Debat: Worldbuilding

Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 03.04.2021 22:51
De nye oprydningsinitiativer har sat en del tanker i gang hos mig. Tanker, jeg har haft før og delt privat med andre KL'ere, når vi har snakket om Krystallandets historie, opbygning og worldbuilding. Og så synes jeg egentlig det kunne være lidt spændende at snakke om det. Jeg har markeret tråden som debat, fordi det ikke ligefrem er et forslag, men det er måske mere snak end debat. 

Jeg ved at mange af jer andre har været her på siden for evigt og at KL rigtig meget er jeres hjertebarn, og jeg håber I vil deltage i snakken åbent og uden at tage mine ord som træls kritik. Det er ikke meningen. Jeg vil bare gerne snakke worldbuilding. <3

Der er en del ting worldbuilding-wise, som jeg personligt kan have det svært med ved KL. Det meste af det er et produkt af, at det er en meget fri side, hvor folk rigtig meget må gøre, hvad de vil, og det skaber noget diskontinuitet, der gør at tråde kan hive verdenen i modsatte retninger uden at nogen nogensinde opdager det. Det synes jeg sådan set er fint nok, for der skal være plads til alle, og jeg kan lukke øjnene for det meste og se på det som enkeltstående historier, der foregår i samme setting, men ikke skal tænkes på som foregående på samme tid. 

Der hvor jeg nogle gange selv kan have svært ved det, er når ting i historien, racerne eller de politiske konflikter ikke længere giver mening. Når en enkelt race kunne populere hele landet, fordi de er udødelige, men tydeligvis stadig kun udgør en brøkdel. Når ens militærstyrker svarer til et enkelt lands i middelalderen, men Krystallandet er på størrelse med Europa. Når magi kan basicly alt, men der stadig ikke er nogen, der har opfundet jernbanen (men lad den sidste der ligge, det er mig, der godt kan lide konsistent magi og logik, og det ved jeg godt ikke er sjovt på forumrollespil ;) - det er kun lige eksempler for at sætte stemningen, inden jeg dykker ned i specifikke eksempler.)

Med det sagt og lidt baggrund givet, har jeg nogle bestemte steder, jeg godt kunne tænke mig at sætte noget fokus og snakke lidt worldbuilding, skrivemuligheder og historisk/plotmæssig relevans. 

Engle
Vi har en hel race til engle, og det er en race, der ikke har noget med hinanden at gøre. Folk genopstår på må og få, de er ikke nødvendigvis tilknyttet Isari, og racen er umiddelbart vores eneste race, der ikke har et fællesskab. Intet bagland, ingen fælles historie og det store mysterium med, hvor engle kommer fra og hvorfor de er der, virker ikke til at være noget, vores setting har lyst til at udforske. Det virker som en race for racens skyld og det synes jeg er lidt ærgerligt. 
Jeg har selv en enkelt engel og spiller hende rigtig meget som sendt af Isari - det ved jeg mange andre ikke gør. 
Fra et plot-og-setting-perspektiv kunne det være ret blæret, hvis engle var mere fast tilknyttet en guddom og man kunne se (fx ud fra vingernes farve/æstetik) hvilken guddom, der havde sendt personen tilbage til verden. Overvej at genopstå med kulsorte vinger, fordi man er blevet kylet tilbage på jorden af Kile, men stadig ikke ane, hvad man skal, eller hvorfor man er blevet genoplivet. Det ville give noget ekstra spil til englene - og potentielt nogle ret fede religiøse konflikter gudetilbedere imellem.

Dæmonerne og Kzar Mora
Det er beskrevet, at dæmonerne avler som kaniner, men det er såvidt jeg fornemmer den race, der har aller mindst internt spil baglandsmæssigt. Der er masser af dæmoner ude i landet, men Kzar Mora er et underbespillet fora, som pt mest leger med drageværk, templer fra Mørket og små løstråde. Især efter at Mørket er rykket ud derfra, sker der ikke så meget. 
Dæmoner beskrives som opdelt i slægter, men der er ikke noget sted at spille de her slægtsfejder eller origin stories, medmindre man lige finder på at der ligger noget i skoven. Der er ingen store byer, og der er ikke rigtig noget spil på det. Måske er det fordi det simpelthen bare ikke har været spændende for sidens spillere, men det virker for mig enormt underligt at føle, at hele Kzar Mora er et skov-wasteland, når dæmonernes historie snakker om slægter og langt mere lægger op til, at de bygger alt muligt awesome i nogle store byer eller sådan noget. 
Og nok var de låst inde i 2000 år, men det virker stadig super underligt for mig, at de så ikke bare har invaderet hele landet med deres vilde kanin-spawne-hær, så snart portene åbnedes. Især når de er udødelige (og man ikke engang nemt kan tæve åndeformen), virker det underligt, at de ikke har indtaget landet helt fra starten af, når de netop er beskrevet som mega-grådige og som dem, der gerne vil sidde oven på alle andre. 
Fra et worldbuilding perspektiv mangler dæmonracen virkelig en stopklods på enten deres afkomsmuligheder eller at der sker et-eller-andet når de når en vis alder, så de ikke bare kan udvide deres befolkningstal helt absurd.

Mørket
Mørket er svært for mig at skrive i, synes jeg. Nu har jeg en af de højere poster i Mørket, og det er ok-sjovt, men samtidig ved jeg jo godt, at Mørket aldrig vinder. Det ville næppe være sjovt spil, men når Mørket gang på gang er slået tilbage, føles deres presence i settingen bare en anelse overflødig efterhånden. Alle ved de er onde, og de folk, der søger Mørket er ikke typerne, der nødvendigvis gider gå i geled og opfører sig pænt, medmindre de bliver tvunget til det med skræmme-metoder. De typer vil oftest hellere bare ud og tæve nogle uskyldige og have det sjovt. 
Jeg synes fra et plot-perspektiv at der helt generelt mangler en mere gennemført konflikt, hvor hovedkonflikten ikke ligger mellem en siddende magt og en tydeligt underlegen styrke, der næppe nogensinde får folkets opbakning. Det begrænser spilmulighederne ret meget, når man inde fra Mørket ikke kan få noget spil på fx at overbevise lokalbefolkningen om, at Mørket er bedre - for de kan jo godt huske Sabbatins lortestyre, da de overtog Dianthos. 

