Faust var nu tilbage i Dianthos igen efter en længe pause, hvor han havde været langt omkring i landet, han var ankommet til byen i går og havde fået skrevet sig ind på en kro, så han havde et værelse, han havde set frem til at sove i en rigtig seng og samt noget mad nogle andre havde lavet og et kold krus øl til, det havde været lige så godt som han huske det, selvom han havde sovet godt var han vågne tidelig, hvor han var stået op og fået noget nemt morgenmad, inden han var tager ud af by for af jage, han var tager afsted med sin lang bue samt pilkoger, sit kort sværd ved den en side og sin lille kæmp økse ved den anden side og sin kaste knive som var skjule rundt omkring på kroppen, han havde hæld med sig, da han fandt en store flot kronhjort, han fik snige sig ind på den og affyre en pil, hvor han ramt den hvor han skulle, så den fik en hurtigt død, han valgt ikke at jage mere, da der lå en del arbejde i at få den slagte, han fik båndet forben sammen og bagben sammen, hvorefter han tog den over skulderne.

Han var nødt til at holde nogen pause tilbage til byen med denne her kronhjort, da den vejer godt til, da han endelig ankom tilbage til byen, gik tur til markedspladsen, da han vidste at der var mulig for at slagte dyr der, da bordet og til at hænge dyr op i var der, og igen var han heldig da stativ til at kun hænge dyr op i, til slagtning stod tom, han fik hængt kronhjort op i forbeneren, han rulle ærmerne op på sin skjorten og fandt en af sine kaste kniv frem, den var skarpe nok til at kun slagt med, han var klædt i en grålig skjorten og brun rejse bukser, håret havde han samle i en løs hestehale, han begynde af slagte kronhjorte.

Første skære han den op med et lang snit, så han kun få mavesæk og andre indvolde, inden han kun begynde på skind, hvis han kun få det pæn af, var det penge være, han havde ikke været i gang i særlig lang tid inden der begynde af kommer flere til pladsen, selvom sol ikke stå højt på himmel i nu, var det varm så der var en varm dag forude, der var hurtig nogle købe over angår skind på hjorte, men han vil ikke sælge det i nu, da han ikke havde fået det af i nu, han var i gang med det, men det tog tid og men skulle havde en rolig hånd, for ikke at ødelage skind, han så nu mere frem til at skulle i gang med kødet, da han havde en ide om at det er noget godt kød, så kronhjorte var nok ikke så gammel selbom det var stort.

Alicia var vågnet tidligt. Så tidligt at hun kunne stå op og nyde solopgangen. Hun var ikke udpræget syvsover, men det var heller ikke ligefrem normalt for hende at være oppe så tidligt. Hun havde derfor en del fritid, inden hun skulle mønstre i Lyset. Det var dog også lidt problemet; hvad filan skulle hun lige få tiden til at gå med? Hun havde aldrig været god til sådan at skulle finde noget fornuftigt at få tiden til at gå med. Var der noget hun manglede? En tanke slog ned i hende; det kunne være rart med et dyreskind, enten til at putte med eller til at have som et lille gulvtæppe. Det var dog nok endnu liiiiige tidligt nok at gå ned til markedspladsen. Jægerne plejede ikke at være tilbage endnu på denne tid. Med et suk fik hun rejst sig fra sengen og taget noget tøj på. I spejlet betragtede hun sig selv lidt, mens hun vrikkede med skuldrene. Selv når vingerne ikke var der, var det stadig en svær tanke at vænne sig til. Hun vidste stadig ikke, hvorfor hun var blevet sendt tilbage efter sin død, men det måtte tiden vel vise? Det var jo trods alt fordelen ved at være engel, hun ville ikke længere dø af alderdom, så tid var det, hun havde absolut mest af i øjeblikket. Tid, som hun i dette øjeblik, ikke anede, hvad hun skulle bruge på.

Da først Alicia havde fået tøj på - En rød skjorte, et par brune bukser og sine sorte støvler - gik hun ud ad døren og ud på gaden. Det meste af håret var ikke sat op, men pandehåret var samlet i en form for hestehale uden på det ellers løse hår i nakken.
Der var imponerende stille, bortset fra fuglenes kvidren. Hun var efterhånden så vant til larmen i gaderne, at det føltes virkelig underligt at være herude, når der ingen mennesker var.

