Den her by er forvirrende!

Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 22.06.2021 09:25
Sted: Gaderne i Dianthos 
Tid: Eftermiddag
Vejr: Bagende solskin og varmt
Omgivelser: Alverdens godtfolk i Dianthos


Solen stod højt på himlen, som den unge kvinde gik igennem byens gader. Det var ikke hver dag Lianna var i Dianthos, langt fra faktisk, og oftest var det i selskab med et eller flere af sine familiemedlemmer. Denne gang var hun dog taget afsted alene, hun skulle jo trods alt bare ind til markedet og se efter noget nyt stof til en kjole, en tur hun mente at kunne klare alene.
Hesten var blevet bundet til en pæl udenfor byen, og efter at have sikret sig at den havde vand nok til rådighed var hun gået rask afsted mod markedspladsen. Lyden af folk der talte og den velkendte lugt af dyr, skind og alverdens madvarer ledte hende da også hurtigt på rette vej, og efter at have kigget nysgerrigt på et par boder med skind og spist sig mæt i pandekager, fandt hun hvad hun ledte efter. Den lille bod så ikke ud af meget sammenlignet med de større boder med meget finere og mere farvestrålende stoffer, men Lianna var trods alt hverken adelig eller på anden måde fint på den, hendes tøj skulle bare være praktisk og helst i så naturlige farver som muligt.

 

Efter at have købt hvad hun behøvede, så hun sig lidt omkring ved de andre boder på markedet. Der var folk fra nær og fjern med alverdens handelsvarer, men sommeren var jo også højsæson for de omrejsende boder ved markederne. Om vinteren var der langt færre folk her, der var det kun de få lokale boder, jægerne med deres kød og skind og en gang imellem nogle musikanter eller andre optrædende. En pludselig bevægelse langs hendes ben og lyden af folk der råbte og kom løbende fangede hendes opmærksomhed. Fra de få ord hun nåede at opfange samt følelsen af noget der strejfede hendes ben, regnede hun hurtigt ud at det måtte være et dyr der var sluppet løs under en handel. Hun så sig omkring for at se om hun kunne regne ud, hvad retning dyret var løbet i, og et virvar i udkanten af menneskemængden på markedspladsen gav hende grund til at tro, at det måtte være den vej. Med hastige skridt og et opmærksomt blik fulgte hun sporet, og lidt nede af en vej fik hun øje på en bevægelse der passede på størrelsen af dyret. Skikkelsen drejede om et hjørne, og et til, og Lianna fulgte hurtigt med. Det korte sekund hendes øjne havde sluppet dyret var dog nok til at det var forsvundet ud af syne, og selvom hun stod et øjeblik og så sig omkring var der ikke længere noget spor af det lille dyr. Med et suk gjorde hun sig klar til at gå tilbage mod byporten og drage hjemad, men... Hvilken vej var hun kommet af? Forvirret så hun sig omkring, alle de her gader lignede jo hinanden! Hun forsøgte at gå efter lyden af markedet, men efter at have fulgt den rundt om et hjørne ned af en vej, blev lydene hun havde gået efter blandet med lyden af fulde mennesker i kroen, den bankende klingen af metal fra smedjen og de generelle lyde af folk i gaderne. Hun måtte indse at hun var faret vild, og det ville ikke nytte meget at gå rundt på må og få, det ville bare gøre situationen værre. Hun måtte lægge en plan, men den bagende sol var nok ikke det rette sted at gøre det. Et stykke længere fremme var der skygge, og hun satte sig ned  med ryggen mod en husmur, med et lille suk. 

Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 22.06.2021 11:16
Det var både en velsignelse og en forbandelse med tidlige vagter. Det gode var, at man typisk fik tidligere fri, det mindre gode var, at man oftest var komplet udkørt tidligere. Det gjorde det bestemt ikke bedre, at den bagende sol så gjorde det ulideligt varmt samtidig. Som kentauren gabende og med missende øjne mod solen gik gennem Dianthos, var det som om, han egentlig ikke holdt øje med, hvor han gik hen, men egentlig bare lod hovene føre sig mod et bestemmelsessted af sig selv. Den store skikkelse medførte, at folk mere eller mindre flyttede sig af sig selv for at lade ham komme til.

Mikas var iklædt en simpel, hvid skjorte. Han havde droppet de mere naturrige farver i heden i håb om, at det ville hjælpe bare lidt. Det kulsorte hår og den brune pels (der dog heldigvis var blevet sommerpels) gjorde dog sit for at tiltrække varmen, så der var stadig små svedperler at se på hans pande.
Ved livet af menneskekroppen sad et bælte, hvor et langsværd sad. En rem om hestekroppen, fastgjorde den bagerste del af sværdet, så det ikke bare hang og flagrede. Om halsen hang en amulet, der tydeliggjorde, at han var en del af Lyset.

