Det havde efterhånden været et godt stykke tid siden, Nadia havde set Merek sidst. Hun havde haft temmelig travlt de sidste par måneder. Hele misæren med Malika havde besværliggjort det for hende at få lov at holde fri. Det var dog derfor, hun var taget afsted ved den først givende lejlighed. Egentlig længtes hun som sådan ikke efter ham, det var mere hans krop, hun savnede. Hun havde dog været taktfast nok til at sende et brev i forvejen om hendes ankomst; budbringeren havde et tre dages forspring, så hvis ikke Merek vidste, hun kom, var der noget helt i vejen. Hun havde dog ikke givet et specifikt tidspunkt for med så stor en afstand var det svært at få detaljerne til at passe. Hun havde angivet "eftermiddag/aften" som det mest præcise.

Selvom Nadia ikke decideret havde presset sin hingst, havde hun heller ikke ligefrem ladet ham tage den med ro på rejsen. De sidste par dage havde hun dog været nødt til at have sin røde kåbe på for ikke at fryse. Hun var generelt modtagelig overfor kulde, og der skulle ikke meget til for, hun frøs. Der var ikke kun fordele ved at være halvt elemental.

Solen var på vej ned i horisonten, da Nadia endelig genkendte vejen op til godet/borgen, og hun drejede fra. Der var ikke særlig langt igen! Som om hun var vant til at være der, placerede hun også sin hest i stalden, inden hun rendte op ad trapperne for at banke på den store port. Hun gik ud fra, det var en tjener, der ville åbne døren, så når hun blev spurgt om ærinde, ville hendes svar være: "Jeg er her for at besøge hertugen." Derudover ville hun give sit navn, men hun ville ikke uddybe nærmere. Merek burde selv kende resten af detaljerne.

Der var altid masser at lave for en hertug. Ting der skulle gennemgåes, papirer som skulle underskrives og folk som ikke kunne finde ud af at tænke en selvstændig tanke, om de så blev betalt for det. Ofte hang det Merek langt ud af halsen. Det hele havde så sandelig været meget nemmere dengang han 'kun' var arving og primært skulle tænke på træning og så ikke gøre noget dumt. Det havde været en meget simplere tid, men alligevel ville han ikke bytte sit nuværende liv for noget, han havde trods alt ventet alt for længe på at kunne overtage titlen fra sin far. Men det kunne nu være rart men en pause i ny og næ.

Hele dagen havde han siddet i det store rum, som han var endt med mere eller mindre at bruge som et uformelt møderum og arbejdsrum, det var praktisk med det store og solide bord, som fyldte det meste af lokalet, især på tidspunkter som nu, hvor bordet var fyldt med papirer, bøger og kort.
"Der er en kvinde, som ønsker at se dem, Herre" en af tjenerne havde stukket hovedet ind gennem døren, mens han sad bøjet over en af stakkene med papirer. Det sidste strøg bleb lavet med pennen, før han kiggede på tjeneren, det var tydeligt at se, at han kun halvt havde hørt, hvad der lige var blevet sagt. Heldigvis var tjeneren vant til det.
"Det er en ung kvinde, min Herre. Jeg tror, at hun har en aftale med dem?" Endnu en ting der ikke kom bag på tjeneren, han vidste at den unge hertug havde en svaghed for det modsatte køn, og det var de også langt fra første gang, at borgen havde besøg af en ung dame.

"Tak, bare vis hende herop" Han rejste sig op og begyndte at samle papirer, bøger og kort sammen i en nogenlunde ordentlig bunke.
"Og sørg for, at der ikke er nogen som forstyrrer os" Hvis det var den kvinde, som han regnede med, kunne hun snildt være lige præcis den pause, som han havde brug for.. Og så havde han ikke lyst til, at en eller anden tjener skulle vade ind midt i deres 'møde'.