Lyset/Kongeriget
Det bringer mig direkte videre til Lyset og de tilstødende fyrstedømmer. Jeg har ikke spillet mega store mængder adelsspil her på KL, men det har rigtig meget at gøre med, at jeg ikke finder det super interessant at alle er på samme side og under kronen. Jeg føler der er en vis konfliktsskyhed, og en trang til at bibeholde status quo, og at den ikke nødvendigvis kommer fra karaktererne så meget som spillerne. Jeg kan godt forstå, at man ikke bare lige har lyst til at gå all-out game of thrones og kappe karakterer til højre og venstre for at gøre magtbilledet spændende, og det tror jeg faktisk heller ikke ville være spændende. Hvad jeg tror ville være mere spændende end det jeg ser nu, er at magten lå meget mere fordelt ud på fyrstedømmerne, og at hvert mindre adelshus skulle hører under et af de store fyrstedømmer, og at en grad af neutralitet fandtes i Dianthos, fx under Lysets dronning, der måske mere kunne være en religiøs figur end en decideret regent - så alle kan spille rimeligt neutralt i Dianthos og så flere at land-konflikterne kunne rykkes ud i de respektive fyrstedømmer og der kunne komme mere tension mellem dem (uden at man behøver gå all-out krig med en masse døde karakterer, for det er  jo ikke sjovt bare at slå karaktererne ihjel)

.... Og det bringer mig hen til at jeg synes der mangler væsentlig mere religiøs konflikt. Den største forskel mellem Lyset og Mørket lader til at være troen, men i det spil jeg selv har haft, har det fyldt utroligt lidt. Hvis Mørket meget mere var en eller anden grad af kult-baseret organisation, der ikke havde en stor flåde og var noget, alle almindelige folk i verden aktivt gerne ville slippe for, ville der være meget mere spil for mig at se. Især fordi Mørkets spil nu er rykket helt ud på en ø, og man nok mest bliver meldt til nærmeste myndighed, hvis man går ind i landet og siger, man er med dem. Mørket trænger fra mit plot-perspektiv til en grad af gen-legitimisering, hvor man ikke bare kan sige "de er de onde, bum", men er noget, hvor almene (og også gerne gode, men forvirrede eller svigtede) borgere kan se sig selv finde noget trøst eller få et mål med livet. Lige nu føles Mørket for mig i hvert fald rigtig meget som "Kom og meld dig ind i vores onde imperie - det bliver godt på et tidspunkt", og det appalere mest af alt til fodsoldater. 


Det blev rigtig langt. Jeg håber nogen stadig har lyst til at snakke lidt med <3.
Krystal

Krystal

Skaberinden

5944
posts
22
karakterer

Krystal 03.04.2021 23:04
Jeg synes du rammer hovedet på sømmet med rigtig mange af de problematikker, der ligger med sidens lore - og som i nogen grad er et produkt af, at vi har et univers, hvor der er bygget på hist og her undervejs.
Især Lyset/Mørket og Dronningen samt den generelle måde magten i landet fungerer på er noget, jeg ofte har lidt svært ved, da det er en kæmpe omvæltning at lave om i, men som samtidig er et møg gammelt levn fra sidens begyndelse, som godt kunne trænge til .. et eller andet. Hele adelsspillet begyndte først for et par år siden og var en lillebitte skridt i retning af noget af det, du skriver, men der er stadig lang vej igen.

Så .. jeg holder lige øje med debatten og krydser fingre for, at der kommer nogen spændende forslag om, hvordan vi eventuelt kan deale med nogle af tingene.

Tak for at tage det op!
~ Krys ~

Karen

Karen

KL-hepper

1893
posts
14
karakterer

Karen 03.04.2021 23:05
Jeg er ærligt enig med dig i det meste. Jeg kan godt se, hvor du kommer fra, og, som du sagde, så er dette mit synspunkt og på ingen måde kritik ^^

Som sagt, er jeg enig med det meste, men jeg ville lige give mit synspunkt på engle; Jeg har altid forstået det som, at de kan komme tilbage uanset hvilken gud, de tilbeder. Jeg kan godt se problematikken i, at de som sådan ikke har nogle relationer imellem. Som eksempel er Alicia Aladrios-tilbeder, og da hun døde, sendte han hende tilbage, efter hun bestod en test. Helt præcist hvad formålet med dette er, ved hun ikke helt selv, det er det, hun er ved at finde ud af nu. Jeg er nok bare sær, men jeg kan godt lide tanken om, at engle kan genopstå fra hvilken som helst gud. Jeg er dog også fan af dit forslag med vingernes farve ^^

Jeg ved ikke, hvor meget dette giver, men det var lige, hvad jeg havde. Sig endelig til, hvis det ikke giver mening ^^

 - Karen
Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 04.04.2021 12:19
Generel lore 
Når man sidder med en verden bygget af en helt masse småting, som er kommet til senere eller som er sat på senere og ikke rigtig filtret ind i historien så godt, som den kunne være, er en oplagt mulighed jo at lave en 2.0. Få gennemgået de ting, der ikke giver mening og så tilpasset tidslinje, racebeskrivelser og systemer, så det spiller langt bedre sammen.
Jeg er godt klar over, at det kan være en hård, svær løsning, når der er så mange spillere, der har været med længe og hvor det nok ville ødelægge en del baggrundshistorie eller planlagt spil. 
Men jeg tror faktisk man kan løse rigtig mange af problematikkerne uden at det får direkte indvirkning på karakterene og resten kan nok løses ingame. 