Som Mikas egentlig blot gik i sine egne tanker, var der alligevel noget, der fangede hans opmærksomhed ud ad øjenkrogen; når man selv oftest var som en fisk ude af vand, var det imponerende nemt at genkende dette hos andre. En ung kvinde havde søgt ly i skyggen, og for Mikas var det ganske tydeligt, at hun ikke var fra byen. Hun så dog som sådan ikke ud til at være i nød, men det kunne vel aldrig skade at spørge? På den anden side var det nok en kende intimiderende, hvis han bare sådan nærmede sig? Han var dog pinligt bevidst om, at han var nødt til at tage en beslutning, som hans skridt stadig bar ham nærmere kvinden.
"Undskyld mig frøken, men skal De bruge hjælp?" spurgte Mikas så den rødhårede kvinde. Hans stemme var overordentlig blød og meget mere venlig end det bryske ydre ellers hentydede til.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 22.06.2021 12:58
Som hun sad der i sine egne tanker, forsøgte Lianna egentlig at lukke lydene omkring sig lidt ude, for at kunne koncentrere sig. Solen stod stadig højt, der ville være mange timer endnu til den gik ned, så der var stadig noget tid til at udtænke en plan. Kom nu Lia, du kunne tage ud og finde Alf uden at fare vild i hverken skoven eller andre steder på vejen...
Hendes tanker gav hende ikke meget ro, som hun forsøgte at overbevise sig selv om, at disse gader var mere kringlede og forvirrende end stierne i skoven og vejene mellem alle de små byer. Husene her lignede allesammen hinanden, hvordan de folk der boede her kunne finde rundt var hende en gåde. Det var noget helt andet med de små gårde og landsby huse derhjemme, de havde alle hver deres stil og kendetegn. Et suk undslap hendes læber, inden hun fandt vandskindet og tog en tår af det stadig let kølige vand.

Lyden af hove nærved fik hende til at se op og ud over gaden, hvis der var en hest betød det at der også måtte være en rytter, eller som minimum en staldknægt der trak hesten, hvilket ville betyde nogen der kunne vise hende vej. Det syn der mødte hende var dog noget helt andet. Et øjeblik troede hun varmen havde steget hende til hovedet, og hun kneb derfor øjnene hårdt i inden hun igen lod blikket lande på skabningen. Jo, den var god nok. Det VAR virkelig en kentaur der kom gående i hendes retning. Inden hun helt havde nået at lade tanken synke ind talte han til hende, og en svag rødme steg op i hendes kinder, som hun lidt kluntet forsøgte at komme på benene og smile til ham.
"Altså, jeg... Er måske faret lidt vild... Kan du vise mig vej til byporten på den sydlige side?" Først nu bemærkede hun hans påklædning og amulet, det var tydeligt at han arbejdede for Lyset kunne hun se nu. Meget vel, det gjorde Jason jo også, og han var en god mand, så det tænkte hun at denne kentaur nok også var. Om hendes antagelse holdt stik kunne kun tiden vise, men for nu ville hun stole på ham, hun så ikke grund til andet. 
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 22.06.2021 13:39
Mikas var efterhånden vant til et virvar af skæve blikke mod sig, så han fortrak ikke en mine, da kvinden lige skulle blinke en ekstra gang for at være sikker på, hun havde set rigtigt. Tværtimod, trak et skævt smil sig op i den ene mundvige. Han rakte indbydende en hånd mod kvinden som en åben invitation til at hjælpe hende på benene. Han tog sig tydeligt ikke af hendes rødmen, som han blot gengældte hendes smil.
"Ah ja, Dianthos' gader kan også være ret forvirrende at finde rundt i. Jeg kan sagtens følge Dem til porten. Foretrækker De at gå selv eller et lift?" spurgte han så og lavede en gestus mod sin hesteryg.

"Navnet er forresten Mikas. Kriger af Lyset og Deres guide for denne eftermiddag" tilføjede han efter en kort pause og bukkede dybt med overkroppen for hende, inden han rettede sig op igen. Hans blik afveg dog ikke fra kvindens øjne. Det var trods alt uhøfligt sådan at overbeglo fremmede personer.
"Vil De stille min nysgerrighed og tillade mig at spørge, hvad der bringer Dem til byen, frk.?" fortsatte han så i et nyt spørgsmål, som smilet voksede en smule. Selvom han ellers holdt en høflig fremtoning og stemmeføring, kunne sveden absolut ikke skjule, at kentauren havde det varmt.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 22.06.2021 15:55
Efter at have fumlet lidt rundt selv tog hun gladeligt imod hans hånd, og lod ham hjælpe sig op at stå. Det var trods alt nemmere på denne måde, når nu kroppen åbenbart ikke helt ville samarbejde. Et lille nik med hovedet, fulgt af et kort "Tak" inden hun lyttede til ham tale. At høre ham sige at byens gader kunne være forvirrende var en befrielse, så var det ikke kun hende der havde den opfattelse. Og han ville gerne hjælpe hende, hvor skønt! Hans næste spørgsmål efterlod hende dog forvirret endnu en gang. Han tilbød et lift? Nu elskede hun jo at ride og var vokset op med heste, men..Det her var jo noget andet, ville det ikke virke ret... Upassende, at hoppe op på ryggen af en man lige havde mødt? På den anden side havde han jo selv tilbudt det... Hun bed sig i læben som hun overvejede situationen, men endte med at det nok var bedst at gå selv. "Tak for tilbuddet, det er vældig pænt af Dem, men jeg foretrækker at gå selv, for nu."

