Farkrop og hele molevitten

Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Neutral

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 47 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 30.09.2021 22:04
Søndagaften var ikke den mest aktive aften for en kro. Alligevel var der da et par krogængere siddende rundt omkring på 'Stridsøksen'. Yorkgu selv var bag baren i dag. Den store kleppert af en ork med krigsar i ansigtet og på armene havde sit trofaste forklæde på og klud hængende i de store bukser, imens han skænkede øl til en af de mere faste krogængere. En menneskemand, der virkede mere blind end døv - og det sagde en del, for han råbte altid. Hvis Yorkgu skulle gætte, ville han mene, manden rent faktisk var racistisk. Orken havde i hvert fald hørt et par skældsord kommende fra dén retning. Derfor kunne Yorkgu ikke lade være med at fryde lidt over, at det virkede til at være gået ham forbi, at han var fast gæst på en kro ejet og betjent af en ork
"Jeg siger dig, Yorkie, trolde bør forvises til en ø sammen med alle de andre dårlige racer." Den mumlende stemme af menneskemanden kunne høres tydeligt, selvom Yorkgu decideret stod kun med baren i mellem dem.
"Carl, den er god med dig." sagde Yorkgu bare. Ingen grund til at starte en diskussion han alligevel vidste ville ende i en cirkel. Derfor rakte han bare det fyldte krus og gik videre, væk fra Carl.

Der var dog ikke meget at lave i kroen, derfor Yorkgu gav sig til at pudse glas. Der var et par andre på arbejde. En fejede gulvet og en anden gjorde rent bagi, så der var ikke andet at lave. Yorkgu var bag baren, klar til at gøre velkommen til nye, mulige gæster. Hvis der altså kom flere i dag.
Eclipse Gwaudin

Eclipse Gwaudin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 176 cm

Tatti 13.10.2021 15:56
Normalt plejede Eclipse ikke at tage Stridsøksen. Det var altid det halve svin han havnede på, men han havde drejet forkert ned ad en gade og var endt her foran denne kro. Det rumlede da lidt i hans mave, så måske han kunne få sig et måltid herinde. 

  Det var stadig kun en uges tid siden at han og Matthew var kommet tilbage til Dianthos, og som altid var Matthew godt i gang med at arbejde. Hvilket gjorde at Eclipse var meget overladt til sig selv det meste af tiden, og samtidig havde utrolig meget tid på hænderne. Så han havde egentlig bare vandret rundt i kvarteret, og suget al information ind til sig han kunne få om Dianthos.

Eclipse trådte ind i varmen, og blev mødt af duften af både mad og alkohol. Der var ikke mange herinde i dag, og han tænkte om det måske var grundet det halve svin som træk kunderne til sig. Han bemærkede den højtråbende mand, men valgte at ignorere ham gik hen til baren. 

  Hans blik landede med det samme på orken, og betragtede ham med et lille kækt smil. Han så da meget sød ud. Eclipse havde ikke mødt mange orker i sit liv, ikke af hvad han kunne huske. Men han havde tit en forestilling om at de så barske ud.. men denne ork havde noget mildt og venligt over sig. 
  "Har I noget mad på menuen du kan anbefale?" Hans øjne landede på hænderne der var ifærd med at pudse glas. 
Eclipse Gwaudin Elizeph || 29 år || Hukommelsestab

Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Neutral

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 47 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 13.10.2021 22:08
Det var ikke gået Yorkgu forbi, at der kom en spritny kunde en. Han havde kigget derover, da lyden af døren kunne ses. Ikke den grimmeste krogænger i hvert fald. Tværtimod faktisk. En overraskende køn mand. Han fik sikkert samtlige kvinder på en kro som denne - eller mænd, hvis nu denne nye kunde slog til den side. Yorkgu var alt andet end fordomsfuld. Som ork havde han ikke megen frihed til at have fordomme. 
Derfor, da en tydelig spørgsmål rettet til Yorkgu skete, nikkede han til den halvblinde Carl og forsvandt fra ham. Carl lagde ikke mærke til det. Den alt for beruset mand fortsatte sin gentagende brokken over alle racer, der ikke var menneske. 

"Køkkenet laver en god fiskesuppe. Hvis det frister dine smagsløg, ven?" Yorkgu var overraskende venlig. Både i sin kropspostur og toneleje. Han var åben med kroppen. Armene afslappet langs side. Den tydelige vom hængende over forklædet. Det venlige smil på det arret ansigt. Den rolige tone i den dybe stemme. 
Hænderne skiftede, så kun én havde om glasset. "Jeg kan byde på en øl til starte med? Den første på huset." Nogle gange skulle nye kunder lokkes med lidt gratis. For at de blev og kom tilbage. Og denne mand virkede ikke bekendt for Yorkgu. Og noget sagde ham, at et ansigt som dette ville krofatter af en ork da huske. Det var sjældent, at kønne ansigter kom ind på Stridsøksen. Ikke umuligt, blot meget sjældent.
Eclipse Gwaudin

Eclipse Gwaudin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 176 cm

Tatti 30.11.2021 13:05
Eclipse hvilede hovedet på sin hånd ind over disken, i det den venlige ork talte til ham. Fiskesuppe lød da ikke alt for galt, og det ville mætte ham. Suppe var også god på de lidt køligere dage som i dag.
  "Jeg snupper en fiskesuppe, og gerne med en bid brød til." smilede han charmerende, og så den anden lige i øjnene.