Magtdynamikken i forhold til Lyset kan løses ingame ved at lave en omvæltning af styret og få fyrstefamilierne mere på banen. Den er sådan set rimelig nem, vil jeg mene, og giver anledning til masser af spil. 

Dæmonerne er lidt sværere at få sat en stopklods i, fordi de er med i så meget af baggrundsmaterialet, MEN fordi vi jo kun har spil i KL de sidste 15 år, er det nok begrænset, hvor meget det vil påvirke, hvis man lægger en cap på dæmonernes levealder. Der er nogle karakterer, der vil blive påvirket, men der kan man tage den med spillerne og finde den bedste løsning. Nu hvor vi sidder med Kzar Mora, der faktisk ikke reelt bliver brugt som dæmon-stronghold, kunne man også vælge en løsning, hvor dæmonernes land faktisk er ånde-land, og at der kun kan være et vis antal dæmoner i Krystallandet ad gangen eller noget i den stil (jeg jammer bare :p). Så vil der ikke være spil i åndeland, men det gør måske heller ikke noget. Jeg tror nemlig ikke at det ville skabe en masse spil, hvis vi skabte en stor dæmonby i Kzar Mora. Jeg tror det ville ende som et parallelsamfund ligesom Aquarin eller i nogen grad alfeland, fordi de er så anderledes og har så anderledes mål end andre, at det er svært at spille med. 

Religionskonflikterne er noget af det jeg selv ser et enormt potentiale i. De bør ikke være svære at skrive ind i historien og få noget fedt med. 

Mørket har lige været i store omvæltninger, så det er heller ikke et dårligt tidspunkt at omvælte dem noget mere.  Det her er faktisk den del af problemerne jeg ikke har en super god løsning til lige umiddebart, fordi der er meget spil med Mørket, men det er svært at få dem bare lige til at være en mindre spiller i konflikten fra den ene dag til den anden. Så skal de næsten lide endnu et stort tab, og de har ikke rigtig lavet andet, så jeg er ikke sikker på, det vil være sjovt. 
Helt generelt tror jeg siden kunne have godt af, at Mørket og Lyset ikke er den primære konflikt, netop fordi den for en af siderne virker så tabt-på-forhånd-agtig. Jeg kunne godt se Mørket være en mindre organisation med mere indflydelse, og det kunne nok også være fedt at få den mere religiøst betonet. Og sværere at blive af med / slå tilbage. Det der med at gå efter verdensherredømmet er nu et lidt for kliché og dermed svært mål at arbejde med for en hel fraktion.


Engle
Der står i racebeskrivelsen: "Det vides ikke om engle er sendt til Krystallandet af guderne, men mange tror, at de sendes tilbage til livet af gudinden Isari."

Jeg synes det er mega fedt, at du Karen fx spiller på hvem hun er sendt tilbage af, men når det er specifikt beskrevet i vores lore, at guderne ikke må deltage som aktive parter i spillet, er det faktisk ret svært at spille på, når der ikke er noget genkendeligt i en engels udseende, der fortæller, hvem man er sendt tilbage af. 
Derudover tænker jeg også, at det absolut ikke bør være et krav, at en engel sendes tilbage af den gud, man har tilbedt. Det kan være den gud, der syntes man fulgte dens veje gennem livet. Eller Zaladin, der synes han skal drive gæk med folk. Seriøst overvej lige en engel sendt tilbage af Zaladin, men en person der egentlig var ok nice i sit liv... Det kunne give nogle fede muligheder! Eller en engel med fjer, der lidt ligner knivsægge i deres farve, fordi man er sendt tilbage af krigsguden. 
Dragonflower

Dragonflower

Drama Llama

3294
posts
19
karakterer

Dragonflower 04.04.2021 15:30
Det her er et emne jeg også længe har gået og haft tanker om. Jeg starter tager lige og suser igennem de punkter der allerede er pragt op, og mine følelser omkring det, og så kommer jeg med oplæg til lidt mere generaliserede debatemner. Jeg undskylder på forhånd hvis noget af det bliver lidt rablende!

Og helt kort – hvorfor ville man opfinde jernbanen når man har teleportører? :P

Lige en disclaimer til at starte ud på: Alt hvad jeg skriver er ud fra hvad jeg husker og den opfattelse jeg har i skrivende stund. Jeg har ikke været inde og genlæse faktionerne eller racebeskrivelser inden.

Engle
Lige netop de forslag er faktisk allerede i spil! Graces karakter Mitch er netop en sortvinget engel, der arbejder med tematikken om at være sendt tilbage af Kile, og Erforias Valkar har sort/hvide vinger, og arbejder med tematikken om hvad end det betyder (sendt af Kile OG Isari? Aladrios? Noget helt trejde?). Som Karen skriver, arbejder Alicia også med en tematik omkring det.

MEN! Det er teknisk set ikke en del af settingen som den er skrevet. Jeg husker der engang stod i engles racebeskrivelse at de var sendt tilbage af Isari specifikt, men kan se det ikke står sådan nu, så er i tvivl om det nogensinde var tilfældet, eller om det er blevet fjernet på et tidspunkt?

Adelsspillet
Jeg har Fyrstinden for Arys familien selv, og da jeg skrev hende, var det specifikt med tanken om at have politisk intrigespil (ikke så vildt som Game of Thrones, for det er sku også dødelig bare for chokeffekt nogle gange).
Det var dog svært at finde nogen at have det spil med! Nogle var ikke interesseret i den type konfliktspil, mens andre jeg talte med, sad med en følelse af, at det var umuligt at have den type spil, fordi de ikke kunne se at adelen på KL havde nogen reel magt, men bare er nikkedukker til Kronen, da de ingen militær magt har (i tidslinjen bliver alt militær magt i lyset samlet i Lysets hær i tidernes morgen).

Det er dog ikke alle der spiller på/tolker det på samme måde, hvilket gør det enormt svært at vide hvilken magt man egentlig har, udover en titel for titlens skyld - og det gør det svært at have konflikt omkring magtstrukturen.

