Flere steder havde Winchell taget sit erhverv hen. Det kom an på, hvilke kunder han havde den dag og hvilket ønske kunderne havde. Nogen ville gerne tage det hjemme hos kunden selv, andre havde lejet et værelset, nogen ville gerne hjem til Winchell, men mange var at finde i bordelhuse. Det var også derfor, at den buttede lystmand var at finde på et af bordelhusets mange værelser. En kvinde havde købt ham for aftenen, så Winchell havde gjort sig klar. Og med det betød det, at han allerede var trukket ud af sine klæder. Han var kun iført en silkekåbe, der var lukket med et bånd rundt om den halvstore mave. Kåben gik ham ned lige over knæene og var i en sort farve. Sort skulle eftersigende slanke, men i spejlet var Winchell ikke blevet tyndere. Og det var også for det bedste. Der var rigeligt med slanke lystmænd i byen. Der var ikke brug for endnu en. Eros, hans erhvervnavn, var kendt som den buttede lystmand. Der var noget at holde ved, når man var sammen med ham.

Ejeren af bordelhuset havde ikke fortalt, hvilken type kvinden var. Der var kun blevet fortalt, at Winchell var købt for aftenen og han skulle vente på dette værelse, hvor hans kunde ville komme og sætte gang i det hele. Uvisheden gjorde kun det bedre for Winchell. Han spekulerede på, hvilken type han skulle møde i dag. Var det en adelig kvinde, hvis man ikke kunne tilfredsstille hende og hun derfor havde gået til lystmændenes hjørner? Eller var det en ung kvinde, der blot ville høre komplimenter om hendes evner? Eller var det den dominante kvinde, som ville behandle Winchell som en slave? Mulighederne var uendelige og Winchell smilte skadefro over dette, som han sad i træstolen og ventede på, at bank på døren ville komme eller den bare ville svinge åben. 
Winchell kiggede i spejlet på væggen ved bordet. Hans spejlbillede kiggede tilbage på ham. Det runde, buttede ansigt med tyndt skæg halvt op til kinderne og det bølgede hår, der skinnede en anelse af produkter og et hurtigt bad. Han vaskede sig altid inden et møde med en kunde. Man vidste aldrig, hvor de ville udforske af hans krop, så han skulle have hver tommer ren og klar til at blive leget med. En lidt for krøllet tot faldt halvt henover panden, men Winchell lod den være. Efter erfaring vidste han, at hår aldrig ville sidde sådan her i lang tid, når kunden først var kommet og de var gået igang. 

Dette var bestemt en dag, hvor den blålige, rødhåret hundæmon, havde tænkt sig at der skulle ske noget. Som altid havde hun altid gang i et eller andet, hun sad sjældent stille for der skete altid noget. De gule øjne havde skimmet bordelhuset, som hun først havde gået forbi det. Men alligevel endte med at beundre det en smule, og tankerne om at slippe sig lidt løs derinde fristede hende. Dog havde den dæmoniske skønhed, ikke tænkt sig at lege med alle de folk der sikkert lystigt ventede på selskab. At befinde sig her udenfor det flotte bordelhus, var ikke ligefrem noget der skete særlig tit for Lilith, men dæmonen havde ikke noget imod det. Eftersom dagen jo nærmest tilbudte hende det, kunne hun vel ikke sige nej. Det ville absolut heller ikke skade, at smutte en tur derind, for hun vidste godt  at der var en mand som ventede på hende. Et lusket smil spredte sig over hendes ansigt, og hun stod afslappet med en hånd i siden. Påklædningen var som altid den samme, en kjole, der ved hendes egen tilfredsstillelse, og lyst var blevet skåret i. 

Bare så den ville blive kortere, for jo kortere en kjole var desto bedre. Sådan var hun, og havde hun altid været, for Lilith havde intet problem med at vise sin krop frem. Ja den kvindelige dæmon havde enlig heller ikke noget imod, at smide alt tøjet lige nu hvor hun stod. Hun var tilfreds, og selvsikker omkring sig selv og sin krop, og hvordan kunne hun andet. En dæmon som hende, forførende, charmerende, ond, grusom ja hun indeholdt nærmest det hele. Bortset fra få ting, men det vidste de fleste nok også godt, og hvis de ikke gjorde fandt de hurtigt ud af det. Uden at tøve trådte hun ind på bordelhuset, og lod de gule øjne glide lidt rundt. Betragtede omgivelserne, og nogle af de folk som var herinde. Men om hun kendte nogen, eller om der var nogle hun havde set før, var hun ligeglad med. Så kursen satte hun hen imod værelset hvor den lystige mand ventede. Som hun hurtigt fandt derhen, blinkede hun til de folk som kiggede på hende. Hun kastede kort med det røde hår, og lænede sig op ad dørkarmen. I stedenfor at banke på døren, lod hun neglene kradse hårdt nedad døren. Bare for at efterlade lidt mærker, for han skulle jo nødig glemme, at hun havde været der"Tving mig ikke til at sparke døren ind"lød det halvt fristende, og en smule skummelt fra hende. At vente var hun ikke god til, havde hun sikkert aldrig været. Hun kunne sagtens være tålmodig, men om hun gad, det var så en helt anden side af sagen. 

Hun strøg nogle fingre igennem det lange røde hår, og kunne godt mærke hvordan flere og flere kiggede på hende. Det fik hende kun til at smile lidt mere lusket, og hun stod fortsat op ad dørkarmen, og ventede på manden ville åbne"Nyder i udsigten...Vent selvfølgelig gør i det, hvem ville ikke det"selvsikkert sendte hun de folk der stod og stirrede på hende, et stort lusket smil, imens de gule øjne hvilede sig kort på den ene, efter den anden. Tydeligt at se, at nogle af dem blev forlegne, og de andre bare stod helt paf. Lilith vendte blikket væk fra dem, og lod endnu engang neglene ridse hårdt ned ad døren, og var ligeglad med at der ville komme mærker. Lilith var en dæmon med et særligt ydre, der altid påvirkede dem omkring hende, og tit frembragte nogle reaktioner. Det var ikke engang, fordi hun havde en evne eller noget. Nej det lange røde hår, den blå hud, og gule øjne, og som prikken over i'et den sorte kjole, var det klart at hun fremstod forførende, og unik, og tilfreds med sit udseende det havde hun altid været. Selv hendes horn, var hun utrolig glad for, det tilføjede bare lige det sidste til hendes unikke, og særlige ydre. Efterhånden var hun blevet mere og mere utålmodig, og lod fortsat neglene glide hårdt ned over døren. 

Bordelhusets vægge var visse steder ikke det tykkeste. Winchell kunne høre kunder og lystpersoner nyde hinandens selskab i værelset ved siden af. Hvis ikke han havde haft en kunde selv på vej, ville han været fristet til at slutte sig til dem. Der kunne aldrig være for mange til lagengymnastik. Medmindre kunden selvfølgelig kun havde bedt om én og ville blive ved én. Men når kunder var igang med en lystperson, slog de sjældent hænderne væk, hvis der kom et nyt sæt i blandingen. Men ak nej, Winchell forblev siddende og ventede på kvinden, der ville have ham.

