Det var en varm dag og solens stråler rakte dens lange stråler ned for at rører jorden. Denne varme havde trukket en masse rejsende til Dianthos for at få sig et hvil og det betød at der var en masse, som havde penge på sig og det viste Máiri godt. Derfor havde hun aftalt med en af dem hun var tættest på i banden, nemlig Amy, om at de skulle mødes og få anskaffet lidt ekstra mønter og måske nyde resten af dagen i Dianthos. 

Maíri stod nu og lænede sig op ad en mur imens hun tålmodigt ventede på veninden. Hendes lange, ildrøde hår hang løst ned at ryggen med de flotte bølger. Hun var iført en hvid trøje uden ærmer, som viste hendes nøgne skulder og et par sorte bukser. Omkring hendes hofte sad der et bælte med en pistolhylster og en lille pose, hvor hun kunne fylde nogle mønter i, alt efter om de overhovedet fik nogen fangst. Maíris øjne skulede rundt imens hun holdt øje med de mennesker der krydsede hende. Hun håbede sådan at der var nogen med nogle gode penge. Pludselig fik hun øje på et velkendt ansigt, "Amy! Herover" Kaldte hun efter hende og sendte et skævt smil. 

Varmen var rar, og fantastisk og et klart bedre vejr end gråt og kedeligt vejr. Denne dag skulle nok blive god, det var hun sikker på. For det var aldrig til at vide, hvad der ville ske i Dianthos, men uanset hvad var hun fortsat på vagt, for det ville Jason sikkert kræve at hun var. Enlig havde Amy sikkert en masse at lave som Jason havde brug for hjælp med, i forhold til banden. Men hun havde aftalt med en ny kvindelig krage, at mødes med hende. De var tætte, og det var faktisk meget rart for hende, for hun var tit omringet af mænd. Der var så mange mænd i banden, og som hun gik lidt rundt sukkede hun. Det gjorde hende lidt glad, at skulle mødes med Máiri, for i Amy's øjne havde de helt sikkert haft brug for en ny krage, og ikke hvilken som helst en person og type som Máiri.

Som hun nærmede sig sin veninde, fik hun et bredt smil frem på ansigtet. Hun var iklædt det sædvanlige, en tætsiddende top, nogle sorte bukser, med ben hylsteret hvor knivene var. Jo mere hun nærmere sig, desto mere kunne hun se den rødhåret skønhed, for Mári var virkelig en smuk kvinde. Smilet spredte sig, som hun hørte den velkendte stemme"Godt at se dig og dit gode humør Máiri!"råbte hun med en glad stemme, som hun nåede hen til hende, og hurtigt gav hende et kram. 

Amy havde altid været en af de gode. Hun havde altid haft en personlighed, som havde trukket Maíri til sig og det var altid rart at bruge tid med hende. Efter Maíri havde trukket sig lidt fra sin familie var det rart at have en anden at gå til og Amy var en af dem, som man altid kunne snakke med. "Der er ikke nogen bedre dag som i dag! Tro mig, vi får en god dag i dag. " Lød det begejstret fra Maíri og lod sine glubske øjne fange en gruppe mennesker, som vandrede forbi dem. "Der er ingen der ved, hvad der venter dem før tingene sker. En af grundene til jeg elsker det vi gør." Slog Maíri fast og rettede blikket mod veninden foran hende. 

Maíri rettede på det smukke røde hår og sendte Amy et stort smil, "Jeg har øvet lidt mere med min illusionsmagi. Selvom jeg er ret dygtig kan man altid blive bedre og jeg har formodet at skabe en illusion af et barn. Måske skulle vi prøve det af?" Kom det spørgerne fra Amy. Maíri håbede at folk ville falde for et ensomt barn og måske hjælpe barnet imens de tog nogle af deres mønter. Selvfølgelig skulle de være hurtige, får hvis nogen greb ud efter barnet ville illusionen blive afsløret.