Det kunne være megafedt at få konkretiseret magtstrukturen en smule, så det er nemmere at spille omkring den.

Lyset mod Mørket
Her bliver vi lidt uenige til gengæld! KL har konkret præcedens for at Mørket vinder, for de har gjort det før! Lige nu står de dog svagt, efter de interne konflikter der har været.

Den nuværende situation ser jeg ikke som et status quo, men som et pusterum efter en periode med den ene katastrofe efter den anden. Det er en periode jeg havde håbet på kunne give plads til mere intern konflikt (for det er svært at have intern konflikt, når Den Store Onde banker på døren).

Mørket og Lyset har dog begge haft samme problem i min optik, et problem der uden tvivl er et levn fra siden gamle dage: De er generisk gode og onde.

Der har været tiltag i Lyset der har hjulpet meget på det, så de ikke længer bare er 'Godhed inkarneret' men Mørket lider meget under stadig at være fantasy-ondt. De er onde for ondheds skyld, bader i blod, Zaladin-er-bae onde. Og det er helt sikkert noget folk gerne vil spille, men det giver ikke en faktion der kan være ved magten. Det giver en fantastisk trussel, som kan slås tilbage og man kan føle sig sej!

Jeg har den opfattelse af Mørket, at de fleste folk der kæmper oprigtigt for det, er hjernevaskede, indoktrinerede, eller vil se hele verden brænde. Er det tilfældet? Det ved jeg faktisk ikke! Men mørket føles 'moustache-twirlingly-evil', der mangler... motivation? Hvorfor kæmper de -egentlig- mod Lyset, andet end for at Lyset har nogle at tæve på?

Jeg tror jeg savner mere Retmæssig Ond i Mørket, frem for Kaotisk blod-badning.

Alternativt skal det måske tydeliggøres hvis Mørkets rolle som faktion, er at give en legeplads til den type onde karakterer.

Dæmonerne
Dæmonerne er en sjov størrelse, hvor jeg, ligesom med adelen, har haft svært ved at have en fornemmelse af deres magt-base. Førhen var de bare lidt indunder mørket, føltes det som, og da mørket flyttede ud, fik Mørket en reaktionstråd hvor de kunne reagere på det, men dæmonerne fik ikke rigtig den samme mulighed for at reagere.
Selv 'resten' fik en reaktionstråd hvor man kunne reagere på rygterne om Mørkets flytte-dag, men jeg fik aldrig en fornemmelse for, hvad det betød for dæmonerne.

Dødssyndernes titler føles tomme. Der STÅR de er vigtige og seje, men det har for mig været svært at udtrykke, fordi jeg aldrig har kunne finde en føling med hvor den magt skulle komme fra. Samtidig har der været en tendens hvor Dødssynderne enten har holdt sig hemmelige, ikke har -gjort- noget med den rolle (her har jeg selv lagt), eller har været inaktive.

Dertil kommer der så Ærkedæmonerne, som står til at være den øverste autoritet, men, ligesom med mørket, ikke har nogen synlig motivation (som jeg har kunne finde), for dæmonerne som faktion. Og uden en synlig motivation, er det som spiller enormt svært at arbejde med faktionen, om man er for eller imod. Det er svært at spille ind i en faktion man ikke ved hvad står for, andet end 'vi er den her races faktion'.

Værdigrundlag/agenda
Lidt en opsummering af en af de problemstillinger jeg ser med alle faktionerne. Jeg kan ikke se hvad de står for. Lyset er Gode, Mørket er Onde. Men hvad står de egentlig for, og hvad vil de opnå?
Ønsker lyset at regerer over hele Krystallandet, og underlægge sig alle de andre racer?
Kæmper Mørket mod Lyset, for at give folket frihed og selvstyrer tilbage? Eller måske mener de bare at riget ville være bedre tjent med separation af kirke og stat?
Ønsker dæmonerne at regere hele riget, eller vil de faktisk bare gerne have lov at være i fred og leve deres bedste, syndige liv?

De her ting vil selvfølgelig være farvet af en karakters syn. Man kan kæmpe for Lyset, uden at vide/være for den fulde agenda. Men så længe den er udefineret, vil der være op til den enkelte spiller at definere den, og det gør at hver faktion vil blive defineret forskelligt af hver spiller.

Setting vs Spillerfrihed
Nogle af måske allerede spottet, at mange af de ting jeg snakker om, lidt kan koges ned til det samme:

Settingen er gammel, ukonkret og faciliterer ikke nødvendigvis den type spil der søges nu.
Spillerbasen har meget forskellige behov, og det er ikke alle der ønsker at forholde sig til settings-konflikter overhoved.

Hvis vi tager et eksempel: Halvdyr har været jagtet og frygtet.
Jeg tog 10 halv-dyrs profiler, og søgte efter ordrene 'jagt' og 'frygt', for at ramme så bredt som muligt*. Ud af de 10 var der 2 hvor et af de ord forekom, hvor det handlede om racens iboende konflikt.

For mig siger det ikke nødvendigvis at det er en dårlig konflikt, men at folk enten ikke er opmærksomme på den, eller ikke er interesseret i at arbejde med den. På KL har vi friheden til at ignorere virkelig meget setting, for at lave den karakter vi ønsker, men det gør også settingen fragmenteret, da alle karakterer simpelthen ikke helt lever i den samme virkelighed.

Skulle man kræve brugere tog stilling til racens iboende konflikt? Kan man stille det som krav for at lave en karakter af en given race, at man som minimum påtaler det, ligesom det er påkrævet at man tager bare en lille smule stilling til sidens historie?

Før i tiden har svaret været et rungende NEJ, men personligt ville jeg elske at se det. Ja, det er mere man skal tage stilling til, men når man laver en karakter af en specifik race, så mener jeg ikke det er urimeligt at forvente, at man læser racebeskrivelsen, og tager stilling til den.