Der kom ingen bank på døren ind til ham, men i stedet kunne Winchell høre lyden af krads mod trædøren. Det lød, som om en stor kat var på den anden side. Allerede der kunne lystmanden mærke, hvilken type kvinden var. Hun var legende, frisk, måske lidt voldelig, men det gjorde intet. Små skader og skrammer ville heale hen over nattesøvnen for Winchell med hans passive evne. Og hendes utålmodige ord gjorde kun denne klassificering af hendes type endnu klare. Hun var klar, nu. Lystmanden kunne ikke andet end smule og slikke sig svagt om underlæben.
Som han rejste sig fra stolen og tog fat med den ene hånd på båndet, der holdt silkekåben bundet og dækkende over hans krop, lød en ny samling af krads mod døren. I takt med Winchells skridt kildede silken mod hans krop. Det var en vidunderlig følelse. Blødt silke mod nøgen hud. Og med hans saftige bagdel og mave snittede silket ham på den helt rigtige måde.
Døren blev åbnet og Winchells brune øjne faldt på kvinden, der havde købt ham for natten. Han var alt andet end kræsen eller diskriminerende, men han havde nok ikke forventet dette udseende. Den blålige hud med rødt hår og de gule øjne mødte ham først, hvorefter de to horn i panden blev opdaget bagefter. Den korte, sorte kjole om hendes former var det sidste, Winchell bed mærke i. Den så nyrevet ud, som om den før havde været lang, men lang var ikke hendes smag. I hvert fald ikke i dækkende klæder. "Ingen grund til at sparke noget ind," sagde Winchell roligt og med en forførende tone. Hånden om båndet var der stadig, imens den anden fandt vej til dørkarmen, som han tog fat i. Elevatorblikket blev givet til kvinden. Hendes slanke krop med klare former var tydeligt at se igennem den sorte kjole. Derfor valgte Winchell at slikke sig atter om læberne, inden øjnene mødte hendes gule. "En dæmonkvinde. Den var ny." Winchell havde måske troet, at første gang for alt var færdig for ham, men det var den åbenbart ikke. For denne kvinde ville være hans første dæmon, af noget køn.

Det var ikke tit det faktisk skete, at hundæmonen havde valgt at ville hygge sig lidt med et menneske, eller han lignede hvertifald en ganske almindelig mand. For de væsner hun havde været sammen med - og der var mange. Det havde alt sammen været dæmoner, vampyrer, og nærmest det meste bortset fra mennesker. Det var aldrig noget der havde sagt hende noget, og heller ikke noget som havde betydet noget for hende. Nok fordi hun vidste hun var stærkere, men det var nu ikke fordi hun tænkte på at angribe denne mand, og bruge vold. Nej hun havde skam hørt, at denne lystmand skulle fremragende i sengen. Eftersom hun altid kunne bruge en omgang eller to, når lysterne dukkede op, så var det klart at hun var dukket op her i bordelhuset.

"Nu ikke så kedelig, og sart...Det har sin charme at sparke ting ind"sagde hun med en selvsikker tone, og blinkede til ham. Et hurtigt kig på hans ansigt, og så gled de gule øjne ellers nedad, bare for at se hvordan denne mand så ud. Bestemt lignede han ikke en hun før havde været sammen med, men det betød overhovedet ikke noget. Uden at sige noget som helst, trådte hun forbi ham, og stoppede op bagved ham i et kort øjeblik. Lænede sig ind imod hans ansigt, nåede lige at lade hendes læber røre kanten af hans øreflip"En dæmonisk skønhed tak"rettede hun ham, eller det var nærmere en konstatering, som hun smillede lusket og lod sin tunge glide lidt hen nedad øreflippen. Kort tid efter trak hun sig tilbage, og vendte ryggen til ham. Hun gik hen imod det nærmeste bord hun kunne se, og lod neglene glide lidt hen over overfladen. Bestemt et ganske nydeligt værelse, det var ikke så slemt i hendes øjne. Her kunne hun sagtens lige bruge nogle timer, før hun ville tænke på at smutte igen. 

Stående med hånden i siden, vendte hun hen imod manden. Lod de gule øjne hvile sig på ham, før hun begyndte at tage kjolen af. Lod den glide ned ad hendes krop, og stod nu helt nøgen foran ham. Uden at sige noget, gik hun hen til ham. Holdte blikket på ham, med det farlige nærmest luskede smil på ansigtet. Da hun stod foran ham, greb hun fat rundt om kraven på silkekåben"Nå skal vi ikke komme igang, det er jo kedeligt at stå at lure for meget"sagde hun bestemt, som hun lod sin tunge skøjte hen over hendes læber. Med vilje trak hun ham også med hen imod sengen, og skubbede ham ned i den. Dernæst lænede hun sig ned imod ham, imens hun fik fat i snoren der holdte kåben"Jeg skal nok prøve at opføre mig pænt...Men det er ikke noget jeg er særlig god til"hviskede hun forførende, som hun begyndte at trække i snoren yderligere, for at hans silkekåbe skulle åbne sig, og komme af. Ellers skulle hun nok finde en måde at få den af på.

Hundæmonen bevægede sig rundt bag ham, som om hun allerede ejede værelset. Og til en vis grad ejede hun det også. For resten af aftenen og natten i hvert fald. Indtil morgensolen stod op, var han hendes og det samme gjaldt rummet.
"Dæmonisk skønhed, ja." gentog Winchell, som hendes tunge rørte hans øreflap. Tungen gled ned af hans øre, inden hun trak sig tilbage. Som hun var gået hen til bordet og kradsede mod træet, valgte Winchell at lukke døren, så de to kunne få deres privatliv. Lystmanden vendte sig rundt og så showet af den dæmoniske skønhed, der trak sig af sin kjole. Hendes blå nøgenhed var nok for Winchell til at kunne mærke varme i sit underliv. 

I stilhed gik hun hen til ham og tog fat i silkekåbens krave. Allerede nu vidste Winchell, at han havde med en dominant modpart at gøre. Derfor valgte han at sænke sin kropsvægt en smule. Bare en par snes kilo, så dæmonkvinden havde nemmere ved at hive rundt i ham. "Du har ret.." Winchell holdt en kort pause, som om han ville sige hendes navn, men han kendte ikke hendes. Derfor håbede han, at hun ville sige det, eller i hvert fald et navn, han kunne kalde hende. Det var nemmere at kalde ud med et navn frem for 'dæmoniske skønhed', selvom det også havde en klang til sig.
Hun trak ham med hen til sengen uden store problemer eller nogen modstand fra Winchell. Han lod hende skubbe ham ned på sengen. Han landede på albuerne og hoppede en anelse, inden han endte, som han lå. Albuerne trak hans overkrop op, imens alt under lå på sengen med silkekåben i mellem. Som hundæmonen kravlede over ham og tog fat i i snoren, gav Winchell hende et legende smil. "Jeg kan håndtere hårdt, dæmoniske skønhed," Han lod hende trække snoren helt ud, så silkekåben ikke længere var bundet. Han rykkede svagt med bagdelen for at skubbe kåbens kanter ud til hver side. Den halvrunde mave blev blottet. Mandebrysterne, som Winchell havde takket været vægten, med søde brystvorte viste sig. Der var lidt hår på brystkassen, benene og armene samt i afstanden mellem navlen og underlivet, men det var trimmet nydeligt som skægget. De store lår rørte hinanden, men han valgte at sprede dem lidt for at gøre plads til sit underliv, der endnu kun var semihårdt. Han kunne have givet hende modstand og ikke have ladet hende binde silkekåben op, men han forventede, at hundæmonen ville finde rigeligt med grunde til at straffe ham på. Silkekåben hang stadig rundt om armene og var under ham, så hvis hundæmonen ville have alt af hans hud blottet, måtte hun rive silket af ham. Og hans halvstore bagdel halvt sad og halvt lå på stoffet, så hun måtte bruge kræfter. Heldigvis var hans vægt stadig nedsænket de par sned kilo. Han vejede lige nu lige så meget som en halvspinkel mand i sin alder. "Hvad vil du med mig først?" spurgte Winchell lavt og legende. Det drillende smil var stadig at finde på læberne. Selv hvis hundæmonen var dominerende og ville straffe ham, ville smilet have svært ved at falme. Selv hvis han skulle fremstå som at være i smerte. 

