Eftermiddagen var så småt ved at blive til aften, og selvom solen skinnede udenfor og det var tiden til at familierne var ved at samle sig til aftensmad, så var det altså også tiden hvor mænd og kvinder drog ud for at finde sig lidt, sommetider betalt, selskab til aftenen. 
Det betød selvfølgelig også at Zhahi havde indfundet sig på Det Halve Svin, her var konkurrencen omkring kunder somregel mindre end på bordellerne, og hvis hun var rigtig heldig kunne hun måske finde en som havde hørt om at gå i bad. I øjeblikket var der dog for det meste ret dødt, og de få kunder der var herinde virkede til enten at være for fulde fra deres dagsdrikkeri til at kunne forstå en simpel sætning, eller fuldstændigt ligeglade med hendes tilstedeværelse. 
Så Zhahi havde sat sig ved baren, med det ene ben krydset over det andet, og et udtryk som om hun ventede på et eller andet spændende skulle ske. 
Hendes blå hår var kunstfærdigt flettet i flere lag, med små sølv perler i sig som fangede lyset hver gang hun rørte på sig, og den hvide kjole hun bar efterlod absolut ingen idé om at hun var uskyldig som farven ellers godt kunne udtrykke. 
Kroværten fyldte hendes vinglas op for tredje gang, og hun sendte ham et varmt smil, nok til at få den ældre herre til at bryde ud i et smil selv. 

Det var godt at være tilbage i Dianthos igen. Det virkede til at Fabian var blevet nødt til at tage sin del af ture ned sydpå, ligesiden Aldamar var flyttet, men Dianthos ville nu altid være hans hjem, og derfor var han også glad da han endnu engang var tilbage. Selv i den lille snollede lejlighed han lejede i det nedre bydistrikt. Der ville ikke gå lang tid, før den ville være for fugtig og varm til at holde ud at være i, men det var han ikke så bekymret for. Han følte sig generelt ganske ubekymret.

Han havde dog heller ikke tænkt sig at holde fri, til trods for de ekstra krystaller på lommen, og i stedet for fandt han snart sig selv nede på Det Halve Svin. Et at hans fortrukne steder at finde kunder, hvis ikke det var stamkunderne der kom til ham først.
Han havde dog aldrig været typen der klædte sig fint på. En skjorte, støvler og bukser. Skjorten gav nu lidt mere at se end som så, og om halsen hang nu også en halskæde. Enten et dyrt sølvsmykke med en krystal i, eller også noget af det billige bras, man kunne finde på markedspladsen. Med hans erhverv, så var det jo nok det sidste.

Som han kom ind af døren, gav han et nik til de få han kunne genkende, inden hans ben bar ham op til baren, hvor han tog plads og vinkede et krus øl over til sig, for at tage det værste af sommervarmen udenfor. Hans øjne fandt dog snart kvinden ved hans side, som var klædt på til sommervarmen, og om det var de elviske gener i hende der klædte sig opfodrende eller erhvervet, var han ikke helt sikker på. Han var nu mest bekendt med bordelhusets skøger, selvom han syntes at han erindret at have set hende før. Men han så mange hver dag, så at placere hende, virkede til at være sværere end lige som så.

Zhahi’s pegefinger fulgte kanten rundt på det beskedne vinglas i en kedsom gestus. Aftner som denne, hvor alting var lidt sløvt, kunne sommetider være rare, fordi det trodsalt var en undskyldning for at slappe af, men sagen var den at hun ikke havde den luksus at hun bare sådan kunne holde fri. Huslejen skulle betales, og maden købte ikke sig selv, desværre, hvis bare det havde været så vel, så havde Zhahi nok heller ikke solgt sin krop for krystaller.
 
En bevægelse ved hendes side fik hende til at dreje hovedet kortvarigt. Vent, han ser bekendt ud. Zhahi kiggede igen, hendes blå øjne studerede manden med det gyldne hår og simple tøj. Hun havde helt sikkert set ham før, men når man var en fast andel i bymiljøet så så man jo mange personer. I en smidig bevægelse drejede hun kroppen en smule, så hun vendte mere imod ham, en gestus til at vise at hun havde interesse i hans tilstedeværelse.

”Nu håber jeg ikke at det lyder som en tarvelig replik, men kender vi hinanden?” Et beskedent men dog flirtende smil dukkede op på hendes læber, og hun tog sig et øjeblik til at lade øjnene glide ned over hans skikkelse, før de søgte tilbage til hans ansigt igen. Han var en tiltrækkende mand, muskuløs, lyshåret og med en kæbelinje man kunne skære sig på, dog uden at virke alt for optaget af hans eget udseende. Det var ganske tydeligt at hun ikke forsøgte at gemme hendes meget åbenlyse vurdering af ham, nogle ville måske vurdere hende til at være for ligefrem, men med et arbejde som hendes kunne man kun sætte pris på selskabet af en mand der rent faktisk formåede at udstråle andet end gammel gris eller rig snob.