Alternativt kan man ændre designretning for settings-materiale, som bringer os til mit næste emne!

*Jeg er klar over at det som metode ikke giver et perfekt billede, men der var grænser for hvor mange profiler jeg gad læse igennem for et eksempel.

Målrettet vs Generaliseret
Nu bliver det her lidt meta! For i min optik er det ikke nok at se på konkrete eksempler, men på hvordan man designer setting til forum-rollespil generelt, og hvad vi gerne vil have setting på KL skal gøre for os.

Som jeg ser det, i forhold til hvor vi er nu, og de 'problemer' der er med settingen, tror jeg det ville være rigtig godt at tage stilling til, om det skal være en målrettet setting (med iboende konflikter og begrænsninger) eller en generaliseret setting (mere åben og med plads til hvad-end karakter man har lyst til).

En målrettet setting er fantastisk for brugere der gerne vil arbejde med og påvirke sidens setting. Det faciliterer en masse høj-politisk spil, der med lidt arbejde fra spillerne på toppen, kan sive ned igennem det ingame hierarki. Det giver en masse man kan tage stilling til som karakter, og plot der kan vokse fra de iboende konflikter.
Det kun f.eks. være ved at konkretisere fyrstedømmer, hertugdømmer og grevskaber, og fastlægge den adelige hakke-orden og hvem der svarer til hvem. Det ville booste adelsspillet og give grobund for intrigespil!
Meeeeen! Når en bruger så vil lave Adelig McOnd der er vampyr og brænder en landsby af om ugen, så bliver han pludselig underlagt en anden brugers karakter, lad os sige Lady Goodie, og bliver den karakters ansvar. Og så sidder man i saksen, fordi McOnds bruger er ikke interesseret i at have den konflikt, eller at miste sin karakter, men Lady Goodies bruger kan heller ikke bare ignorere det, fordi det falder under karakterens ansvar.
Skal de to spillere have en aftale inden McOnd laves? Skal admin afvise McOnd ved karaktergodkendelse, hvis konflikten ikke er en del af karakteren?
En målrettet setting kræver en del administrativt arbejde, fordi jo mere der er defineret som spillere kan pille ved, jo oftere vil det også være nødvendigt at opdatere og ændre ting.

En generaliseret setting er fantastisk for brugere der gerne vil have en sandkasse, hvor de kan lave lige det de har lyst til med deres karakterer.
Det vil give (næsten) total frihed, men giver også en del af de problemer vi ser i dag, med at ting er uhåndgribelige, og at brugere bor i hver sin ’boble’ af hvordan de ser settingen.

Det er meget sort/hvidt sat op, og jeg tror ikke nogen af de to ’ekstremer’ kan løse alles problemer, men jeg synes det er relevant (og interessant) at høre hvad folk egentlig gerne vil have ud af settingen, og hvor meget frihed man er villig til at ofre for det.

Bonus emner
Må spillere have indflydelse på sidens plot og setting? Hvis jeg, som Fyrstinden af Arys, besluttede mig for at erklærer Safirien selvstændig, er det så noget jeg overhoved kan på nuværende tidspunkt? Noget jeg burde/ikke burde kunne?
Må/skal spillere med vigtige roller have ansvar for at starte/videregive plot?
Det skal gøre ondt, før det gør plot!
Dragonflower

Dragonflower

Drama Llama

3294
posts
19
karakterer

Dragonflower 04.04.2021 16:01
Tilføjelse til delen om engle:
Under informationen om guder og gudinder, står der at englene er Isaris! Jeg viste jeg havde set det et sted :P

Der står også at menneskers korte liv er Aladrios' balance, at Kile har udøde (de fandtes vist i settingen engang for 10 år siden) til at tjene sig efter livet, og at dæmoner er skabt af sjæle som Zaladin har stjålet fra Kile og korrumperet, fordi han ikke kunne skabe noget selv (nyskabelse er ikke lige hans domæne).
Det skal gøre ondt, før det gør plot!
Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 04.04.2021 16:47
Jeg kan ikke finde et entydigt svar på at engle er sendt af Isari. Jeg har kun kunnet finde flg.: "Det vides ikke om engle er sendt til Krystallandet af guderne, men mange tror, at de sendes tilbage til livet af gudinden Isari."

Ifht sandkasse/striks setting tror jeg vi altid som forumrollespil skal gå efter en god blanding. Jeg synes det er en rigtig fin pointe med at man som lavadelig ikke bare kan gøre som man vil, men til gengæld tror jeg dette kan løses ved at lave nogle af fyrstedømmerne mere løse i deres håndhævelse end andre, således at man altid har et eller andet fyrstedømme, man kan kaste sin karakter ind i. Og så kan man fx søge plot med konflikter som netop dit eksempel, Flow - eller man kan spille under fyrsten, der bare er glad, når man betaler sin skat og ikke pisser op ad hans borgmur. 

Det jeg selv ser som det helt store problem lige nu, er faktisk ikke at vi er meget sandkasse. Det er at sandkassen er fyldt med 15 år gammelt sand, og noget er ved at blive muggent. Nu skrev Krys fx lige i chatten, at engle og dæmoner kun blev oprettet som race, fordi folk havde lavet karakterer der var det i tidernes morgen, og det har givet en underlig racebeskrivelse, der ikke er blevet lavet til settingen, men ligesom stopfodret ned i settingen for at passe på dem, der spillede dem.
Jeg synes det er mega fedt at folk spiller på at de er sendt fra en bestemt gud som engel, fx, men når det ikke står i racebeskrivelsen, føler man nogle gange, at man går lidt uden for settingen ved at gøre det. 