Alicia havde gået lidt rundt på må og få et par timer, da hun endelig satte kursen mod markedspladsen. Der var allerede en del mennesker til stede - både købere og sælgere - og hun gav sig god tid til at kigge de forskellige boder igennem, indtil hun fik øje på en virkelig høj mand, der var i gang med at ordne en kronhjort, og hendes nysgerrighed var med det samme vækket. Hun satte kursen mod ham, men hun nærmede sig alligevel med rolige skridt for ikke bare at overvælde ham.
"Undskyld mig, hr., men når De er færdig med hjorten, ville De så være interesseret i at sælge mig skindet?" spurgte hun i en høflig tone, da hun var kommet tæt nok på til, at hun var sikker på, han ville kunne høre hende.

Han var godt i gang med at slagte kronhjorte, han havde nok været i gang i en lille time nu, han havde fået tager den indre organer, og var derefter begynde at skære dens skind af, det var der han skulle havde en rolig hånd, for han ikke fik det ødeladt det, ved at laver huller i det eller hvad der ellers kun ødelade det, han havde endda fået skaret skind af dens hoved, der havde været nogle over og ser på hans arbejde men ikke nogle som vil købe noget af ham, han var glad for at han havde rulle sine ærmener op til sine albue, for han havde blod næste op til albue og hvad han nu ellers havde op af sine arm.

Han lad godt mærke til at der kom en kvinde over til ham, lidt forsigtig synes han men hun kom over til ham, han stoppe sit arbejde og rette sig ud og vendt sit blik over på hende, "hej, og det kun jeg godt være, an på hvad de kun tænke dem af betale for det" sagde han og smiler rolig og begynde igen med at skære mere af skind af, udover det skulle han også vil, om hun vil havde skind på ben med og skind på hovedet, eller hvad hun kun tænke sig skind skulle være, "udover det kan de ikke fået skind med i dag, da det skal tør og behandles inden de kan få det" sagde han og kiggede på hende.

Han vidste godt at hun ikke havde købet det i nu men så vidste hun det, at hun ikke kun få det med i dag, eller det kun hun enlig godt, men det vil gå i forrådnelse efter noget tid og det tænke han ikke at hun vil havde at det gjorte, han fortsætte rolig sit arbejde med at skære skind af kronhjorte.

Alicia var nødt til at lægge hovedet en anelse tilbage, da manden rettede sig helt op. Han var jo endnu højere, end hun først havde troet! Ikke at det som sådan generede hende, men hun var tydeligt forbløffet, selvom hun fastholdt sit smil på læberne. Hans ord fik hende dog til at tænke lidt. Hun anede jo intet om skind, så hun trak lidt på skuldrene.
"Altså, jeg aner intet om, hvad skind er værd, så jeg tænker, at De bestemmer prisen? Det er trods alt Deres dyr, og det er Dem, der har fanget det" svarede hun høfligt. Mange ville måske se det som naivt, at hun bare sådan viste tiltro til en komplet fremmed, men Alicia havde ikke erfaring med, at jægerne var dem, der snød mest.

Alicia nikkede til mandens ord. Det gav egentlig god mening. En tanke slog dog ned i hende, da hendes nysgerrighed var vækket.
"Ville det være okay, hvis jeg så, hvordan man gør? Jeg har ærligt ikke forstand på, hvordan man behandler skind, så det ville være rigtig spændende, hvis jeg kunne få lov at se det?" spurgte hun så med nysgerrigheden strålende ud af sig.
"Jeg ville heller ikke have noget imod at betale på forskud" tilføjede hun så. Alicia var ikke klar over, om det normalt var kotymen at betale på forhånd, men det kunne vel ikke skade at give ham tilbuddet?
Som han fortsatte med at arbejde på hjorten, flyttede hun sig lidt, så hun kunne følge med i, hvad han lavede, men stadig på en afstand hvor hun regnede med, at hun ikke ville være i vejen.

Han lytte til det hun sagde og smiler svagt, her havde han god mulighed for at være en nar angår pris, når hun ikke selv har en ide om hvad hun vil give for det, han tænke sig kort om, "2-3 jade stykke" sagde han og kiggede på hende, det var jo en store kronhjorte, derfor var skindende jo også stort, så måtte han ser hvad hun synes om prisen på det, om hun gik med på den eller om hun synes at den er for dyrt, han genoptog sit arbejde med af skære skind af hjorte, "vil de behøver ben i skind eller" spurgte han og kiggede kort op da han sagde det, om hun vil beholder to af ben i skind, så hun kun binde det om sig på en måde eller hun heller vil havde dem ude ben.

