Festen var stadig i fuld flor, dagens dyste og konkurrencer havde sat gang i snakken og mange havde ladet sig gå lidt løsere på vinen end man nødvendigvis plejede. Men der var grund til fejring nu hvor fyrstesønnen blev gift. Annabeth havde danset og snakket med næsten alle hun kunne hele aften, men for en kort stund var hendes hoved blevet helt ør. Hun havde ikke drukket nok til at det var vinen, desuden fik hun sin vin vandet lidt ned. Hun havde tænkt at lidt frisk luft nok var en god ide, for at gå til sine værelser allerede var utænkeligt. Der var så meget der foregik og alle den mennesker der var tilstede. hun trippede næsten allerede for at gå ind igen bare ved tanken om at hun gik glip af festlighederne ved at stå herude på balkonen.

Hun gik ud til kanten af balkonen så hun kunne se ud over haverne. det var blevet mørkt, men sommerens lys nat med en klar måne. Sørgede for at man stadig kunne se omridset af den smykke have under hende. Junker Evans havde nu også være pæn i aften hun fik lidt røde kinder ved tanken Prins Alexander havde også set vidunderlig ud i den fine broderede skjorte hun havde for længst indset at hun kunne nok forelske sig i alt og alle. selvom hendes drømme stadig gik mest til prinsen. gad vide hvem den næste der skal giftes er? sådan stod hun lidt i sine egne tanker. meget ulig hende at stå alene på en Balkon

Festen var fantastisk, det kunne Arya i hvert fald selv ikke benægte. Hun havde vidst den ville være det, men nu når den var i gang, så havde det også været alt stressen værd. Den havde hun nok ikke kunne undgå, om hun boede i Dianthos eller Zircon, hvis hun skulle være helt ærlig, med hvor mange forberedelser der var fundet sted begge steder.
Hun skulle dog også opføre sig perfekt i disse dage under festen. Hun var søsteren til gommen, og prinsesse af Arys. Det blev nogle gange lidt meget, især som hendes krop nu havde fået det bedre, men nok aldrig ville være i top stand.

Som aftenen var kommet, var det også blevet varmere i salen, og selvom Arya nu aldrig ville blive god til kulden udenfor, så var hun dog ikke sen for at undskylde sig selv og komme ud og trække lidt frisk luft. Denne gang uden Alexander, selvom det efterhånden var blevet en af deres fortrukne ting at gøre til disse fester sammen.
Hun nåede kun lige akkurat ud på balkonen, som hendes øjne faldt på en bekendt skikkelse. Et smil gled over hendes læber, som hun genkendte den unge komtesse. ”Annabeth,” sagde hun med et stort smil, som hun trådte hen ved rækværket. ”Nyder du festen?”