I forhold til Mørket/Lyset tror jeg ikke vi er uenige faktisk. Jeg har kun været på siden i 2 år, og de ting jeg har læst i baggrundsmaterialet har givet Mørket nogle sejre og nogle belejringer, men det føles meget isoleret når jeg bare læser det som en opremsning. Der kan jeg godt forstå, hvis folk der har været her i 10 år føler Mørket har haft mere magt. Jeg kan ikke mærke det, og det er nok fordi jeg har været her kortere tid.
Jeg er SÅ enig i, at rigtig meget handler om motivationerne. Lyset føles som om det bare vil opretholde status quo og slå Mørket tilbage, og Mørket vil gerne ind og sidde på tronen, men har ikke umiddelbart en god ide om hvad der skal ske bagefter. Jeg synes selv spil i Mørket er ret grinern, men det er også fordi jeg har Mr. Retmæssig Ond Zahinael. Det spil jeg har haft som andre onde karakterer har været suuuuper kedeligt, fordi de ikke aner, hvad de kæmper for udover dræb-dræb-dræb. Så jeg er bare helt enig i at vi skal have flere og klarere motivationer på banen for at konflikten giver mening - og jeg synes stadig at konflikten i sig selv nok bør spredes ud, så Lyset vs. Mørket ikke er den eneste hovedkonflikt, og så så jeg riiigtig gerne, at det hele ikke skulle handle om kamp. Fik man lidt mere alliance/diplomati ind, kunne det åbne rigtig meget muligt spil uden at begrænse spillerne, samt at hvis man når et punkt hvor man ikke bliver arresteret fordi man bærer Mørkets uniform, kan man få lidt mere åben konfliktspil ud at leve.
Dragonflower

Dragonflower

Drama Llama

3294
posts
19
karakterer

Dragonflower 04.04.2021 17:11
Da verden blev til, sendte Isari sin livgivende vind indover den, og skabte englene. Englene bar hendes lys til verden, og beskyttede det i hendes navn.

Fra Guder og Gudinder

Det er ikke en del af racebeskrivelsen, men en del af det religiøse doktrin.
Det skal gøre ondt, før det gør plot!
Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 04.04.2021 17:13
Aaah, så det står dér. Ikke at det heeelt passer sammen med racebeskrivelsen. Der lyder engle som noget statisk skabt af Isari, lidt ligesom guds engle, der ikke bare lige bliver flere af. 
Det ville nok også være fint at få ryddet op i - jeg har i hvert fald ikke nærlæst gudernes doktriner på noget tidspunkt :p.
Karen

Karen

KL-hepper

1893
posts
14
karakterer

Karen 04.04.2021 17:51
Alianne_ skrev:

Engle
Der står i racebeskrivelsen: "Det vides ikke om engle er sendt til Krystallandet af guderne, men mange tror, at de sendes tilbage til livet af gudinden Isari."

Jeg synes det er mega fedt, at du Karen fx spiller på hvem hun er sendt tilbage af, men når det er specifikt beskrevet i vores lore, at guderne ikke må deltage som aktive parter i spillet, er det faktisk ret svært at spille på, når der ikke er noget genkendeligt i en engels udseende, der fortæller, hvem man er sendt tilbage af. 
Derudover tænker jeg også, at det absolut ikke bør være et krav, at en engel sendes tilbage af den gud, man har tilbedt. Det kan være den gud, der syntes man fulgte dens veje gennem livet. Eller Zaladin, der synes han skal drive gæk med folk. Seriøst overvej lige en engel sendt tilbage af Zaladin, men en person der egentlig var ok nice i sit liv... Det kunne give nogle fede muligheder! Eller en engel med fjer, der lidt ligner knivsægge i deres farve, fordi man er sendt tilbage af krigsguden. 


Er der noget, der forhindrer dig i at lave en karakter, der er sendt tilbage af Zaladin, fordi guden bare har lyst til at drive lidt gæk? Andet end en admin, der muligvis siger nej? Det er en af de ting, jeg super godt kan lide ved siden, den er så åben. Hvis det er et spørgsmål om, at reglerne skal skrives til, så de passer, fordi der ikke er blevet ændret i dem i femten år, er det jo en helt anden snak :b Ej, spøg til side, jeg kan sagtens se din pointe. Umiddelbart er der bare ikke noget, der forhindrer folk i at lave det, du har beskrevet o.o
Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 04.04.2021 18:01
Det begynder at gå lidt meget ned i detaljer nu, så jeg vil holde det kort. Der er ikke noget der forhindre at man laver nogen som helst type engel. 

Mit problem med racen er at den er så vagt beskrevet, at det meste af befolkningen tror, man er sendt fra isari uanset hvordan man fysisk ser ud kg at engle er blevet symbolet på godhed (selvom de self. Ikke alle er det). Det handler ikke for mig om hvilken karakter jeg kan lave, men hvordan engle ses i setting en, og i den henseende er deres formål uklart i den generelle worldbuilding,fordi racen er beskrevet så vagt. 
Karen

Karen

KL-hepper

1893
posts
14
karakterer

Karen 04.04.2021 18:06
Aah, se så er jeg med! Jeg havde misforstået så, undskyld ^^"
Vuze

Vuze

1614
posts
10
karakterer

Vuze 04.04.2021 20:37
Nu vil jeg kun komme med et meget kort indspark, for jeg har ikke sat mig ind i hverken dæmoner eller engle.

Jeg har personligt længe overvejet, om man skulle lave en ksrakter til mørket, men jeg har undgået det, fordi jeg føler, at mørket er meget kaotisk og uden et egentlig måk udover ødelæggelse. Mange kan sikkert godt lide dette, men personligt dræber det lidt min lyst. Har ikke nogen egentlig løsning, som ikke ødelægger noget for nogen, medmindre der skal oprettes flere grupperinger.