Hans høflige præsentation fik hende endnu en gang til at smile. Hans tilføjelse om at være hendes guide for denne eftermiddag fik hende til at le en smule. "Mig en glæde at møde Dem, Mikas. Mit navn er Lianna, og mit ærinde i byen var at handle på markedet, men så blev jeg ledt på afveje da et dyr undslap under en handel, eller det formoder jeg i hvert fald var, hvad der skete. Jeg jagtede det lille dyr og endte med at fare vild" en svag, let tør latter fulgte efter hengdes ord, hun kunne godt selv se hvor komisk hendes situation egentlig var, hun var blot taknemmelig for at han ville hjælpe hende tilbage til porten. 
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 23.06.2021 00:52
Mikas gjorde ingen mine til at have travlt overhovedet, og han lod tålmodigt Lianna på benene. Han nikkede med et venligt smil til hendes tak, men ellers sagde han ikke noget til det. I hans hoved var det lidt tamt bare at sige "det var så lidt", eller hvordan det nu lige lød.
Mikas havde selv faret vild i gaderne af og til, så han vidste udmærket godt, hvordan det kunne være ikke at kunne finde vej. Det gjorde det heller ikke nemmere, at bygningerne var rimelig ens lige i dette område. Liannas ord fik ham dog ud af sine tanker, og han sendte hende endnu et nik. Igen havde han som sådan ikke noget fornuftigt at svare, så han valgte at tie.

"Fornøjelsen er helt på min side" svarede han muntert i sit stadig rolige tonefald, inden han lavede en gestus mod gaden, før han selv satte i rolig gang for at være sikker på, Lianna kunne følge med. Han var ikke sådan vant til at have mennesker med sig gennem gaderne, og han var ikke helt sikker på, hvor hurtigt de gik, så i hans øjne var det bedre, at tempoet var lidt for langsomt.
"Ah ja, distraheringer er der nok af i byen" svarede han med en mild latter, inden han fortsatte: "Men er der en bestemt grund til, Deres forlovede har sendt Dem og ikke selv er taget til byen?" spurgte han så med et tydeligt undrende udtryk i ansigtet. Hun havde ikke rettet ham, da han kaldte hende "frøken", men hun var bestemt i giftealderen, og det måtte da så betyde, at hun om ikke andet var forlovet.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 23.06.2021 14:05
Lianna fulgte med uden problemer, som han begyndte at gå ned ad gaden. Det forekom hende at han gik en smule langsommere end en hest af samme størrelse ville gøre, men måske det var anderledes for en kentaur? Eller måske han blot gjorde det af venlighed, fordi han var usikker på om hun ville kunne følge med? Han vidste jo trods alt ikke, at hun på mange måder var mere vant til heste end mennesker. Den tanke fik et skævt smil til at trække op i mundvigen, inden han atter talte og hun blev revet ud af sin tankestrøm.
Den første sætning nikkede hun blot af, han havde i sandhed ret. Man kunne alt for let blive distraheret i denne by. Det næste han sagde, fik dog smilet på hendes læber til at stivne lidt. Forlovede…. Hun vidste godt at andre kvinder i hendes alder var enten forlovede eller allerede var blevet gift, men hendes liv havde også været meget anderledes end hendes jævnaldrende. Hun vidste stadig kun så lidt om den del af livet, og det meste hun vidste om det var ved at have fulgt med når hendes ældre søskende havde kærester og senere blev gift. Hendes første reaktion blev derfor at ryste blidt på hovedet, inden hun besvarede hans spørgsmål.

