Efter alt for meget drama i hendes liv, og det fortsatte. Selvom det ikke var noget hun kunne komme udenom, så vidste hun godt at drama ville følge hende, for sådan var hendes liv. Det tilføjede meget til hendes ellers kriminelle liv, og på denne mørke aften havde hun siddet på en af de slidte sofaer. Nogle af de andre kragemedlemmer, stod her og der. Nogle var gået ovenpå, for at få fat på nogle af de andre krager. Det var tid til, nogle vigtige informationer. Det var nogle vigtige informationer hun havde fået opsnuset ved at lytte til nogle fra to fjendtlige bander. Nogle bander, som tydeligt vidste og kendte til Kragernes fjendskaber. Specielt enkle ledere fra de få bander, havde Kragerne været i kamp med. Det var ikke slut, langt fra. Det var næsten kun begyndt, og Amy sad afslappet og kiggede lidt rundt. Betragtede de hyggelige, og flotte omgivelser.

Tilholdsstedet havde i den grad sin egen skønhed, og charme. På trods af ødelagte møbler, nogle enkle krager i form af dyr, som altid dukkede op hos Kragerne. Det var sikkert ikke fordi de kendte til banden, men nok mest fordi hele tilholdsstedet, nærmest lignede et godt sted for dyr som krager, og andre fugle. De fleste krage medlemmer stod og ventede på Jason skulle dukke op, for hvad Amy vidste så var han igang med noget, han skulle ordne noget. Hun ville ikke starte med at fortælle de vigtige informationer, før deres leder var dukket op. Hun rakte en hånd ned imod ben hylsteret, trak en af knivene op og hurtigt betragtede den. De grønne øjne gled langsomt hen over den lille kniv, som hun følte sig sikker på at hun sagtens kunne benytte sig af dem hvis der skulle komme en kamp. Hun havde også andre planer, og idéer men lige nu sad hun bare og lod kniven trille ind imellem hendes fingre.

"Tror du han er okay A.x"lød det fra en af kragerne i nærheden, et af de kragemedlemmer der tit havde været med rundt, når Amy og Jason skulle noget. Specielt missioner eller større opgaver, hun drejede blikket og hovedet hen imod den unge knægt og gav ham et bredt smil, før hun strøg en hånd hen over hans hoved"Det er Jason vi snakker om Jake, der skal meget til for, at han ikke vil være okay"svarede hun lidt opmuntrende, men også selvsikkert. Hun kendte Jason godt, og strøg hånden lidt mere hen over knægtens hoved. Dog efter nogle få minutter kiggede hun rundt, for at sikre sig at alle kragerne var samlet, men det så ud som om der fortsat var nogle på anden etage. Hendes blik faldt op på nogle af de slidte, nærmest ødelagte trapper der godt kunne trænge til at blive lavet. Jake den unge knægt havde altid været en, som ville være som Jason, det var ret morsomt men også rimelig sødt.

Jason havde kaldt til møde i reden, da han havde noget der skulle snakkes om. Dog var han en af de sidst, som ankom til bandens tilholdssted. Huset var ikke noget nogen tænkt var boet udover hjemløse person. Nogle af kragerne boede i reden, andre holdt sig blot i reden med den muskelløse bandleder var det en blanding for starten af, da han havde sit eget bosted i Dianthos mere pænere kvarter, men ofte lånet han det ud til familien. Jason trådte ind ind entreen på den forlade bygning det var tydelig at se kragerne lederen havde være oppe og slås, om det var undergrunden ring var ikke til at vide, da den store mand havde holdt hans kort meget tæt til kroppen.  

Lyden af kragerne, som bevægede sig ned af trapperen fra det øver etager gav genlyd i huset gamle skot. Når Jason ofte kaldte til møde var ofte kun blandt nogen folk, men denne gang var dem alle og det var ikke den bedst mine deres leder var frem mødt i. " Det nu. " Sagde Jason i en halv høj råben til de sidst kragerne, som hurtig bevægede sig ned af den snorede trappede og den muskelløse mand trådte igennem de andre kragerne og blikkede var kort rettede mod Amy, som sad og legede med hendes kniv. Vejrtrækning på den muskelløse mand var tungt, men dæmpet da et raseri rasede indvendig på ham, som tydelig var på de fremtræde blodåre  i hans overarme, der var spændt op.  

