
Cole
Medejer af Skæbnens Tråde
Coles liv havde ændret sig rimelig markant efter at være flyttet ud af Livs hus, og ind med kun Dag. Armbåndet havde gjort hans vredesudbrud mindre ofte, og så var han også begyndt at lave noget han holdt af. Engang imellem følte han sig dog stadig som den lidt akavet bondedreng som var kommet til Dianthos.
Dag havde lovet at passe butikken i dag, som han var ude på nogle ærinder, og som hans øjne havde søgt butik ruderne, var han gået i stå, som han havde fået øje på en kvinde, eller nok nærmere hvad hun bar. En del af skørtet havde nogle meget detaljeret detaljer og blomster, og Cole havde stået i en lettere fascination og set på det.
Kunne han også godt lave det? Han ville frygtelig gerne prøve.
Han blev dog hevet ud af sine tanker, som en stemme i nærheden af ham virkede til at være henvendt mod ham. Han hev blikket væk, og fik øje på satyren der virkede til meget bevidst at have stillet sig ved hans side.
”Undskyld hva’?” spurgte Cole, som enden af sætningen fik den lidt mere bondske accent på sig, til trods for at hans klæder vidnede mere om en handelsmand end en bondedreng.