Solen stod nu på det højeste, og det var på tide at få holdt en pause. Maverne knurrede, og de fleste af Oisins kolleger skulle hjem til deres familie, som havde sørget for at der var lavet en god frokost til dem. Oisin havde dog kun sig selv, så han havde pakket en solid madpakke med brød, ost, og tørret kød og frugt. Rigelig til en voksen satyr som ham. Det eneste han skulle finde, var et godt sted at sidde ned og nyde solskinnet og frokosten.
Han fandt sig en lille åben plads med en statue af en eller anden der sikkert var vigtig på den ene eller den anden måde. Det der var vigtigt for Oisin, var at der var et plateau omkring statuen, som var den rigtige højde for ham at sidde på. Han trak kappe op af sin skuldertaske, som han kunne bruge til at sidde på, og lagde den på sneen. Derefter fandt han sin madpakke, sin pibe, og lidt tobak frem. Han havde en god halvanden time, inden at han var forventet tilbage. God tid til at nye en pibe tobak, og måske oven i købet gå lidt omkring og se byen. Men først mad og en pibe.