Måden han kaldte hende dæmonisk skønhed på, fik hende kun til at smile tilfreds, som hun lod sin tunge glide hen over hendes læber. Lige nu havde hun skam ingen grund til at kigge væk, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at fjerne sig. Dog blev hun sikkert nød til det, eftersom at hun var nød til at få resten af silkekappen af ham. Det var meget vigtigt, for hun var nød til at se hele hans krop ordenligt. Derfor skulle der ikke være noget stof imellem, men det betød så også at hun var nød til at flytte sig, og det havde hun ikke lyst til. For de skulle jo igang, hun havde ikke lyst til at vente, for så tålmodig var hun ikke - langt fra. 

"Godt for jeg er ikke blid, tværtimod så får du kun gode oplevelser i mit selskab"lød det halvt hviskende, imens hun greb fat rundt om mandens kæbe i et blidt greb, og nærmest trak ham tættere på sig. Lod hovedet lægge sig lidt på skrå, som hun lod de gule øjne bore sig ind i hans. Der lå noget legende over hendes udtryk, men der var nu en god grund til netop dette, for silkekappen skulle jo af. Så Lilith lod hendes negle strejfe kappen ved hans arme, og trak sig så lidt tilbage, før hun fik revet kappen af ham, og kastede den ned på gulvet. Nu havde han hvertifald ingen tøj på, det var kun hende som havde kjolen på. Et lusket smil voksede sig på hendes ansigt, og hun puffede manden ned at ligge i sengen, hvorefter hun rev hendes egen kjole af for øjnene af ham. Da kjolen var blevet revet af, fik hun revet nogle få stykker af. Et af stykkerne brugte hun til at binde hans ene hånd fast til sengen, imens hun lidt efter lidt fik bundet den anden hånd"Vi kan lige godt starte med dine hænder bundet"sagde hun legende, og lusket og blinkede hurtigt til ham. 

Synet af denne mand bundet, kunne hun godt lide, og hun kravlede hen over ham. Et ben på hver side, hvorefter hun lod ham se hele hendes krop, der var bestemt intet hun skammede sig over, overhovedet ikke. Et øjeblik kastede hun kort med det lange røde hår, og lod hendes hoved nærme sig hans lem. Da hun var tæt nok på, advarede hun ham ikke, før hun kærtegnede toppen af hans lem med tænderne, ikke hårdt, men nok til at lokke og friste ham lidt mere"Navnet er Lilith, glem det nu ikke"lød det forførende fra hende, før hun sendte ham et blik. Men kort tid efter, begyndte hun at lade tænderne kærtegne hans lem lidt mere, før hun spredte læberne og lod munden glide ned over hans lem.

Måden hundæmonen tog kontrollen allerede fascinerede Winchell. Ja, det tændte ham sågar på. Og da hun glædede sig over lystmandens manglende behov for blidhed, blev hans kæbe taget fat og deres øjne mødtes i et længerevarende blik. Uden at kigge kunne Winchell mærke, at kvinden havde fået fat i silkekåbens materiale. I en hurtig og hård bevægelse blev dette revet ud under ham og af ham. I bevægelsen havde Winchell hørt materialet rive. Om det var revet i stykker eller bare fået en ekstra åbning et tilfældigt sted, vidste han ikke, men han var også ligeglad. Silkekåber havde han nok af. Det var det nemmeste og mest behagelige at være iført, når han ventede kunder. Men nu lå han nøgen som den dag, han var blevet født. Og dette var endnu mere behageligt og nemt end silkekåben. Luften, der ramte hans krop og underliv var opstemtende.

Han blev puffet tilbage ned i sengen, så hele bagsiden af ham lå derpå. Og hundæmonen gav ham førsterækkebilletter til hendes show. Fratagelsen af kjolen. Og som hans silkekåbe var blevet rev af, led denne sorte kjole af samme tur. Den blev ikke taget af, den blev revet af. I flere stykker blottede hundæmonen sin blå hud, indtil hun var lige så nogen som ham. Hurtigt gav han hendes barm et kort blik, før han vendte dem tilbage til hendes ansigt.
I hænders hænder holdt hun strimler af stof fra kjolen, som hun, uden at spørge Winchell om lov først, bandt om først det ene håndled til sengeposten og den anden hånd blev bundet til den modstående stolpe. Armene var spredt ud og gjorde Winchell ukampsdygtig til at forsvare sig. Alligevel havde han et kækt og endda lumsk smil på læberne.
"Du spilder ikke din tid." Og han kunne lide det. Hun kravlede helt tæt på ham med et ben på hver side af hans store krop. Dette kunne han også lide. Men hun lod ham ikke se hendes fulde krop længe, før hun vendte sit hoved ned mod hans lem. Hendes dæmoniske tænder strejfede det nu hårde stykke kød. Han åbnede munden måbende. De færreste turde prøve kræfter med tænder, men hvis nogen skulle, var det denne hundæmon. Lilith, som hun svarede. "Eros, men du kan kalde mig, hvad du vil," sagde Winchell og det var godt, han sagde det, for der gik ikke lang tid, før Lilith gik fra tandleg til at sluge hele hans lem. "Lilith." Hendes navn undslap læberne, som hendes nåede bunden af hans underliv og stødte imod de korte hår og resten af kønsdelene af hans.
Eros var et dæknavn og et tydeligt et af slagsen, som Winchell brugte, når han var på arbejde. De første par gange havde han gået under sit eget navn. Dengang havde han også været alt for grøn. Han havde knyttet sig til kunderne på et følelsesladet niveau og det havde været hans største fejl. Derfor brugte han dæknavnet for at splitte det private med det professionelle. Men det havde hændt, at han havde givet sit rigtige navn til kunder under deres session. Enten, hvis kunden spurgte ind til det, eller Winchell bare fik lysten. Det var rarere at høre kunderne stønne hans rigtige navn frem for dæknavnet. 

