Selvom det var blevet til flere timer nu, hvor den glædesfulde Bailey havde gået rundt, for at undersøge de mange boder på markedet. Det var ikke fordi der ligefrem var noget specielt, som hun følte hun skulle købe, og ville købe. Men tanken om at få fingrene i et eller andet unikt, eller interessant fristede hende utrolig meget. Det store smil spredte sig over hendes ansigt, som hun lod sit blik glide rundt på de flotte og hyggelige omgivelser. De mennesker hun kunne se, var ikke nogle hun kendte, men det så ud som om de var i godt humør.

Som hun gik lidt videre, stoppede Bailey op henne ved en blomster bod, som slet ikke var noget nyt for hende. Blomster var det bedste hun vidste, og kendte til. Normalt stod hun selv i en bod og solgte blomster, men lige idag havde hun en fri dag, hvilket passede perfekt så hun kunne nyde dagen endnu mere, og nyde det rolige vejr bedre. Smilet forsvandt ikke, som hun betragtede de mange blomster. Hun var mere og mere fristet til at købe nogle, selvom hun måske skulle købe noget andet end netop blomster"Hmm"mumlede hun for sig selv, som hun stod og overvejede de mange beslutninger som var poppet op i hendes hoved.

Hvordan hun havde overtalt sig selv til at bevæge sig ind i den farlige by, vidste Alouette ikke. Samtalen med Furry, havde givet hende en helt ny viden omkring livet og nyt mod til at komme frem i livet. Det var dejligt endelig at kunne hvile i sig selv. Alouette vidste dog også at hun var nødsaget til at skjule sit sande jeg, da der ville findes jægere i byen, som ville fange hende. Så derfor havde hun pakket vingerne væk og skjult hendes fjer bag noget tøj, som hun havde lavet selv. Det var ikke noget særligt. Blot en kappe og en bluse med lange ærmer og et par busker lavet ud af blade. Det fungerede nok, det håbede hun i hvert fald. 

Alouette var fløjet noget af turen mod byen og var nu kommet ind. Det var et smukt syn, som Alouette aldrig havde troet hun skulle opleve. Hun vandrede i byen og kunne ikke få øjnene væk fra de forskellige boder, som stod rundt omkring. Det så helt fantastisk ud og hun ville ikke kunne få sig selv til at glemme dette øjeblik. Det var stort for hende. Alouette var så optaget af hendes opdagelse, at hun ikke lagde mærke til en kvinde ved blomster boden, som hun pludselig vandrede ind i. Alouette vendte sig undskyldende mod hende, "Undskyld, det var ikke med vilje!" Lød det panisk fra hende.

Et hurtigt blik blev lynhurtigt kastet op imod himlen, bare for lige at sikre sig selv omkring vejret fortsat var ganske fint. For ellers skulle hun hurtig finde læ, hvis det ville begynde at regne men hun satsede dog på at der ville være klart vejr, med intet tegn på regnvejr. Med fortsat strålende humør, betragtede hun blomsterne lidt mere, før hun drejede rundt. Hun burde virkelig ikke stå og sumpe foran blomster boden, for der var alt for mange andre boder. Som hun skulede hen imod kvinden bag boden, som efterhånden havde stået og fulgt Bailey i håbet om at hun ville købe nogle af blomsterne.

Det var ikke engang fordi hun manglede blomster. Hun havde næsten alt for mange, men det var typisk hende. Hun kunne aldrig nøjes med en enkelt blomst, der var altid flere og hvis der ikke var nok - hvilket der sjældent var skulle hun nok få købt flere. Et lettet suk forlod hendes mund, som hun skulle til at gå væk fra blomsterboden"Iiiih!!"fløj det højt ud ad hendes mund, som hun mistede balancen og faldt bagover. Røven mødte jorden hårdt, som hun nu sad og ømmede sig en smule, hvorefter hun hørte en panisk stemme, og måtte vifte en smule forlegent med begge hænder"Åh nej nej! det skal du ikke tænke på, jeg ville ønske min balance havde været bedre"grinede hun en smule genert som hun fik rejst sig op fra jorden.