 Han havde det med at skubbe folk en smule udover deres "comfort zone" i form af at holde sit blik lidt længere end normalt, hele tiden se dem i øjnene, og måske være en anelse for flirtende i sin tone og sit kropsprog. Eclipse prøvede dog at holde lidt igen, men hans blik hvilede altid på folk som han snakkede med, og ofte bemærkede han at folk slog blikket ned, eller kiggede til siden for ikke at holde den lange øjenkontakt. Han forstod det ikke, men fandt det morsomt. En hyggelig leg at lege. 

Da orken nu tilbød ham en øl på huset, prøvede han at gennemskue den anden. Flirter han, eller er han bare serviceminded..? Han fugtede hurtigt sin underlæbe, og tog plads på en stol ved baren, sådan så han var i nærheden af orken. 
  "Tak skal du have. Det er meget venligt af dig." Han blinkede til ham, "Det siger jeg ikke nej til." 
Eclipse Gwaudin Elizeph || 29 år || Hukommelsestab

Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Neutral

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 47 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 01.12.2021 17:26
Et hurtig nik blev givet til manden for an ham, før Yorkgu drejede overkroppen rundt. "En fiskesuppe! To skiver brød til!" råbte han til køkkenet bag sig. Der var kun en derinde og kroen var ikke berømt for deres mad. Ingen kroer i den nedre del af byen var. Man kom herned for at drikke, ikke spise. Alligevel var der en kok til at lave visse småretter. Fiskesuppe var en af disse.
Med profilen til kunne manden se mere af Yorkgus ansigt. Guldringen i øret. Den uglede knold. De svage stubbe. De mange ar i ansigtet og ned af hals og skulder. Og ja, selvfølgelig ville han også kunne se overarmen fra siden også. Orker havde tykkere hud, så ingen grund til lag på lag af beklædning. Derfor var krofatter også oftest at se i en ærmeløs top frem for mere. I dag var ingen undtagelse.

Med blikket tilbage på kunden foran sig begyndte Yorkgu selv at skænke den gratis øl til ham. Krofatter lagde da mærke til det længere blik på sig. Der kom rigelig med særheder på kroen til, at Yorkgu ville nævne det. Derfor opførte han sig normalt. Kiggede ned for ikke at flyde øl over, overrakke øllen og kigge tilbage op på manden. "Kun idioter og alkoholallergikere siger nej til det," sagde Yorkgu med et halvt smil og blink i øjnene. Typisk ville man se de kvindelige bartendere flirte med folk. Og nu ville Yorkgu ikke kalde, hvad han gjorde nu, som flirten. Nok snarere venlighed. Men krofatter var ikke fremmed for de mænd, der hellere ville have flirten fra en mandlig bartender end en kvindelig en af slagsen. Det gjorde ham intet. Som ork var der ikke meget plads til at være efter andres valg i livet. Også selvom det at være ork ikke just havde været et direkte valg fra Yorkgus side. "Jeg er Yorkgu, men du kan bare kalde mig York. Venner kan kalde mig Yorkie." Så kunne manden selv vælge, om han allerede nu ville være ven af krofatter eller ikke.
Eclipse Gwaudin

Eclipse Gwaudin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 176 cm

Tatti 01.12.2021 17:48
   Eclipse sad og pillede ved lædersnørrene der hang fra hans skjorte imens Yorkgu bestilte maden til ham. Han kunne mærke som han sad der at maven var begyndt at brokke sig en smule - heldigvis kunne han som dæmon gå i lidt længere tid uden at føle sult, men nu var den altså ved at være der. Så han var da spændt på hvordan maden var som et sted som dette. 
   Han så ikke rigtig nogle andre kunder sidde at spise, så kun tiden ville vise om han en anden god gang ville bestille mad fra Stridsøksen igen. 

  Nu fik han også set ordentligt på alle orkens detaljer. Guldøreringen fik ham til at trække på smilebåndet. Det klædte ham, og det stod godt til den rodede hårknold. Og så var der armene. Uha, hvis der var noget der kunne tiltrække Eclipses' opmærksomhed, var det et sæt gode arme. 
  Eclipse lænede sig lidt tilbage fra bordet for at give orken plads til at skænke ham øl. I et kort sekund fangede han hans duft - en blanding af en god dags arbejde, men også noget andet han ikke lige kunne sætte finger på.. men det var ikke dårligt. 
  "Ahahaa, Det giver jeg dig ret i." han lod som om at han ikke lige havde siddet og duftet til orken foran sig, og blinkede triumferende til krofatteren. Han tog et godt tag om kruset inden han tog en slurk af øllen, "Ahhh! Det gør godt med en dejlig kold øl. Tak skal du have." Han smilede charmerende, men prøvede også at se smart ud. 