”Jeg… Har ikke nogen forlovet. Og under alle omstændigheder foretrækker jeg selv at købe det stof jeg skal bruge til mit tøj, så er jeg sikker på at jeg får det som jeg vil have.” hendes ord blev ledsaget af et lille, kort grin. Hun nød på sin vis at være selvstændig og klare tingene selv, men det ville nu også være rart at opleve den kærlighed hun havde set så mange andre have, og finde en at dele sit liv med. Det skulle bare ikke være for enhver pris, eller hvem som helst.
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 24.06.2021 10:55
Det var ganske tydeligt, at Mikas var vant til at befærde sig i Dianthos; han så egentlig ikke ud til at kigge, hvor han gik, det var nærmest som om, han egentlig bare lod hovene føre sig. Derudover flyttede folk sig stadig frivilligt for ham, hvilket gjorde gåturen noget nemmere for dem begge. Han var dog tydeligt et noget anderledes syn; han ragede op over alle med overkroppen, og han tilranede sig flere både skæve og nysgerrige blikke, men han så som sådan ikke ud til at tage sig af det. Han var efterhånden vant til, at han ikke ligefrem var en normal race i denne del af Krystallandet.

Mikas nåede et øjeblik at blive nervøs for, om han mon havde fået sagt noget forkert, da Liannas smil frøs. Det havde ikke været hans mening at berøre et evt. følsomt emne eller fornærme hende, så han lyttede nøje til hendes ord.
"Åh, tilgiv mig, det var ikke for at fornærme Dem. Jeg gik bare ud fra, De var forlovet. Det er ganske normalt for smukke kvinder i Deres alder at have fundet en partner" forklarede han med et undskyldende smil, inden han fortsatte: "Der er intet i vejen ved at være selvstændig. Jeg kan sagtens se fornuften i Deres ord. Så er De også sikker på, De får det, som De vil have det. Jeg undskylder for at have antaget anderledes" sluttede han med et undskyldende smil.

Mikas havde, uden egentlig at have lagt mærke til det selv, sat farten en smule op. Han var ikke super god til at gå langsomt, specielt ikke på de ujævne brosten. Det var altid så anstrengende for benene, hvis tempoet var for langsomt.
En fem-seks meter før vejen mødtes i et krys, lavede Mikas en gestus mod den venstre vej for at indikere, at de skulle dreje, så han var sikker på, Lianna stadig kunne følge med.
"Når De nu tydeligt ikke er fra byen, må jeg så spørge, hvor De bor henne?"
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 24.06.2021 20:00
Lianna bemærkede fra tid til anden de blikke, Mikas tiltrak sig af folk omkring dem, men han virkede til at være vant til det, så hun tænkte det var bedst ikke at nævne noget. Det var heller ikke fordi det gik hende på som sådan. og det var vel kun naturligt at en kentaur i byen tiltrak en hvis del opmærksomhed, det var trods alt et ret så sjældent syn.

Hans ord fik hende til at le en smule. Han troede han havde fornærmet hende, han kunne ikke tage mere fejl.
”Åh nej nej, De misforstår. Det var ikke at De på nogen måde fornærmede mig, jeg er som sådan egentlig ret ligeglad med at blive forlovet lige nu, jeg har i hvert fald ikke travlt. Jeg nyder at være selvstændig her og nu, og for mig er det vigtigere at finde den rette, end skynde mig at blive lovet væk til den første og bedste.”
Det var ikke hele sandheden, men grunden bag at hun ikke havde travlt behøvede han jo ikke vide, i hvert fald ikke lige nu. Hun ville helst ikke ødelægge den ellers gode stemning ved at fortælle om hendes lettere indviklede familiebaggrund. Det kunne de altid tale om en anden gang, hvis de da mødtes igen.

Hun mærkede ikke bevidst at han satte farten lidt op, hendes krop reagerede blot ubevidst ved at følge med. Så længe han ikke begyndte at trave eller galopere derudaf havde hun ingen problemer i at følge med. Som han viste vej nikkede hun blot en enkelt gang, og fulgte med, inden hun besvarede hans spørgsmål.
”I en lille landsby sydpå. Det er omtrent en halv dagsrejse til fods, men kan klares en del hurtigere til hest.” 

Hendes sidste tilføjelse førte tankerne hen på hendes egen hest, Idunn. Hvordan mon hun havde det, havde hun mon stadig vand nok? Og hvordan ville hun i grunden reagere på en kentaur?
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 24.06.2021 23:28
Mikas åndede tydeligt lettet op ved Liannas ord. Han var tydeligt en, der satte en ære i at være sikker på, at andre ikke følte sig trådt over tæerne så at sige. Mange så ham vel egentlig som lidt firkantet, men de fleste, der kendte Mikas, vidste godt, at han egentlig bare var principfast og ikke bøjede sine regler på nogen måde. For andre kunne han godt virke lidt... regelrytter-agtig; han var den der klassiske mand, der ville holde døren for en dame eller trække stolen ud, men det var nu engang sådan, han var blevet opdraget. Det var hans måde at vise på, at han var troværdig.

"Mhmm, det lyder aldeles også fornuftigt. Der er dog ikke mange, der har det på samme måde, er min erfaring" svarede Mikas eftertænksomt, og et øjeblik virkede det som om, han mere henvendte sig til sig selv end Lianna, men øjeblikket efter havde han sendt hende et smil.