Det var en tavst mine Jason kom med da han sad sig ved siden af Amy i hans lænestol. " hvorfor har du ikke samle folk A.x?" Spurgte han med den markante hård tone, der gav små hentydning til man ikke skulle svare for meget igen. De brune øjnene rundt på kragerne og så hen mod Amy. " Vi skal ned i undergrunden igen.. nogen af de gamle bandmedlemmerne fra skelton gruppe er begyndt at lave rav i den derned..Men der også noget andet omkring undergrunden. " Sagde Jason mere alvorlig og så kort rundt og så kort hen mod Amy. " HVEM! Hvem er så dum at sats penge på undergrundens ring? Der ingen i den her bande, som bare skal tænke på at deltage eller sats penge igen " Snerrede en irritere Amet, da han lige havde redt en af den yngre krager for døden, da Jason engang var en kæmpe i disse lege for en anden bandet og med hans følelsesløshed var det tit en sikker sejr for Jason. Bandelede så kort ned på de blodig hænderne, hvor meste af blodet var tørret ind mod huden. Det var omkring 2-3 år siden den temperamentsfuld bandeleder havde trukket sig for at være kæmpe i disse lege, men denne gang måtte han træde til for et af de mere nye medlemmerne for at rede person liv. 

Det havde altid været afslappende at lege med hendes kniv, især når hun ventede på noget. Alle kragerne var klar, og det havde de været i lidt tid nu. Lyden af de sidste krager som befandt sig ovenpå, var kommet ned ad trappen, og stod nu klar til at høre hvad deres leder havde at sige. Da lyden af Jason kunne høres, og især hans stemme vendte Amy sit blik hen på ham. Puttede kniven ned i ben hylsteret, hvorefter hun lagde armene over kors. Før hun så ud som om hun skulle til at give ham et svar, kunne hun mærke Jake puffede til hende. Jake havde altid været en kvik knægt, som altid havde set Jason som sit store forbilled. Han virkede bekyrmet, og det behøvede han slet ikke nævne for Amy kunne tydeligt godt mærke det på ham.

"De er samlet nu, er det ikke fint"svarede hun bare kort som hun havde et øjenbryn løftet og trak kort på den ene skulder. Det var bedre sent end aldrig som man kunne sige, dog havde hun haft en tanke om at nogle af kragerne ovenpå, før de var kommet ned ad trappen måske havde haft brug for lidt privatliv. Ellers havde de sikkert været igang med noget, som hvem kunne vide hvad var. Hovedet lagde hun på skrå, som hun endnu engang kunne mærke at Jake puffede til hende"Bare rolig Jake, alting bliver godt, der er intet at bekymre sig for"sagde hun lidt opmuntrende som hun også fik sendt den unge knægt et bredt smil. Da Jason begyndte at snakke lyttede hun interesseret som hun lagde en arm rundt om Jake, bare for at han kunne føle sig lidt mere tryg, for knægten virkede tydeligvis nervøs selvom det var forståeligt han var ikke så gammel endnu. En ganske ung knægt, som havde været hos Kragerne i lang tid. 

Da ordene om, at de skulle ned i undergrunden igen, og navnet Skelton kunne høres sukkede Amy irriteret, og lænede sig tilbage i den slidte sofa. Hvor var det bare ikke noget hun ønskede, men på den anden side var det en glimrende mulighed for at hævne sig på den skide belastende og irriterende bandeleder. Den bandeleder, hvis bande havde prøvet at gøre det af med Kragerne, og det skulle han bøde for, for ingen skulle lægge hånd på en krage. Et kort øjeblik skævede Amy hen til kælderen, hvor hun fik et større smil frem"De bandemedlemmer kan blive krageføde"fløj det bare ud ad hendes mund, som hun vendte blikket tilbage på Jason, som han fortsatte med at snakke. Hun var ærlig, for de bandemedlemmer skulle ikke tro, de kunne nedlægge Kragerne. I hendes øjne kunne de medlemmer blive krageføde, der var masser af muligheder for det, uden tvivl. Hun holdte øjenkontakten med Jason, før hun tog armen til sig fra Jake, og rejste sig op"Du glemmer at Kragerne ikke er svage Jason...Hvorfor skulle en ring i undergrunden stoppe os"svarede hun bestemt som hun lagde armene over kors. 