Nadia behøvede ikke engang vente særligt længe i entréen, før tjeneren vendte tilbage. Kvinden tilbød ovenikøbet at tage kappen, og Nadia rakte hende den med det samme. Der var varmt nok inden døre til, hun ikke behøvede den. Desuden ville hun selv smide den under alle omstændigheder om lidt. Så blev hun vist op ad et sæt trapper til en dør ved enden, og hun bankede forsigtigt på, inden hun åbnede. "Hertug Barbeau?" forsøgte hun sig først, fordi hun endnu ikke havde ham i sin synsvinkel. Hun brugte kun officiel taleform, fordi hun ikke vidste, om tjeneren stadig lyttede med. "Jeg skulle meget gerne have sendt Dem et brev i forvejen om min ankomst?" fortsatte hun så, inden hun forsigtigt trådte længere ind og lukkede døren bag sig. Så fik hun øje på ham, og næsten med det samme blussede hendes kinder, som varmen steg hende til hovedet, og hun krydsede rummet i tre, lange skridt. Den lange kniv ved hendes side blev løsnet, og hun lagde den fra sig på bordet ved siden af hende, inden hun greb ud efter hans skjorte, så hun kunne trække ham til sig. Hun var nødt til at stille sig på tæer, men hun spildte ikke tiden, som hun grådigt pressede sine læber mod hans, mens hendes frie hånd fandt vej til hans hår, hvor hun lod fingrene gribe fat. Ikke hårdt, og hun trak ikke, det var blot for at have et holdepunkt.

Inden Nadia og tjeneren var nået op til arbejdsværelset, havde Merek igen fået placeret sig i stolen ved det store bord, selvfølgelig vidste tjeneren godt, hvad besøget gik ud på, men derfor skadede det næppe at se lidt professionel ud.
"Jeg har modtaget deres brev, kom ind" Han kunne ikke lade være med at smile lidt over hendes skuespil, selvfølgelig kunne hun ikke vide, at tjenerne sikkert allerede havde gættet grunden til besøget.

Han nåede knap at rejse sig fra stolen, før hun havde lukket den korte afstand mellem dem og pressede sine læber mod hans. Begærligt besvarede han kysset mens han lagde armene om hende, så han kunne presse hende mod sig. Allerede nu havde han en overvældende trang til at rive tøjet af hende med det samme og bukke hende henover bordet, men han måtte vel hellere arte sig og "hilse" ordentligt på hende først.

Hænderne gik på opdagelse ned ad hendes sider, ned over ballerne som fik et klem hver, og til det øverste stykke af lårene, hvor han greb fat, så han kunne løfte hende op og placere hende på bordkanten. En hånd blev placeret på hendes baghoved, hvor han greb fat i hendes hår. Modsat hendes var grebet hårdt og bestemt, dog ikke nok til, at det ville gøre ondt, men nok til, at han kunne hive hendes hoved baglæns og bryde kysset, så han i stedet kunne placere læberne mod hendes indbydende hals, som han nappede blidt.

Selvom han sjældent decideret gik efter at være sammen med den samme kvinde flere gange, var der noget praktisk over det. Ingen tid spildt på småsnak eller høflighedsfraser, før man nåede til alt det sjove. I hvert fald hvis det var en lige så frigjort kvinde som Nadia. Det var da også en af grundene til, at han vedligeholdt sit bekendtskab med hende, det var dejligt problemfrit og uden de store forventninger, udover selvfølgelig gensidig nydelse.

Nadia holdt kun facaden, fordi hun ikke var helt sikker på, om Mereks tjenestefolk vidste, hvad der foregik eller ej. Hun lod derfor forsigtigheden råde. Desuden var der noget pirrende over at spille uskyldig. Hun kunne ikke sætte en decideret finger på, hvad det præcist var, men hun elskede muligheden for skuespillet. Det var nærmest som om, det var et forspil i sig selv.

Egentlig ville Nadia ikke have haft noget imod, hvis han bare havde smækket hende over bordet og råkneppet hende, så hun ville have problemer med at stå på benene bagefter, men hans noget mere "forsigtige" tilgang gjorde ikke det store. Hun havde blot givet ham en invitation og stiltiende sagt, at hun ikke behøvede det store samtaleemne. Som hun blev løftet, lagde hun lydigt benene om hans hofter, til hun var blevet placeret igen. Ligeledes lod hun villigt sit hoved lægge bagover, som hun slap en række nydende suk ved hans behandling af hendes hals. Selv lod hun sine hænder gå på opdagelse over hans overkrop. Da hun nåede livet, lod hun fingrene gribe fat i skjorten, så hun kunne løsrive den fra indersiden af bukserne. Herefter hev hun bestemt i den, så hun kunne trække den over hovedet på ham.