Alouette kunne ikke lade vær med at blive helt flov over, at hun lige havde væltet en fremmede bagover. Hun rakte hendes hænder frem og prøvede at hjælpe kvinden, men hun var allerede på vej op, da Alouette prøvede at hjælpe hende. Hun følte sig så flov. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle stille op. Hun var bange og havde ikke modet til at se kvinden i øjnene. Selv ikke efter hendes venlige ord. "Jeg er så ked af det. Jeg er normalt ikke en der går ind i folk. Åh, jeg skulle ikke være kommet." Mumlede hun en smule stresset over at folk pludselig begyndte at rette blikket mod hende. 
Alouette vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Måske skulle hun bare løbe, men så ville hun være uhøflig overfor hende, som hun lige havde væltet. Hun kunne slet ikke forstå at hun var så uheldig. "Jeg er ikke herfra. Jeg nød bare synet af alting og så stødte jeg ind på dig. Jeg beklager dybt." Alouette bøjede sig undskyldende forover og håbede kvinden var okay, "Du slog dig ikke vel?" 

Alle de gange, hvor Bailey havde ønsket at hendes håbløse balance ville blive bedre. Hun havde slet ikke tal på alle de gange, hvor hun bare ville have ønsket at hun kunne blive stående oprejst. Men hvergang endte hun bagover, men sådan var det jo. Hun drejede hovedet, og kiggede ned imod hendes bagdel. Heldigvis kunne hun ikke se om den var rød fra faldet, men øm var den. Hendes blik vendte tilbage på kvinden der havde ramt ind i hende, og hun lagde hovedet på skrå.

"Det skal du da ikke være, og jeg er glad for du er kommet!"udbrød hun glad, som hun skyndte sig at tage fat i kvindens hænder. Selv uden at kende kvinden, kunne hun ikke helt lade være. Det var nok lidt grænseoverskridende for mange, når Bailey bare gjorde sådan noget her, men hun kunne altså slet ikke lade være. Som hendes blik fortsat hvilede sig på den mystiske kvinde, undrede hun sig lidt over hvad den kvinde lavede her på markedspladsen, men svaret lå måske indlysende foran hende.

Men alligevel var hun nysgerrig, og var nød til at finde svaret. For det ville sikkert ende med at hun affyrede det ene spørgsmål efter det andet, og det kunne nok virke alt for ivrigt. Før Bailey åbnede munden og skulle til at spørge kvinden, hvad hun lavede her, havde hun allerede givet hende svaret. Bailey gav slip på hendes hænder, og foldede dem sammen bagpå hendes ryg, som hun følte sig lidt forlegen"Åh det kender jeg alt for godt selv"grinede hun som blikket hurtigt faldt hen på blomsterboden igen, selvom hun stædigt havde bedt sig selv om, ikke at kigge i den retning"Der er så mange spændende ting her på markedet"slyngede hun ud med et kæmpe stort smil, og glad stemme.

Alouette hadet at komme for tæt på folk. Hun frygtede nemlig at de ville se hendes sande jeg, men denne kvinde virkede oprigtigt og slet ikke sur på hende. Hvordan kunne det lige være? Alouette grinede en smule forlegent og fandt modet til at rette blikket mod den fremmede foran hende. Hun virkede flink nok, men det var lidt grænse overskridende, da hun pludselig tog Alouettes hænder, som om de var bekendte. Måske kendte de hinanden?  "Øhm, har du ventet på mig? Ved du hvem jeg er?" Måske havde kvinden nogle kræfter, som hun ikke rigtig kendte til. Hun havde trods alti ikke haft meget med andre at gøre. Kun hendes egen familie tilbage til dengang, hvor de stadig var sammen med hende. Hvor de var nu vidste hun ærligt ikke. 

ALouette sendte et forsigtigt smil, "mit navn er Alouette, men du kan kalde mig Lou, hvis du vil." Hun havde lært man skulle præsentere sig, så selvom det kom ud af det blå, så var det bedre at få det af vejen nu. I forhold til denne kvinde, så så hun udtil at være bedre klædt end Alouette selv, så hun kunne ikke lade vær med at flov over hendes håndlavet ting af blade og grene. "Spændende ting? Ting, som man bare kan tage, hvis man kan lide dem? Så hvis jeg godt vil have noget, så tager jeg det bare?" Alouette mindes noget om at man skulle betale ting, men hun vidste ikke, hvornår det var tilfældet. Hun havde dog ikke rigtig den slags, for hun havde ikke behov for det. Hun levede af naturen.