Fabian blågrønne blik fandt hendes blå, som ordene forlod hende, og et smil gled over læberne på ham. Hun så yngre ud end ham selv, men det havde vidst mest af alt noget at gøre med de spidse ører, frem for om hun var det. Desuden skulle man ikke undervurdere hvor meget folk ville gøre for at holde sig selv unge. En ting han vidste også langsomt sneg sig op på ham.

Han kunne godt more sig lidt over sætningen hun havde sagt, hvilket også tydeligvis kunne ses i hans øjne, men de holdt sig på hendes ansigt, som han lod hende færdiggøre sin studering af ham inden han startede med at tale.
”Hvis vi gør, så er det vidst ikke med navn,” svarede han tilbage. Enten lagde hun meget op til at komme i seng med ham, eller også delte de et erhverv sammen, og det sidste man ønskede, var at bruge tid på at få en anden skøge i seng. Det var lidt akavet, når betalingen så skulle diskes op. ”Mit navn er Fabian.” Navnet var i hvert fald kendt nok på disse kanter, og han holdt øje med en reaktion, for i hvert fald at se om hun kunne genkende det og vide hvem han var. Hun ville ikke være den værste at tage med op på et værelse, skulle hun faktisk være villig til at betale. Et kønt ansigt var altid at fortrække. 

Idét han afslørede sit navn for hende, løftede hendes øjenbryn sig en smule i overraskelse, men hendes behagelige smil forblev det samme. Hun havde hørt om ham, og hans tendens til at tage de lidt mere ekstreme kunder ind, ikke noget hun dømte ham for, hun var blot glad for at nogle gjorde det så hun selv slap for det, skulle hun falde i deres smag. Hun havde vist også det ham en enkelt eller to gange, formentligt på aftener hvor hun havde arbejdet, hvilket nok var derfor han virkede til at være så bekendt.
 
”En fornøjelse at møde en kollega.” Sagde hun i et fløjlsblødt toneleje, hun måtte hellere afsløre sit eget hverv, for ikke at skabe en falsk forventning om at hun kunne være en betalende kunde. Som skøge var det meget sjældent hun gav sig hen uden betaling, og slet ikke hvis hun da selv skulle betale for det. Ikke fordi hun ikke kunne finde sine kollegaer attraktive, men det virkede lidt omsonst at tjene og bruge penge på samme måde.

”Jeg hedder Zhahi” Afslørede hun, for at sætte dem i ligevægt imellem informationer. ”Dit gode omdømme kommer dig forud, måske det var derfor jeg kunne kende dig.” Hun sørgede bevidst for at hendes kropssprog var åbent og venligt, langt fra fjendtligt og dømmende, det var trodsalt ikke hendes plads taget i betragtning af at de var i samme båd, men idet hun vidste at han ikke ville være en indtjening så ville hun heller ikke spilde kræfter på at flirte med ham, eller blæse hans ego op til overdimensionerede dimensioner. Han kendte nok alligevel hendes tricks, så det ville være spildt arbejde uanset.

En kollega? Fabian fandt sig selv løfte et øjenbryn, selvom det nu var meget godt at vide hvor det var at de havde hinanden. Så hun ville aldrig ville være en potentiel kunde. Der var nogen gange noget mere ro i at være omkring en anden skøge,f ordi de ikke behøvede at opføre sig som nogen de var, med mindre det var en f dem der meget gerne ville sørge for at hun selv var på toppen hele tiden. Fabian foretrak, med god grund, dem der alligevel bare havde en anelse medfølelse med deres kollegaer. ”I lige måde,” sagde han med et nik og et let smil på læberne.

Han prøvede at gå igennem navnene af de skøger han kendte der kunne hedde Zhahi, og det kombineret med at det lignede en halvelver af en art, gjorde at han i hvert fald kom i tanke om noget der kunne minde om et halvt minde. Ikke at de nogensinde havde snakket, men man måtte jo være klar over hvad der foregik i ens eget erhverv. ”I lige måde, jeg synes da også jeg erindrer en ting eller to om dig,” sagde han og trak på skuldrene. Der var ingen grund til at være et komplet røvhul overfor hende trods alt, og han var i godt humør, hvilket hjalp på det meste.
”Men jeg mener da ikke at jeg selv har så godt et omdømme… eller er det måske en spørgsmål om definitionen på det?” Oh, han havde da i den grad brugt for meget tid sammen med Aldamar, hvis han begyndte at snakke om definition på et ord. ”Men jeg håber ikke du er kommet her for at tage mine kunder.” Der lå intet hårdt eller udfordrende i tonen. Han følte sig sikker i sin sag, og der plejede at være nok der ville have noget på den dumme, til at der ville til dem begge to. De gik nok også efter nogle lidt forskellige kunder. 

//Inaktiv