Tilfreds over synet af mennesket der var bundet til sengen, fik Lilith til at slikke sig rundt om munden. Nærmest som om desserten var serveret foran hende, og der manglede bare lige prikken over i'et. Uden at svare ham med det samme, fortsatte hun bare med at lade hendes mund glide op og ned over hans lem. Indimellem lod hun også hendes tunge lege lidt med hans lem, specielt toppen og siderne fik en tur med tungen. Tempoet var helt normalt, men efter få minutter satte hun tempoet op, for hun havde lyst og fordi mennesket jo skulle nyde det, især nyde synet af hende. Synet af hende som gik til den med hans lem, både med mund og tunge. Hans ord hørte hun godt, men svarede ham ikke, for i stedenfor fortsatte hun og et kort øjeblik lod de gule øjne glide op på ham.

Bare for at se hans reaktion, for hun ville bestemt ikke stoppe lige nu. Hun var heller ikke typen der ville stoppe, hvis han bad om det. For så stædig kunne hun sagtens være, dog ville det også undre hende hvis han bad hende om at stoppe. Som lyden af hans navn forlod hans mund, øgede hun tempoet, og lod hendes tænder kærtegne spidsen af hans lem, imens hendes mund nærmest dækkede hele hans lem. Hun kunne sagtens have hele ham inde i munden, det var bestemt ikke noget problem. Lilith fortsatte lidt endnu, før hun stoppede og lod munden glide af hans lem. Hun rettede sig op, og lod tungen glide hen over hendes læber. Så lænede hun sig lidt ind imod ham, og lod brysterne røre ved hans brystkasse"Tak for en skøn forsmag, nu er det vel tid til hovedretten"lød et forførende og lusket fra hende som hun blinkede til ham. Lod hendes ansigt nærme sig hans lidt mere, imens hun lod neglene glide lidt hårdt ned over hans bryst"Hovedret, før dessert jo"hviskede hun lusket som hun bed ham hårdt i underlæben, kun for at frembringe blod, som hun hurtigt slikkede væk. 

Derefter lænede hun sig tilbage, og placerede en hånd på hver side af ham på dynen. Hun var på alle fire over ham, og lod hendes underliv sænke sig over hans lem. Hovedet lagde hun på skrå som hendes øjne hvilede sig på ham, og hun løftede den ene hånd op imod hans brystkasse. Lod endnu engang neglene glide lidt hård ned over hans brystkasse, og uden at sige noget lod hun hendes underliv glide ned over hans lem. Havde et lusket smil på ansigtet, som hun kastede kort med det lange røde hår. Som hans lem var oppe i hende, besluttede hun sig at bevæge hofterne. Det var i stille og roligt tempo lige nu, for hun gjorde det kun med vilje, for hun vidste ikke hvordan han havde det med det. Men enlig var hun også ligeglad, og satte straks tempoet op som hun bevægede hendes hofter, og sørgede for at hans lem var dybt oppe i hende. Øjnene faldt på hans brystkasse, men efter kort tid faldt de gule øjne på hans læber, hun var ikke sikker på, at der var blod stadigvæk men hvis der var havde hun en klar plan"Hvis der dukker blod op, snupper jeg det"lød det forførende og kækt fra hende, som hun blinkede til ham og fortsatte med at bevæge hofterne i et hurtigt tempo. 

Hendes behandling af hans lem var som sendt fra guderne. Tungen, der nærmest legede med hele lemmet, som var det en slikkepind, viste kun Winchell, at han ikke havde med en uerfaren hundæmon at gøre. Dette var hverken Liliths første gang med munden om et lem eller i seng med et menneske. Allerede nu kunne Winchell bedømme dette og han elskede det. Selvfølgelig fandt han en ære i at være en af de første for nogen - han havde prøvet at være den første menneskemand for andre racer. Men at være sammen med en erfaren var noget, som fantasien kun kunne sætte grænser for.
Som tempoet steg om lemmet og tænderne sågar kom i legen igen, kunne Winchell mærke den begyndende følelse af et klimaks. Allerede? De var kun startet! Men igen, efter en god slat år som lystmand var Winchell mere medtagelig. Han kunne nemt komme flere gange i løbet af en nat. Hvis han kom nu, var han alt andet end færdig. Tværtimod. Men han tænkte ikke, at Lilith ville have ham til at komme endnu. Hun virkede ikke til at ville tillade det. Og dette blev kun mere klart for Winchell, da Lilith trak sine læber væk fra lemmet. Hun ville ikke have klimakset fra ham endnu.

Som lemmet blev efterladt fugtigt af hendes munds væsker, lænede Lilith sig op og lod sine læber møde hans. At smage sig selv som en eftersmag var ikke nyt for Winchell. Han havde selv smagt et lem direkte og at kysse bagefter eller lade tungerne lege efter en hver handling var prøvet for ham. Han havde på nuværende tidspunkt smagt alt af sig selv som følge af en eftersmag. Han kunne mærke hendes fyldige bryst direkte mod sine egne begyndende mandepatter. "Man må gerne blande ved en buffet." sagde Winchell igennem hendes læbers omklamrende mod hans. Og så valgte hun at bide i underlæben. Smerten var ikke ulidelig, men den var der. Og den frembragte blod, men Liliths tunge fjernede dette hurtigt igen. Hun var jo en dæmon, så blod og smerte var en del af nydelse for hende. Og Winchell kunne finde nydelse i den slags også.

På alle fire kunne Winchell se Lilith sænke sine hofter og han vidste lige præcis hvor. For kort efter kunne han mærke sit lems spis møde hendes underliv. En hånd med relativt skarpe negle kradsede mod hans bryst og efterlod hvide mærke - disse ville dog heale hurtigt, medmindre Lilith efterlod mere i dem.
Lystmanden kunne intet andet end at læne hovedet tilbage og åbne munden for at lade en masse støn efterlade, som Lilith satte tempoet op. Han var lige ved at komme ved hendes læber og Winchell måtte erkende, at der ikke havde været lang nok pause mellem de to behandlinger af lemmet. "Lillith, jeg kommer. Snart. Tror jeg." gispede Winchell nærmest igennem hendes hurtige bevægelser op og ned ad hans lem. Underlivets behandling fik ikke læbernes til at ligne det fra en amatør. De var begge formidable behandlinger, bare på hver deres måde. Winchell nød dem begge. Bare for lidt for meget. Lidt for hurtigt.

Bestemt havde hun slet ikke tænkt sig at lade ham komme endnu, så derfor lod hun også med vilje tempoet sænke sig. Som tempoet var blevet sænket en del, så hun nok godt kunne være sikker på at han ikke ville komme, kunne hun godt se hans reaktion. Det bragte et lusket smil frem på hendes ansigt, og hendes gule øjne gled ned over hans overkrop. Mærkerne kunne hun godt se, men det var som om hun ikke fandt dem tydelige nok. Der skulle gøres noget ved det, men det havde hun masser af tid til, også selvom hun var en dæmonisk kvinde med mange planer, og idéer. Hun havde nærmest altid et eller andet at lave, men ikke lige nu. 