Den irritabel leder så rundt på de mange kragerne, som var kommet, selv hans højre hånd Amy var dukkede op. " Hvor er Spurv og Kobra?" bed han spørgende frem og så kort rundt. Jason vidst godt Warring( Kobra) ofte holdt sig væk fra disse møde, dog var Jason ikke til julelege i denne tid. Da kulden gjorde ham mere arragsiv, da det gav en sivende smerte gennem hans tynde ar ned langs ryggen, dog kendte ingen til dette ud over hans familie. " A.X når jeg siger du skal samle alle kragerne.. skal der ikke mangle to, Så nej det ikke fint" Svarende surt tilbage og sat sig i et gamle lænestol, mens de mørke brune øjnene så rundt på de mange kragerne og en lille gruppe af kragerne snakkede lidt i krogende ikke at det gjorde Jason noget, men han vidste ude mærkede hvad det dreje sig om. Undergrunden havde aldrig været et forbud sted at være, men mange af dem, som ønskede Kragerne døde befandt sig derned " Hvad har i sige Akse " Spurgte hans frem og gruppen blev hurtig stille. 

Bare rolig Jake, alting bliver godt , der intet at bekymre sig for hørte han Amy snakkede til den unge knægt, sim ikke havde været hos dem særlig længe endnu.  Årstiden havde gjort at, de mange unge drenge og piger tit havde brug for hjælp for at kunne holde sig varme, det var også en af de grunde til Jason ofte ti de mange unge til sig. Pejsen varmede rummede de sad i, mens de mange kragerne snakkede i munden på hinanden omkring denne nyhed om Skelton " Det ikke Skelton.. Han blev slået ihjel.. men nogen af hans gamle klan medlemmerne det er dem, som laver balladende.. De har allerede dræbt 3 kragerne, som opholde sig i undergrunden.. og det kan vi ikke accepterne " Fortalt han rolig og lyttede til hvad de mange folk havde at fortælle til sagen og lod blikkede fald tilbage på Amy, som prøvede at forsvar kragerne for disse ulovlige kæmpe i undergrunden. 

Det var i sommerens den store leder havde snakkede med hans gamle ven Pax om disse kampe. Jason hamrede begge hænder mod stolens armlænene, da hans rejste sig op, så man kunne se den slidte stole gik i to dele " SVAREDE DU MIG I MOD A.X!" hævende han stemmen i en faretruende adfærd, og mange af de unge kragerne holdt sig i baggrund, dog var der nogen af de ældre kragerne, som så tvivlsomt mod de tog leder " INGEN.. jeg siger ingen deltager i disse dødslege. Hvis nogen har planer om det så kan de ligeså godt forsvinde fra denne bandet " Svarede han hæse frem og stirrede mod Amy, som stillede sig provokerede frem foran alfa hannen, dette var guf for de andre bandet at der var oprør i kragerne. " Jeg har aldrig sagt kragerne var svage Amy.. men vis du har så meget imod mine regler kan du forsvinde " Kom det kort for hovedet for den rasende leder, som lod et slag mod en af væggene blive ramt af en knytnæve slag, som tydelige kunne ses efter. 