Igen lavede Mikas en gestus mod en ny sidevej et stykke længere fremme for at gøre opmærksom på retningen, inden han nikkede til hendes ord.
"Oh? Jeg har aldrig boet på landet. Er der hyggeligt?" spurgte han, inden en let rødmen kunne ses på de lettere høje kindben.
"Jeg har vist været nysgerrig nok for én dag, tilgiv mig. Det ville til gengæld være forkert af mig ikke at gengælde tjenesten, når De nu så gavmildt har svaret på mine spørgsmål, så er der noget, De vil vide, så hold Dem endelig ikke tilbage" fortsatte han med et nyt smil.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 25.06.2021 07:45
Den eftertænksomme tone i hans ord, der var ikke helt tydeligt om han talte til hende eller sig selv med den sætning. Smilet afslørede dog, at han ikke var forsvundet helt ind i sine egne tanker, og han virkede til at lytte opmærksomt hver gang hun talte.

En kentaur der aldrig havde boet på landet? Han var i sandhed noget for sig selv. Et svagt kluk af latter slap over hendes læber, inden hun svarede. 
"Der er skønt! At vågne til fuglefløjt og hanegal, gå ud og putte sig ind til en varm hestemule, svinge sig op og ride ud over de åbne vidder eller ned i skoven, se det er livet!" 
Endnu en gang blev hendes ord ledsaget af en lille, kort latter. Det kunne godt være man også kunne de fleste af de ting ved at bo i byen, men for Lianna var de ting noget af det, hun forbandt med at bo på landet. Jovist, der var også hårde ting ved at bo på en gård, men alt havde vel sine fordele og ulemper.
"Og så roen, det er næsten det bedste. Der er så dejligt fredeligt, ikke hele tiden en masse mennesker, larm og liv."

Hans ord fik hende endnu en gang til at le, hvor var han dog sød og høflig. Det gjorde hende intet at han var nysgerrig, hun kunne jo selv vælge hvor meget hun ville fortælle og hvilke detaljer hun delte. Men hun var da også nysgerrig på ham og hans historie, måtte hun erkende. Hun smilede derfor venligt, inden hun svarede.
"Det gør mig intet at De er nysgerrig, tværtimod. Det er lidt svært at lære folk at kende uden en hvis portion nysgerrighed, trods alt."
Ordene blev ledsaget af et lille skævt smil, inden hun atter talte.
"Jamen I det tilfælde er jeg da nysgerrig på, De hentyder at de har boet i byen hele deres liv, er det så Dianthos De mener? Og i så fald, hvis De tillader min nysgerrighed at gå så langt, undrer det mig jeg aldrig har bemærket andre kentaurer her i byen, så må jeg spørge hvordan de er endt her? Har De familie her i byen?"
Lianna håbede ikke han fandt hendes spørgsmål alt for personligt eller snagende, det var en oprigtig undren hun havde, godt nok var hun ikke I byen så tit men hun ville da alligevel mene hun ville have bemærket hvis der havde gået en hel kentaur familie rundt i Dianthos's gader. Men hun kunne jo tage fejl. 
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 27.06.2021 16:10
Mikas lyttede nøje og tydeligt interesseret til Liannas ord; selvom de stadig var i bevægelse, havde han blikket og sin fulde opmærksomhed rettet mod hende. Ordene fik ham til at se lidt dagdrømmende ud et øjeblik, som han for sit indre blik forestillede sig, hvordan det måtte være ud fra hendes beskrivelse, inden han til sidst sendte hende et smil.
"Det lyder meget idyllisk" svarede han stadig med en komplet ro over sin stemmeføring. Han havde erfaret, at folk havde en tendens til at slappe mere af omkring ham, når han talte roligt og ikke var energisk, selvom hans indre eventyrer skreg på at få lov til at opleve det.

Mikas nikkede til hendes ord og kunne ikke selv undgå at slippe en kort latter. Hun havde jo egentlig ret, men...
"Jeg vil bare heller ikke trænge mig unødigt på med mine spørgsmål" svarede han blidt. Det var sandheden. Han vidste selv, hvor ukomfortabelt det kunne være at blive bombarderet med spørgsmål, så han havde ikke ligefrem lyst til at "overgøre" det selv. På den anden side virkede Lianna selvstændig nok til at sige fra, men i hans øjne var det også uhøfligt ikke at vise bare lidt beskedenhed.