Nadia selv havde det heller ikke med at gå til den samme mand flere gange, men det var nu alligevel rart og praktisk, at hun ikke skulle igennem hele forarbejdet med at forføre ham, og de bare kunne komme direkte til sagen. Også selvom hun måske syntes, han tog sig lidt god tid lige nu. På den anden side var det stadig væsentligt hurtigere, end hvis hun skulle have startet fra nul af.

Villigt trak han hovedet tilbage igen, så hun kunne trække skjorten af ham, kun for igen at gribe fat i hendes hår og presse sine læber mod hendes, lige så snart skjorten var trukket helt af. Imens gik den ledige hånd på vandring op ad hendes lår, op indtil den kunne glide ind under hendes bluse. Han havde næsten glemt, hvor varm hun kunne være, det var næsten ubehageligt. Men gudskelov kun næsten. Hånden i håret gav slip, så den i stedet kunne gøre den anden selskab under blusen, som han begyndte at hive af hende, kysset blev dog først stoppet, da han var nødt til det, for at få blusen det sidste stykke. 

Blusen blev smidt på gulvet, og mens han nød synet af hendes bare overkrop, tog hans sig et øjeblik til at overveje, hvad der skulle ske nu, udover det åbenlyse selvfølgelig. Havde hun nævnt i sit brev, hvor lang tid, hun agtede at blive? Han tvivlede nu lidt på, at de havde travlt, så hvorfor ikke give sig god tid til at nyde hende lidt? De skulle jo også gerne begge have noget ud af det. 
"Læg dig ned" kommanderede han og greb fat i hendes knæhaser, så han kunne hive hende helt ud på kanten af bordet, så hun enten ville blive nødt til at ligge sig eller falde ned. Hun fik kun lige præcis muligheden for at ligge sig ned, før han var i gang med at få hevet sko og bukser af hende. 

Nadia gengældte villigt Mereks kys, som hun selv lod sine hænder gå på opdagelse over hans overkrop; hun lod i første omgang fingerspidserne køre over hans muskelkonturer, inden den ene hånd blev begravet i hans hår, så hun selv kunne trække ham længere ind i kysset. Hun slap først, da hun var absolut nødt til det for at lade ham hive trøjen over hovedet på hende, og hun løftede villigt armene for at gøre det nemmere for ham. Som han blot stod et øjeblik, lagde hun ikke skjul på, at hun sugede hver en detalje af ham til sig med øjnene, og hun kunne ikke skjule et svagt, forventningsfuldt smil.

Så kom hans ordre, og hendes smil voksede. I stedet for at lægge sig helt ned, lænede hun sig bagover og placerede hænderne på bordet, så hendes arme støttede overkroppen. På den måde lagde hun sig ikke helt ned, da han trak i hende, og hun gav ham stadig frit udsyn. Hun lod ham dog villigt fjerne resten af tøjet, men hun gav ham ikke rigtigt tid til at beskue hendes nøgne krop, da han var færdig. I stedet satte hun sig op, så hun nærmest af sig selv gled fra bordkanten og ned på gulvet, hvor hun tog fra med fødderne. Herfra lukkede hun afstanden mellem dem, og hun lod sine læber og tænder vandre fra det øverste af hans bryst ned over overkroppen. I takt med at hun nåede længere ned mod maven, lod hun sig synke mere og mere ned i knæ. Hun stoppede dog ved livet, hvor hun lod sine hænder arbejde for at befri ham for bukserne. Til gengæld lod hun læberne bevæge sig op ad overkroppen igen, da hun var færdig, til hun igen stod fuldt oprejst. Så lagde hun den ene hånd om nakken på ham, mens den anden fandt vej til hans manddom, hvor hun i første omgang roligt kærtegnede den, mens hun trak ham ind i endnu et kys.

Han havde haft planer om, at nyde hendes krop. Grådigt betragte hver lille stykke af den, før han havde tænkt sig at nyde hende. Han havde så sandelig lagt planer for, hvad han havde tænkt sig, at der skulle ske. Hurtigt gik det dog op for ham, at hun havde helt andre, for hun gav ham jo ikke engang tid til at nyde synet af den nøgne krop, desværre.