Det her spreder sig egentlig også til adelige. Det hele virker meget idyllisk, og hvis man laver/ønsker at lave noget, som gør imod den generelle holdning, er det noget som hurtigt kan isolere ens karakter. Fx. Har jeg Merek, som jo er utilfreds med at nogen sidder med magten, selvom de reelt ikke fortjener den, og så er han lavet med tanken om, at andre adelige nemt vil kunne udnytte ham til skidte ting. Der kan være rigtig mange plots med adelige, mange er allerede pointeret på en eller anden måde.. Vil det være helt sindssygt at forestille sig, at der ogdå kunne være noget spil i lavadelige, som er utilfredse med deres lille del af msgten, f.eks?
Venus

Venus

Den Ottearmede Buksetyv

2333
posts
7
karakterer

Venus 05.04.2021 20:19
Forsøgte at holde det så kort som muligt og kun tilføje egne meninger eller ny info. Det var svært. Der er også lidt sidehistorisk input fra gamle Venus Vatnisse :P

Engles begrænsning
Kl's in-game mytologi lægger lidt op til, at Zaladin som den eneste af de ældre guder, ikke kan skabe engle. Han tillægges til gengæld skylden for vampyrer og varulve og dæmoner (mener dette er nævnt under de specifikke racer, og der er i hvert fald et in-game eventyr, der nævner det. Det var det der med at at skabe ting ikke lige er ham. Men altså, som det også er nævnt, er det mytologi, så om det er korrekt vides ikke :p Kan i hvert fald selv godt lide folks idéer til forskellige forslag med vinger etc.

Mørket
Som der er taget godt fat i, så er Mørket slet og ret Baddie Socks in Sandals som modstykke til Lysets Goodie Two Shoes. De lægger/lagde grund for en sandkasse med de gode mod de onde á la den der superskurk i bond-film, man ved falder på halen til sidst, men dælme gør forsøget med at slå Bond ihjel (det lykkedes fx Mørket at vælte Lyset, som nogen refererede til tidligere). Med andre ord er Mørket rent og skært ond. Som gruppe kæmper de for at få verdensherredømmet. Er der en plan efter det? Hvem ved. Er der masser af individer med andre holdninger inden for Mørket? Helt sikkert. Skal Mørket som gruppe fortsætte med at være personifikationen af ondskab uden andet mål end at se verden brænde? Måske. Det kommer helt an på, hvad folk gerne vil spille :) Er enig i, at Mørket/lyset-konflikten ikke passer super godt til det spil, vi spiller nu. Der var sågar for nogle år siden snak om at afslutte Mørket vs Lyset-plottet permanent og opløse Mørket eller på anden måde løse det. Personligt er jeg glad for at have muligheden for at slås mod simpel ondskab, man ved, man kan besejre. Det giver ro i maven <3
Det sagt! Mørkets styres jo nu af en dæmon, så det kan måske udnyttes grovere.

Dragon har også en pointe med at Mørket er svækket nu, og det er lige præcis, så folk kunne få ro til at lave anden ballade som fx adelsdrama ^^.

Til det med Mørkets generelle tilhørsforhold: Tilbage da vi stadig havde Nova ved roret som en af admins og Rutilus Taurus-banden var en relativt stor trussel (og Kl geografisk og befolkningsmæssigt var noget mindre, så en bande rent faktisk var en trussel), talte vi netop om at banden, Mørket og Lyset dækkede sådan en trekant af tilhørsforhold. Mørket var Retmæssig ond, Lyset var retmæssig god, og banden var kaotisk neutral, en plads som man måske nu kunne snakke om, dæmonerne har, med undtagelse af at de nærmere er kaotisk onde end neutrale.

tl;dr: Mørket er simpel ondskab, hvis mål er at overtage verdensherredømmet, og hvis tilhørsforhold som gruppe egentlig er retmæssigt ond, selvom individer ikke nødvendigvis har samme tilhørsforhold. Bør Mørket/Lyset fortsætte på den måde? Måske ikke. Kan selv godt lide at have en utvetydig ondskab at slå på. Folks input er meget spændende!

Dæmoner
Kort sagt enig i, hvad folk har sagt ind til nu. Den brugte "undskyldning" for, at dæmonerne ikke bare har druknet Kl i en flodbølge af incestafkom, har nok været deres interne konflikter. Også meget standard-skurke... det bliver lidt pløret med to ærkefjender af Lyset.

Forslag 1: Måske er det værd at finde på noget spil mellem elverne og dæmonerne, da de kanonisk har en del mellemliggender? De var i hvert fald i krig i tidernes morgen.
Forslag 2 (der sagtens kunne kombineres med 1 og omvendt): Split dæmonerne til atomfaktioner, så man rigtigt kan se, hvorfor de ikke kan ryste sig sammen til at overtage landet, og måske samtidig skab en masse spil ved, at de nu har grund til at finde allierede uden for Kzar Mora.

Adelen
Jeg kan godt lide idéen om at sprede magten.

Forslag 1a: Måske giv militæret tilbage til adelen i hvert fald delvist, fordi adelen ønsker at have mere kontrol med de ressourcer de giver efter de sidste års katastrofer.
Forslag 1b: Måske giv militæret tilbage til adelen i hvert fald delvist, fordi tronen mener, styrkerne skal spredes ud til hele landet under adelens ansvar (om adelen ønsker det ansvar eller ej), da der trækkes op til konflikter ved landets grænser (mener der er lidt oprør i norden stadig, skovelverne var ikke superglade for at tage halvelverne ind OG har fået/taget land fra Lyset, Azurien har en frihavn med stigende pirataktivitet, og Mørket sejler rundt i syden og sætter ild til ting).

Foretrække selv 1b.

Løbende ændringer vs. ny version
Kan sige, at vi nok er på version 2.3 eller noget, skulle man sætte tal på; der er siden sidens begyndelse lavet en del større ændringer og opdateringer ift. mange ting, racer, historie, faktioner, osv. Jeg er helt personligt selv større fan af gradvise rettelser efterhånden, som vi alle sammen finder det nødvendigt, end jeg er af én stor version 2.0, både fordi jeg er en af dem med meget gamle karakter på siden, nogle af hvilke jeg allerede har gennemarbejdet et par gange ift. rettelser (der er også dem med mange karakterer, som måske kunne synes, det var lidt hårdt), og fordi vi med al sandsynlighed kommer til at lave rettelser efter en evt. version 2.0 alligevel. Vi ville også skulle vente længere på rettelser, hvis de skulle samles. Men forstår godt trangen til at trævle arbejdet op og lave det pænt. For-argumentet er naturligvis, at et rent bord er nemmere at overskue og holder sådan i længere tid, hvilket har stort betydning, når vi har så meget og så gammel info, som vi har.