Mikas lod Lianna tale helt færdig, inden han begyndte at besvare hendes spørgsmål: "Ja, jeg har boet i Dianthos hele mit liv. Jeg blev efterladt som lille og blev taget ind af præsterne i Isari-templet. De har opfostret mig og taget sig af mig, og jeg ser dem som min familie" svarede han, som smilet voksede. Hvad der kunne have været en trist historie, blev tydeligt muntret op af, at Mikas så ud til at have gode minder fra sin barndom.
"Jeg valgte senere at blive soldat i Lyset. Jeg havde forsøgt mig med lidt af hvert, men når man er i en by, der primært er lavet til folk, der er halvt så store, bliver det hurtigt problematisk at skulle færdes på mindre steder. Der er dog andre fordele ved at være kentaur, og det endte altså med at blive mit kald at slutte mig til Lyset" forklarede han. Egentlig håbede han bare mest på, at han gav mening.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 28.06.2021 16:24
Som han svarede hende, nikkede hun blot. Han havde som sådan ret, både hendes fortælling og livet på landet i sig selv kunne godt udadtil virke meget idyllisk, hvilket det da også var meget af tiden. At Liannas liv så havde været langt fra idyllisk var en anden sag. Et kort sekund fik tanken om hendes opvækst hende til at ændre udtryk, inden hans latter rev hende ud af tankestrømmen endnu en gang.
”De trænger dem på ingen måde på, jeg finder det kun hyggeligt at lære andre at kende. Hvis De spørger til noget jeg ikke ønsker at svare på, skal jeg nok sige til.”
Hendes ord blev ledsaget af et venligt smil, for at understrege ordenes betydning.

Hans fortælling var fascinerende, og Lianna lyttede interesseret. Det forklarede både hvorfor hun aldrig havde bemærket andre kentaurer i Dianthos, og hvorfor han arbejdede for lyset. Men gad vide, hvorfor han var blevet efterladt? Hun bed sig eftertænksomt i den ene fingernegl som hun lod ham tale færdig.
”Det lyder som om De har fået det bedste ud af en ellers ikke helt optimal situation. Deres optimisme er beundringsværdig.”
Ordene blev endnu en gang ledsaget af et venligt smil, som hun tænkte at den optimisme var en egenskab hun ville ønske hun selv besad i lige så høj grad, som han virkede til.
”Men, tillad denne gang mig at være nysgerrig, har De aldrig tænkt over hvem Deres forældre var, og hvorfor De blev efterladt på den måde?”
Lianna så ham blidt i øjnene, hun håbede inderligt ikke han tog hendes spørgsmål ilde op, hun var bare oprigtigt nysgerrig og undrende. Hun ville selv have stillet sig selv de spørgsmål 100 gange, hvis hun var i hans situation.
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 10.07.2021 09:22
Mikas kunne godt regne ud, at arbejdet på landet kunne være hårdt til tider, men det tog ikke fra, at hendes forklaring gav ham et indtryk af, at der stadig var rart at være.
"Det sætter jeg pris på. Det er bare ikke alle, der har så nemt ved at sige fra, så jeg vil hellere være på den sikre side" svarede han med et nik og et nyt smil. Det var ikke hver dag, han sådan mødte andre, der var ligeså nysgerrige som ham selv, så det var faktisk et rart afbræk fra de ellers mistroiske miner, han var så vant til.
"Jeg lover at gengælde tjenesten, hvis der er noget, jeg ikke ønsker at svare på, men hold Dem endelig ikke tilbage med at spørge" tilføjede han så.

Mikas lyttede nøje til Liannas ord og hævede et bryn, inden han trak lidt på skuldrene.
"Jeg har jo ikke rigtigt oplevet andet, så jeg ved ikke, om jeg ville kalde det optimisme? Desuden var det et nærliggende kald at tjene Dronningen på baggrund af Isaris lærdom" svarede han lidt eftertænksomt, som han tænkende placerede en hånd under hagen. Det var som sådan ikke noget, han havde tænkt meget over. Han følte sig ganske godt tilpas i sin nuværende situation, så han så ikke rigtigt nogen grund til at ændre noget.
Liannas næste spørgsmål kom dog lidt bag på ham, og han så tydeligt overrasket på hende med hævede øjenbryn, der næsten forsvandt under pandehåret.
"Ikke rigtigt. Mine forældre hedder Lisa-, Fandar-, Klaus- og Claudia af Isari" svarede han så efter at have tænkt lidt. Der var ikke rigtigt så meget andet i det. Han havde aldrig som sådan tænkt over, at han var adopteret.
"De er måske ikke mine forældre af blod, men de er det bestemt af hjerte" tilføjede han så med et nyt smil.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 18.07.2021 17:08
Lianna nikkede blidt, som svar til hans ord. Det var heller ikke altid det faldt hende nemt at sige fra, men på det seneste var hun blevet meget bedre til det. At han udviste denne omsorg for hende var så en helt anden ting, det var hun ikke rigtig vant til fra fremmede. Hun blev derfor usikker på hvad hun skulle svare, og endte med blot at smile til ham som tak.