Han hæve det en øjebryn, over hendes spørgsmål, det var han ikke lige blevet spurgte om før, han rette sig op og tør lidt sved af sin pande og kiggede kort rundt inden han rette sit blik mod hende og smiler svagt, "det kan de godt få lov til, men de skal bare være klar over at det tager nogen dage, før det er færdig behandlende" sagde han og kiggede på hende og begynde igen af arbejde, udover at han skulle havde skære resten af skindende af, skulle han også havde klar kød, så han kun sælge det, det tog også lidt tid, dog ikke lige så længe som det gør med at for skind af.

Han nikke kort til det hun sagde men at hun godt vil betale forude, "det behøver de ikke at gør, vil være sikker på at skind bliver godt, inden jeg vil sælge dem det" sagde han og kiggede kort op på hende, inden han fortsætte sit arbejde, han tog sig ikke rigtig af, at hun overvejet ham mens han arbejde, det var jo normal at man blev det, når man arbejde på en markedsplads.

Alicia var godt klar over, at hun tog lidt af en chance ved at stole på manden, men det var så kedeligt, hvis man gik og viste alle mistillid. Desuden virkede hans tilbud ikke til at være vanvittig dyrt, og hun nikkede derfor.
"Det er i orden. Og nej, jeg ville foretrække, det blev uden ben" svarede hun muntert og sendte ham et nyt smil.

Alicia fik store øjne ved mandens ord, og hun lyste nærmest helt op i glæde i ansigtet.
"Virkelig? Tak! Det er altså virkelig pænt af Dem. Og hvis De ikke har noget imod det, vil jeg gerne følge med i hele processen" svarede hun ivrigt. Hun tog dog sig selv i det og tog en dyb vejrtrækning.
"Jeg er altså ked af, hvis jeg overrumpler Dem sådan. Det er bare ikke ofte, jeg får lov til at overvære ting, jeg er nysgerrig omkring" sagde hun så med en undskyldende tone. "Mit navn er Alicia" tilføjede hun så, da hun kom i tanke om, at hun ikke engang havde introduceret sig selv. Hun havde været alt for optaget af mandens arbejde.

Alicia sendte manden et nyt smil ved hans ord, inden hun nikkede.
"Det sætter jeg altså pris på. Tak" svarede hun så. Hun fulgte ikke tæt med over hans skulder, for hun havde trods alt lyst til at give ham lidt plads at arbejde på, og hun ville heller ikke presse sig for meget på.

Han lytte til det hun sagde og smiler svagt og nikke som svar på det hun sagde, at hun foretrække skindet uden ben, det havde han godt en ide om, det gjorte de flest at det var ude men hun skulle havde tilbud om det, han fortsætte rolig sit arbejde og skar ben at skindet, så der kun var kroppen og hovedet tilbage i det, hvor han fortsætte med at renes skind for kød og fedt og hvad der nu kun være der, han kiggede kort op på hende da hun snakke til ham igen, han stoppe kort med at arbejde, hvis det var svært at skære skindet af var det endnu sværere at renes det, derfor stoppe han kort op for at lytte til det hun sagde men også for af svar hende.

"Det er så lidt og næ det har jeg ikke, så længe de ikke stå i vej og udover det er der meget venter tid i proces" sagde han som svar på det hun lige havde sagt, hvorefter han genoptager sit arbejde, han smiler af det næste men sagde ikke noget til det hun sagde, han havde dog hørt hende men han var tæt på at være færdig med at renes skindet, så skulle det bare tørre lidt i sol mens han fået klar kød der var på hjorte, alt skulle bruge på den, da han begynde på at skære kødet ud, rette han sit blik på hende for nu kraver det ikke lige så meget af ham, "det behøver de ikke af være og det er kun godt at de er nysgerrig" sagde han som svar på det hun havde sagt for lidt tid side, han smiler kort da hun sagde sit navn det var enlig lidt utrolig at han ikke havde sagt sit, "hyggelig at møde dem Alicia og jeg hedder Faust" sagde han og kiggede på hende.

"Det er ikke fordi jeg ikke vil giv dem hånd men tænke de gerne vil være fri for nu" sagde han og kiggede kort på sine hænder, der var smurte inde i blod og alt mulighed andet fra dyret, når han blevet færdig med at skære et stykke kød ud, lad han det fra sig, han havde ikke helt styrer på hvad de forskellig stykke kød hedder men han vidste hvilke der var de god af dem og hvordan man skære dem ud, "det er så lidt og det er godt at de gør det" sagde han som svaret på det sidste hun sagde til ham, han arbejde fortsætte videre med at skære kød ud, han havde ikke meget tilbage, så kun han kom videre med skindet men det skulle han tilbage på kroen hvor han boer, der kun han også sælge kødet til krofatte.