"Jeg har bestemt også tænkt mig at blande og skabe en herlig buffet"lød det forførende og hviskende fra hende, før hun med vilje satte tempoet lidt mere op, men stoppede kort tid efter. Som sagt ville hun ikke have at han skulle komme endnu. Uden at sige noget løftede hun sit underliv lidt, og lod den ene hånd nærme sig hans lem, hvor hun strøg nogle fingre hen over spidsen af hans lem. Hendes blik var låst på ham i øjeblikket, bare for at se hans reaktion. Kort tid efter lod hun sit underliv sænke sig ned over hans lem igen, men hun bevægede ikke hofterne, eller gjorde noget. I stedenfor at gøre netop de ting, valgte hun i stedenfor at lade nogle fingre glide op i hende, imens hans lem fortsat var oppe i hende. Hun bed sig nydende i underlæben, og lagde hovedet på skrå.

Hendes fingre legede lidt med hans lem, imens hendes hendes underliv var nede over det. Begge ting kunne sagtens ske, uden nogle problemer for hende"Det er ikke tid til at komme endnu"lød det fra hende med en bestemt tone, hvorefter hun lænede sig lidt ned imod ham. Fortsat havde hun nogle fingre op i sig, imens hans lem også var oppe i hende. Den frie hånd var placeret på dynen ved siden af ham, og hun sendte ham et fristende smil, som hun lod hendes læber nærme sig hans, men hun gjorde ikke noget"Der er masser af tid endnu, før du skal komme"hviskede hun imod hans ansigt, før hun trak sig tilbage. Hun satte sig op, og lod den frie hånd lande på hans bryst, imens den anden fortsat var igang med hendes underliv, som hans lem også var oppe i hende. Hun lod neglene hårdt glide ned over hans brystkasse, kun for at gøre mærkerne endnu mere tydelige, og hun kom med et tilfreds støn. 

Det var mere end tydeligt for Winchell at mærke, at Lilith ikke ville have, at han kom allerede. Hendes tempo blev i starten sat drastisk ned, men selv med det langsommere tempo kunne Winchell mærke spændinger i hele hans krop. Tæerne krøllede helt sammen, men heldigvis kom han ikke endnu og da Lilith fjernede sit underliv fra hans lem, åbnede han lettet ud. Dog var hun ikke færdig med lemmet, for en af hendes hænder fandt vej til det og legede lystigt med hovedet. Winchell kunne intet andet end at åbne munden for at lade en række støn komme ud.

Dog var lemmet ikke frit for hendes underliv længe, for Lilith satte sig hurtigt ned igen. Men hofterne forblev stillestående. Faktisk sad Lilith bare oven på Winchell med hans lem helt oppe i hende. Hvad hundæmonen gjorde derefter, var noget, Winchell aldrig havde oplevet før. Imens han stadig var oppe i hende, lod hun hendes fingre finde vej oppe i hende og om hans lem. Hun legede med lemmet oppe i hende. Hvor meget plads var der lige i hendes indre, tænkte Winchell hurtigt for sig selv.
Lilith nærmede sig. Winchell var klar til at møde hendes læber med sine, men i stedet snakkede hun blot direkte ind i hans mund, før hun trak sig tilbage. Derefter begyndte den anden hånd at rive i hans brystkasse. Kombinationen af lemmet oppe i hende sammen med hendes hånd og de kradsende negle mod brystkassen var det, der fik ham over grænsen. 
En række stønnende lyde sammen med et par hoftestød og så blev Winchell mødt med sit klimaks. Hans lem udløste en eksplosion af sæd oppe i hundæmonen, imens hendes fingre stadig var der. Der var plads til dette også. Hvordan?
Som Winchell afsluttede med at komme, løftede han hovedet en smule for at kigge dybt i hundæmonens øjne. "Jeg kunne ikke stoppe det. Du er for fantastisk, Lilith." Et uskyldigt smil kom henover ansigtet og skød det buttede kinder ud til siden og frem. En del af ham glædet sig over at komme, for dette betød, at han havde gået imod Liliths direkte ordre. Hun ville ikke have haft, at han kom, men han var kommet. Hvordan ville hun reagere på dette? Tanken fik de yderste spidser af fingrene og tæerne til at sitre lidt på den buttede lystmand, som han lå under Lilith og stadig med det stive lem oppe i hende, bare nu fugtigt af hans egen sæd og hendes indres væsker.

Lyden af hans støn fik kun hende til at fortsætte med det hun var igang med. Der var ingen grund til at stoppe, overhovedet ikke. Ikke lige nu, for hun havde tænkt sig at fortsætte lidt endnu. Som hendes fingre fortsat var presset op i hende, stønnede hun lidt mere. Bed sig hårdt i underlæben derefter, kun for at bringe blod frem. Blodet der løb ned fra underlæben, men hun blinkede til den fristende dessert under hende. Nemlig mennesket, der virkede til at nyde det hun gjorde - hvorfor skulle han ikke det. Blodet lod hun sin tunge slikke væk, som fingrene fortsat var oppe i hende, og hun valgte at bevæge sig lidt.

"Mhmm...Meget lækkert"lød det nydende og tilfreds fra hendes mund, som hun øgede tempoet lidt, dog ikke for meget. Han skulle nødig komme lige nu, selvom han nok var på grænsen til det, så pressede hun ham nærmest til at holde lidt endnu. Dog kunne hun pludselig mærke han udløste hans sæd oppe i hende, hvilket overraskede hende lidt, men ikke meget. Det var svært at holde sig tilbage, når man havde en dæmon som hende hen over sig. Hun trak fingrene ud, og løftede dem op til hendes ansigt, lod sin tunge glide hen over hver enkelt finger for at slikke dem rene. De gule øjne hvilede sig på ham imens hun gjorde det, og sendte ham derefter et lusket smil. 

Hun greb fat rundt om hans kæbe da hun hørte ordene om, at han ikke kunne stoppe. Det luskede smil voksede, og hun skulede hen til hans hænder der var bundet til sengen stadigvæk. Der var mange muligheder, og hun vidste ikke hvor hans grænser gik. Fristet til mange ting det var hun bestemt, hun var jo ond, og grusom så hun kiggede på sit eget greb rundt om menneskets kæbe, som hun lod sit ansigt nærme sig hans"Dit kære menenske...Jeg bliver nød til at straffe dig nu"hviskede hun halvt forførende imod hans ansigt, før hun lod sin tunge skøjte hen over hendes læber. Hun lod hendes læber nærme sig hans hals, hvorefter hun lod sin tunge glide ned over den i et langsomt tempo, og gav så slip på grebet om hans kæbe. Hun sad fortsat ovenpå hans lem, og løftede en hånd op til det ene horn, strøg og kærtegnede det lidt"Hmm..Hvor skal jeg starte"lød det overvejende fra hende, som hun blinkede til ham. Skulle hun bruge noget med lys, sterin, eller måske noget helt andet, for hun kunne sagtens lade ham smage hendes eget blod, eller måske give ham endnu værre mærker. 