”Det kan De selvfølgelig have ret i. Og ja, Deres valg af arbejde giver virkelig god mening.” Som hans overraskelse over hendes næste spørgsmål blev tydelig i hans ansigtsudtryk, kunne hun ikke helt holde et lille grin tilbage. Den måde hans øjenbryn fløj op og næsten blev skjult af hans hår, var en smule komisk. Hurtigt lod hun dog latteren forsvinde igen og finde et mere passende udtryk, som hun lyttede til hans svar. Hans svar fik hende til at smile, han havde følt sig tryg nok hos dem til ikke at skænke sine biologiske forældre så mange tanker, det var egentlig ret sødt. Det var vel egentlig også sundt ikke at bekymre sig for meget over den slags, det var med stor sandsynlighed alligevel spørgsmål der aldrig ville kunne besvares. Hvem end hans biologiske forældre var, måtte de have haft deres grunde for at efterlade deres barn hos nogle andre.

”Jeg forstår. Og hvor dejligt for Dem at der var nogle der tog sig kærligt af Dem, det betyder meget. Det er måske nok også bare mig der tænker for meget over ting, der ikke er nogen grund til at bryde sin hjerne med.” Som den sidste sætning forlod hendes læber blev den ledsaget af et lille grin. Selvindsigt var som regel godt, om end det var en ting hun endnu ikke helt havde forliget sig med. Og til tider havde denne undren og nysgerrighed jo netop bragt hende svar eller ledt til løsninger, hun ikke havde fundet ellers. Så det var ikke altid en dårlig ting, hun skulle bare lære at tøjle den.
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 22.11.2021 16:32
Mikas havde som sådan ikke nogle svar til Lianna, så han nikkede blot til hendes ord. Han havde dog heller ikke lyst til at gå resten af vejen i komplet stilhed.
"Jeg har i al fald aldrig manglet noget, og jeg har ikke kunne klage over at mangle noget i min opvækst. Om De tænker for meget eller ej, er ikke op til mig at vurdere. Ikke to men- væsner er ens, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at have en analyserende tankegang. Det er ofte den type personer, der kommer med de bedste idéer i mange tilfælde" svarede han med et nyt smil. Mikas skulle stadig vænne sig til, at der var flere væsner i verden end blot mennesker (det var han jo selv et godt eksempel på), men han var aldrig blevet behandlet anderledes end andre racer, så han havde ikke rigtigt lært at kigge forskel. Det var jo blot personer, og derfor kunne det ligeså godt være mennesker som elvere.

"Til højre næste gang" sagde Mikas efter et par minutters stilhed. Han lavede igen en gestus med armen for at påpege det nøjagtige sted, han refererede til.

Det varede ikke længe, før portene til byens indgang kunne ses, og de var ikke særlig langt fra byens udgang. Som de ramte selve portåbningen, nikkede Mikas til de to vagter, der var posteret der som hilsen til dem.
"Hvor langt væk er Deres hest?" Spurgte han så. Det var tydeligt, han havde tænkt sig at følge hende hele vejen, hvis Lianna ønskede det.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 01.11.2022 15:30
Denne gang var det Lianna, der ikke havde noget at svare til hans ord, så hun nikkede blot som svar. Hans lille rettelse fra mennesker til væsener trak et smil frem hos hende, men hun havde som sådan ikke noget at sige til det. Hun fandt det bare… Sjovt, sødt? Hun var ikke helt sikker.
Som han viste vej, nikkede hun endnu en gang og fulgte med. Byporten kom snart til syne, og hun sendte vagterne et venligt smil, som de passerede dem på vej ud.
Hans spørgsmål fik hende til at se sig omkring, burde de ikke kunne se Idunn herfra? Efter et par sekunder fik hun øje på pælen, hun havde bundet hesten til, men… - Hendes hjerte sprang et slag over, hvor var Idunn?! 
”Det er løgn! Hun er væk!”
Lianna løb de få skridt over til pælen, og gav sig med det samme til at undersøge området. De mange slidmærker på pælen gjorde det umuligt for hende at vurdere, om hesten kunne have vristet sig fri af sig selv. Den lille træspand med vand var væltet, og der var en del hov-aftryk rundt omkring på den støvede vej, men hvilke der var Idunns og hvilke der tilhørte andre heste, kunne hun ikke afgøre. Med et suk gik hun tilbage mod porten, og henvendte sig til vagterne. 
”Undskyld, men har I set eller hørt noget usædvanligt? Jeg satte min hest ved den pæl der for nogle timer siden, men nu er hun væk.” Den ene vagt rystede på hovedet, men den anden så tænksom ud et øjeblik. 
”Der var noget tumult for omtrent en time siden, da der ankom en vogn med varer til markedet. Der var en masse larm og postyr, og jeg tror det har skræmt Deres hest, den endte i al fald med at trække sig fri. Hvor den løb hen nåede jeg desværre ikke at se, beklager.” Lianna sukkede, inden hun takkede vagten for hans svar, og så sig lettere opgivende omkring. Der var mange steder, Idunn kunne være løbet hen, men hvis hun var blevet skræmt, var det mest logiske nok, at hun havde søgt hjem mod gården.
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 01.11.2022 17:58
Mikas havde selv spejdet efter hesten, da de kom derud, og han fik store øjne, da det lød fra Lianna, at hesten var væk. Som hun begyndte at spørge vagterne, tillod han sig selv at undersøge jorden omkring pælen nærmere. Der var mange spor, men det var trods alt ikke uvant for ham at skulle identificere hovspor. Derfor vendte han hovedet mod Lianna.
"Der er spor her, der fører ud i græsset. Resten af sporene holder sig til stien, så hvis Deres hest har panikket og løbet sin vej, er det mest sandsynligt, at de her er dens spor" forklarede han i en rolig tone. Han havde erfaring med, at det var bedste at holde et køligt overblik, når andre var ved at panikke. Det gjorde det ofte nemmere for andre at falde lidt ned igen.