Forventningen var ikke til af skjule, som han betragtede hende synke mere og mere ned i knæ. Det var måske ikke sådan han selv havde planlagt, at det skulle gå, men her i livet blev man jo nødt til at være lidt fleksibel med sine planer. Det ville jo være direkte uhøfligt at afvise hende, hvis hun ønskede at servicere ham.
En hånd blev placeret på hendes hår og han brummede tilfreds, da hun gik igang med at befri ham fra de efterhånden lidt for stramme bukser. Hurtigt stoppede de tilfredse lyde dog, da han måtte indse, at hun ikke havde tænkt sig at forblive på knæ. Hun var nu alligevel ikke så lidt fræk, sådan at snyde ham. Selvfølgelig var det dejligt, da en varm hånd omsluttede ham, men det var alligevel ingenting sammenlignet med, hvad han lige havde set frem til.

Kysset blev brudt, så han i stedet kunne flytte hovedet hen, så læberne var lige udenfor hendes øre.
"Jeg vil meget hellere have dig på knæ igen" ordene blev efterfulgt af et blidt nap i hendes øreflip og en hånd på skulderen, som pressede let nedad. Det var sagt som en forespørgsel, og hun var selvfølgelig i sin gode ret til at sige nej, men han ville skam heller ikke have noget imod at tage en mere bestemt tone i brug, lidt magtkamp gjorde kun det hele lidt sjovere, så længe begge parter var med på legen, selvfølgelig.

Nadia havde på ingen måde nogen anelse om Mereks planer. Hun var ikke ligefrem tankelæser. Til gengæld havde hun på ingen måde travlt, og hun havde i den grad også tænkt sig at nyde synet af ham til fulde. Det betød dog ikke, at hun ikke samtidig havde tænkt sig at pirre ham lidt. Det var også derfor, hans ord frembragte et smil på hendes læber. Hun havde lidt forventet den reaktion, og hendes blik blev en anelse udfordrende.
"Selvfølgelig vil du det. Nu ingen sure miner når jeg beder dig gengælde tjenesten" svarede hun i en lysten tone, som hun langsomt gav efter for presset på hendes skulder. Hun tog sig dog god tid, som hun lod læberne kærtegne hans overkrop endnu engang, mens hun langsomt sank ned i knæ igen. Da hun atter nåede hans underliv, lod hun knæene placere sig på gulvet. Hånden kærtegnede stadig hans manddom og med lysten strålende ud af de brune øjne, kastede hun et blik op på ham, som hun et øjeblik lod hånden øge sin fart. Så stoppede hun for at lade tungespidsen glide en gang op ad manddommen, inden hun lod læberne omslutte den. Den frie hånd blev placeret på hans ene balle, hvor hun tog fat og lod den kærtegne i masserende bevægelser, mens hun pirrende langsomt lod hovedet bevæge sig frem og tilbage.

Betaget så han til, mens hun endelig overgav sig, og begyndte at synke ned på knæ. Også selvom hun, efter hans mening, gav sig lidt for god tid med faktisk at komme helt på knæ.
"Ja, det må vi jo så se, når vi kommer dertil" Selvfølgelig havde han tænkt sig at gengælde tjenesten, også helt uden brok, men det var nu sjovere, at drille hende en lille snule. Hun kunne jo ikke vide, at det faktisk havde været hans originale plan, inden hun var hoppet ned fra bordet.
En hånd blev placeret oven på hendes hoved, mest af alt så han havde et sted at placere den, men også for at sikre sig, at hun ikke pludselig rejste sig op igen. Nu var hun jo endelig nået helt på knæ. Hans øjne mødte hendes med et blik, som var lige så lystent som hendes, lige indtil han blev nødt til at lykke øjnene i ren nydelse.

Hånden som ellers lå placeret på hendes hoved, tog et godt greb i hdndes hår. Bare lige for st vise, at det var ham der bestemte, og selvom hun gjorde det ganske udemærket, skulme han gerne dirigere hende, hvis hun nu skulle finde på at stoppe. For nu lod han dog hånden følge hendes hoved bevægelser, men hvis hun ikke satte farten op, havde han alle intentioner om at give et par bestemt ryk i håret, så hun kunne begynde at makke ret.

