Når hun havde stået længe nok og var blevet gennemkold og blæst igennem af blæsten fra havet, besøgte hun enten den healer der havde plejet hende for så mange år siden, eller hun søgte mod en af de mange kroer på havnen. Nede på kroen tjente hun typisk nogle penge, som hun brugte på selv samme kro på at drikke øl og få et værelse for natten inden hun tog tilbage til Dianthos.
Det var sådan derfor hun befandt sig på kroen "Havgusen" denne gang, hvor dagen efterhånden var blevet til aften. Hun havde tjent nok til at have nok mjød til at blive fuld, og var i højt humør. Generelt var stemningen på kroen hyggelig: i hjørnet spillede et lille band og der var latter og sang rundt omkring. Aamina selv sad oppe ved baren, hvor hun, klædt i en lyseblå kjole, dels drak mjød og dels flirtede med krofatter, der tilgengæld forsynede hende med mere mjød end hun havde betalt for alt mens hun kastede med det lyse hår og blinkede lidt ekstra til ham.