Nu vendte Mikas hele overkroppen mod Lianna og rakte en hånd ud.
"Sid op, så hjælper jeg med at finde... er det en hoppe eller hingst? Ham eller hende" tilbød han med et venligt smil. Han vidste godt, at andre kentaurer så det som noget dybt respektløst at have en rytter, men han var selv opdraget på en lidt anden måde, og det var tydeligt, at Lianna havde brug for hjælp lige nu.
Lianna

Lianna

Eventyrer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 163 cm

LunaThor 01.11.2022 18:25
Lianna havde været for optaget af sin samtale med vagterne til at bemærke, at Mikas var begyndt at undersøge området ved pælen. Det var derfor først da han henvendte sig til hende igen, at det gik op for hende. Hans forklaring gav god mening, så hun nikkede blot som svar. Ganske vidst holdt de sig til stierne når de red frem og tilbage mellem landsbyen og Dianthos, men det virkede også logisk nok, at en skræmt hest ville søge den mest direkte rute.
 
Hans næste ord overraskede hende dog en smule. Det at han ville hjælpe var i sig selv ikke så overraskende, og han havde godt nok også tilbudt hende et lift tidligere, men… Det virkede stadig som en underlig tanke, at skulle ride på en kentaur. Lianna så derfor en smule forvirret ud, inden hun tog imod hans hånd og fik svinget sig op på ryggen af ham. 
Det var en underlig følelse, på en og samme tid den velkendte fornemmelse af en hesteryg under sig, men samtidig også noget helt andet. I stedet for en hals og en lang man, var der nu en skjorteklædt ryg foran hende, og hun vidste ikke helt, hvor hun skulle gøre af sine hænder.
”Er… Er du sikker på, det er okay?” Lianna ville være helt sikker på, om han var okay med at have hende som rytter. Hun kendte ikke ret meget til kentaurer, så hun vidste ikke, hvordan de havde det med at have ryttere, men hun forestillede sig at der nok i hvert fald var nogen, der ikke brød sig om det. De var trods alt halvt mennesker, så at have et andet menneske til at ride rundt på en, måtte være underligt. 
Hendes tanker havde nær fået hende til at glemme at svare ham på hans spørgsmål. ”Det er en hoppe, hun hedder Idunn. Og tak, jeg er virkelig glad for, at De vil hjælpe.”
Mikas Aphrantes

Mikas Aphrantes

Soldat i Lysets Hær

Neutral God

Race / Kentaur

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 232 cm

Karen 01.11.2022 18:35
Mikas var ikke ligefrem vant til at have andre siddende på sig, så det var ikke ligefrem en følelse, han var vant til. Lige nu var hans fokus dog på at hjælpe Lianna, og det ville trods alt gå væsentligt stærkere i galop. Hendes spørgsmål fik ham dog til at smile mildt, inden han nikkede.
"Hvis det ikke havde været okay, havde jeg ikke tilbudt Dem det til at starte med" svarede han roligt. Han nikkede til hendes næste ord for at vise, han havde hørt hende.
"Det var da så lidt. Det er trods alt det, jeg er her for. Nu vil jeg til gengæld bede Dem om at holde fast. Det er nok nemmest med armene om livet" forklarede han i en neutral tone.

Det var først, da Mikas var sikker på, Lianna holdt ordentligt fast, at han satte i galop. Han vidste godt, at det kunne være temmelig svært at sidde fast på en bar hesteryg, og han havde ikke ligefrem lyst til at kaste hende af. Han fulgte retningen af sporet, men da de nåede til skovbrynet et godt stykke fra byen, sænkede han farten for at studere området efter flere spor.
"Er vi langt fra Deres hjem?" spurgte han så, mens han undersøgte et par af træerne med fingrene.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli Moderator, Blæksprutten, Mong
Lige nu: 3 | I dag: 8