Målrettet eller Generaliseret
Personligt hælder jeg mest mod sandkasse med overspændende plot, hvor grad af deltagelse er op til brugerne, dvs. Grev McOnd skal have lov at brænde landsbyer af, hvis de (brugeren, ikke landsbyerne, fuck dem x3) synes det er fedt, uden at Lady Goodie behøver bruge tid på det, med mindre de begge har lyst *øjenbrynssmiley*, samtidig med at hvis en bruger har en god plot-idé , skal det lige vendes med admin, men der bliver sagt nej så sjældent som muligt. Det er delvist bare hvad jeg selv godt kan lide, og delvist grundet, at vi har så mange brugere. Kunne godt forestille mig, at det kunne blive en mange kokke-om-grøden-situation og måske lede til drama af den ufede slags, men altså det er kun et gæt. Håber det gav mening.
Xenwia

Xenwia

Pro karakter-stalker

1676
posts
13
karakterer

Xenwia 05.04.2021 21:44
Venus skrev:
Engles begrænsning
Kl's in-game mytologi lægger lidt op til, at Zaladin som den eneste af de ældre guder, ikke kan skabe engle. Han tillægges til gengæld skylden for vampyrer og varulve og dæmoner (mener dette er nævnt under de specifikke racer, og der er i hvert fald et in-game eventyr, der nævner det. Det var det der med at at skabe ting ikke lige er ham. Men altså, som det også er nævnt, er det mytologi, så om det er korrekt vides ikke :p Kan i hvert fald selv godt lide folks idéer til forskellige forslag med vinger etc.


Er det et eventyr som ligger et eller andet sted, som ikke er i en tråd? For jeg tænker da det kunne være ret interessant at spille på at ens karakter fx er vokset op med at høre dette?

~ Husk at synd, så Jesus ikke døde forgæves ~
Helli

Helli

Grovgoplen

9810
posts
35
karakterer

Helli 05.04.2021 22:26
Xenwia skrev:
Venus skrev:
Engles begrænsning
Kl's in-game mytologi lægger lidt op til, at Zaladin som den eneste af de ældre guder, ikke kan skabe engle. Han tillægges til gengæld skylden for vampyrer og varulve og dæmoner (mener dette er nævnt under de specifikke racer, og der er i hvert fald et in-game eventyr, der nævner det. Det var det der med at at skabe ting ikke lige er ham. Men altså, som det også er nævnt, er det mytologi, så om det er korrekt vides ikke :p Kan i hvert fald selv godt lide folks idéer til forskellige forslag med vinger etc.


Er det et eventyr som ligger et eller andet sted, som ikke er i en tråd? For jeg tænker da det kunne være ret interessant at spille på at ens karakter fx er vokset op med at høre dette?

Jeg er ret sikker på at Venus referer til nogle af dem der ligger herinde https://krystallandet.dk/viewforum.php?f=191
Det er btw også et åbent forum, så har man lige lyst til at skrive et eventyr, som folk kan bruge ingame, så kan man bare lægge det op.

Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 06.04.2021 18:09
Lige for at føle vandene af, har jeg tilføjet en afstemning vedrørende konflikterne, fordi der kom nogle forslag på banen. Det er første gang, jeg laver en afstemning... Jeg fik somehow lavet en tom mulighed xD. 
Venus

Venus

Den Ottearmede Buksetyv

2333
posts
7
karakterer

Venus 06.04.2021 18:19
Alianne_ skrev:
Lige for at føle vandene af, har jeg tilføjet en afstemning vedrørende konflikterne, fordi der kom nogle forslag på banen. Det er første gang, jeg laver en afstemning... Jeg fik somehow lavet en tom mulighed xD. 


Må jeg få en "Ændringer er nødvendige, men hovedsageligt er den nuværende sandkassekandt god"-muligt (eller noget i den retning), for os, der er tryghedsnarkomaner? <3
Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3579
posts
10
karakterer

Alianne_ 06.04.2021 18:29
Der er mulighed for at vælge flere, så det bør være inkludetet der ^^. Har man ikke lyst til at svare, kan man med fordel bruge min tomme, random mulighed xD
Jeg vil helst ikke lave en mulighed der er "jeg vil gerne have en udefineret ændring" fordi det oftest bare går i stå så ^^
Så lige her vil jeg hellere holde det til konkrete forslag ^^
Krystal

Krystal

Skaberinden

5944
posts
22
karakterer

Krystal 06.04.2021 18:44
Nu bryder jeg lige ind fra et adminsynspunkt og siger, at jeg faktisk er lidt ked af, at der skal sådan en afstemning på allerede.

Den skærer mulighederne meget groft ned - og lægger lidt en antydning om at hvis der kommer kommer over halvdelen af stemmerne på ét punkt, så SKAL vi lave tingene om i den retning - eller hvis "beholdt alt muligheden" får flest stemmer MÅ vi slet ikke ændre på noget. Startindlægget havde nogle rigtig lækre pointer om at f.eks. gøre fraktionerne langt mere religiøst betonede, hvilket jeg var ret vild med.

Havde lidt mere håbet på at vi kunne fortsætte idé-stormen :) 
Det jeg rigtig godt kunne tænke mig ud fra denne her tråd er at samle mulighederne og gå videre med det til forhåbentlig at lave et godt kompromis, som giver bedre spil fremover. 
~ Krys ~



Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: KraveKage, Charizard
Lige nu: 2 | I dag: 10