Lige inden han kom, bevægede hundæmonen hofterne og fingrene mere oppe i hende. Hvordan kunne man ikke komme af denne behandling? Men Winchell kom og han kom meget. Kort efter udløsningen trak Lilith sine fingre ud af hendes underliv. De glinsede helt i lyset og det var endnu tydeligere, da hun lod sine læber slikke dem rene for hans sæd. Dette kunne lystmanden kun finde sensuelt. Det var ikke alle, der lod sæd ramme læberne og sluge det, men Lilith valgte direkte at smage på det. Smage på ham. Det kunne få enhver mand til at dåne, men Winchell forblev vågen. Han havde stadig mere end nok energi og lyst i sig til at fortsætte. Dette var kun første omgang. Der kunne komme mange omgange i løbet af denne aften. Natten var stadig ung. 

Den nyrengjorte hånd tog fat i kæbepartiet på manden, halvhårdt. Kinderne blev lidt presset sammen, så læberne blev efterladt i en lille trutmund. Dog kunne der ses, at mundvigene vendte en anelse op ad i et tilfreds smil. Winchell havde gjort, hvad han ville. Gøre det modsatte af, hvad hundæmonen ønskede for at se hendes reaktion. Han kunne mærke væsken fra hendes læber på fingrene, men det klistrede stadig en smule. Der var stadig lidt rester af ham på hende og nu på ham. Hendes hviskende og forførende ord gav kun ideer til fantasien, så da hendes tunge gled langsomt ned af halsen og fjernede hånden fra kæben for at tage fat i et af hornene, som hun kærtegnede, kiggede Winchell bare på hende. Men han havde noget at sige, men ville vente til hun var færdig.
"Straf mig, Lilith. Jeg har været en uartig dreng. Ulydig. Jeg fortjener at blive straffet," sagde Winchell tilbage halvhviskende. Han bad nærmest om det og til en vis grad ønskede han det. Han kunne lide, når aftenerne tog en speciel retning. Og at modtage en god gammeldags endefuld af en hundæmon var noget, der ikke skete hver dag. Allerede nu havde Winchell sænket sin vægt til tæt på ingenting, hvis nu Lilith ville bevæge ham rundt, men først skulle hun fjerne bindingerne om hænderne mod sengen, medmindre hun havde en straf i tankerne, som han lå nu, stadig med lemmet oppe i hende. Alligevel sendte Winchell kort et blik på den ene forbundet hånd. Hun kunne løsne dem for derefter at binde dem sammen, hvis hun stadig ville have ham til at være bundet. "Jeg fortjener smæk, Lilith. Jeg er slem. Uartig." Winchell bed sig kort i underlæben som for at vise, hvor uartig og ulydig han var. Han var klar til alt, hvad Lilith havde i tankerne. Og en dæmon af hendes kaliber havde sikkert tankerne fylde med afstraffelser, så det var bare, hvilken retning hun gik? Ønskede hun at finde redskaber frem, eller var hendes hænder og andre legemsdele nok?

Det var nærmest farligt at lade sådanne ord lyde i hele værelset. Det var som om det næsten gav en klang, og hun kunne ikke andet end at sende ham et tilfreds smil. Hun var uden tvivl en dæmon der altid havde planer, og idéer. Før dette hyggelige menneske fik nævnt, at hun skulle straffe ham havde hun allerede udtænkt sig en idé. Noget hun aldrig havde gjort før, ikke lige af hvad hun selv kunne huske. Men det gjorde nu ikke noget, der var en ny oplevelse med mange ting, og som man sagde der var en første gang for alting. Dog vidste hun intet om denne mand, havde prøvet det hun havde i tankerne. Der var vel kun en måde, at finde ud ad det på.

"Jeg kan ikke undgå at straffe dig, du fortjener en god straf"lød det bestemt fra hende, nærmest halvt hviskende som stod hun og tænkte på, hvor det hun havde i tankerne var henne. Det var et fint værelse, så der måtte sikkert være udstyr, og redskaber. Men det var ikke fordi Lilith havde planer om netop det, langt fra. Hun havde planer om, at bruge noget andet, noget varmt. Hvordan han ville tage det, ville hun nok finde ud ad. Hurtigt eller ej, så havde hun lyst til at straffe ham, for hun var også langt fra færdig med ham. Det lange røde hår kastede hun kort med, og placerede en hånd i siden. Den nøgne krop var ikke noget hun havde det dårligt med at vise frem, og da hun så pludselig fandt noget som stod på et bord lidt væk fra sengen bed hun sig nydende i underlæben.

Med det brændende lys i hånden, stod hun ved sengen og betragtede mennesket som var klar til at blive straffet. Uden at sige noget, kravlede hun op i sengen igen, og bandt hans hænder op"Hold dem tæt til kroppen"lød det nærmest som en ordre, før hun fik placeret det ene ben på den ene side, og det andet ben på den anden side af ham. Hendes underliv lod hun med vilje strejfe hans lem, og lyset i hånden betragtede hun beundrende. Det var så varmt, og smukt og gad vide hvordan det ville blive, når det ramte hud. Han bad jo om at blive straffet, så hun blinkede til ham, før hun vippede lyset lidt, så sterinen dryppede lidt ned imod hans overkrop"Det gør nok lidt ondt, men varmen er god specielt med varme fra mit underliv"lød det halvt lokkende, som hun sendte ham et lusket smil. I netop det øjeblik hun havde sagt de ord, og ladet lyset dryppe stearin ned over hans overkrop, havde hun ladet hendes underliv glide dybt ned over hans lem. 

Hundæmonen spejdede rundt i værelset, som ledte hun efter noget. Winchell fulgte hendes blik rundt som for at se, hvad hun kiggede på. Og på et tidspunkt virkede hun til at finde, hvad hun ville. Hun hoppede i hvert fald ned fra sengen og efterlod lystmanden liggende som en spredt ørn. Armene ud til hver side og benene spredt en smule. Maven og brystkassen hævede sig langsomt og dette skabte kun mere fylde, men som han sænkede brystkassen igen, svandt dette ind. Måske havde Winchell forventet, at Lilith ville flytte rundt på ham. Være mere hårdhændet, men aftenen var stadig ung. Og lystmanden havde brugt sin vægtløshedsevne nok til at kunne bruge den uden at tænke kun på den. Derfor forblev vægten som det af et lille barns. Man kunne aldrig vide jo.