Det gik først nu op for Bailey, at hun måske havde været for ivrig og bare havde grebet fat i kvindens hænder, selv uden at kende hende. Det var måske rimelig direkte gjort af hende, men Bailey kunne ikke lade være, hun var bare altid så imødekommende overfor alt og alle. Da hun hørte spørgsmålet, havde hun netop fået duften af noget mad i nærheden. Havde hun haft en hund med sig, havde den sikkert spurtet hen imod mad boden, men der var flere boder som solgte mad, så meget var hun da sikker på. Et øjeblik stod hun bare i sin egen verden, og nød den herlige duft af mad, før spørgsmålet kom om hun havde ventet på kvinden, og vidste hvem hun var.

"Åh nej nej, det har jeg ikke!"skyndte hun sig at svare, som hun endnu engang viftede lidt febrilsk med hænderne foran sig. Hun havde virkelig aldrig set kvinden før, selvom hun så meget venlig ud. Hun var i sandheden også en ganske køn kvinde"Beklager meget at jeg tog fat i dine hænder, jeg ved ikke hvem du er... Og ehm..."fløj det usammenhængen ud af hendes mund. Hvad skulle hun lige svare, rettere sagt hvordan skulle hun forklare sig. Det havde måske været rimelig dumt bare at slynge ord ud som om at Bailey havde ventet på denne kvinde, og hun kiggede forlegent ned i jorden"Undskyld...Jeg var nok lidt for ivrig og direkte"nævnte hun lidt lavt, før hun efter få minutter løftede blikket op så hun kiggede på kvinden igen.

Som præsentationen kom, sendte Bailey hende et stort smil, og hun stod afslappet og fastholdte sin opmærksomhed, og blik på hende. Navnet sagde hende ikke noget, men det lød som et meget flot navn, lidt specielt også. Hendes eget navn var knap så specielt, ikke i hendes egne hvertifald"Hyggeligt at møde dig, jeg hedder Bailey, og du kalder mig bare hvad du lige har lyst til"nævnte hun med en glad og venlig stemme, som hun betragtede kvinden en smule. Da Bailey så hørte ordene om spændende ting, og ting som man bare kunne tage, rystede hun på hovedet, og lænede sig lidt frem imod kvinden"Jeg tror mange tyve snupper ting fra de mange boder, men hvis vagterne høre det, vil de nok holde øje med os"sagde hun som hun stod og tænkte lidt. Efter lidt tid trak hun sig lidt tilbage, og vendte rundt, for at vende fronten ud imod nogle af de forbigående mennesker, og de enkle dyr hun lige kunne se.

Alouette prøvede sommetider at fange omgivelserne, som de stod og snakkede. Hun var stadig nysgerrig på stedet, tiltrods for det var gået lidt galt. Hun fik øje på en tøjbod, nogle som solgte noget, som folk spiste og hun kunne endda se en bod, som solgte noget, som så yderst pænt og skinnende ud på afstand. Alouette blev en smule nysgerrig, men hun ville endnu engang ikke være uhøflig og bare gå. Ikke uden at afslutte samtalen med den høflige kvinde foran sig. Det ville ikke være pænt af hende at gøre. Alouette ville ikke være uhøfligt. Hun havde trods alt lært at med høflighed kom man længst. 

"åh, okay. Det lød bare sådan og jeg vidste ikke om du kunne noget særligt. Alle mennesker ligner hinanden synes jeg, men nogen gange er der nogen der kan noget andre ikke kan. Det har jeg set." Fortalte hun. Alouette forstod ikke, hvorfor hun pludselig var blevet så snaksalig, men det var altid rart at kunne snakke en del med andre. "Nej, du skal ikke undskylde. Jeg er bare ikke så god til den slags. Jeg har altid været ret stille og tilbageholden. Eller i hvert fald de sidste par år." Alouette havde ikke altid været en stille og genert person, men hun havde også lært at det faktisk havde været langt bedre end at være for nysgerrig. Nysgerrighed bragte fare. 

