Gwen var derfor også i alt det her rod. Det havde været en træning for sig selv, mere end noget andet. En udfordring, også selvom de ældre i templet havde sagt, at hun ikke var klar. De først par skridt ud på klipperne var gået fint, og hun fik stenene til at stikke ud så hun kunne gå, men desværre havde de ikke været stabile nok, og hun havde mærket vibrationerne fra at det løsnede sig sekunder før at hun selv følte sig selv miste fodfæstet, og blive smidt ned mod stranden.
Hendes fingre havde forsøgt at bore sig ind i klippeskråningen, og havde det ikke været for hendes jordmagi, havde det nok været værre end det. Bortset fra at både hendes fødder og hænder var revet en anelse op, og det lyse tøj var blevet revet let itu.
Hun havde fået sat sig i sandet, med en hurtig vejrtrækning, og kiggede frem for sig, selvom hun godt vidste at hun intet kunne se, mens hendes krop dunkede.
Selvom hun kunne mærke smerten, og burde enten skamme sig eller have lyst til at græde bare en anelse over smerten, så var hun bare... frustreret, og måske en lille smule vred over at hun vidste at hun skulle tilbage op til templet for at blive helbredt, og det var noget af en tur når man kunne mærke hvordan ens fodsål var våd, fordi der var gået hul.
Hun satte sig ordentlig op, og tog fat i sin ene fod, og begyndte forsigtigt at hive de store sten hun kunne mærke, ud af foden, mens hun prøvede at sunde sig.

It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?