Blikket kunne ikke lade være med at følge hundæmonens bagside, som hun gik hen til bordet. Hendes blå bagdel svajede blidt til hendes gang, hvilket kun gjorde hver baller af hendes endnu mere indbydende. Og som hun vendte sig rundt, var hofterne stadig i bevægelse og brystkasserne hoppede også blidt. Winchell var nærmest for optaget af hendes krop til at opfange sterinlyset i hendes hånd. Det var først, da hun havde kravlet op i sengen igen og bundet hans hænder op, at han mærkede varmen fra den lille flamme.
Et nik blev givet til hendes ordre. De revede lunser af hendes kjole havde ikke gjort ondt, men de havde efterladt røde mærke om hans handled. Derfor tog han sig til dem, da de begge blev fri. Dog gjorde han ingen modstand, da Lilith satte sig overskæv på ham.
"Uartige drenge fortjener straf." nåede Winchell lige at sige, inden den første dråbe af voks landede på hans mave. Den næsten brændende varme gjorde huden under det rødt, men det gjorde ikke smertefuldt ondt. Dog skar lystmanden stadig et lille ansigt. Det gjorde endnu lidt ondt, men det var ikke til at skrige over. Og da Lilith sluttede den varmende smerte sammen med hendes varme indre om hans lem, kunne han ikke andet end at nyde det. Der undslap i hvert fald et støn, der nok var mere præget af nydelse end smerte. En smule smerte var godt sammen med nydelse.
Dråberne faldt på maven og brystkassen. Ved næsten hver dråbe havde Winchell afgivet et lille støn eller anden lyd for at vise, at han kunne mærke det. At han ikke var ufølsom. Der var jo intet sjov i smerte, hvis ikke der blev reageret på den. Det ville nok gøre ondt, når det skulle af igen og det havde tørret sig ind i hårene, men den tid den sorg. Lige nu nød Winchell nærmest bare kombinationen af smerte og nydelse. Og det var nok også tydeligt på hans ansigt, at det var mere nydelse end smerte, manden følte. Hænderne havde sågar fundet vej frem til Liliths hofter, selvom hun havde beordret dem til at holde sig tæt til hans store krop. Han valgte sågar at give den ene hofte et lille klem. Dette blev givet sammen med et blink med det ene øje. Han skulle da ikke være den eneste i en lille smerte, selvom det var ham, der havde været den slemme dreng. Winchell kunne ikke kun være lydig. Der skulle også lidt ulydighed til i selve straffen. Især, når Lilith havde reageret sådan til ulydighed ved ordre. Hvordan ville hun så reagere, når lystmanden ikke lyttede til en straffelig ordre?

At det nok gjorde ondt af få stearin på sig, samt nydelsen fra hendes underliv var slet ikke noget hun lige tænkte på. Men en lille tanke om at der var en rigtig god kombination havde hun helt klart tænkt. Et øjeblik havde hun stoppet med at vippe lyset, så det ikke dryppede ned på hans overkrop. Men hun bevægede hofterne lidt, så hun kunne give ham en masse nydelse. Følelsen af hans lem oppe i sig, og måden hans hænder havde fundet hendes hofter, fik hende til at fortsætte. Hun øgede tempoet en smule, bare med vilje som hendes øjne gled ned over hans overkrop. Det var tydeligt at se lidt af det stearin hun havde dryppet ned på hans krop. Hun havde hørt hvordan det kunne mærkes, men det bekymrede hun sig ikke for. Efter at holde en pause nu, gik der lidt tid, før hun valgte at vippe lyset en gang til.

"Smerte og nydelse, er to fantastiske ting, især når man blander de to"sagde hun som hun stønnede hun, og lagde hovedet en smule på skrå. Følelsen af det lille klem på hendes hofter, gjorde intet, hun havde fortsat valgt at øge tempoet lidt, som hun bevægede hofterne, og havde valgt at dryppe lidt mere stearin, før hun stoppede. Lilith var allerede klar på, hvis han ikke gad aflytte ordrer og hun var som altid klar på at straffe ham. Der var sikkert flere måder, hvorpå at hun kunne gøre netop det. Værelset var stort nok, og lys var ikke den eneste ting, som hun kunne bruge. Lidt flere støn forlod hendes mund, og hun valgte at sætte lyset fra sig. Lod det stå på bordet ved sengen, og placerede begge hendes hænder ovenpå hans brystkasse. Den varme stearin valgte hun at betragte, før hun lod neglene glide igennem det lidt hårdt dog ikke alt for meget.

Efter få minutter stoppede hun med at bevæge hofterne, og lod de gule øjne falde op på hans ansigt, og hun lod neglene glide lidt mere rundt i den varme stearin"En straf er fantastisk synes du ikke"hviskede hun tilfreds, hvorefter hun bed sig lidt i underlæben. Begge fingre kærtegnede nærmest den varme stearin, men det var kun for at give lidt mere nydelse og lidt mere smerte. Pludselig begyndte hun at bevæge hofterne igen, og valgte at hoppe lidt op og ned over hans lem, bare for at hun kunne nå dybt ned over ham, for hver gang hendes underliv blev dækket af hans lem.

Som hun valgte at rette lyset op for at stoppe stearinen, kiggede Winchell kort op, men han nåede ikke at reagere, før Liliths hofter begyndte at bevæge sig og forkæle lemmet i hende. Hun var ikke kun glad for smerte mod ham. Der var også en del, der gerne ville give ham nydelse. Ellers havde hun ikke ladet hofterne lege rundt om lemmet på denne måde. Ikke at Winchell klagede over dette. Tværtimod. Dog var stearinen ikke færdig, for den svage smerte kom tilbage. Kombineret med de bevægende hofter var dette kun fremragende. Hvis ikke Winchell havde givet et klem bevidst på hofternes kød, havde han gjort det af ren primitiv natur.

"En dæmonisk skønhed må kende en del til begge, men du har ret, Lilith. Så meget ret." De sidste ord kom ud i mellem et støn, hvilket gjorde dem lidt sværere at tyde end resten. Tempoet blev hævet, som stearinlyset blev sat på bordet nær dem.
Hendes neglelange hænder rørte rundt på hele brystkassen og den lille vom. De bevægede rundt med den endnu varme voks, som hun ville dække ham helt ind i det. 

"En velfortjent straf kan noget godt," sagde Winchell blinkende, som Lilith valgte at hoppe. Lyden af hud, der klaskede mod hinanden, kunne høres. På grund af den lidt for hurtige opnåelse af klimaks ved første omgang krævede det langt mere for at komme for Winchell nu. Det var både godt for Lilith, men også ham selv, hvis han ville undgå endnu mere straf. Men ville han virkelig det? For selvom hun hoppede på bag med bagdelen klaskende mod ham, var hendes negle stadig i vokset på brystkassen. I en hurtig bevægelse af ulydighed fjernede Winchell sin højre hånd fra hofterne for at tage fat i en af Liliths hænder. Han kiggede i stilhed i hendes gule øjne for at se, hvordan hun ville reagere på dette. Hun havde beordret ham om at lade hænderne blive langs siden, men hun havde intet sagt, da de nåede hendes hofter. Hvad ville hun sige, nu når han havde fat i hendes hånd? "Og hvad med rebelsk adfærd?" Tungen slikkede kort rundt på hele munden, der endnu var i et lidt for smørret grin for Winchells eget bedste.

Der var intet bedre end at høre lyden af støn, især ikke når det var pågrund af hende at det skete. Hun fortsatte også, for hun havde ikke tænkt sig at stoppe lige nu. Synet af voksen fra stearinen fik hende til at lade fingrene stryge igennem det lidt mere, for det var i sandhed meget interessant. Selvom det kunne være varmt, og måtte give smerter så var hun ligeglad, hun fortsatte bare med at smøre stearinen ud på hans bryst. Da hun hørte ordene om at en velfortjent straf var godt, nikkede hun til ham for han havde jo helt ret. Der var nærmest ikke noget bedre end, at straffe andre og hun havde skam masser af idéer. Hun var virkelig nød til at straffe denne mand, uden tvivl for hans ulydighed. Det luskede smil kunne nærmest ikke blive større, som hun betragtede rummet de befandt sig i, en lille smule.