"Bailey? Det navn kan jeg godt lide." Kom det glad fra Alouette og hun sendte et smil til hende. Det var rart at vide, hvem hun snakkede med og hun kunne ikke lade vær med at nyde at personen foran hende ikke virkede så fremmede mere. Alouettes smil falmede, "En tyv? Det lyder ikke sjovt. Så må jeg hellere bare kigge på tingene i stedet på." Kom Alouette frem til og nikkede svagt for sig selv.

Det fik hende til at grine lidt over kvindens ord, især fordi hun godt selv kunne se at det havde virket som om hun kendte kvinden. Det gjorde hun ikke, langt fra så havde hun aldrig set kvinden før. Men hun så i Baileys øjne utrolig sød ud, så det ville også overraske hende, hvis kvinden var ond. Lige nu følte hun sig lidt dum, og pinligberørt, som hun stod og kiggede lidt ned i jorden. Det var typisk hende, at have sagt noget uden at helt tænke efter hvilke ord der blev slynget ud af hendes mund."Jeg tror ikke jeg er særlig speciel"grinede hun som hun løftede hovedet og blikket op, og nu stod hun bare afslappet og kiggede på kvinden. Hun kunne fortsat dufte den herlige duft af noget lækkert i nærheden. Det var meget tæt på, at hun gerne ville udforske det, eller nærmere sagt tjekke det ud. For duften lokkede hende nærmest, og Bailey var en ung kvinde der elskede god mad, og pragtfulde dufte. Duften af mad, var noget der var svært at ignorere. Men lige nu stod hun og snakkede med denne smukke og venlige kvinde.

Da kvinden nævnte at hun altid havde været tilbageholden, løftede Bailey undrende et øjenbryn. Det var noget hun kendte til, selvom det var svært at forestille sig. Men hun havde oplevet det før, men for det meste var hun meget udadvendt"Det gør mig ked af at høre, er der en grund til at du er tilbageholden"spurgte hun undrende som hun sendte kvinden et lille smil. Imens hun stod og ventede på svar, hørte hun kvinden som hun fik at vide hed Alouette. Det lød smukt i hendes ører, meget specielt til fordel for hendes eget navn"Jeg kan også godt lide dit navn"svarede hun venligt, og fik gjort smilet en smule større, imens hun lagde hovedet på skrå. Så nikkede hun til hende, da hun nævnte at tyve det var ikke så sjovt. 

Bailey vidste godt der kunne luske tyve rundt her på pladsen, men hun havde ikke set nogle, men det var nok fordi de sikkert vart alt for hurtige. Bailey kunne høre hendes mave rumlede, og grinede lidt"Måske du har lyst til at tage med mig hen til mad boden derhenne"spurgte hun som hun pegede hen imod den nærmeste bod der ikke lå særlig langt fra dem.

Lyden af kvindens latter fik Alouette til at smile. Hun kunne godt lide den lyd, men det havde også været mange år siden hun havde hørt nogen der udgav sådan et venlig latter. Alouette smilede lidt for sig selv, "Jeg er ikke her fra, så jeg er lidt forvirret over stedet her." Forklarede hun og var ikke helt sikker på om Bailey ville reagere negativt eller positivt på hende ord. Alouette var ret nervøs for om hun ville hade hendes sande jeg og det var også farligt blandt alle de mennesker. De kunne ikke lide hende. Det vidste hun allerede på forhånd.

Alouette strøg en hårtot væk fra hendes ansigt, som hun lyttede til Baileys ord. Hun sendte et svagt smil, "Det er okay. Det har været nyttigt at være lidt tilbageholden." Kom det roligt fra hende og hun grinede svagt. Det var sandheden og derfor ville hun ikke hade at blive mere udadvendt og for nysgerrig. Det var alt for farligt. Alouette blev glad for at Bailey kunne lide hendes navn, det var altid noget, at nogen kunne lide det. Hun takkede taknemmeligt og smilede stort. Ingen havde nogensinde givet hende en komplement før og det betød rigtig meget. 
Pludselig var der en underlig lyd, som kom fra Bailey, og hendes ord tydede på at det nok var hendes mave, så Alouette grinede lidt, "Jo, det vil jeg gerne. Før an!" Sagde hun venligt og var klar til at tage ud og få noget mad. Alouette havde ikke mange penge, men hun havde fundet lidt, måske de kunne bruges.