Det overraskede ham at krofatteren præsenterede sig selv uden at Eclipse behøvede at spørge først. Men måske denne slags kro godt kunne lide at være på venskabelig front med sine kunder? Det var jo også en meget god taktik for at få folk til at komme igen. 
   "Yorkie." Han smilede, "Det er kært. Jeg hedder Eclipse." Han tog et nip af sin øl igen - han ville helst ikke blive for mæt af det inden hans mad nåede at komme, "Ejer du så Stridsøksen?" Spurgte han nysgerrigt. 




Eclipse Gwaudin Elizeph || 29 år || Hukommelsestab

Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Neutral

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 47 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 12.12.2021 16:34
Fordi Yorkgu havde andet at se til og var gang i andet, lagde han ikke mærke til kundens kiggende blik. Hverken rettet mod øreringen, håret eller overarmene. Igen, nu var krofatter ikke vant til at tiltrække kunders opmærksomhed på den gode måde. Fik han blikke, var det oftest for at starte slagsmål. Når nogle blev fulde og beruset, viste de deres sande farver. Og manges sande farver var, at orker ikke var deres favoritter. Bare ærgerligt, at Yorkgu ejede stedet. De kunne intet gøre, hvis han med dem ud. Ikke andet end at sidde i rendestenen og være mugne.

Øllen blev skænket og en ny blev sat igang. Ikke til en kunde, men til ham selv. Igen, Yorkgu ejede stedet. Ingen stoppede ham fra at drikke en øl eller to på sine vagter. Han var jo en ork. Han kunne holde til noget.
Et smil blev givet til Eclipse. Valget var blevet taget. Han var Yorkie og dermed var Eclipse allerede blevet en ven. "Det gør jeg skam, ja," sagde Yorkgu med tydeligt stolthed i stemmen. Det var de færreste orker eller bare mørkrelateret væsener, der kunne gøre noget ud af dem selv, men her var Yorkgu med ejet sted i hovedstaden. Han havde gjort det pænt godt, hvis man spurgte ham. "Skål for det, Eclipse." Øllen blev hævet, forventende at blive stødt fra Eclipses øl. 
Eclipse Gwaudin

Eclipse Gwaudin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 176 cm

Tatti 29.01.2022 20:12
Eclipse beundrede den anden. Han vidste godt at det ikke altid var nemt at føre sig frem her i livet hvis man var anderledes, og der var Yorkie ingen undtagelse. Men se bare, han havde sin egen kro, og det lod til at gå ham vel. 
"Det må jeg nok sige." sagde han forundret, men stolt på den andens vegne. Med en glad bevægelse imødekom han den andens skåleri. "Ja, Skål skåål!!" sagde han glad, med et lille grin inden kruset mødte hans læber. Skummet havde sprøjtet en smule over bords, og ramte hans fingre. 

Orken virkede rigtig flink, så Eclipse kunne godt forstå hvis der kom mange og besøgte stedet, men der var selvfølgelig også splittede meninger omkring dem som var anderledes. Eclipse kiggede lidt rundt i kroen med et undersøgende blik, før det igen landede på kroejeren, "Det virker som en stille aften i dag." Eclipse prøvede at få Yorkie til at fortælle om sin kro, uden egentlig at spørge ham direkte. 
Eclipse Gwaudin Elizeph || 29 år || Hukommelsestab

Yorkgu

Yorkgu

Krofatter

Retmæssig Neutral

Race / Ork

Lokation / Dianthos

Alder / 47 år

Højde / 189 cm

Beanstalk 08.02.2022 21:22
Der var i hvert fald ikke kedsomhed eller gab afgivende fra Eclipse. Skønt deres samtaler knap nok var et kravlende barn, havde Yorkgu ingen lyst om at forlade den allerede. Heldigvis var der ikke mange kunder tiltrængende en genopfyldning, så krofatter kunne bruge ekstra tid på individuelle kunder - og nye venner. 
Deres skål skete og mødet mellem deres krus fik øllet til skumme og bruse blidt over begge deres krus. Skum landede på begge deres hænder. Yorkgu, som værende en krofatter, var vant til det lille skyld af øl på daglig basis. Han kom op på sit private kroværelse lugtende af øl og i nogle tilfælde badet i det. Derfor gjorde det ham intet. Men det ramte også Eclipse, hvorfor den grønhudet krofatter tog sin klud og blidt tørrede Eclipse hånd. Den var ikke så beskidt endnu. Ikke mange glas var blevet pudset med den endnu.

"Der bliver solgt lidt, men du har ret. Jeg har oplevet en proppet kro," Kort lænede Yorkgu sig ind og snakkede det næste lidt mere lavmælt. "Nogle gange foretrækker jeg de stille aftener. Mere fokus på hver kunde, mindre chance for slagsmål blandt kunder og i nogle tilfælde os ansatte." Det krævede ikke en vismand at forestille sig, hvordan Yorkgu nemt kunne blive draget med i et slagsmål og diskussion, skønt han var ejer af Stridsøksen. Personer drak sig modige. Hvis ikke de allerede var det, var Yorkgu indehaveren af den midlertidige eliksir, der kunne få selv den mest sky til at få midlertidige hår på brystet.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal Administrator
Lige nu: 1 | I dag: 6