Da han havde taget hendes hænder kunne hun ikke andet end at kigge på ham, og hun sendte ham et bredt smil, som hun nysgerrigt ikke vidste hvad han havde planer om. Hendes gule øjne fjernede sig ikke fra ham, men hvilede sig blot på hans ansigt, før de gled ned imod hans brystkasse. Stearinen var der stadigvæk, og hun tænkte lidt over hvilken passende straf der var til ham. Muligheder var der mange af, det var slet ikke det. Da han nævnte noget med rebelsk adfærd, blinkede hun til ham og kort tid efter lænede sig ind imod ham. Blikket holdte hun fortsat på ham, før hun løftede en hånd hen imod hans brystkasse, og tænkte lidt over ordene han havde sagt"Åh det er der skam masser af"svarede hun, hvorefter hun borede neglene hårdt ned i hans brystkasse. 

Den frie hånd havde hun ladet ham taget, men hun havde ikke kunne lade ham have begge hendes hænder. Kun med vilje, så hun kunne have hendes negle boret ned i hans brystkasse. Hvis der ville komme blod frem var det helt fint, men hun gjorde det kun for at straffe ham lidt, og give ham lidt smerte. Hendes underliv var blevet løftet op over hans lem, men der gik ikke lang tid før hun sænkede sit underliv ned over hans lem. Et tilfreds smil spredte sig over hendes ansigt, og hun blinkede til ham"Smerte og nydelse er to fremragende ting"halvtstønnede hun som hun bevægede hofterne lidt, imens hun fortsat havde neglene boret ned i hans brystkasse. 

Begge hænder forblev i hans ved håndledene for en kort stund. Hendes brede smil over denne lille dominerende handling fra ham bragte kun tilfredshed over Winchell. Lilith skulle ikke have en ren underdanig partner. Selvfølgelig, hvis hun straffede ham nok og tvang ham til dette, skulle han nok være lydig, men hun var nød til at vise mere end bare stearing og kradsende negle. Noget hårdere, noget direkte, noget mere smertende. For stearinen var nærmest sensuelt, som den varme voks endnu sad på brystkassen i flotte pletter på den halvrunde mave og på de halvklaskende mandebryster.
Dog forblev begge af den blåhudet dæmons hænder ikke i Winchells varetægt, for hurtigt og elegant gled hun ud af hans greb for i stedet at rive med neglene mod hans brystkasse. Munden åbnede stønnende i en smertende nydelse. Grebet om det andet håndled strammede en smule, før Winchell bevægede denne op til hendes hånd for derefter at flette sine lettere tykke fingre med hendes slanke.

Kradsene på brystkassen blev kun hårde til det punkt, at de nemt kunne kradse blod frem. Men blandet sammen med stearinen var dette fint nok. Men derefter fortsatte Lilith hendes hofters leg, hvilket Winchell ikke andet end kunne stønne til, som hun lod sin krop hoppe op og ned langs hans skaft. Alligevel samlede den buttede mand nok kræfter til at bøje sig for at have sit hoved mod hendes hals. Hun var allerede en lidt højere partner og som hun sad oven på ham i denne position, virkede Winchell endnu mindre. Men hvordan kunne han ikke føle sig mindre med en partner som Lilith?
Fingrene flettet mod hendes var der stadig, som han plantede begge hænder mod hendes kind, imens læberne sugede i hendes hud ved halsen. Uden at sige noget lod Winchell sin langefinger trænge ind i hendes mund for at lade hende fugtiggøre den og lege med den i hendes mund. 
Efter Winchell følte, fingeren havde været længe nok i hendes dejlige mund, valgte fingrene at forlade hendes, som han rejste langs hendes krops side. Han huskede dog at mærke hendes ene bryst, før hånden fortsatte sin tur ned mod hoften. Dog stoppede den ikke der, som den fandt vej rundt om til ballen og revnen i mellem den og den anden. Med sit lem oppe i hende var revnen af Liliths allerede spredt ud nok til, at det ikke krævede megen leden for Winchells langefinger for at finde vej til hendes andet hul. Den buttede lystmand var alt andet end fremmed, når det kom til nydelse med den slags huller. Derfor tøvede Winchell ikke, da han pressede den godt savlet fingre op i Liliths røvhul. Samtidig fjernede Winchell sine læber fra hendes hals for at kigge direkte i hendes øjne med et slesk og uartigt smil. "Så straf mig, Lilith. Jeg har været en slem, slem dreng. Straf mig. Straf mig hårdt." Fingerspidsen bevægede sig rundt oppe i hende, legede med hendes indre, som hans lem legede med indersiden af hendes større hul. Hvis ikke Lilith var til leg med begge huller, ja, så måtte hun straffe ham. Og hvis hun fandt det forkert af ham allerede at gøre dette nu, ja, så var en god skideballe endnu på bordet. Og endda frempresset af Winchell selv.

Alle de nydende lyde fra manden under sig, var sød musik i hendes ører, og hun ville bestemt tvinge flere af de lyde ud ad hans mund. Hun fortsatte med at bevæge hofterne en smule, som hun holdte de gule øjne hvilende på manden under sig. Hun ventede lidt tid, før hun trak neglene op ad hans brystkasse. Hånden gled op ad hans hals, hvor hun strøg nogle fingre hen over siden ad hans hals. Da hun så kunne mærke nogle af de savlede fingre op i hendes røvhul, bed hun sig lidt nydende i underlæben, og fik et interessant glimt i øjet, for det var tydeligt at se på hende, at hun godt kunne lide det. Det var ikke tit det skete, men når det endelige gjorde skulle man nyde det fuldt ud.

"Du har været meget slem, men det har jeg intet imod"svarede hun, før hun lod sit ansigt nærme sig hans hals, og bed ham hårdt i halsen. Dog sugede hun ikke noget af hans blod, men bidet var hårdt. Derefter smillede hun tilfreds over mærket på halsen af manden, og hun lænede sig lidt tilbage. Sad oprejst ovenpå hans lem, som hun blinkede til ham. Hånden fandt så vej hen foran hans hals, og hun greb fat rundt om den, ikke i et hårdt greb, men derimod et blidt greb. Hvor nød hun at bevæge sine hofter, samt følelsen af hans fingre oppe i sit bagerste hul. Hun var en dæmon der havde prøvet nærmest alt, der var næsten ikke det som hun ikke havde prøvet.

Hun holdte sit blik på manden, som hun bevægede hofterne lidt mere, og lagde så hovedet på skrå, og efter få sekunder prikkede hun neglene ind imod hans hals, imens hun fortsat holdte fast rundt om den. Fortsat i et blidt greb, og hun lænede sig lidt ned imod ham igen, og løftede sit underliv lidt op og ned over hans lem"Der er intet bedre end at straffe, for der er så mange valgmuligheder for afstraffelse"hviskede hun hvorefter forførende, før hun blinkede til ham. Der gik ikke lang tid før hun lod sin tunge glide op ad hans kind, og hun rykkede sig lidt tilbage for at igen sidde lidt oprejst, fortsat med hendes hånd rundt om hans hals. Neglene prikkede lidt til hans hals indimellem, dog stønnede hun lidt som hun nød følelsen af hans lem oppe i sig.