Det havde taget nogle ugers spioneren ved byvagthovedkvarteret at lære hvilke ruter alfen tog på, og hvorfor hun var alene. Snart ville hendes patrulje føre hende langs hovedgaden - og Kelpies tag - og når ruten fortsatte ind i de lidt mere afsides gyder, ville Kelpie kunne udspørge hende! Venligt, naturligvis. Hun var jo en alf - også selv om hun havde uniform på.
Ind til byvagtsalfen dukkede op, var der dog ikke andet for end at vente .. hun lyttede til et par forbipassende, der havde en livlig diskussion om, hvorvidt man pillede eller skrællede et æg. Kelpie fnøs. Idioter. Selvfølgelig skrællede man et æg..
Hun løftede hovedet, som hun fik øje på den lille alfeskikkelse nede på gaden og et smil dannede sig over hendes læber, som hun lettede fra taget. Endelig! Forfølgelsen kunne begynde!
