
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Frederik fnøs som hun gjorde grin med ham. Han havde sådan en lyst til at vende sig om og bare gå. Et eller andet sted var der jo ingen grund til at blive stående og diskutere med hende. Han kunne godt se hun var en vagt af en art. Enten en byvagt eller en del af Lysets hær, men sådan som hun stod og nærmest krammede og kyssede med den flaske, forventede han også hun var ganske beruset og ude af stand til at gøre så meget ved at han gik sin vej.
Alligevel var der noget over hende der fik ham til at blive. Måske var det nysgerrigheden omkring det at hun mente hun kunne føle hvordan han havde det. Normalt var han ligeglad, og ikke spor interesseret.
Ingen skulle blande sig i hans tanker og følelser, men efter mødes med Lily til Midvinterballet, kunne han ikke lade hver med at være en smule nysgerrig over hvad denne kvinde foran ham var for en.
"
Jeg havde ikke tænkt mig at gøre hende ondt! " afbrød han hende med det sammen hun sagde han ikke havde gjort pigen noget
endnu. Han forstod ikke hvorfor hun var så insisterende over for at han skulle gøre pigen ondt. Et øjeblik tænkte han om det i virkeligheden var fordi hun ønskede at han gjorde hende ondt, og irriteret over hun blandede sig skulle han til at træde frem og sætte spørgsmålstegn ved det.
Det skete dog ikke da hun kort efter sagde noget der fik ham til at stoppe op. Munden åbnede og lukkede sig lidt, inden han slog blikket væk med et sammenbidt udtryk.
Hvordan ville du have det, hvis en lå med dig? Sætningen fik Frederiks mund til at blive tør og hans hjerte til at banke hårdt i hurtigt i brystkassen. Han hørte ikke rigtig efter, efter det. Han vidste hvordan det var, hvis nogen lå med han, og han ikke ville. Hvordan det føltes hvis de blev ved og ved, og han ikke kunne gøre noget. Hans mor havde gjort det, og det var derfor han havde det så stramt med kvinder nu.
Der var ikke meget over Frederiks holdning der afslørede hvilken afmagt og foragt han stod og følte. Han havde det som om han var en lille dreng igen, og han mor gjorde ting ved ham, han ikke brød sig som. Hænderne var knyttet, kæben sammenbidt - ikke noget han ikke havde gjort før i deres samtale - men der var noget panisk over hans blik.
"
Bland dig udenom... " mumlede Frederik lavt og en smule fraværende, inden han sank en klump, blinkede et par gange og meget pludseligt vendte sig rundt og begyndte at gå væk.