smil foldede sig over hans ansigt, og han vendte automatisk sine øjne tilbage på hende igen. Hendes stemme var faktisk meget god, den fik da ham til at lytte interesseret efter. Lige nu ville han nok have gang i andre ting, hvis det ikke var for hende. Men hendes stemme, og udseende var nok til, at han bestemt kunne tillade sig, at blive stående foran hende. Hendes latter smittede, som han selv grinede en lille smule. Det var meget rart for ham, at møde andre ørkenelvere, eftersom det meget sjældent skete. Ordene om, at hun var en del af det ældre råd, fik ham til at blinke lidt til hende. Ikke at han bevidst ville flirte med hende, men fordi han enlig bare havde lyst til at udvise lidt charme. Det blev dog til en anelse flirteri alligevel, som han lod de slangelignende øjne studere hendes ansigt en smule. Med vilje holdte han lidt afstand imellem dem, og det var kun på grund af Sihan, som var hendes følgesvend.

Han drak lidt mere vand, og puttede flasken ned i sin ene bukselomme igen"Så er det derfra, at jeg sikkert har hørt dit navn før. Dit ansigt, burde jeg have husket. Det er ikke et ansigt, med så fine træk man bare lige glemmer" det var sande ord, som han gravede lidt i sin hukommelse efter mindet, hvor han havde hørt hendes navn, og set hendes ansigt. Selvom han aldrig havde mødt hende før, så var han næsten sikker på at have set hendes ansigt. Eller havde det været en anden? Nasir blev lidt i tvivl, som han pludselig tillod sig at ignorere det lidt"Kan jeg tilbyde dig noget her i Handelsbyen" spurgte han høfligt, og lod et større bredt smil komme frem på ansigtet.

Det var svært ikke at dømme en bog på sit cover og Sitali havde muligvis en smule svært med ikke at dømme ørkenelveren foran hende. Hun kunne ikke lade vær med at undre sig over hans fremtoning. Han havde også en ganske særlig måde at tale på, som hun forsøgte at virke diskret i sin, så var det næsten som om, at han søgte opmærksomheden. Var det slet ikke farligt i Balzera? Hvor ørkenelvere blev solgt på hvert et gadehjørne. Nok var det en smule overdrevet, men altså, det var sådan mange ørkenelvere opfattede det. Særligt fra Thal'Elor. Hvor alt andet var fremmed. Forsøgte han indirekte at indikere, at han måske var farlig og Sihan gjorde klogt i at holde et vågent øje med ham? "Øhm." svarede hun en smule eftertænksomt, som hun ikke rigtig kunne se, hvad der skulle gøre ham farlig. Særligt ikke på åben gade og sammen med Sihan, der fortsat holdt vagt og sikrede sig at alle gik en stor bue udenom dem, eller særligt Sitali.

Humøret spændte bredt hos den unge ørkenelver, som Sitali straks opfangede, at han skruede charmen på og forsøgte at flirte hende. Ikke noget, som Yume ville bryde sig om. Men Sitali kunne alligevel ikke dy sig for at lege bare en smule med. Hun kiggede let væk, som hun dog søgte hans blik straks efter. Der var intet i vejen med at spille kostbar? "Du holder dig bestemt ikke tilbage med komplimenter og smigr" svarede hun med et drilsk glimt i øjet. Det blev bestemt modtaget med smil og tak, som hun nikkede ganske let. Hun bukkede, som hun havde præsenteret sig. Det var vel på sin plads at være en smule officiel, når hun nu havde bekendtgjort sin position overfor ham. "En rundvisning?" foreslog hun uden at skulle tænke over det særlig længe.

Hele hans fokus, og opmærksomhed var rettet på hende. Han havde heller ingen grund til, at kigge væk. Selvom han tydeligt godt kunne høre lidt larm, og stemme lidt længere væk fra dem. Det var virkelig rart for Nasir at møde en anden elver, selvom han nok inderst inde havde håbet på, at der ville være en elver eller flere i nærheden. Det brede smil voksede på hans ansigt, og han tiltede hovedet en lille smule. Hendes ord, lyttede han til, og fandt hendes stemme fangende på en eller anden måde. På den anden side, så havde hun en god stemme, som fik hans interesse til at vokse.

"Jeg kan godt stoppe med komplimenterne, hvis du ikke kan lide dem" lød det bevidst og ærligt fra Nasir, som han ikke kunne undgå, at grine lidt. De fleste han havde mødt, og kendte kunne godt lide komplimenter, så det ville overraske ham meget, hvis hun ikke kunne lide komplimenter. Det var nu heller ikke fordi, at han skulle oversvømme hende med komplimenter. Især når han ikke engang vidste, om hun var single, eller havde en partner. Efter lidt minutter flyttede Nasir sit blik væk fra hende, og betragtede omgivelserne en smule. 

En rundvisning var intet problem for ham, og han tog også forslaget med et større smil. Der var også en helt masse, at se i Handelsbyen, også små kroge, og steder andre måske ikke kendte til, eller havde set før"Lad os komme afsted så, der er skam en helt masse at se her i byen. Selv i kroge, og hjørner hvor man måske ikke bevidst havde overvejet at kigge" det var sande ord, og han lod sit blik hvile sig på hende kort. Begyndte at gå, og sørgede for at gå ved siden af hende, så de begge to kunne gå i samme tempo.