Han kom for sent. Ikke meget men han kom for sent og han var sikker på at Jason ville blive i hvert fald småirriteret. Falken fløj hurtigt gennem luften med en pung i de skarpe kløer. Da den begyndte at nå tilholdsstedet dykkede den. Han kom for sent og det var ikke så heldigt så planen var at flyve stille og roligt ind, finde sig en plads og blive til menneske. Måske give pungen med krystaller til Jason bagefter for at vise hvorfor han kom for sent. Eller, det var ikke helt sandt, han kom for sent fordi han havde lavet ballade på en af kroerne, pungen havde han bare snuppet på vejen fordi han så sit snit til det. Men det behøvede han vel ikke at forklare. Han dykkede hurtigt og fløj med ind da døren blev åbnet af en anden. Han nåede ikke engang at se hvem den anden var for han havde alt for meget fart på. Han kunne ikke stoppe så hurtigt som planlagt og for ikke bare at flyve gennem rummet og ind i væggen blev han til et menneske undervejs. Ind til mødet kom en falk i så høj fart at den kunne have spiddet en person og pludseligt tumlede en tynd dreng viklet ind i en brun kappe rundt på gulvet og landede for fødderne af Jason og Amy som virkede til at have en kamp i gang. "Uhm... tadaa" Udbrød Witnere med sit brede grin. Han havde ikke hørt et ord af mødets start, vidste ikke hvor alvorligt det var men det så godt nok alvorligt ud. Folk så alvorlige, og nu lidt forbløffede ud. Måske det alligevel havde været bedre at skifte til menneske uden for og så komme lidt langsommere men mere diskret. Nå, beslutningen var blevet taget og han hang sig ikke i hvad der kunne være gjort anderledes. I stedet begyndte han at prøve at rejse sig fra gulvet og vikle sig ud af kappen på samme tid, hvilket var mindre elegant. Det var utroligt så elegant han kunne flyve, så imponerende han var i luften, og så kluntet han kunne være når han var på jorden. Han kom endeligt på benene og så på Jason og Amy med de klare blå øjne med et udtryk som var han forberedt på problemer og klar til dem. Selvom Jason var så meget stærkere end ham selv og Amy så hurtig med sine knive så trådte han ikke skræmt tilbage. Nogen ville kalde ham modig men de fleste ville bare kalde ham dum. 

Det var ikke en hemmelighed for nogen at den høje spinkel mand tit havde være ligeglad med møderne i banden, da han i forvejen var enespænde hos kragerne. Dog havde ham og Jason en vis respekt for hinanden fra ungdommen.  Warring åbne langsomt, men dovnet døren til kragerne, da han godt kendte den straf, som endte Amy eller Jason ville giv ham det var kun til Warrings held at en falk fløj ind gennem døren, da Warring åbne den. Et skævt smil kom frem på den adelige mundvig  'Jeg ikke alene om denne situation' gik tankerne igennem denne høje herre, som hørt den Amy svar til Amet Du glemmer at Kragerne ikke er svage Jason...Hvorfor skulle en ring i undergrunden stoppe os. Hvor et brøl næsten blevet råbt tilbage, det var tydelig at høre den karamiske hæse stemmen tilhøret Amet, dog kunne tydelig høre emmet i den raserende bandeleder svar INGEN.. jeg siger ingen deltager i disse dødslege. Hvis nogen har planer om det så kan de ligeså godt forsvinde fra denne bandet. Warring lod et øjebryn skyde underne op før han stillede sig lænet op af dørkarmen, mens han tydelig kunne se de tre person i midten. 

Warring lagde hovedet dovnet støtte mod karmen. " Amet.. hids dig ned.. Amy er jo kun en kvinde.. hun kende ikke til din fortid hos Golden.. Hvor du var stormester i areanen. Hun aner ikke hvor mange du måtte slå ihjel i disse kæmpe om det så var gamle bekendte" Afbryde han med en form for list og hans snu sind. Det var ikke i hans sinde at overgå Amy, men et eller andet havde de to mennesker altid mod hinanden. " Og hun forsvinde vel også snart.. Der går jo rygter omkring hende ude i byen." stak han både til Jason, men mest til højre hånden Amy. Før han skubbende sig væk fra dørkarmen. De få person af kragerne, som havde brudt tid på lære denne ræv at kende, vidste godt han oftest ikke mente disse ting alvorlig, dog var Warring god til at holde sig i skyggende og få informationerne af folk omkring i landet. " Men mødet er vel over nu ? " Spurgte han listelige om og lod de brune øjnene kort falde mod Amy, men efterflugt faldt de ned på Eryr, som rodet rundt på gulvet. 

