Hvor dumt, dristigt eller drømmende det end var så var slet ikke der den kommende hertugindes tanker lå. De var samlet om at der ikke kunne være lang tid til at Adena måtte dukke op her på markeds pladsen!
Vejret var overraskende mildt for en efterårsdag, solen varmede den livlige markedsplads, og en blid brise fik de første faldne blade til danse til vindens usete melodi.
Et af de dansende blade landede i Alyssas behandskede hånd, vinden fik kjolens isblå skørter til at danse til dens luner. For ikke at fryse bar hun et tykt vævet sjal over hendes skulder, det mest bemærkelses værdige ved sjalet var det gyldne svanemotiv der nu prydede Alyssas skuldre og ryg.
Det havde krævet en smule overtalelse af hendes forældre for at få lov til at tage hele vejen til Dianthos igen, men de havde svært ved at argumentere mod at det ville være godt at pleje relationerne med den kommende fyrstinde af Safiren som Alryss familien trods alt var svoret til.
Dog havde de insisteret på at hun skulle have en anstands dame med, hun var trods alt ung og ugift. Men Katrina burde være til at holde på afstand når tiden var.
"Adena! Her overe!" Kaldte Alyssa glad og vinkede, da hun endelig fik øje på hende. Hendes hjerte hamrende i brystet, ved guderne hvor hun havde savnet hende.