Nadia havde egentlig tænkt sig at sætte farten op, hvis det da altså ikke lige var for det faktum, at Merek virkede til at skubbe lidt på. Hun trak derfor et øjeblik hovedet til sig for i stedet at lade tungespidsen glide op og ned ad hans lem et par gange i stedet, mens hun kiggede op på ham med et dybt udfordrende blik. Samtidig kunne hun dog mærke varmen fra hendes eget underliv presse sig på. Ved Zaladin hvor ville hun have ham. Tålmodighed, Nadia, der er tid nok lød hendes tanker, som hun igen lod læberne omslutte ham. Denne gang bevægede hun dog hovedet noget hurtigere, som den frie hånd nu sneg sig ned til hendes eget underliv, hvor hun langsomt lod en finger glide op, og hun kunne ikke holde et halvkvalt støn tilbage.

Nadia var fuldt opmærksom på Mereks støn, og hvis han på noget tidspunkt lød til at være på nippet til et klimaks, ville hun brat sagtne farten et lille stykke tid. Dette ville dog kun stå på et par gange og den tredje gang, ville hun tillade ham at blive færdig; som han nåede sit klimaks, ville hun lade munden stoppe, så det kun var hovedet, der var omsluttet af læberne, mens hun ville føre hånden fra sit underliv op til hans lem, hvor hun ville massere det i temmelig hurtige bevægelser. Så ville hun tage imod ham og i sidste ende sluge hans væsker så hurtigt som muligt. Hun havde intet imod dem, men konsistensen var alligevel ikke helt hende.

Nadia brugte et øjeblik på at sikre sig, at han var helt færdig, inden hun trak hovedet helt til sig og langsomt rejste sig op, mens hun grundigt lod hænderne undersøge hans overkrop hele vejen op. Så plantede hun et enkelt kys på hans læber, der egentlig indbød til mere, men i stedet trak hun sig hen til bordet, hvor hun elegant fik løftet sin bagdel op på. Så lænede hun sig en anelse tilbage, så hun hvilede på armene, inden hun spredte benene for ham. Nu kunne man for alvor se, hvor utålmodig, hun egentlig var; der var langsomt begyndt at trække sig spor fra hendes væsker ned ad hendes inderlår.
"Din tur" kommanderede hun, som hun bed sig pirrende i underlæben.

Grebet i hendes hår blev strammet en anelse, da hun trak hovedet tilbage. Han havde nyst henses behandling, så det passede ham bestemt ikke, at hun stoppede.. For nu valgte han dog ikke at trække i hendes hår, for i det mindste trak hun sig ikke helt væk. Han sørgede dog for at møde hendes udfordrende blik for at gøre det klart, at han ikke var helt tilfreds.
Til nok deres begge held virkede hun dog til at være lige så utålmodig som ham, så snart kunne han igen lukke øjnene og nydende ligge hovedet en anelse bagover.

Som hun blev ved med at frarøve ham sit klimaks, fik han mere og mere lyst til at vælte hende ned at ligge, så han kunne tage sagen i egen hånd. Han vidste jo, at hun ville kunne lide det. Havde hun fortsat meget længere med den behandling, havde han nok gibet efter for sin lyst, men inden det nåede der til, forbarmede hun sig over ham, og han opnåede sit, efterhånden godt tiltrængte, klimaks, mens han stønnede nydende og nærmest krampagtigt holdt fast i hendes hår.

Med et flabet smil, men dog lige så sultent blik som var låst fast på hende, tog han fat i ryggen på den stol, som han tidligere havde siddet i, og trak den hen til bordet. Han tog sig god tid med det hele, og da han endelig fik placeret sig i stolen, tog han sig da også tid til at læne sig tilbage, så han kunne betragte det nydelige syn. Selvom han lige havde fået lov til at opnå sit klimaks, var hans egen tålmodighed dog langt fra god, så han holdt ikke ret længe, før han rykkede en smule tættere på bordet og lænede sig en anelse frem.

Startende ved hendes knæ lod han hænderne glide op ad hendes lår, lige indtil hans fingerspidser rørte hendes underliv, og så tilbage i knæene. Han tvivlede på, at hun snart ville tillade ham at trække den meget længere, så han forbarmede sig over hendes og tog fat i hendes knæhaser, så han kunne løfte hendes ben over sine skuldre.
Langsomt, bare lige for at trække pinen det ekstra ud, lænede han sig frem, indtil der kom kontakt mellem mund og underliv, og han kunne give hende, hvad hun uden tvivl længtes så desperat efter.

//Jeg undskylder for at lukke tråden. En lidt dybere forklaring findes her: https://krystallandet.dk/viewtopic.php?t=14059&currentpage=1#618234