Uden at vide helt hvad hun skulle svare i øjeblikket, og reagere havde hun slet ikke kigget ordenligt efter de to manglede Krager. Var de her ikke, hun var sikker på at de lurede et eller andet sted inde i tilholdsstedet. Men så sukkede hub dybt, for de to manglende personer var sikkert forsinket, det undrede hende ikke. Enten havde de været gang med noget, eller også så havde de glemt mødet var igang. Amy som havde rejst sig op, som hun lyttede til Jason talte, løftede et øjenbryn som han nærmest havde givet hende en skideballe, men valgte ikke at sige noget med det samme. Da navnet Skelton blev nævnt kunne hun godt huske tilbage til dengang, nogle af Kragerne deriblandt hende havde invaderet den fjendtlige bande. Da der blev nævnt fra Jason, at nogle af medlemmerne fra den fjendtlige klan var dem som lavede ballade, fik hun et bredt smil frem på ansigtet. Der blev fortsat ikke sagt noget fra hende, men hun var enig, det var slet ikke acceptabelt, at de medlemmer havde dræbt nogle af Kragerne, det skulle hævnes. 

"Ser man det.... Selveste Kobra, og Spurv er dukket op"lød det bare kort som hun et øjeblik lod hendes grønne øjne falde ned på Witnere der mindre elegant var dukket op for fødderne af hende og Jason. Et lille smil spredte sig lidt mere, som hun bukkede sig ned for at puffe lidt drilsk til Witnere. Elegante entréer var ikke noget hun mestrede selv så meget, det var heller ikke noget hun tænkte nærmere. Efter lidt tid rettede hun sig op, og vendte sit fokus hen på Warring. Den kobra havde altid irriteret hende, og hun var aldrig helt sikker på hvorfor, men der var bare et naturlig had til ham. Dog som hun hørte ordene fra Jason om at hun kunne forsvinde, hvis hun havde noget imod reglerne, og før hun havde tænkt sig at svare på det hørte hun lignende ord fra Warring. Det fik hende til at lægge armene over kors, og hun rullede opgivende med øjnene. Selvfølgelig var han enig med bandelederen, den fedterøv, som han nok altid havde været i hendes øjne. 

"Jeg gør hvad!"udbrød hun vredt, som hun greb fat i en af knivene fra ben hylsteret, og drejede rundt i takt med at hun kastede kniven hen imod Warring. Sørgede for ikke at sigte efter hans ansigt, men kniven ramte ved siden af hans hoved i muren. Hun sendte ham et irriteret blik, som hun rullede lidt med den ene skulder. Lysten til at plante en knytnæve i ansigtet på den belastende Kobra var stor. Selvom han havde nævnt at hun ikke kendte til Jason's fortid hos Golden, som havde været stormester i areanen og ikke vidste hvor mange gange han måtte slå ihjel i de kampe. Hun betragtede sin kniv som havde ramt ved siden af Warrings hoved, og sukkede lidt for at gå hen efter den. Da hun skulle til at trække den ud, skulede hun op på den irriterende Kobra. Da kniven var blevet taget ud ad muren, pegede hun den op imod hans hals, lige ud for struben"Burde du ikke holde din beskidt tunge beskæftige med andre sager end mine..."lød det bestemt, og vredt fra hende i en overraskende lav tone, før hun drejede rundt. Satte kursen hen imod Jason, og puttede kniven tilbage i ben hylsteret. 

Hun lænede sig op ad den nærmeste mur tæt på sofaen, og lod sit blik hvile sig på bandelederen"Slanger har altid deres næser i alting...Jason jeg respekterer dine valg, og regler jeg ønsker ligeså meget som dig at ikke flere Krager skal miste livet"fortalte hun bestemt som hun lagde armene hvilende over kors, og kort skulede ned imod gulvet hvor Wirtnere den kære Spurv var.